Råd og vejledning til, når du skal bygge, ændre eller købe jord og ejendomme til erhverv i Køge Kommune.
Hvis din virksomhed overvejer at købe en grund i Køge Kommune eller ønsker at om- eller udbygge en allerede eksisterende erhvervsejendom, kan du kontakte kommunen, der vil yde dig råd og vejledning i det videre forløb. Du kan også læse videre her.
Jo tidligere du kontakter os, jo hurtigere kan vi hjælpe dig med at målrette det videre forløb.
Erhvervsgrunde
Køge Kommune har en fantastisk beliggenhed og er et attraktivt område for både danske og internationale virksomheder. Køge Kommune arbejder på at blive kendt og synlig som en af de mest udviklingsorienterede og dynamiske kommuner på Sjælland og i Øresundsregionen og er allerede på vej.
Køge Kommune udbyder løbende erhvervsgrunde til salg. Du kan finde aktuelle områder og ejendomme til salg gennem os på siderne grunde og ejendomme til salg. Vi hjælper også gerne, hvis du har spørgsmål om køb af erhvervsjord og start af en ny virksomhed. Du kan desuden finde flere ledige grunde på Skandinavisk Transport Center og læse mere om, hvad en placering i Skandinavisk Transport Center kan betyde for dig.
Byggeri
Hvis du etablerer ny virksomhed i Køge Kommune, ønsker at ombygge eller udvide dine eksisterende bygninger til erhverv eller ønsker at ændre anvendelsen af en erhvervsejendom, bør du læse mere om erhvervsbyggeri og byggetilladelser og kontakte os. Vi kan fx hjælpe dig med at finde ud af, hvad du skal tage i betragtning.
Uanset om du bygger nyt, bygger til eller blot ændrer anvendelsen af ejendommen, kan der være regler i kommuneplan, lokalplan eller tinglyste servitutter, som har indflydelse på dine muligheder.
Miljø
Når du har virksomhed i Køge, er der en del regler og love, som du også bør sætte dig ind i. Du kan altid kontakte os for at få hjælp og vejledning. Vi kan vejlede dig om gældende love og regler på miljøområdet, eller du kan læse mere her på hjemmesiden om virksomheders miljøforhold.
Opdateret
af Erhvervs- og Direktionsstaben
15.07.10