Ejendomsskatten består af grundskyld til kommunen og betales i 2 årlige rater. Sammen med grundskylden opkræver vi også rottebekæmpelse og skorstensfejning.
Hvornår skal du betale ejendomsskat?
Ejendomsskattebilletten udsendes i uge 46.
Indbetalingskort til betaling af 1. rate udsender vi i uge 50 og betalingsfristen er den 10. januar 2022. Indbetalingskort til 2. rate sender vi midt i juni måned, hvor betaling skal ske senest den 11. juli 2022.
HUSK at tjekke din digitale postkasse, da det er dertil, vi sender materialet, med mindre du er fritaget for brugen af Digital Post.
Mit Betalingsoverblik
Betal nemt og hurtigt på Mit Betalingsoverblik med Dankort eller MobilePay. Her kan du også tjekke om ejendomsskatten er tilmeldt Betalingsservice. Læs mere og log ind med NemId her
Betalingsservice
Er du tilmeldt Betalingsservice modtager du ikke indbetalingskort. Ønsker du at tilmelde betaling til Betalingsservice, fremgår informationen om dette på indbetalingskortet. Du skal under alle omstændigheder selv sikre dig, at din tilmelding bliver registreret, og at indbetaling også sker, så du undgår at blive rykket.
Er du tilmeldt Digital Post, har du modtaget din opkrævning i din digitale postkasse.
Det skal du betale
Skattesatser og afgifter udgør for 2022:
- Grundskyldspromillen er 21,038.
- Gebyret for rottebekæmpelse er 0,07 promille af ejendomsværdien.
Rykkergebyr
Skal vi rykke for manglende betaling, opkræver vi et gebyr på 250 kr., ligesom der skal betales renter ved for sen betaling.
Spørgsmål til skorstensfejerbidraget
Har du spørgsmål hertil, skal du henvende dig til skorstensfejermester Iver Haar. Du finder kontakt-information til Iver Haar her.
Indefrysning af stigning i grundskyld
Den 12. april 2018 vedtog Folketinget Lov om lån til grundskyld m.m. (lov nr. 278), der er en realisering af Regeringens udspil om tryghed for alle boligejere. Loven indeholder beslutning om, at grundskylden ikke må stige.
Det betyder, at hvis der er sket en stigning i din grundskyld, så bliver det beløb automatisk indefrosset, hvis det er på over 200 kroner. Beløbet er trukket fra i din opkrævning på ejendomsskattebilletten. Indefrysningen er rente- og gebyrfrit.
Fra 1. maj 2021 blev det muligt at framelde ordningen, og derved fremadrettet betale grundskyldstigningen sammen med den normale grundskyld. Du kan til- og framelde indefrysningsordningen på Borger.dk her
Hvis du sælger dit hus
Hvis du sælger dit hus i perioden 2018-2023, skal indefrysningsbeløbet betales. Du modtager derfor automatisk en opkrævning fra Køge Kommune. Hvis der er flere ejere af ejendommen, vil hver ejer modtage en opkrævning på deres andel af indefrysningen.