Få det bedste ud af koege.dk med den nyeste version af Firefox, Google Chrome, Internet Explorer eller Safari.

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside.

Læs om vores cookiepolitik

Ja tak til cookies eller nej tak til cookies

Tilbud til adoptivforældre

Børn i badekar

Hvis I oplever usikkerhed og tvivl i forhold til barnets trivsel og tilknytning i den første tid efter adoptionen, kan Sundhedstjenesten tilbyde besøg af en sundhedsplejerske det første år i familien.

Mange nye familier oplever i den første tid efter adoptionen usikkerhed og tvivl i forhold til barnets trivsel, tilknytning og udvikling.

Alle adoptivforældre har derfor mulighed for at få besøg af en sundhedsplejerske i barnets første år i familien.

Sundhedsplejersken giver jer vejledning og individuel støtte, dels med udgangspunkt i jeres egne spørgsmål og dels med udgangspunkt i sundhedsplejerskens egne observationer af barnet og barnets samspil med jer.

Hvis I vil i kontakt med sundhedsplejersken eller lave aftale om hjemmebesøg, skal I kontakte Sundhedstjenesten.

Hvad kan du snakke med sundhedsplejersken om?

Samtalen tager udgangspunkt i jeres behov, men eksempler på emner kunne være:

  • At blive forældre til et adoptivbarn
  • Barnets helbred
  • Barnets søvn
  • Barnets mad
  • Barnets signaler
  • Sprog
  • Hvordan I kan understøtte tilknytning
  • Hvordan I kan understøtte fysisk og psykisk udvikling

Andre muligheder for rådgivning og støtte

Sundhedsplejersken samarbejder med praktiserende læger, faggrupper under pædagogisk psykologisk rådgivning, sagsbehandlere, dagtilbud og skoler, og vi kan hjælpe dig med at komme i kontakt med disse, hvis dit barn har behov for særlig støtte.

Har I brug for rådgivning, om de problemer der kan opstå i tiden efter adoptionen, så læs mere på Familiestyrelsens hjemmeside om rådgivning efter adoption.

I kan ligeledes læse mere på hjemmesiden www.adoption.dk.

Kontakt Sundhedstjenesten
Opdateret af Køge Kommune 08.07.14