Ledig - ikke medlem af a-kasse

Er du ledig og ikke medlem af en a-kasse, kan du søge om kontant- eller uddannelseshjælp

Betingelsen for at kunne søge kontanthjælp eller uddannelseshjælp er, at der er indtrådt en såkaldt social begivenhed.

En social begivenhed betyder, at du har været ude for ændringer i dine forhold, f.eks. i form af sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør.

Ændringen skal påvirke dit forsørgelsesforhold i en sådan grad, at du ikke kan forsørge dig selv, og at du ikke kan modtage arbejdsløshedsdagpenge, pension mv.

Hvis du har formue, som kan dække dit økonomiske behov, kan du ikke få kontanthjælp.

Derudover har ægtefæller gensidig forsørgelsespligt. Det betyder, at hvis din ægtefælle har indtægt eller formue, vil du måske ikke kunne få kontanthjælp.

Kontanthjælp

Du kan søge om kontanthjælp, hvis du er fyldt 30 år eller er under 30 år, og har en erhvervsuddannelse.
Det er en betingelse for at få kontanthjælp at;

  • du har været ude for en social begivenhed, fx sygdom, arbejdsløshed eller ophør af samliv
  • den sociale begivenhed har medført, at du ikke kan skaffe det nødvendige til dig selv eller din familie, og at du ikke forsørges af andre
  • dit behov for forsørgelse kan ikke dækkes af andre ydelser, fx arbejdsløshedsdagpenge, pension mv.

Læs mere om kontanthjælp her

Uddannelseshjælp

Du kan søge om uddannelseshjælp, hvis du er under 30 år og du ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse.
Kommunen tager udgangspunkt i, om du kan gå i gang med en uddannelse, eller om du har brug for en særlig indsats, inden du begynder på den.

Det er en betingelse for at få uddannelseshjælp:

  • at du er under 30 år
  • at du ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse
  • at du har været ude for en social begivenhed, fx sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør 
  • at den sociale begivenhed har medført, at du ikke kan skaffe det nødvendige til dig selv og din familie, og at du ikke forsørges af andre
  • at behovet for forsørgelse ikke kan dækkes af andre ydelser, fx arbejdsløshedsdagpenge, pension mv.

Læs mere om kontanthjælp og uddannelseshjælp - ophør, nedsættelse og tilbagebetaling her

Læs mere om uddannelseshjælp her

Henvendelse

Er du mellem 18-29 år gammel, skal du møde personligt op i Ungecenteret, Ølby Center 53-55, 4600 Køge.Her vil du få en tilmeldingssamtale, hvor du bliver meldt ledig og rådighedsvurderet. 
Læs mere om Ungecenteret her

Er du 30 år og derover skal du henvende dig personligt til Jobcenter Køge, Torvet 1, 4600 Køge for at blive meldt ledig og rådighedsvurderet.

Kontanthjælpsloft og 225 timers reglen

Kontanthjælpsloftet

Kontanthjælpsloftet betyder, at der er et loft over, hvor meget man kan modtage i kontanthjælp, uddannelseshjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse og boligstøtte. Loftet bliver fastsat ud fra, hvilken ydelse man modtager, hvor mange børn man har og om man er gift eller samlevende.

Hvis man modtager boligstøtte fra Udbetaling Danmark (boligsikring) og/eller særlig boligstøtte efter Aktivloven (§ 34) vil den samlede boligstøtte blive nedsat hvis forsørgelsesydelse + boligstøtte tilsammen er højere end loftet. Forsørgelsesydelsen bliver ikke nedsat.
Hvis man får arbejde, vil man kunne få sin boligstøtte helt eller delvist igen.
Hvis man får arbejde, modregnes lønnen i forsørgelsesydelsen og dermed bliver forsørgelsesydelsen lavere. Det giver plads til mere i udbetalt boligstøtte under loftet.
Du kan kontakte kommune for nærmere information om kontanthjælpsloftet.

Er der undtagelser fra kontanthjælpsloftet?

Personer, der af kommunen er visiteret til en særlig bolig pga. af handicap og personer, der bor sammen med en person der er visiteret til en særlig bolig pga. handicap, kan være undtaget fra loftet. Undtagelsen gælder i de situationer, hvor personen er berettiget til mere i boligsikring end det normalt maksimale støttebeløb, som følge af, at der er tale om en særlig bolig.

225 timers reglen

225-timers-reglen betyder, at kontanthjælpsmodtagere skal dokumentere, at de står til rådighed for arbejdsmarkedet ved at arbejde minimum 225 timer inden for et år.
Når du har modtaget kontanthjælp, uddannelseshjælp eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse i sammenlagt 1 år indenfor de seneste 3 år, vil du blive omfattet af 225 timers reglen – arbejdskravet.

Hvis du er gift og både du og din ægtefælle har modtaget kontanthjælp, uddannelseshjælp eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse i sammenlagt 1 år indenfor de seneste 3 år, vil I begge blive omfattet af det skærpede rådighedskrav.

Hvis du ikke arbejder de 225 timer, kan din kontanthjælp, integrationsydelse eller uddannelseshjælp blive sat ned. Er du gift, kan du miste din uddannelses- eller kontanthjælp helt.

Kommunen skal varsle dig senest et halvt år før den dato, hvor du risikerer at miste eller få din ydelse nedsat på grund af 225-timers-reglen.

Kan jeg undtages fra det skærpede rådighedskrav?
Du er ikke omfattet af det skærpede rådighedskrav, hvis:

  • Du er ugift og modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.
  • Du er forsørger, modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse og endnu ikke har ret til fuld børne- og ungeydelse.
  • Du er gift, modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse og din ægtefælle modtager en ydelse der ikke er betinget af rådighed.
  • Du er gift, modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse og din ægtefælle modtager ressourceforløbsydelse.
  • Du er i gang med forrevalidering.
  • Jobcentret har vurderet, at du ikke vil kunne arbejde 225 timer indenfor et år.
  • Jobcentret, i samarbejde med dig, er påbegyndt udfyldelse af den forberedende del af rehabiliteringsplanen.

Hvis du vil vide mere

Du kan læse mere om kontanthjælpsloftet her

Du kan læse mere om 225 timers reglen for ugifte her

Du kan læse mere om 225 timers reglen for ægtepar her

Uddannelsesparat, jobparat eller aktivitetsparat

Når du søger om uddannelseshjælp eller kontanthjælp skal kommunen tage stilling til dine forudsætninger for at komme i job eller i uddannelse.

Der skelnes mellem om du er under eller over 30 år, og hvis du er under 30 år om du har en kompetencegivende uddannelse. Derudover vurderes det, om du har eller ikke har nogle udfordringer i forhold til at kunne påbegynde en uddannelse eller et arbejde.

Afhængigt af dine forudsætninger vil du blive vurderet som enten jobparat, uddannelsesparat eller aktivitetsparat.

Unge under 30 år, uden en erhvervskompetencegivende uddannelse

Uddannelsesparat

Du bliver betragtet som uddannelsesparat, når du kan påbegynde en uddannelse indenfor ca. et år og gennemføre denne uddannelse

Aktivitetsparat

Hvis jobcentret vurderer, at du ikke umiddelbart er klar til at starte på en uddannelse eller et job, er du aktivitetsparat. Du vil blive vurderet aktivitetsparat, hvis jobcentret vurderer, at du har en eller flere væsentlige udfordringer i dit liv, som skal overvindes, før du er klar til uddannelse eller job. Aktivitetsparate får en indsats i jobcentret, der skal hjælpe dem til at blive klar til enten uddannelse eller job.

Fordi fokus er på, at alle unge skal have en uddannelse, afskaffes kontanthjælpen for alle unge under 30 år, der ikke har en uddannelse. Kontanthjælpen erstattes af en ny ydelse, der hedder uddannelseshjælp. Uddannelseshjælp svarer til SU.

Idag får en studerende ved en videregående uddannelse, der bor for sig selv, ca. 5.700 kr. før skat. Alle unge under 30 år, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, får et såkaldt uddannelsespålæg.

Det betyder at jobcentret pålægger dig:

  • at finde en eller flere erhvervskompetencegivende uddannelser, du kunne tænke dig at tage
  • at søge optagelse om på en eller flere af disse
  • at starte og gennemføre en af de uddannelser du er optaget på

Dette pålæg på at få en uddannelse gælder alle unge, hvad enten det vurderes at du er umiddelbart klar til uddannelse, eller først skal igennem et andet forløb for at kunne starte på uddannelse. Målet er altid at du, i sidste ende, får dig en erhvervskompetencegivende uddannelse.  Hvis jobcentret vurderer, at du ikke umiddelbart er parat til at tage en uddannelse, vil du få en række tilbud fra jobcentret, der skal gøre dig klar til dette. Du får ligeledes ret til et såkaldt aktivitetstillæg til din uddannelsesydelse. Dette tillæg vil sammen med uddannelseshjælpen svare til niveauet for kontanthjælp idag. Er du under 30 år, uden uddannelse og enlig forsørger, vil du ligeledes få ret til særlig støtte og økonomisk hjælp, udover din uddannelsesydelse, så du bliver klar til at starte på en uddannelse. 

Unge under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse

Er du under 30 år, og har en erhvervskompetencegivende uddannelse i forvejen, og er i stand til at arbejde vil du blive betragtet som jobparat. Som jobparat skal du aktivt søge job. Får du ikke et job indenfor de første 3 måneder skal du deltage i en såkaldt nytteindsats, i virksomhedspraktik eller et løntilskudsjob.

En nytteindsats betyder at du skal arbejde 37 timer om ugen, i et job som kommunen tilbyder dig. Du må højest være i den samme nytteindsats i op til 13 uger.  Er du under 30 år, med uddannelse, og jobparat, vil du modtage kontanthjælp på en sats der svarer til den nuværende ungesats. Idag får en ung under 25 år, der bor for sig selv, ca. 6.700 kr. før skat.

Er du under 30 år, har en uddannelse, men jobcentret vurderer at du ikke umiddelbart er klar til at få et job, kan du få tilbud fra jobcentret, der skal hjælpe dig med på sigt at blive det. Det kan være virksomhedspraktik, løntilskud, kursus eller nytteindsats. Du kan også få tilbud om støtte fra en mentor i op til 6 måneder. Derudover vil du som aktivitetsparat, og ikke som jobparat, få ret en koordinerende sagsbehandler, der kan hjælpe dig, når du skal være i kontakt med flere forskellige afdelinger/forvaltninger i kommunen, på samme tid.

Over 30 år, med og uden erhvervskompetencegivende uddannelse

Hvad enten du har en erhvervskompetencegivende uddannelse eller ej, vil du, når du er over 30 år, blive vurderet enten jobparat eller aktivitetsparat. Som jobparat skal du aktivt søge job. Får du ikke et job indenfor de første 3 måneder skal du deltage i en såkaldt nytteindsats, i virksomhedspraktik eller et løntilskudsjob. En nytteindsats betyder at du skal arbejde 37 timer om ugen, i et job som kommunen tilbyder dig. Du må højest være i den samme nytteindsats i op til 13 uger. Som aktivitetsparat får du tilbud fra jobcentret, der skal hjælpe dig, med på sigt at blive parat til at tage et job. Det kan være virksomhedspraktik,  løntilskud, kursus eller nytteindsats. Du kan også få tilbud om støtte fra en mentor i op til 6 måneder. Derudover vil du som aktivitetsparat, og ikke jobparat, få ret til en koordinerende sagsbehandler, der kan hjælpe dig når du skal være i kontakt med flere forskellige afdelinger/ forvaltninger i kommunen, på samme tid.  Når du er over 30 år, vil du, hvad enten du er jobparat eller aktivitetsparat, fortsat modtage kontanthjælp, på et niveau der svarer til det nuværende.

Forsørgerpligt for ægtepar

Er du gift, har I pligt til at forsørge hinanden. Det betyder, at du ikke har ret til kontanthjælp, hvis din ægtefælle tjener mere end det dobbelte af det, man kan få i kontanthjælp.

Skærpede sanktioner

Vurderer jobcentret at du er i stand til at arbejde (jobparat), men ikke lever op til de krav der er, om at søge job, vil du fremover få en sanktion. Hvis du flere gange ikke lever op til de krav jobcentret stiller til dig, eller udebliver fra aktiviteter/møder, kan du blive sat under skærpet rådighed. Det vil betyde, at du dagligt skal møde op i jobcentret. Samtidig tages der højde for, at personer der er vurderet aktivitetsparate, ikke altid vil kunne leve op til de krav der stilles til dem. 

Se en lille film

Se en video om kontanthjælpsloftet her

Du kan også få mere at vide om kontanthjælpsreformen her.

Kontakt Jobcenter Køge
Opdateret af Jobcenter Køge 26.01.21