Opkrævningen

Her findes oplysninger vedrørende "Mit Betalingsoverblik", spørgsmål og svar om opkrævning og gebyr.

Mit Betalingsoverblik

Køge Kommune har indført selvbetjeningsløsningen "Mit Betalingsoverblik"


Her kan du hurtigt få et overblik over alle dine ventende eller manglende betalinger til kommunen. Det gælder f.eks. regninger for ejendomsskat, parkeringsafgifter eller dag- og fritidstilbud.

På "Mit Betalingsoverblik" har du mulighed for at:
   • se dine ventende betalinger til kommunen
   • se dine manglende betalinger til kommunen
   • ansøge om en afdragsordning på de fleste krav
   • tilmelde dine løbende betalinger til Betalingsservice eller MobilePay
   • betale dine regninger eller gæld med betalingskort eller MobilePay
   • finde læselinje til brug for betalingen (f.eks. +71 nr.)

Du finder ”Mit Betalingsoverblik” her, og du logger ind ved at bruge din NemID.

Hvis du oplever problemer med "Mit Betalingsoverblik" eller blot har spørgsmål, kan du kontakte Opkrævning på tlf. 5667 2450.


Hvem sender Regninger


Betaling af  Udstedes af Telefon nummer 
Daginstitution  Daginstitutionskontoret  5667 2344 
Ejendomsskat  Opkrævningskontoret  5667 2450 
Renovation  Affaldskontoret  5667 2432 
Parkeringsafgift  Parkeringskontoret  5667 2550 
Boligindskudslån  Borgerservice  5667 2131 
Beboerbetaling  Kommunens plejehjem  Se på din opkrævning 
Gebyrer og erstatninger fra biblioteket  Køge Bibliotek  5667 2800 
Kontanthjælp  Ydelsesservice  5667 2196 
Sygedagpenge  Borgerservice, Sygedagpenge  5667 2197 
Musikskole  Køge Musikskole  5664 0668 
Benyttelse af svømmehal  Køge Svømmeland  5667 2770 

Hvordan kan jeg betale regningen

Du kan betale din regning på følgende måder:

  

   • Mit Betalingsoverblik, se link nedenfor.
   • Pengeinstitutternes betalingsservice (NETS)
      (Husk at betale regningen indtil den fremgår af din betalingsoversigt)
   • Netbank
   • Pengeinstitut
   • BS-appen og MobilePay-appen, som du kan hente i App Store eller Google Play


Du finder ”Mit Betalingsoverblik” her, og du logger ind ved at bruge din NemID.


Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan betale regningen

Har du problemer med at betale regningen, kan du kontakte Opkrævning på tlf. 5667 2450. Vær opmærksom på, at du skal gøre det, inden betalingsdatoen overskrides. 


På nogle regninger kan der gives en forlænget betalingsfrist eller laves en kortere afdragsordning. 

Du har også mulighed for at ansøge om en afdragsordning via "Mit Betalingsoverblik" på nogle krav.


Hvad sker der, hvis jeg ikke betaler til tiden

Hvis du ikke betaler din regning til tiden, sender Opkrævning en rykker med et rykkergebyr på 250,00 kr. pr. rykker. Rykkergebyrets størrelse er fastsat af Økonomiudvalget i henhold til Den kommunale rente- og gebyrlov.


Du kan finde den kommunale rente- og gebyrlov her 


Drejer det sig om et civilretsligt krav, er gebyret 100,00 kr. pr. rykker.

Du kan læse mere om lovgrundlaget her

Der beregnes lovpligtige renter af boliglån og ved for sen betaling af ejendomsskat og indefrysningslån. Renter opkræves altid i henhold til lovgivningen. 

Betaler du ikke din ejendomsskat, renovation eller andre krav, som påhviler din ejendom, vil du først modtage en rykker pålagt gebyr på 250,00 kr. derefter en varsling pålagt gebyr på 250,00 kr. og til sidst en underretning om udlæg pålagt gebyr på 450,00 kr. En udlægningsforretning er det møde, hvor den kommunale pantefoged foretager udlæg i din ejendom for din gæld til kommunen.

Kommunen kan foretage udlæg, selv om du ikke er til stede. At kommunen foretager udlæg betyder, at kommunen får sikkerhed i din ejendom for din gæld til kommunen. Når kommunen har foretaget udlæg, kan kommunen få din ejendom sat til salg på en tvangsauktion via kommunens advokat.

En tvangsauktion er et tvunget offentlig salg af din ejendom, som foretages af fogedretten.


Hvad sker der, hvis jeg ikke betaler rykkerskrivelsen

Betaler du ikke din regning til kommunen, vil kravet blive oversendt til Gældsstyrelsen, og det vil betyde ekstra omkostninger.


Gældstyrelsen opkræver egne gebyrer og renter i forbindelse med inddrivelsen.


Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har betalt for meget

Hvis du har indbetalt for meget, kan du rette henvendelse til Opkrævning på tlf. 5667 2450 eller sende en mail til 


Vi udbetaler beløbet til din NemKonto indenfor 3-5 bankdage.


Kan kommunen tilbageholde mine penge

Hvis du får overskydende skat, negativ moms eller andre tilgodehavender fra det offentlige, skal du være opmærksom på, at der kan ske en modregning i disse udbetalinger til din gæld hos Køge Kommune. 


Hvis din gæld vedrører betaling for dag- og fritidstilbud, kan der også ske modregning i børne- og ungeydelsen og eventuel kontanthjælp. Dette er gældende, selvom der er indgået en betalingsaftale.

Hvis din gæld vedrører løbende betaling af boliglån, kan der ske modregning i din boligsikring og opkrævning via dit boligselskab.


Hvad skal jeg gøre, hvis jeg ønsker at klage

Det fremgår altid af afgørelsen, hvem klagen skal adresseres til. Har du brug for vejledning kan du kontakte Opkrævningen på tlf. 5667 2450 eller mail .