Genbrugspladserne i Køge Kommune
Her kan du se adresser og åbningstider hos din nærmeste genbrugsplads.
Køge Kommunes to genbrugspladser kan benyttes af alle borgere og virksomheder i Køge Kommune. Du kan også benytte de genbrugspladser, som drives af det fælleskommunale affaldsselskab ARGO, bl.a. genbrugspladserne i Roskilde og Stevns Kommune.
På genbrugspladsen kan du aflevere de fleste typer affald, dog ikke restaffald, madaffald, ammunition, medicin og døde dyr.
Brug genbrugspladsens sorteringsguide hvis du er i tvivl om, hvordan du sorterer dit affald.
Adresser og åbningstider
Genbrugspladsen i Køge
Tangmosevej 104 B
4600 Køge
Tlf. 46 34 76 60
Bemandede åbningstider:
Alle dage 9.00 - 17.00
Genbrugspladsen i Bjæverskov
Pilebækvej 23
4623 Bjæverskov
Tlf. 56 87 24 32
Bemandede åbningstider:
Mandag, Torsdag, Fredag og Søndag: 9.00 - 17.00
Tirsdag, Onsdag, Lørdag: Lukket
Døgnåbne genbrugspladser
Både genbrugspladsen i Køge og i Bjæverskov er døgnåbne. Du skal dog (ved første besøg) tilmelde dig hos ARGO mindst 4 dage i forvejen, for at kunne benytte pladsen uden for de almindelige bemandede åbningstider. Tilmeld dig adgang til døgnåbne genbrugspladser.
Ved ankomst til pladsen skal du ringe til det telefonnummer, der står på skiltet ved indgangen. Herefter får du øjeblikkelig adgang. Når du kører fra pladsen igen, skal du ringe til et andet telefonnummer og så bliver du lukket ud med det samme.
Fri adgang til genbrugspladsen for borgere
Alle borgere og sommerhusejere i Køge Kommune betaler automatisk for adgang til genbrugspladsen via deres affaldsgebyr. Det giver fri adgang til genbrugspladsen uden ekstrabetaling. Du skal blot ankomme i et køretøj indregistreret til privat brug. Der er kun adgang for køretøjer på op til 3.500 kg. Trailer medregnes ikke i de 3.500 kg.
Find retningslinjer for brug af genbrugspladserne i Regulativ for husholdningsaffald.