Få det bedste ud af koege.dk med den nyeste version af Firefox, Google Chrome, Internet Explorer eller Safari.

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside.

Læs om vores cookiepolitik

Ja tak til cookies eller nej tak til cookies

Bør jeg kontakte lægen?

Barn til lægen

Hvis dit barn er sygt, kan du her få råd til, hvornår du bør kontakte lægen.

Børn udviser forskellige symptomer på sygdom.

Sommetider er det vigtigt, at lægen undersøger barnet med det samme. Andre gange først efter nogle dages sygdom.

Kontakt hellere lægen en gang for meget end en gang for lidt.

Spædbarnet mellem 0 og 1 år

Spædbarnet er vanskeligt at vurdere.

Det regulerer temperaturen dårligt, får let høj feber, men afkøles også hurtigt, ligesom det er meget følsomt for væsketab.

Vurder barnet, og kontakt lægen med det samme, hvis der er følgende symptomer:

  • Påvirket almentilstand - hvis barnet er sløvt, slapt eller klynkende (stol på jeres egen vurdering).
  • Påvirket hudfarve - bleg eller blålig. Udslæt eller hudblødning - hudblødning ses som små røde pletter i huden, som ikke forsvinder ved tryk og er et alvorligt symptom.
  • Ikke vil drikke.
  • Ingen eller få våde bleer.
    Barnet tisser ikke normalt - har meget koncentreret og mørkegul urin eller tør ble ved skiftningerne.
  • Hurtig og besværet vejrtrækning.
  • Diarré - hyppig vandtynd afføring som eventuelt lugter.
  • Opkastning
  • Feber - ved temperatur over 38° C efter vaccination, må det overvejes, om feberen har en anden årsag.
  • Kramper - fx feberkramper.

Barnet mellem 1 og 3 år

Børn mellem 1 og 3 år har ofte ukarakteristiske klager, når de er syge.

Det er nødvendigt at kontakte lægen med det samme, hvis barnet har et af følgende symptomer:

  • Høj feber - højere end 39 grader.
  • Nakkestivhed - barnet kan ikke bøje hagen ned til brystet.
  • Bevidsthedstilstanden er påvirket - barnet er sløvt, svært at vække eller uklart.
  • Udslæt eller hudblødning - hudblødning ses som små røde pletter i huden, som ikke forsvinder ved tryk. Hudblødning er et alvorligt symptom.
  • Barnet tisser ikke eller har meget koncentreret, sparsom og mørkegul urin.
  • Mavesmerter - voldsomme turevise smerter, eventuelt blodigt slim fra endetarmen.
  • Kramper - fx feberkramper for første gang.
  • Vejrtrækningsbesvær.
  • Opkastninger, som helt – eller næsten helt – forhindrer væskeindtagelse.

Efter et par dages sygdom

Hvis barnet har været småsygt et par dage, bør lægen tilse barnet ved følgende symptomer:

  • Feber mere end 3 dage.
  • Hududslæt - med henblik på at afklare om det en børnesygdom.
  • Appetitløshed i længere tid med vægttab.
  • Diarré og opkast der varer mere end 3 dage.
  • Smerter i øret, hovedet eller andre steder.
  • Barnet tisser sparsomt.
  • Hvis barnet har hoste, efter at en forkølelse er overstået.
  • Hvis barnet får uforklarlige blå mærker.
Kontakt Sundhedstjenesten
Opdateret af Køge Kommune 25.10.13