Nytårskoncert 23. januar 2022 UDSAT

UDSAT! 'En hyldest til sangen' med Alberte Winding duo, Mette Frobenius m.fl

Andreas og Alberte

Udsat: Køge Kommunes Nytårskoncert 2022 

Køge Kommunes Nytårskoncert er udsat på grund af Covid-19. 
Ny dato fastsættes, når der er nyt om hvilke restriktioner, der vil være gældende for spillesteder efter den 17. januar 2022.
Købte billetter er stadig gyldige, men der vil være mulighed for refusion når ny dato er offentliggjort.

----------------------

Køge Kommune inviterer til en stemningsfuld nytårskoncert:

Program 

Årets program indeholder en af dansk musiks mest nærværende stemmer, Alberte Winding. Med sin varme og sensitivitet har Alberte rørt generationer af voksne og børn. Til nytårskoncerten optræder Alberte sammen med sin mand, guitarist Andreas Fuglebæk, i en poetisk intimkoncert med sange om barndom, ungdom og det voksne hjertets vildveje, bundet sammen med en hel del sjove anekdoter.

Programmet byder desuden på den musikalske Køgeduo Tatiana Kisselova og Nikolai Skaaning, unge talenter fra MGK Sjælland samt Køges nye kvindekor Kvinderne! - som synger det nye år ind med klassiske kompositioner, nytårssalmer og moderne klassiker fra bl.a. Mozart, højskolesangbogen, Sound of Music og Stevie Wonder.

Køgeprisen uddeles af Borgmesteren for 33. gang i forbindelse med nytårskoncerten.

Aftenens konferencier er den forfriskende modne standupkomiker Mette Frobenius.

Dato

UDSAT! 23. januar 2022. Kl. 16 - 17.50.

Afholdelsessted

Teaterbygningen, Bag Haverne 1, 4600 Køge

Køb billet

En billet koster 125 kr. + billetgebyr. 

Køb billet på billetto.dk eller hos Visit Køge, Vestergade 1, 4600 Køge.