Få det bedste ud af koege.dk med den nyeste version af Firefox, Google Chrome, Internet Explorer eller Safari.

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside.

Læs om vores cookiepolitik

Ja tak til cookies eller nej tak til cookies

Seniorfitness

Et tilbud til dig der afslutter et genoptrænings- eller rehabiliteringsforløb

Vil du træne videre i trygge rammer?

Seniorfitness er et tilbud til dig, der har afsluttet et genoptrænings- eller et rehabiliteringsforløb i Køge Kommune, og som gerne vil fortsætte med at træne et sted tæt på dig. Med seniorfitness kan du træne i trygge rammer, fortsætte fællesskabet fra genoptræningen eller rehabiliteringsforløbet og nyde godt af veluddannede instruktører fra lokale idrætsforeninger. Seniorfitness er et særligt tilbud til dig, som ønsker et indslusningsforløb til det almindelige foreningsliv.

Hvordan tilmelder jeg mig seniorfitness?

Du kan via et medlemskab i den lokale idrætsforening få mulighed for at gå til seniorfitness. Du er selvfølgelig velkommen til at få en gratis prøvetime, så du kan se om seniorfitness er noget for dig. Kontakt din fysioterapeut eller sundhedskonsulent og hør nærmere om vilkår, pris og indhold. Du skal selv sørge for transport til og fra seniorfitness.

Et samarbejde mellem Køge Kommune, DGI Midt- og Vestsjælland, Hjerte-Fitness og Borup Fitness

Seniorfitness er et træningstilbud i samarbejde mellem Køge Kommune, DGI Midt- og Vestsjælland, Hjerte-Fitness og Borup Fitness.

De kommunale træningsfaciliteter stilles til rådighed uden for almindelig arbejdstid (åbningstid). I dette tidsrum vil særligt uddannede instruktører fra Hjerte-Fitness være ansvarlige for træningen.

Hjerte-Fitness står for træningen på Møllebo og Tingstedet, mens Borup Fitness tilbyder seniorfitness i egne lokaler i Borup Fitness almindelig åbningstid.

Instruktørerne gennemgår DGIs 40 timers fitnessuddannelse og en særlig 10 timers seniorfitness uddannelse i aldersrelateret træning, så de er klar til at hjælpe dig videre i dit ønske om en sund og aktiv livsstil.

Et tæt samarbejde mellem idrætsforeningerne og Køge Kommune er din garanti for, at du kommer godt videre i forløbet.

Læs mere om Køge Kommunes samarbejdsparterne bag seniorfitness

Hjerte-fitness

DGI

Borup Fitness

Tankerne bag seniorfitness

Køge Kommune ønsker, at skabe gode rammer for at seniorer og ældre borgere kan have et sundt og aktivt liv.

Tilbuddet om seniorfitness skal bidrage til, at borgere der afslutter et genoptrænings- eller et rehabiliteringsforløb har mulighed for at vedligeholde og styrke funktionsniveauet, så den enkelte forbliver selvhjulpen længst muligt, forebygger funktionsnedsættelse og oplever en øget livskvalitet.

Pjece og artikler

Pjece "Seniorfitness" - 2019/2020


Kontakt Aktiv aldring
Opdateret af Køge Kommune 12.07.19