Dine muligheder, rettigheder og pligter som ledig

I beskæftigelseslovgivningen findes en række ordninger, der er lavet for at hjælpe dig i job.

I loven er også beskrevet hvad du som ledig, og modtager af offentlig støtte, har pligt til at gøre.

En aktiv beskæftigelsesindsats

I Danmark fører vi en aktiv beskæftigelsespolitik. Det vil sige, at vi gør noget aktivt for at arbejdsmarkedet skal fungere optimalt, fx at der er så mange som muligt der har et job.

Det er Folketinget der vedtager lovgivningen på området, og det er kommunerne der har til ansvar at føre denne lovgivning ud i livet. I hver kommune ligger et jobcenter, og det er i praksis dem der har ansvaret for at du, som ledig i din kommune, omfattes af den aktive beskæftigelsesindsats.

I Danmark består den aktive beskæftigelsesindsats grundlæggende af to elementer (disse uddybes nedenfor):

  • Kontaktforløb
  • Aktivering

Det betyder at du som ledig skal være i regelmæssig kontakt med dit jobcenter (primært som ikke-forsikret medlem) og/eller din a-kasse (som medlem af en sådan) og at du har både ret og pligt til at indgå i de tilbud du får om aktivering (uddybes nedenfor).

Kontaktforløb

Kontaktforløbet er ens på tværs af målgrupper, så alle får fire samtaler i jobcentret de første seks måneder.

For enkelte målgrupper fastholdes et krav til, hvornår den første samtale skal falde. 

Dagpengemodtagere skal fortsat have to ekstra fællessamtaler, hvor a-kassen også deltager og en fællessamtale efter 16 måneder. 

Kontant og uddannelseshjælpsmodtagere skal have 1. samtale inden for 1 uge.

Sygedagpengemodtagere skal have den første samtale inden 8. uge.

Efter seks måneders ledighed aftales behovet for samtaler individuelt mellem jobcentret og borgeren.

Læs mere her:

Aktivering

Du vil senest blive aktiveret af jobcenteret, når du har været ledig i seks måneder. Mens du deltager i aktiveringstilbud, har du pligt til fortsat at søge arbejde og tage imod arbejde, som jobcenteret formidler til dig.

Der findes grundlæggende 4 typer af aktiveringstilbud:

Det er kommunerne selv der afgør hvordan de tilrettelægger disse aktiveringstyper, og et tilbud om fx vejledning og opkvalificering kan derfor være forskelligt fra kommune til kommune. Aktiveringen kan også sagtens bestå af en kombination af de forskellige typer. Aktiveringen og dens formål beskrives i din jobplan.

I Køge er det bl.a. kommunens egne aktiveringstilbud man henvises til. Derudover køber kommunen sig til specielle forløb for nogle målgrupper hos andre kommunale eller private udbydere.

Du skal aftale med dit jobcenter, om du kan få et af ovenstående tilbud.

Vejledning og opkvalificering

Denne form for aktivering dækker over alt fra korte vejlednings- og afklaringsforløb (hvad enten det er i jobcentret eller andetsteds), særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, til ordinære uddannelsesforløb. Med andre ord drejer denne form for aktivering sig om, at vejlede og eventuelt opkvalificere dig, så dine forudsætninger for at få et job bliver endnu bedre.

Virksomhedspraktik

Du kan have mulighed for virksomhedspraktik, hvis du er ledig og har vanskeligt ved at få et job på normale vilkår eller et løntilskudsjob. 

Virksomhedspraktik varer som udgangspunkt 4 uger. Hvis du modtager kontanthjælp eller sygedagpenge og mangler erhvervserfaring, har langvarig ledighed eller i øvrigt har vanskeligt ved at opnå beskæftigelse med løntilskud,kan perioden vare op til 13 uger med mulighed for yderligere forlængelse efter konkret vurdering.

Forud for din virksomhedspraktik skal du og jobcenteret og din arbejdsgiver aftale et præcist formål med praktikken. I skal så vidt muligt aftale, at forløbet bliver kombineret med – eller efterfulgt af – ordinære løntimer. Herudover kan formålet med praktikken også være, at du optræner særlige kompetencer eller får afprøvet og afklaret, inden for hvilke fag du ønsker at få job.

Formålet med virksomhedspraktik kan være at afdække og optræne dine faglige, sociale eller sproglige kompetencer, og/ eller at afklare hvad du skal beskæftige dig med i fremtiden.

Ansættelse med løntilskud

En ansættelse med løntilskud vil sige, at du ansættes på overenskomstmæssige vilkår i enten en offentlig eller privat virksomhed, og at arbejdspladsen får et tilskud fra kommunen til at dække en del af din løn.

Formålet med en løntilskudsansættelse er at træne/ genoptræne din faglige, sociale eller sproglige kompetencer.

Når du har været ledig i seks måneder, kan du blive ansat med løntilskud hos en privat arbejdsgiver. Du får løn efter den gældende overenskomst eller den løn, der normalt udbetales for det pågældende arbejde. Du kan blive ansat i op til seks måneder med løntilskud.

Når du har været ledig i seks måneder, har du mulighed for at blive ansat med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver.  Du får udbetalt løn, som svarer til din ydelse som ledig. Dog får du fuld pension af den løn, du ville have fået, hvis du havde været almindeligt ansat.

For dagpengemodtagere kan perioden med ansættelse i en offentlig virksomhed med løntilskud maksimalt vare i fire måneder hos den samme arbejdsgiver.

Arbejdstiden fastsættes individuelt, men vil fx for en fuldtidsforsikret være på 37 timer. Det er også muligt at søge om befordringsgodtgørelse.

Nytteindsats

Du har mulighed for at blive tilbudt et forløb i nytteindsats hos en offentlig arbejdsgiver, som fx kan være kommunen. Under en nytteindsats indgår du i et arbejdsfællesskab og udfører et stykke samfundsnyttigt arbejde for din forsørgelsesydelse. 

Som dagpengemodtager kan du dog kun få nytteindsats som et rådighedsafprøvende tilbud. Det betyder, at tilbuddet gives for at afprøve rådigheden, hvis jobcenteret vurderer, der er tvivl om din aktive medvirken i beskæftigelsesindsatsen. 

Et tilbud om nytteindsats kan vare op til 13 uger.

Ordinær uddannelse

Alle unge dagpengemodtagere under 25 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse og uden forsørgerpligt, som er i stand til at tage en uddannelse, skal have pålæg om at tage en uddannelse på samme vilkår som alle andre.


Godtgørelse til transport ved aktivering

Efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 175 har du som modtager af a-dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge, revalideringsydelse eller ledighedsydelse ret til godtgørelse af transportudgifterne ved deltagelse i aktivering, hvis den daglige afstand mellem din bopæl og aktiveringsstedet er mere end 24 km ud og hjem.


Du kan dog ikke få godtgørelse, hvis du skal i aktivering med løntilskud i en privat virksomhed.

Hvis du modtager a-dagpenge, skal du søge om befordringsgodtgørelse i din a-kasse. 

For at få befordringsgodtgørelse, skal du udfylde vedlagte befordringsskema og få det attesteret af tilbudsstedet.

Hvis du er i virksomhedspraktik er det virksomheden, der skal attestere og underskrive skemaet, førend det sendes til kommunen.

Skemaet sendes i udfyldt stand til Borgerservice, Team Udbetaling, Rådhuset, Torvet 1, 4600 Køge, mail: , som udbetaler godtgørelsen med din næste ydelse.

Du vil ikke få ydelse for de dage, hvor du ikke har deltaget i aktiveringen - fx som følge af sygdom eller andet fravær.

Satser for kørselsfradrag i 2020

0-24 km pr. dag: 0 kr. (intet fradrag)

25-120 km pr. dag: 1,96 kr. pr. km pr. dag

Ferie når du er på kontanthjælp

Når man er på kontanthjælp optjener man ikke ret til ferie med feriepenge. Du har dog, som alle andre, ret til 5 ugers ferie. Ønsker du at holde ferie, og har du været på kontanthjælp uafbrudt i et år, må du derfor holde din ferie uden kontanthjælp. Du skal dog altid huske at melde din ferie hos jobcentret. Hvis ikke du gør det kan det have betydning for din kontanthjælp i månederne herefter.

Læs mere om at holde ferie som kontanthjælpsmodtager på jobnets hjemmeside.

Kontakt Jobcenter Køge
Opdateret af Køge Kommune 03.12.20