Få det bedste ud af koege.dk med den nyeste version af Firefox, Google Chrome, Internet Explorer eller Safari.

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside.

Læs om vores cookiepolitik

Ja tak til cookies eller nej tak til cookies

Kultur og fritid

bogreoler

KøgeBibliotekerne

  • Køge Bibliotek (hovedbiblioteket)
  • Herfølge Bibliotek
  • Borup Bibliotek
  • Rishøj Minibibliotek

Herudover bringer KøgeBibliotekerne bestilte materialer ud til bibliotekspunkterne i henholdsvis SuperBrugsen i Bjæverskov og Ejby Medborgerhus.

Du kan læse mere om bibliotekerne på KøgeBibliotekernes hjemmeside www.koegebib.dk

Køge Museum

Køge Museum er historieoplevelser for hele familien. Uanset om du er syv eller 97 skal det være en oplevelse at komme på det nyrenoverede Køge Museum.

Køge Museum er en del af Museum Sydøstdanmark, som er det statsanerkendte museum for Næstved, Vordingborg og Køge Kommune.

Læs mere på www.koegemuseum.dk


Vikingeborgen Borgring

I 2014 fandt arkæologer fra Danmarks Borgcenter og Aarhus Universitet en hidtil skjult borgring på Vallø Stifts jorde i Køge Kommune. Den genfundne borgring skal over de næste par år og indtil efteråret 2018 udgraves og dokumenteres. Borgringen kan bidrage til viden om fortidens vikingeborge, og der er store forventninger til, hvad udgravningen vil kunne fortælle! 

Danmarks Borgcenter og Aarhus Universitet begyndte i 2015 samarbejdet om projektet, der ikke kun skulle udgrave vigtige dele af Borgring, men også formidle både udgravning, fund og vikingetiden til interesserede. Arbejdet udføres med støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Køge Kommune og Nationalmuseet.

Borgring er det mest betydningsfulde, arkæologiske fund i over 60 år

Arkæologerne graver kun på Vikingeborgen om sommeren. Det skyldes bl.a., at de flytter deres udgravninger rundt på borgen – der er altså et nyt udgravningssted hvert år. Derudover skal de have tid til at undersøge de fund, som de har gjort henover sommeren og forberede næste års udgravninger. De skal også gøre næste års udstillinger, App-opdateringer og plancher klar, så publikum igen kan gå på opdagelse i området og høre om nye udgravninger og fund.

Hvis du vil vide mere

Du kan læse hele historien, om det oprindelige fund på Danmarks Borgcenters hjemmeside.

Køge Arkiverne

Køge Arkiverne indsamler, bevarer og formidler historisk materiale fra Køge Kommune. Arkiverne medvirker til bevaring af bygninger og miljøer i Køge Kommune. Arkiverne benytter forskellige formidlingsformer, fx fotos og tekster, der hver især giver dybde og perspektiv til det historiske materiale.

Køge Arkiverne består af Køge Byhistoriske Arkiv, Skovbo Lokalhistoriske Arkiv, Lokalhistorisk Arkiv for Herfølge-Sædder Sogne samt Højelse Sognearkiv. 

Læs mere på www.koegearkiverne.dk


KØS - Museum for kunst i det offentlige rum

KØS er Danmarks og et af verdens eneste museer for kunst i det offentlige rum. Museets enestående samling består af 18.000 fantastiske skitser, modeller og forløb af forarbejder til kunst i det offentlige rum, som vidner om de spændende og udfordrende processer, der knytter sig til at skabe kunst i den sammenhæng.

Læs mere på www.koes.dk


Køge Marina

Læs om de forskellige tiltag, kulturelle arrangement samt praktiske oplysninger på Køge Marinas hjemmeside.

Svømmehaller

Køge Svømmeland

Køge Svømmeland har vandaktiviteter for enhver smag. Det nyrenoverede Køge Svømmeland har fire bassiner for alle aldre samt et boblebad, en rutsjebane og et motionscenter og meget mere. 

Læs om Køge Svømmeland på www.svoemmeland.dk

Herfølge Svømmehal
Svømmehallen i Herfølge byder på et 25-meters bassin og et børnebassin. Det er Køge Svømmeklub som driver den offentlige åbningstid i Herfølge Svømmeklub. Læs mere om offentlig åbningstid i Herfølge Svømmehal på www.ksk.dk

Køge Billedskole og BGK

Køge Billedskole og BGK er et tilbud til børn, unge og voksne, som har lyst til at arbejde med billeder og visuelle udtryk inden for tegning, serigrafi, maleri, skulptur, performance og multimedier. Vi fokuserer på et højt fagligt niveau og ønsker at skabe en attraktiv, inspirerende og udviklende ramme for børn og unges billedkunstneriske kreative læring, for mødet med den professionelle kunst samt for udviklingen af unge talenter inden for det billedkunstneriske område.

Læs mere om Køge Billedskole og BGK på www.køgebilledskole.dk

Køge Musikskole og MGK

På Køge Musikskole og MGK udfolder børn og unge deres musikalitet og kreativitet i samspil med engagerede lærere. Elevernes musikalske kompetencer understøttes og udvikles i et inspirerende og nyskabende læringsmiljø, der fagligt og pædagogisk har højeste kvalitet. Musikskolen tilbyder undervisning til børn og unge på alle niveauer, lige fra den 6 måneder gamle baby til den unge elev med det særlige talent. Undervisningen foregår både i Køge og på andre lokaliteter i kommunen. 

Læs mere om MGK Sjælland og koegemusikskole.dk.

Køge Ungdomsskole og Tapperiet

Køge Ungdomsskole er et gratis fritidstilbud for dig, der er fyldt 13 år eller går i 7. klasse. I ungdomsskolen kan du gå til alt lige fra fransk, dansk, madlavning til go-cart og rollespil. Du kan også tage knallertkørekort.

Undervisningen begynder, når du har fri fra skole – og fortsætter til langt ud på aftenen. Ungdomsskolen har adresse på Tapperiet, Køges Ungdomskulturhus.

Læs mere om fag og rejser på www.køgeungdomsskole.dk

Natur- og Miljøskolen

Natur- og Miljøskolen arrangerer udflugter og undervisning for både elever, lærere og pædagoger i Køge Kommune. Naturskolen supplerer folkeskolens undervisning i form af en øget forståelse af samspillet mellem natur og samfund. Ud over udflugter og undervisning arrangerer skolen også kurser, workshops og offentlige arrangementer til en bredere målgruppe.

Læs mere på naturskolen-koege.dk


Ung i Køge Kommune

Flere tilbud til unge i Køge Kommune

Kontakt Kultur- og Idrætsafdelingen
Opdateret af Kultur- og Idrætsafdelingen 02.04.19