Få det bedste ud af koege.dk med den nyeste version af Firefox, Google Chrome, Internet Explorer eller Safari.

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside.

Læs om vores cookiepolitik

Ja tak til cookies eller nej tak til cookies

Hånd i hånd - forældreforberedelse

Hånd i hånd er et unikt gratis kursus i forældreforberedelse for førstegangsforældre.

Der oprettes desværre ikke nye hold på forældreforberedelseskurset hånd i hånd. Er du allerede startet på et hold, fortsætter dit hold som planlagt.

Hvad er Hånd i hånd?

Vi ved, der venter jer mange glæder, men også udfordringer. Og ligesom ved andre af livets områder er det en god ide at forberede sig - også på den nye rolle som forældre. Hånd i hånd-konceptet er for jer begge. Ideen er, at I får viden om spædbørn, handlemuligheder og indsigt i, hvordan I kan håndtere de forskellige problemer, der kan opstå, og at I lader jer inspirere i et hyggeligt samvær med andre kommende forældre. I får således allerede i graviditeten mulighed for at danne netværk, der kan fungere som mødregruppe eller evt. fædregruppe efter fødslen. Du er naturligvis også velkommen, hvis du er alene.

Opstart og forløb

I mødes 2 timer ca. en gang om måneden med 5 – 10 andre par.  Der vil være deltagelse af en kendt sundhedsplejerske hver gang samt oplæg fra forskellige undervisere om relevante temaer. 

I mødes kl. 16.30 – 18.30 i alt 12 gange - 4 gange i graviditeten og 8 gange efter fødslen. Efter fødslen vil I have mulighed for 4 hjemmebesøg af sundhedsplejerske, når jeres barn er blevet 1 uge, 3 uger, 2 måneder og 8 måneder gammel. 

Hvis I har særlige udfordringer, fx i forhold til amning, søvn, problemer med gråd eller måske et for tidligt født barn m.m,. så har I mulighed for ekstra besøg.

I jeres barns første leveår, er der hver uge 2 timers Åben konsultation, hvor der er mulighed for en undersøgelse af barnet samt en kort vejledning af sundhedsplejerske, uden forudgående tidsbestilling. 

Program

Mødegang 1

Velkomst  

Babyudstyr - hvad er nødvendigt?

Økonomiske prioriteringer 

Mødegang 2

Juridisk sikring i familien

Orlovsmuligheder

Mødegang 3

Det nyfødte barn

Badning, gråd, søvn, amning og flaskegivning

Samspil og kommunikation med den nyfødte

Mødegang 4

At blive en familie

Forventninger og rollefordeling 

Facts om fødselsreaktion

Mødegang 5

Fødselsoplevelse

Hverdagen med barnet

Hvordan hjælpe barnet ved gråd og søvn

Mødegang 6

Familiedynamik

Barnets signaler

Udviklingsstøttende samvær med barnet

Mødegang 7

Samvær med barnet

Sansemotorisk udvikling

At søge hjælp og støtte

Mødegang 8 

Om skemad og drikke til barnet

Individuel undersøgelse af barnet

Mødegang 9

Syge børn
Tandsundhed

Mødegang 10

Barnets tidlige sprogudvikling
Barnets udvikling, vaner og sikkerhed

Mødegang 11

Barn i dagpleje/vuggestue
Barnets personlighed
Barnets søvn og døgnrytme
Forældregruppens fremtid

Mødegang 12

Barnets selvstændighed
Konflikt håndtering
Opdragelse   

Kontakt Sundhedstjenesten
Opdateret af Sundhedstjenesten 17.01.19