Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Affald, klima og natur Affald Jordregulativ

Jordregulativ

Vedtaget 22. juni 2021
Køge Kommune


Jordregulativ

§1 Formål


Formålet med dette jordregulativ er at fastsætte regler for håndtering af jord, som er affald. Regulativet skal overholdes af alle borgere, grundejere og virksomheder i Køge Kommune. Regulativet har til formål at forebygge forurening, uhygiejniske forhold for miljø og mennesker og begrænse ressourceanvendelsen ved at fremme genanvendelse af affald. 

Formålet er yderligere at fastsætte regler om de kommunale ordninger for jord, som er affald, herunder ordningernes omfang og tilrettelæggelse mv., jf. miljøbeskyttelseslovens § 45, stk. 4, med henblik på at etablere og skabe rammerne for velfungerende kommunale ordninger. Reglerne tager ligeledes sigte på at normere de praktiske forhold i forbindelse med afviklingen af affaldsindsamlingen og –håndteringen.

§2 Lovgrundlag

Jordregulativet er udarbejdet i henhold til gældende miljølovgivning, herunder navnlig:

  • Lov om miljøbeskyttelse (Miljøbeskyttelsesloven)
  • Bekendtgørelse om affald (Affaldsbekendtgørelsen)
  • Bekendtgørelse om affaldsregulativer, -gebyrer og -aktører m.v. (Affaldsaktørbekendtgørelsen)
  • Bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord 
    (Jordflytningsbekendtgørelsen)
  • Bekendtgørelse om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder 
    (Restproduktbekendtgørelsen)


§3 Gebyrer


Byrådet fastsætter gebyrer i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 48 samt affaldsaktørbekendtgørelsens §18, stk. 4 og 5. Byrådet vedtager én gang årligt et gebyrblad, der angiver størrelsen på ovennævnte gebyrer. Gebyrbladet er tilgængeligt på Køge Kommunes hjemmeside, jf. affaldsaktørbekendtgørelsens §15.


§4 Klage


Byrådets afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. affaldsaktørbekendtgørelsens § 36 og jordflytningsbekendtgørelsens § 18.

Indskærpelser af regulativet efter miljøbeskyttelseslovens § 69, stk. 1, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. miljøbeskyttelseslovens § 69, stk. 3.

Afgørelser efter miljøbeskyttelsesloven og jordforureningsloven kan, medmindre andet fremgår af lovens bestemmelser, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. miljøbeskyttelseslovens § 91, stk. 1, og jordforureningslovens § 77, stk. 1. Vedtaget 22. juni 2021. 2

Efter § 47, stk. 1, jf. § 48, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse kan spørgsmål om, hvorvidt kommunen overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, herunder kommunale forskrifter, der er udstedt i medfør af denne lovgivning, indbringes for Ankestyrelsen. Ankestyrelsen beslutter selv, om der er tilstrækkeligt grundlag for at rejse en tilsynssag, jf. § 48 a i den kommunale styrelseslov.


§5 Overtrædelse og straf

Overtrædelse af jordregulativet straffes med bøde, jf. affaldsaktørbekendtgørelsens § 37, stk. 1, nr. 1.

Efter affaldsaktørbekendtgørelsens § 37, stk. 2, og jordflytningsbekendtgørelsens § 19, stk. 2, kan straffen stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er:

  1. voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor,
  2. eller opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser. 

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, jf. affaldsaktørbekendtgørelsens § 37, stk. 3, og jordflytningsbekendtgørelsens § 19, stk. 3.


§6 Ikrafttrædelse 

Regulativet træder i kraft den 1. august 2021.


§7 Ordning for Jord, som er affald – Virksomhed


§ 7.1 Hvad omfatter ordningen?

Ordningen for jord, som er affald, er omfattet af affaldsbekendtgørelsens § 2, bortset fra håndtering, som er reguleret af anden lovgivning.

§ 7.2 Hvem gælder ordningen for?

Ordningen gælder for alle virksomheder i Køge Kommune.

§ 7.3 Beskrivelse af ordningen

§ 7.3.1 Kildesortering og kategorisering

Virksomheden skal sikre, at jorden sorteres i overensstemmelse med miljøbeskyttelseslovens §6b (affaldshierarkiet) og håndteres og bortskaffes i overensstemmelse med jordforureningslovens §50, i forbindelse med opgravningen.

Den anmeldepligtige jord skal kategoriseres efter jordflytningsbekendtgørelsens § 2 stk. 1 - 6.

  • Flytning af jord, der er forurenet, bort fra den ejendom, hvor den er opgravet.
  • Flytning af jord bort fra en kortlagt ejendom, hvor den er opgravet.
  • Flytning af jord bort fra en kortlagt del af en ejendom, hvor den er opgravet.
  • Flytning af jord bort fra et areal, som anvendes som offentlig vej, hvor den er opgravet. Vedtaget 22. juni 2021. 3
  • Flytning af jord bort fra en ejendom, der er omfattet af områdeklassificering, hvor den er opgravet.
  • Flytning af jord bort fra et godkendt modtageanlæg for jord.

Definitionen af en jordflytning er beskrevet efter jordflytningsbekendtgørelsens § 3 stk. 6: ”Ved en jordflytning forstås en flytning af jord fra en lokalitet til en anden lokalitet. En jordflytning kan ske over tid og bestå af flere jordtransporter”. Hvis virksomheden er i tvivl om klassificering af jorden, rettes henvendelse til Køge Kommune med henblik på klassificering.

§ 7.3.2 Aflevering på genbrugspladsen:

Ved aflevering af jord på genbrugspladserne i Køge Kommune kan maksimalt afleveres 1 m3 pr. husstand pr. år. Denne mængdegrænse gælder for jord, grus, sand, ler og græstørv, samlet set. Yderligere bestemmelser findes i Regulativ for Erhvervsaffald § 11 på Køge Kommunes hjemmeside.  

§ 7.3.3 Anvisning af jord, som er affald

Kildesorteret og kategoriseret jord skal afhængigt af kategoriseringen føres til et godkendt anlæg for jordrensning eller deponering, der foretager den videre håndtering, eller direkte til anvendelse efter reglerne herom.

Jord, der ikke er kildesorteret eller kategoriseret, skal føres til et godkendt karteringsanlæg, der foretager sortering og kategorisering med henblik på den videre håndtering. Jord, der indeholder andre affaldsfraktioner, som ikke kan frasorteres, skal deponeres.

§ 7.3.4 Konkret anvisning

Såfremt en virksomhed har frembragt affald, som ikke er omfattet af øvrige bestemmelser i dette regulativ eller anden regulering, skal denne tage kontakt til Køge Kommune med henblik på konkret anvisning, efter affaldsbekendtgørelsen.


§8 Ordning for Jord, som er affald - Husholdninger

§ 8.1 Hvad omfatter ordningen

Ordningen for Jord, som er affald, er omfattet af affaldsbekendtgørelsens § 2, bortset fra håndtering, som er reguleret af anden lovgivning.

§ 8.2 Hvem gælder ordningen for

Ordningen gælder for alle private borgere og grundejere i Køge Kommune.

§ 8.3 Beskrivelse af ordningen

§ 8.3.1 Kildesortering og kategorisering

Borgere og grundejere skal sikre, at jorden sorteres i overensstemmelse med miljøbeskyttelseslovens §6b (affaldshierarkiet) og håndteres og bortskaffes i overensstemmelse med jordforureningslovens §50, i forbindelse med opgravningen. 

Den anmeldepligtige jord skal kategoriseres efter jordflytningsbekendtgørelsens § 2 stk. 1 - 6.

  • Flytning af jord, der er forurenet, bort fra den ejendom, hvor den er opgravet.
  • Flytning af jord bort fra en kortlagt ejendom, hvor den er opgravet.
  • Flytning af jord bort fra en kortlagt del af en ejendom, hvor den er opgravet.
  • Flytning af jord bort fra et areal, som anvendes som offentlig vej, hvor den er opgravet.
  • Flytning af jord bort fra en ejendom, der er omfattet af områdeklassificering, hvor den er opgravet.
  • Flytning af jord bort fra et godkendt modtageanlæg for jord.

Definitionen af en jordflytning er beskrevet efter jordflytningsbekendtgørelsens § 3 stk. 6: ”Ved en jordflytning forstås en Flytning af jord fra en lokalitet til en anden lokalitet. En jordflytning kan ske over tid og bestå af flere jordtransporter”. Hvis der er tvivl om klassificering af jorden, rettes henvendelse til Køge Kommune med henblik på klassificering.

§ 8.3.2 Aflevering på genbrugspladsen

Ved aflevering af jord på genbrugspladserne i Køge Kommune kan maksimalt afleveres 1 m3 pr. husstand pr. år. Denne mængdebegrænsning er gældende for jord, grus, sand, ler og græstørv, samlet set. 

Yderligere bestemmelser om brug af genbrugspladserne findes i Regulativ for husholdningsaffald på Køge Kommunes hjemmeside.

§ 8.3.3 Anvisning af jord, som er affald

Kildesorteret og kategoriseret jord skal afhængigt af kategoriseringen føres til et godkendt anlæg for jordrensning eller deponering, der foretager den videre håndtering, eller direkte til anvendelse efter reglerne herom. Jord, der ikke er kildesorteret eller kategoriseret, skal føres til et godkendt karteringsanlæg, der foretager sortering og kategorisering med henblik på den videre håndtering. Jord, der indeholder andre affaldsfraktioner, som ikke kan frasorteres, skal deponeres.

§ 8.3.4 Konkret anvisning

Såfremt en borger eller grundejer har frembragt affald, som ikke er omfattet af øvrige bestemmelser i dette regulativ eller anden regulering, skal denne tage kontakt til Køge Kommune med henblik på konkret anvisning, efter affaldsbekendtgørelsen.

Hold dig opdateret om Køge Kommune

Køge Kommune
Torvet 1
DK-4600 Køge
CVR-nr. 29189374
Akut hjælp

Telefon: +45 56 67 67 67
raadhus@koege.dk

Nyttige genveje