Køge Dige

Teknik- og ejendomsudvalget har i efteråret 2024 sammen med Klima- og Planudvalget vedtaget, at der arbejdes videre med en ny model for den bidragsfordeling, der skal finansiere Køge Dige – både i forhold til opførelse og drift.

Mens den tidligere model tog udgangspunkt i ejendomsværdien af en ejendom, er det nu politisk vedtaget, at det i den nye model er ejendommens beliggenhed og funktion er afgørende for ejendommens bidrag.

Der er ikke lagt op til, at bidraget ændrer sig væsentligt i forhold til den tidligere model, men da ejendomsværdien ikke længere indgår som et parameter, er ambitionen, at den usikkerhed, nogle boligejere har oplevet i forhold til fastsættelsen af netop den, fjernes, og at der herved er en mere varig og solid model for bidrag.

I de kommende måneder vil der pågå et arbejde med at udarbejde den nøjagtige fordelingsnøgle, som vil skal godkendes endeligt sammen med kystbeskyttelsesprojektet.

Forventningen er, at bidragsfordelingen kommer i høring sammen med kystbeskyttelsesprojektet i foråret 2025, og at den vil blive endeligt godkendt i efteråret 2025.

Også hvad angår løsningen på Køge Havn er der nyt. Byrådet besluttede nemlig på deres møde 22. oktober at vælge en såkaldt rulleport, som sikrer, at højvandsporten kan lukkes hurtigt og med meget kort varsel. Rulleporten kommer til at ligge i en kanal ved Sandvej ved Køge Havn, når den ikke er i brug. Herfra er den nem og hurtig at trukket ud i havnebassinet, når vandet stiger.

Derudover har følgegruppen for Køge Dige afsluttet deres møderække – mere om det under punktet for Følgegruppe/Digelaug.

Køge Dige er et af Danmarks mest ambitiøse kystsikringsprojekter. Det har til formål at beskytte boliger for omkring 22.000 mennesker samt erhverv og mod tab af værdier for op mod 3,9 mia. kr. i Køge Kommunes kystnære byområder i tilfælde af oversvømmelser fra havet. 

Diget vil, når det står færdigt, beskytte Køge Kommunes kystnære byområder og strække sig fra Skensved Å mod nord, over Køge Havn og mod Vedskølle Å i syd. Der etableres sluser i Skensved Å og Snogebækken for at undgå, at vandet trænger ind i baglandet via vandløbene, samt en højvandsport i Køge Havn som skal forhindre vandet i at sprede sig til bymidten via Havnen og Køge Å. Nedenfor på kortet kan du se de områder, der bliver berørt, hvis vi oplever en vandstand på 2,8 meter. 

Køge Dige skal finansieres af det kommende digelaug. Alle ejere af fast ejendom, som får gavn af diget, skal være medlem af digelauget. Forslag til bidragsfordeling er under udarbejdelse, og sendes i høring sammen med projektet, når det er klar. 

Køge Dige vil have en højde på ca. 2,8 meter over havets overflade og bliver som udgangspunkt etableret nord og syd for byen, som et traditionelt dige, opbygget af et lerlag med en kerne af sand – oven på diget lægges muld og sås græs. Ved Køge Havn og Køge Marina og andre udvalgte strækninger etableres beskyttelsen som højvandsmure og mobile løsninger.

Kort over oversvømmet område

Kortet viser det område, hvor der er potentiel risiko for oversvømmelser ved en stormflod på 2,8 m.

Kystlinjen er i forhold til Køge Dige opdelt i tre områder

Område 1 er den nordlige del af Køge Dige, som går fra Skensved Å på kommunegrænsen til Solrød til lige nord for Køge Marina. I området arbejdes med udgangspunkt i et sammenhængende dige, som dog ved helt særlige hensyn kan ændres til en mur eller mobile løsninger. Diget følger østsiden af Københavnsvej og de bebyggede områder og placeres, så vi påvirker Natura2000-området ved Ølsemagle Revle mindst muligt. Der etableres sluser i Skensved Å og Snogebækken, slusen i Skensved Å etableres af Solrød Kommune i løbet af 2022. Samtidig arbejdes der for, at der bliver etableret en rekreativ sti mellem Nordstranden og Revlen. 

Område 2 udgør den centrale del omkring Køge Havn og Køge Marina. I Køge Havn arbejdes med en kombination af terrænhævninger, fx bump på veje, højvandsmure og mobileløsninger, så vi tager hensyn til områdets virksomheder og brugere. Der etableres en højvandsport i Køge Havn.  Ved Køge Marina arbejder vi med diger mod nord og syd, kombineret med højvandsmure og mobile løsninger omkring den Marinaens bebyggelse.

Illustration der viser højbvandsmurens forløb ved Køge Marina. Muren er markeret med rød streg på illustrationen, det er ikke et udtryk for den færdige murs farve

Område 3 udgør den sydlige del og dækker kystlinjen fra Søndre Havn til Vedskølle Å. Der etableres et dige fra Søndre Havn til Strandvejen umiddelbart syd for Hotel Comwell. Den nuværende grussti fra Strandpromenaden til Comwell bliver indbygget i det kommende dige på strækningen. Strandvejens beliggenhed er så høj, at den i sig selv udgør beskyttelsen, og der skal mod syd indarbejdes et tværdige i skoven umiddelbart nord for Vedskølle Å, for at sikre at der ikke ledes vand fra vandløbet ind til byen ved oversvømmelser fra havet. 

Hvorfor laver vi Køge Dige?

Det forventes, at risikoen for stormflod i fremtiden vil stige i takt med, at havvandsspejlet stiger. Prognoserne forudsiger, at havvandspejlet i Køge Bugt forventes at stige med 24 cm frem mod 2050.
Stormflod er en teknisk betegnelse for en højvandshændelse, der sker med mere end 20 års mellemrum. I Køge Bugt skal der helt specielle forhold til for, at havvandet vil stige så meget, at landarealerne bliver oversvømmet. Til gengæld vil store områder, især omkring Ølsemagle og Køge by, blive oversvømmet hvis det sker. Områderne her er lavtliggende og meget flade, og en meget stor del af byområderne ligger under 2 meter over normal vandstand.

Startskuddet til Køge Dige

Køge Kommune fik sin første klimatilpasningsplan i 2014. Her blev det kortlagt, hvor klimaforandringerne kunne føre til de største tab af samfundsmæssige værdier. Klimatilpasningsplanen viste, at langt den største risiko for tab af værdier kom fra en stormflod fra Køge Bugt - en risiko som tilmed ville stige betydeligt i årene fremover. 
Staten har også udpeget Køge Bugt som et risikoområde for oversvømmelse efter EU’s oversvømmelsesdirektiv. Køge Kommune har derfor vedtaget en risikostyringsplan for kystzonen for planperioden 2022-2027.

Der er siden 2015 lavet en del analyser og forundersøgelser i forhold til Køge Dige, efter at Byrådet besluttede at rejse kystbeskyttelsesprojektet den 24. juni 2016, og efterfølgende den 20. marts 2018 besluttede at fremme projektet.
Forundersøgelser, idefase mv. har ledt os hen mod det projekt, som vi nu arbejder for at få realiseret. Projektet vil blive justeret i forbindelse med detailprojekteringen, under hensyntagen til naturforhold og dialog med de direkte berørte interessenter.

Kommunen har tidligere undersøgt, om der kan etableres et dige på Ølsemagle Revle, men det er ikke muligt at få tilladelse til, da diget kan skade Natura2000-områdets helt særlige prioriterede naturtyper.  
Som udgangspunkt er det forbudt at planlægge eller etablere projekter i Natura2000-områder, og hvis det er eneste mulighed, er man forpligtet til at vælge det alternativ, der påvirker områdets natur mindst muligt. Det er miljøministeren, der kan give en tilladelse til fravigelse af forbuddet for at planlægge og etablere projekter i et habitatområde.  

Selv små vandstigninger har betydning

Pålandsvind alene giver kun relativt små oversvømmelser i kystområdet – men det kan betyde, at det er vanskeligt for regnvandet at strømme ud til havet via vandløbene, og at lavtliggende områder inde i land bliver oversvømmet. Det var eksempelvis tilfældet 3. juledag i 2015, hvor et kraftigt regnvejr gav store oversvømmelser, fordi jorden var total vandmættet af meget nedbør over en længere periode, samtidig med at vandstanden i Køge Bugt var middelhøj dvs. 0,5-1 meter.  

Middelstore oversvømmelser kan ske, når vind gennem længere tid presser store mængder vand ind i Kattegat og videre via Østersøen op i den Botniske Bugt – og denne vandmasse ved tilbageløb, når frem til Køge Bugt. Sådanne hændelser er heldigvis sjældne, men den 4. januar 2017 medførte ”After-Urd” oversvømmelser – dog i den lavere ende af skalaen, hvor den maksimale vandstand, der blev målt i Køge Havn, var på 1,57 meter.  

En af de helt store hændelser, i den periode, hvor vejrsystemet er beskrevet, er oversvømmelsen i november 1872, hvor vandstanden blev anslået til 2,86 meter i Køge. Dengang var det en orkan fra øst, der varede i tre dage, som flyttede store vandmasser ind i Køge Bugt. I Køge skete der ikke tab af menneskeliv, men det var tilfældet på Lolland. Sidste større hændelse skete i 1904, hvor vandet kom over 2 meter.

Se historisk materiale om stormfloderne i 1872, 1904 og den seneste i 2017:

• Stormfloden den 4. januar 2017
• Stormfloden i 1904
• Stormfloden i 1872

Som det kan ses af materialet om stormfloderne, har der tilbage i tiden været stormfloder, hvor vandet sandsynligvis har været endnu højere.

Risikoen for en stormflod på mere end 2,8 meter er meget lille – og i det tilfælde ville Køge Dige kunne yde delvis beskyttelse, idet havvandet holdes tilbage i starten af hændelsen, hvilket ville give tid til midlertidige løsninger til forhøjelse af diget, evakuering mv. 

Videopræsentationer af Diget

Område Midt: De to havneområder

Område Nord: Ølsemagle

Område Syd: Strandskoven

Illustration af tidslinje, der viser opstart i efteråret 2018 og med en forventning om at kystsikringsprojektet bliver realiseret fra sommeren 2026

Den detaljerede udformning af projektet er nu under udarbejdelse sammen med den endelige model for finansieringen – den såkaldte bidragsfordeling. Begge dele skal indgå i ansøgningen om kystbeskyttelse, som forventes klar til politisk behandling i foråret 2025, hvorefter de sendes i offentlig høring. Høringssvarene vil indgå i den videre sagsbehandling.

Det forventes, at Køge Kommune træffer afgørelse om den endelige udformning af Køge Dige i efteråret 2025, hvorefter der er en klagefrist på 4 uger. Indkomne klager behandles af Miljø- og Fødevareklagenævnet, som har en klagebehandlingstid på op til 6 måneder.

Hvis Kommunens afgørelse ikke hjemvises af Miljø- og Fødevareklagenævnet, kan udførelsen af Køge Dige gå i gang. Udførelsen forventes igangsat sommeren 2026 og vil vare ca. 1 år.

Kommunen vil undervejs tage initiativ til at oprette et digelaug, som med repræsentanter for de direkte berørte borgere, skal overtage anlægget, når det er færdigt. Dette forventes at ske i 2025.

Processen indtil nu

22. oktober: byrådet besluttede placering og type af højvandsport i Køge Havn

3. og 10. oktober 2024: Teknik- og Ejendomsudvalget samt Klima- og Planudvalget besluttede, at der skal udarbejdes en ny bidragsmodel

2. februar 2022: Informationsmøde, hvor der blev orienteret om status for Køge Dige.

8. april 2021: Klima- og Planudvalget samt Teknik- og Ejendomsudvalget besluttede, at forvaltningen skulle arbejde videre med en todelt løsning samt højvandsport i Køge Havn.

12. august 2021: Klima- og Planudvalget samt Teknik- og Ejendomsudvalget besluttede, at forvaltningen skulle arbejde videre med en lokal løsning ved Havstokken samt de forelagte principper for bidragsfordelingen.

6. februar 2020: Borgermøde om lokalplan, kommuneplantillæg og miljørapport.

27. september 2018: Borgermøde om VVM.

20. marts 2018: Byrådet besluttede at fremme kystbeskyttelsesprojektet.

9. juni 2016: Borgermøde om sikring af Køge mod stormflod og stigende havvandsspejl.

24. maj 2016: Byrådet besluttede at rejse kystbeskyttelsessagen.

Køge Dige beskytter kommunens kystnære byområder, og det er borgere og virksomheder i disse områder, der får gavn af diget.

Det er ejere af fast ejendom, der bliver beskyttet mod oversvømmelse eller opnår andre fordele ved projektet, som bliver bidragspligtige, og dermed skal betale for projektet. Sammen med bidragspligten følger også pligten til at være medlem af den kommende digelaug. Medlemspligten tinglyses på hver enkelt ejendom.
Digelauget skal stå for den fremtidige drift- og vedligeholdelse af diget, samt for en evt. udbygning af diget, hvis der på et tidspunkt bliver behov for det. 

Bidraget vil som udgangspunkt blive beregnet som en promille af den enkelte ejendoms ejendomsværdi. Den endelige model er endnu ikke fastlagt, men vil blive offentliggjort og sendt i høring sammen med det endelige projekt.  

Tilbagebetalingen sker enten på en gang eller over 25 år, hvor bidraget opkræves sammen med ejendomsskatten.

Kort over berørte ejendomme

Kortet viser de ejendomme der bliver berørt af projektet Køge Dige. 

Videoer

Kommer der vand på Køge Torv?

Kommer der vand ved Ølsemagle Brugs?

Kommer der vand ved Køge Svømmeland?

Kommer der vand ved Boholtecenter?

Kommer der vand ved bageren Cap Horn på Egøjevej?

Hvad betyder projektet for mig?

For borgere og besøgende i kommunens kystnære områder sikrer Køge Dige, at hverdagen kan fortsætte som hidtil, også selvom der kommer en større stormflod op til en kote på 2,8 meter fra Køge Bugt. Infrastruktur, forsyning af fx el og vand fungerer, skoler, institutioner og anden offentlig service fungerer og byens handel og områdets virksomheder er sikret med diget. Derudover sikres offentlighedens adgangen til kysten som hidtil.  

For ejere af fast ejendom, som opnår beskyttelse eller andre fordele af projektet betyder det, at ens ejendom og værdier bliver beskyttet mod oversvømmelse, ligesom det giver tryghed og sikrer adgangen til og fra ens ejendom.

Man bliver også bidragspligtig, og skal hvert år betale for sin andel i af projektet. Bidraget fastsættes om en fast promille af den offentlige ejendomsvurdering. Man kan enten vælge at betale sin del af anlægsudgiften på en gang eller vælge at tilbagebetaling sker over 25 år. Uanset hvordan man vælger at betale for anlægsudgiften, vil der hvert år være udgifter til drift og vedligeholdelse af kystbeskyttelsen. Der oprettes et digelaug til at stå for driften og vedligeholdelsen af diget. Det skal alle bidragspligtige være medlem af.  

Ejere af fast ejendom, som vil få anlæg på eller op ad deres matrikel bliver kontaktet af Køge Kommune, så der kan laves aftaler omkring udformningen af anlægget på den enkelte ejendom.  Køge Kommune arbejder for, at der kan indgås frivillige aftaler med de berørte grundejere. Hvis der ikke kan indgås en frivillig aftale, kan der jf. kystbeskyttelsesloven eksproprieres til anlægget. 

Hvor ofte sker der stormflod?

Det er ikke til at sige hvor tit det sker – men sandsynligheden for at en 100 års-hændelse sker, er 1% inden for det næste år. En 100 års-hændelse er defineret som at vandet stiger til ca. 2 meter, hvis man benytter den statistik, som Cowi har udarbejdet for Køge Kommune. Hændelsen som den i 1872 på 2,8 meter er sat til en hændelse, der sker hver 270 år, hvilket betyder at, der er 0,37% sandsynlighed for at det sker til næste år. Der har været 4 stormfloder af den størrelsesorden de sidste 400 år.

Hvor høj bliver sikringen?

Anlægget etableres med en topkote på 2,80-3,0 meter over normalt havvandsspejl (DVR 90). Anlægget forventes at få en levetid på ca. 30 år, hvorefter det muligvis skal forhøjes, men det afhænger af, hvor hurtigt vandstanden i havet stiger.

Hvor finder jeg yderligere information om Køge Dige?

Du kan læse mere om projektet Køge Dige, her på siden.
Du finder nyheder, information om tidsplaner og andet, som belyser projektet.

Hvad betyder det for min ejendom?

Hvis din ejendom bliver beskyttet eller opnår andre fordele af projektet, så bliver du bidragspligtig. Som bidragspligtig, skal du være medlem af det kommende digelaug. Medlemspligten tinglyses på din ejendom.

Hvem bliver økonomisk berørt af kystsikringsprojektet?

Ejere af fast ejendom, som opnår beskyttelse mod oversvømmelse eller anden fordel af projektet. Se kort over berørte ejendomme længere oppe på siden, under overskriften "Hvem får gavn af Køge Dige"..

Hvad skal jeg betale som bidragspligtig?

Betalingen til kystsikringen udregnes som en fast promille af ejendommens til enhver tid gældende offentlige ejendomsværdi. Den offentlige ejendomsværdi kan du finde på din ejendomsskattebillet.
Den endelige fastlæggelse af bidraget sker, når de faktuelle omkostninger er kendt og afgrænsningen af de konkrete risikozoner er fastlagt.
De seneste beregninger viser, at ved en anlægsudgift på 150 mio. kr. vil grundejere, der alene skal betale grundbidrag, betale mellem 140 og 210 kr. pr. mio. kr. i ejendomsværdi om året. Grundejere i risikozonen skal betale mellem 400 og 450 kr. pr. mio. kr. i ejendomsværdi om året, og grundejere i højrisikozonen skal betale mellem 620 og 690 kr. pr. mio. kr. i ejendomsværdi om året.  
Forslag til den endelige bidragsmodel sendes i høring sammen med det endelige forslag til projektet, og her vil udgifterne for de enkelte ejendomme også fremgå mere præcist.

Hvordan betaler jeg?

Betalingen til digelaget opkræves sammen med ejendomsskatterne.

Hvorfor skal vi, hvis ejendomme ligger over 2,8 meter over havet og dermed ikke beskyttes af Køge Dige, også betale bidrag?

Selv hvis din ejendom er er beliggende over kote 2,8 meter, kan du alligevel være bidragspligtig. Det vil i givet fald være fordi, du opnår andre fordel ved projektet. Andre fordele er sikring af adgangen til ejendomme, hvor adgangsveje gennem oversvømmede områder, sikring er ejendomsværdi og sikring af områdets omdømme.  

Hvad sker der, hvis min ejendomsvurdering ændres?

Hvis din ejendomsværdi ændres, så vil det indgå i den årlige regulering. Hvert år inden 1. oktober fastsætter kommunalbestyrelsen bidragssatsen for det kommende år. Det er reguleret i Kystbeskyttelsesloven.

Hvem sørger for, at anlægget bliver bygget?

Køge Kommune står for udarbejdelse af projekt, dialog med grundejere, dialog med andre myndigheder, herunder Kystdirektoratet og Miljøstyrelsen, myndighedsbehandling, oprettelse af digelaug og anlæg af projektet.

Hvad koster det samlede anlæg?

Det er svært præcist at beregne en pris på det samlede dige projekt, før projektets konkrete udformning er endelig godkendt. Udgiften til det samlede anlæg er anslået til at ligge på 150 mio. kr. Der laves et nyt overslag, når den endelige udformning af Køge Dige er på plads. Det er først på det tidspunkt, der kan indhentes tilbud på de enkelte elementer af diget. Prisen kan også blive påvirket af eventuelle statslige tilskud.

Hvem står for drift og vedligeholdelse?

Det kommende digelaug får ansvaret for drift og vedligeholdelse. Digelauget kan vælge at udpege en entreprenør til at stå for arbejdet.

Hvad koster drift og vedligeholdelse?

Udgiften til drift og vedligeholdelse er anslået til at udgøre ca. 2 % af anlægssummen svarende til 3 mio. kr. årligt. Der laves et nyt overslag, når den endelige udformning af Køge Dige er på plads.

Hvornår bliver projektet godkendt?

Det forventes, at projektet bliver godkendt i løbet af 2022.

Hvornår går bliver Køge Dige etableret?

Det forventes at anlægsprojektet går i gang i marken i midten af 2023, hvis ikke der kommer klager, som stopper projektet.

Hvordan organiseres de ejendomme, der skal bidrage økonomisk til kystsikringsprojektet?

De organiseres i et digelaug. Køge Kommune står for oprettelsen af digelauget, som vælger en bestyrelse. Køge Kommune skal godkende digelaugets vedtægter.

Hvad er et digelaug?

Et digelaug svarer til en grundejerforening. Digelauget bliver ejer af Køge Dige og får ansvaret for drift og vedligeholdelse af anlægget.  De, der opnår beskyttelse eller andre fordele og dermed bliver bidragspligtige, er medlemmer af digelauget.
Repræsentanterne vælges efter reglerne i vedtægterne på en årlig generalforsamling.

Skal man være med i det kommende digelag, hvis man bliver beskyttet?

Ja, hvis ejendommen ligger inden for de endelige zoner, hvor der er bidragspligt, så vil der også være pligt til at være med i Digelauget. Medlemskab af Digelauget tinglyses på ejendommen.

Hvornår bliver der etableret et digelaug?

Den endelige tidsplan for etablering af digelauget er endnu ikke fastlagt. Kommende medlemmer af digelauget vil blive inviteret via e-boks i forbindelse med oprettelse og stiftende generalforsamling. 

Skal der være diger alle steder - eller kan man bygge en mur?

For at gøre det så sikkert og økonomisk forsvarligt som muligt, tager projektet udgangspunkt i, at der etableres sammenhængende diger langs hele kommunens kyststrækning, der hvor der er helt særlige hensyn til ejendommenes udnyttelse etableres der højvandsmure kombineret med mobile løsninger i de åbninger, der er nødvendige for ejendommenes anvendelse fx ved Køge Havn og Køge Marina. Der skal laves sluser ved vandløb, og i Køge Havn skal der etableres en højvandsport i havnen. Slusen i Skensved etableres i samarbejde med Solrød Kommune.

Hvordan opbygges et dige?

Diget opbygges af en sandkerne beklædt med et lag af ler – oven på diget sås græs.

Kan man færdes på diget?

Det bliver muligt at færdes på dele af diget. Kommunen arbejder på, at der kan etableres en offentlig sti på diget fra Revlen til Køge Marina, ligesom der arbejdes på en sti fra Strandpromenaden til Strandvejen. På resten af diget er det ikke tilladt at færdes.

Hvordan sikrer man, at havvandet ikke trænger op gennem rør og vandløb og oversvømmer bagvedliggende arealer?

Der etableres sluser i vandløb, og højvandslukke i rør, som krydser diget.

Kan regnvand fra baglandet oversvømme de lavtliggende områder, når sluserne er lukket?

Nej. For at forhindre regnvandet fra baglandet og vandet i vandløbene i at oversvømme lavtliggende områder bag digerne, når sluserne er lukket, kombineres sluserne med pumper, som kan pumpe vandet fra åerne ud i havet, når sluserne er lukket. I Køge Havn er der faste pumper, mens der ved de øvrige vandløb anvendes mobile pumper.

Hvorfor skal borgerne betale for kystsikringen?

Det er vedtaget ved lov, at kommunalbestyrelsen i sin afgørelse efter Kystbeskyttelseslovens § 5 (om vedtagelse af et kystsikringsprojekt) kan pålægge ejere af fast ejendom, som opnår en beskyttelse eller anden fordel ved foranstaltningerne, en bidragspligt. Bidraget fastsættes af kommunalbestyrelsen.

Ødelægger projektet naturen?

Projektet udføres for at beskytte Køge Kommunes kystnære byområder mod oversvømmelse fra havet. De bymæssige områder langs kysten ligger helt tæt op ad naturen, hvorfor det ikke kan undgås at projektet berører naturen.  
Projektet udformes således, at påvirkning af naturen minimeres mest muligt i både anlægsproces og når det endelige dige er etableret. Beskyttelsen af naturen er sikret i både EU's habitatdirektiv og national lovgivning. 
Det kan du læse mere om i projektets miljørapport.

Hvem har ansvaret for at lukke skots og opsætte de mobile løsninger, hvis der kommer varsel om oversvømmelse?

Der udarbejdes en beredskabsplan for kystbeskyttelsen i et samarbejde mellem Digelauget og det kommunale beredskab.

Hvorfor bygger I diget i en højde af 2,8 meter, når fremskrivninger siger, at der er behov for et højere dige?

Køge Dige er et ambitiøst projekt, som tvivlsomt vil skulle udvikles og vedligeholdes i takt med, at havspejlet forventeligt stiger. Vi har under hensyntagen til de lokale forhold – både de direkte berørte borgere og naturen i området – lagt os fast på en 1. etape, som hedder 2,8 meter. Den højde vil være en god beskyttelse mange år frem i tiden. Og så vil diget blive udvikle i takt med, hvad der viser sig at være nødvendigt. Vi vil af hensyn til borgerne og naturen gå nogenlunde forsigtigt til værks samtidig med, at vi sikrer både de kystnære strækninger og selve Køge Bymidte med den højde, vi har valgt til etape 1.

Kan man bruge fx oppumpet materiale (fx fra Lynnetteholm-projektet) til at gøre diget billigere?

Nej, den slags materiale er ikke egnet til digeanlæg. Men vi vil undersøge mulighederne for at anvende ren jord, der egner sig, fra andre projekter til digeanlægget.

Kan man stadig komme ud på stranden ved Revlen, eller kommer diget til at stå i vejen?

Ved Revlen bevares den eksisterende adgangsvej, som blot føres hen over diget.

Er det rigtigt at Køge Kommune vil nedlægge lastbilparkeringen ved Revlen?

Ja, vi forventer, at det bliver nødvendigt at nedlægge lastbilparkeringen på Revlen i forbindelse med dige-projektet. Det sker af hensyn til beskyttelsen af Natura2000-området, som grænser op hertil.

Hvorfor kan man ikke bare bruge Ølsemagle Revle og bygge diget der?

Fordi selve revlen ligger i et beskyttet Natura2000 område, hvor nogle helt specielle restriktioner gælder for, at området ikke ændres.
Her kan man læse mere om reglerne og de specifikke områder.

Der skal sås græs på diget, men hvordan hænger det sammen med, at diget består af ler?

Det er rigtigt at diget indeholder et lerlag, som beskytter godt mod vand gennemtrængning, men ovenpå det lægges et muldlag, her er græsset med til at holde digekonstruktionen slidstærk.

Hvorfor betaler Køge Kommune ikke bare for hele projektet, fx ved at hæve skatten, så alle borgere bidrager?

Ifølge Kystbeskyttelsesloven må udgiften til kystbeskyttelse kun pålægges de parter som opnår oversvømmelsesbeskyttelse, eller andre fordele af projektet. Køge Kommune betaler bidrag på lige fod med andre ejere som opnår beskyttelse eller andre fordele af projektet.

Samarbejder Køge Kommune med nabokommunerne, eller løber vandet bare ind i Solrød og ned i Køge?

Der bygges også diger og kystbeskyttelsesanlæg i nabokommunerne, og Køge Kommune samarbejder fx med Solrød om en sluse i Skensved Å som vil beskytte begge kommuner. Vi har også dialog med Stevns Kommune om løsninger, men kystbeskyttelsesprojekterne er ikke afhængige af hinanden. 

Hvad sker der, hvis en stormflod slår hul på diget?

I den samlede beredskabsplan for Køge Dige, som Digelauget skal vedtage, vil det være nærmere beskrevet hvordan beskyttelsen foregår hvis der sker digebrud. Det er normalt at diger efter en stormflod skal gås igennem og repareres, dette er allerede lagt ind i den årlige vedligeholdelse og er med bidragssatsen.

Hvorfor ligger digetraceet i nord ikke tættere på havet og længere væk fra bebyggelse?

Det skyldes reglerne for beskyttelse af Natura2000 området. Ved at trække diget så langt mod vest som muligt minimerer vi påvirkningen af den særligt beskyttede strandengs-natur. Strandengene kan fortsat oversvømmes naturligt, hvilket er hele formålet med at beskytte denne type natur.

Hvor placeres højvandsporten i Køge Havn (Slipset)?

Højvandporten, som bliver en mobil løsning, placeres i den østlige del af Slipset, nær Ro-klubben. Den nærmere placering fastlægges i samarbejde med Køge Havn, som er afhængig af at kunne fortsætte erhvervsbetjeningen af havnen.

Hvorfor lægger man ikke en højvandsport i indsejlingen til Køge Havn og Køge Marina?

Havneanlæggenes stenmoler er ikke tætte, fordi de skal kunne absorbere bølgernes kraft og beskytte skibe og faste havneanlæg. Derfor er det nødvendigt at bygge kystbeskyttelsesløsningerne på land/længere inde i havnen.

Hvorfor skal Boholtekvarteret og Søndre Havn, som i forvejen ligger højt, betale til Køge Dige?

Det skyldes at kvartererne opnår beskyttelse af eksempelvis deres adgangsvejene, som er i risiko for oversvømmelse. Derfor bliver områderne bidragspligtige, men kun med den lave grundbidragssats.

Hvis jeg vælger at betale mit bidrag på én gang, kommer der så ekstra regninger senere?

Nej, men du vil stadig blive opkrævet din andel af drift og vedligeholdelsesudgifterne til diget hvert år (gennem Digelauget). Det er dog forventningen, at de fleste vil vælge at betale bidraget over 25 år. Bidragspligten bliver i øvrigt tinglyst på ejendommen.

Hvorfor er bidraget delt op i tre forskellige zoner?

Forslaget til bidragsfordelingen er opdelt i flere zoner, så de grundejere som har størst fordel af projektet også betaler relativt mest for den opnåede beskyttelse. Den endelige bidragsfordeling skal først besluttes i Byrådet, når projektet har været sendt i høring.

Hvordan foregår varslingen i tilfælde af en stormflod, så Digelauget ved, hvornår hullerne i diget skal lukkes?

De nærmere forhold omkring digets beredskab fastlægges af Digelauget, efter anvisning fra projektets tekniske rådgivere. Som udgangspunkt følger beredskabet DMI’s vejrvarsler om stormflod og forhøjet vandstand.

Hvis der er 7500 medlemmer af Digelauget, hvor kan vi så holde vores generalforsamlinger?

Det er op til Digelauget at fastsætte de nærmere regler for deltagelse i generalforsamlingen. Man kunne eksempelvis forestille sig, at der gives adgang gennem online deltagelse, såfremt interessen er for det.

Hvornår overdrages diget og ansvaret til Digelauget?

Digeprojektet overdrages først fra Køge Kommune til Digelauget, når diget er bygget helt færdigt, og der foreligger en drift- og vedligeholdelsesplan for diget. 

Har du flere stemmer, hvis du betaler højere bidrag end din nabo, eller ejer flere ejendomme?

Som udgangspunkt foreslår Køge kommune, at der gives en stemme pr. ejendom, man er bidragspligtig for. Men hvis der i arbejdet omkring Digelaugets vedtægter komme ønsker om andre repræsentationsformer, vil de juridiske muligheder for en anden model blive undersøgt nærmere. 

Hvem hæfter for Køge Dige, når det står færdigt og overdraget til Digelauget?

Det gør Digelauget, med alle forpligtelser.

Køge Dige skal betales af de ejere af fast ejendom, der opnår beskyttelse mod oversvømmelse eller anden fordel af projektet (jf. Kystbeskyttelsesloven § 9a). 

Siden byrådet i marts 2018 besluttede at fremme projektet har forvaltningen arbejdet videre med forslag til en fordelingsnøgle. Her kan du læse mere om forslaget til bidragsfordelingen og processen forud for den endelige fordelingsnøgle, som skal godkendes politisk.

Baggrund for bidragsfordelingen

De overordnede principper for bidragsfordelingen blev godkendt af Byrådet i marts 2018 i forbindelse med, at kystbeskyttelsessagen blev fremmet. Det er disse principper, som forvaltningen efterfølgende har arbejdet videre med.
Det blev besluttet, at der skulle arbejdes videre med en differentieret bidragsmodel, hvor der fastlægges en risikozone og en højrisikozone, hvor ejere af fast ejendom i højrisikozonen betaler det dobbelte af ejere af fast ejendom i risikozonen, det blev ligeledes besluttet at bidragende skulle beregnes på baggrund af den offentlige ejendomsvurdering.  

I det første oplæg til opdeling i zoner var det de større veje, som var med til at definere grænsen mellem risikozonen og højrisikozonen. Det har i det videre arbejde vist sig, at man ikke kan bruge de store veje som grænser, men at vi er nødt til mere konkret at forholde os til terrænet på de enkelte ejendomme. Det har betydet, at der kan være sket en ændring af ejendommes placering i de enkelte zoner, ligesom det har været nødvendigt at oprette en ny zone for dem, der ikke får oversvømmet deres ejendomme, men får oversvømmet adgangsvejene til ejendommene.

Hvem skal betale bidrag?

Bidragspligtige til Køge Dige er ejerne af de ca. 7500 ejendomme, som opnår beskyttelse mod oversvømmelse eller andre fordele af projektet (jf. Kystbeskyttelsesloven § 9a). 

I hvilken grad, den enkelte ejer af fast ejendom skal bidrage, beror på en konkret vurdering, der tager højde for, om ejendommen opnår beskyttelse ved en vandstand op til kote 2,8 m (koordinater: DVR90) eller opnår andre fordele.

Andre fordele:

• Sikring af adgang til ejendomme, der har adgangsveje, som går gennem oversvømmede områder.
• Sikring af områdets omdømme .
• Sikring af ejendomsværdi.

De ejere af fast ejendom, som forvaltningen vurderer, kan blive berørt af projektet, har modtaget et orienteringsbrev – enten i forbindelse med at kystbeskyttelsessagen blev fremmet i 2018, eller i januar 2022, hvor det er vurderet, at yderligere tre områder ville blive bidragspligtige. 

På kortet kan du se hvilken zone, vi vurderer, din ejendom bliver placeret i:

Forslag til bidragsfordeling for Køge Dige

Forvaltningen anbefaler, at de tidligere besluttede principper udmøntes i en model, som består af et grundbidrag og et oversvømmelsesbidrag. Modellen blev i august 2021 forelagt Teknik- og Ejendomsudvalget samt Klima- og planudvalget. Begge udvalg godkendte at forvaltningen kunne arbejde videre med disse principper.

Grundbidraget betales af alle ejere af fast ejendom, som opnår beskyttelse mod oversvømmelse og/eller andre fordele af projektet. Det vil sige, at alle bidragspligtige ejere af fast ejendom skal betale dette bidrag.  

Oversvømmelsesbidraget betales af alle ejere af fast ejendom, der opnår beskyttelse mod oversvømmelse. Der differentieres mellem højrisikozonen (beliggende mellem kote 0 og 2,0 m) og risikozonen (beliggende mellem kote 2,0 og 2,8 m). 

Oversvømmelsesbidraget skal ses som et tillæg til grundbidraget, og skal alene betales af ejere af fast ejendom, som beskyttes mod oversvømmelse.  

Det betyder, at man kan blive pålagt både grundbidrag og oversvømmelsesbidrag.

Den enkelte ejendoms bidrag beregnes ud fra ejendommens ejendomsværdi, den offentlige ejendomsvurdering, som fremgår af ejendomsskattebilletten.  
Ejere af ejendomme i højrisikozonen betaler dobbelt så meget i oversvømmelsesbidrag som ejerne af ejendomme i risikozonen.  

Ejerlejligheder betaler bidrag i henhold til den zone, hvor matriklen for moderejendommen er beliggende – uanset hvilken etage lejligheden er placeret på.  

En række ejendomme er fritaget fra ejendomsvurdering eller har en ejendomsværdi på 0. Forvaltningen ser lige nu på hvordan disse ejendomme kan værdisættes, da de også skal betale bidrag til Køge Dige.  

Hvor meget skal jeg betale?

Det endelige bidrag kan endnu ikke beregnes, men estimatet på projektets nuværende stade ser således ud:

Grundbidrag pr. år pr. mio. kr. i ejendomsværdi: ca. 150-250 kr. pr. år pr. mio. kr. i ejendomsværdi. 

Oversvømmelsesbidrag (inkl. grundbidrag) i risikozonen pr. år pr. mio. kr. i ejendomsværdi: ca. 400-550 kr. pr. år pr. mio. kr. i ejendomsværdi. 

Oversvømmelsesbidrag (inkl. grundbidrag) i højrisikozonen pr. år pr. mio. kr. i ejendomsværdi: ca. 750-900 kr. pr. år pr. mio. kr. i ejendomsværdi.

Estimatet er beregnet med udgangspunkt i et udtræk fra den offentlige ejendomsvurdering fra november 2021.

EKSEMPLER:
Din ejendom har en værdi på 2 mio. kr. med placering uden for risikozoner: Bidraget er på 300-500 kr. pr. år.
Din ejendom har en værdi på 2 mio. kr. med placering i risikozonen:  Bidraget er på 800-1100 kr. pr. år.
Din ejendom har en værdi på 2 mio. kr. med placering i højrisikozonen: Bidraget er på 1500-1800 kr. pr. år.

De beregnede bidrag er beregnet ud fra en samlet anlægssum på ca. 150 mio. kr. og er inkl. bidrag til fremtidig drift og vedligeholdelse, som årligt er anslået til 2 % af den samlede anlægsudgift. 

Når forslaget til bidragsfordelingen er godkendt politisk, vil det komme i offentlig høring sammen med projektet. Modellen godkendes endeligt samtidig med, der gives tilladelse til projektet. Det endelige bidragsbeløb for den enkelte ejendom kan først beregnes, når projektets præcise anlægsudgifter er kendt, og når det er afgjort, om vi modtager statsstøtte til projektet. 

Da byrådet i 2018 besluttede, at der i forbindelse med etableringen af Køge Dige skulle oprettes et digelaug, blev det samtidig besluttet, at der forud for oprettelse af et digelaug skulle igangsættes en følgegruppe. Formålet med følgegruppen har været at hjælpe digelauget godt i gang og sikre en god, demokratisk proces med inddragelse af interesserede borgere.

Der blev afholdt tre møder i følgegruppen i løbet af foråret 2024.

Følgegruppen har blandt andet haft besøg af Digechef Allan Møller fra Lollands digelaug samt repræsentanter fra Mølbak, som forestår arbejdet med oprettelse af vedtægter for det kommende digelaug.

Følgegruppen har haft en god proces og deltagerne i gruppen har givet mange gode inputs til både etablering af digelauget, vedtægterne samt driften af diget. Herunder inputs til beredskabsplaner ved højvandshændelser både før og efter diget kommer til.

Der var i drøftelserne særligt fokus på:

• Hvornår i processen et digelaug kan etableres

• Om digelauget kunne får indflydelse på udformningen af det fysiske projekt

• Bestyrelsessammensætningen, særligt om antallet af medlemmer, der kunne udpeges af erhvervslivet

• Lønnede eller ulønnede bestyrelsesmedlemmer, herunder også at det er et stort ansvar, der pålægges frivillige

• Stemmefordeling/fordelingstal ved afstemninger til generalforsamlinger

• Brug af fuldmagter ved generalforsamlinger

• Hvad der sker, hvis der sker større skader på anlæggene, der er dyrere at udbedre end digelaugets opsparing.

Følgegruppen i sin tidligere form er afsluttet, men kan genoptages på senere tidspunkt i processen, hvis der er brug for det.

En risikostyringsplan skal fastsætte mål og indeholde forslag til handlinger og tiltag til styring af risikoen for oversvømmelser i det udpegede risikoområde, så mulige negative konsekvenser reduceres ved oversvømmelse i forhold til

• menneskers sundhed,
• miljø,
• kulturarv og
• økonomiske aktiviteter

For de områder, der på baggrund af den nationale vurdering af risikoen for oversvømmelse, er identificeret som områder med en potentielt væsentlig risiko for oversvømmelse, udarbejdes der en risikostyringsplan, der skal revurderes og ajourføres mindst hvert sjette år. De kort over faren og risikoen for oversvømmelse, som staten har udarbejdet, udgør grundlaget for risikostyringsplanen, eventuel suppleret med lokal viden.

Den seneste godkendte risikostyringsplan fra september 2021, er en forsættelse af den første risikostyringsplan for kystzonen, som dækkede periode 2016-2021. Til revisionen har staten udarbejdet et nyt kortmateriale med nye prognoser for stigningstakten af havvandsspejlet samt revideret oversvømmelses- og skadeskort.