Få det bedste ud af koege.dk med den nyeste version af Firefox, Google Chrome, Internet Explorer eller Safari.

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside.

Læs om vores cookiepolitik

Ja tak til cookies eller nej tak til cookies

Folkepension

Når du fylder 65 år, kan du søge folkepension. Som folkepensionist kan du søge om flere tillægsydelser.

Du får et brev fra Udbetaling Danmark to måneder før, du fylder 65 år. Her står der, at du nu kan søge folkepension.

Tillæg til folkepensionen

Der findes en række tillæg til folkepensionen. Du skal søge om tillæggene. Din indkomst og formue har betydning for, hvilke tillæg du kan få, og hvor meget du kan få.

Læs mere, og søg om:
boligstøtte, der er et tilskud til huslejen 
varmetillæg, der er et tilskud til at dække dine varmeudgifter 
helbredstillæg, der er et tilskud til fx medicin 
personligt tillæg, der er et tilskud til dig, som er i en særlig vanskelig økonomisk situation 

 

Ældrecheck

Som folkepensionist har du muligvis ret til ældrecheck - det afhænger af din formue og din personlige tillægsprocent. Hvis du har ret til ældrecheck, får du den automatisk udbetalt i januar sammen med din folkepension. Du skal altså ikke søge om at få ældrecheck.

Læs mere om ældrecheck

Hvem skal jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?

Fra den 1. marts 2013 er det Udbetaling Danmark, der udbetaler folkepension, ældrecheck, varmetillæg og boligstøtte. Derfor er det Udbetaling Danmark, og ikke din kommune, du skal kontakte, hvis du har spørgsmål om disse ydelser.
Det er fortsat din kommune, du skal kontakte, hvis du har spørgsmål om helbredstillæg og personligt tillæg.

Hvis du har brug for hjælp

Har du spørgsmål om ydelserne, kan du få hjælp på borger.dk/folkepension - her kan du:

få svar på de oftest stillede spørgsmål 
se, hvilke frister du skal huske
få hjælp til at betjene dig selv på nettet – fx til at udfylde din ansøgning.

Du kan også kontakte Udbetaling Danmark.
Afsender: Udbetaling Danmark