Bjørneklo

Som en hjælp til grundejere, der overvejer at sætte græsningsdyr ind mod bjørnekloen, kan Køge Kommune tilbyde et økonomisk tilskud. Tilskud kan bruges til f.eks. hegn, rydning af opvækst eller fremføring af vand.  

Kontakt Vej, Park og Byrum på mail: vejparkogbyrum@koege.dk   

Kæmpe-bjørnekloen er ikke hjemmehørende i den danske natur. Den er uønsket, fordi den spreder sig meget voldsomt og fordi den, med sin højde og sine store blade hæmmer væksten af andre planter. Det betyder, at arealer, der er invaderet af bjørneklo har en begrænset biodiversitet.  

Derudover er plantens saft giftig. Hvis man får saften på huden, og huden derefter udsættes for sollys, kan man få forbrændinger og overfølsomheds-reaktioner.  

Plantens biologi 

Kæmpe-bjørneklo (Heracleum mantegazzianum) er normalt to-årig. Det vil sige, at det tager to vækst-sæsoner fra frøspiring til blomstring. Efter fuldendt blomstring dør planten. Hvis planten skæres ned inden blomstring, vil planten forsøge at skyde igen for at blomstre. Således kan kæmpe-bjørnekloen overleve uden at blomstre i op til 12 år. Helt frem til oktober kan man se nye blomster på planter, der har været klippet eller beskåret.  

En blomsterskærm indeholder ca. 20.000 frø. Frøene har små vinger og flyver væk fra planten, når de er modne. De flyver dog ikke særlig langt. Langt de fleste frø lander indenfor en radius af 4 meter omkring planten. Næsten alle frøene spirer efter den første vinter, mens 10 procent kan leve videre og spire efter endnu en eller to vintre. Meget få frø overlever mere end tre år.  

Forvekslingsmuligheder 

Kæmpe-bjørneklo kan forveksles med andre skærmplanter, for eksempel almindelig bjørneklo og grønblomstret bjørneklo. De er klart mindre, med højde op til 1,5 meter og stængler op til 2 centimeter tykke. Kæmpe-bjørneklo bliver til sammenligning 2-4 meter høj og har 5-10 centimeter tykke stængler.  

I nærheden af kysten ved Køge Bugt vokser også strandkvan. En skærmplante, som ikke er særlig almindelig på landsplan. Den bliver op til 2 meter høj. Strandkvan kendes på sine kugleformede skærme samt røde og næsten glatte stængler.  

Det er absolut nødvendigt at skærme huden mod plantens saft og undgå direkte kontakt med planten - derfor: 

• Bær altid briller eller visir under arbejdet 
• Beskyt huden med langærmet bluse og bukser med lange ben og regntøj 
• Brug lange gummihandsker og lange støvler.  
• Brug også langskaftede redskaber, fx en le, der sikrer god afstand til planterne.  
• Vær opmærksom på, at der kan være saft på handskerne eller tøjet, og at du kan få det på huden, når du skifter tøj.  
• Brug ikke buskrydder, da snøre og klinge spreder saften fra planterne. 

Det er det er en god ide at få fjernet kæmpebjørneklo fra sin grund om foråret. De små planter er hurtigt fremme, og det er let at få øje på dem. 

Rodstikning 

En sikker metode til manuel bekæmpelse af få planter er at fjerne plantens vækstpunkt, som befinder sig lige under jordoverfladen. Dette kan gøres ved rodstikning, hvor planten skæres over ca. 10 centimeter under jordoverfladen med eksempelvis en havespade eller drænspade. Efter stikningen trækkes spaden lige tilbage, uden at vippe spaden eller trække i planten. På den måde undgår man både direkte kontakt med planten samt at nye frø kan få plads til at spire. Stikningen foretages mest effektivt, mens planterne er små i april/maj måned.  

Græsning 

En anden bekæmpelsesmetode er græsning. Får er glade for bjørneklo og er derfor effektive på store arealer, der kan hegnes. Fårene kan også få bugt med bjørneklo på arealer med meget krat og opvækst. Kreaturer kan bruges, men de er ikke nær så vilde med bjørneklo, som fårene. Græsningen skal fortsætte i mindst 5 år for at sikre, at der ikke er flere frø i jorden. Samtidig er det vigtigt at rodstikke eller beskære planter i og omkring hegnslinjen for at forhindre tilførsel af nye frø.  

Mekanisk slåning 

Mekanisk slåning med slagleklipper eller le er meget anvendt, og med en vedholdende indsats kan kæmpe-bjørnekloen bekæmpes med denne metode. På åbne arealer kræves der minimum tre slåninger hvert år i op til 12 år. Ved slagleklipning kan der opstå en tåge af plantesaft, som kan være særdeles farlig at indånde. Det kræver særlige sikkerhedsforanstaltninger i lighed med udbringning af sprøjtemidler.  

Afskæring af skærme 

Når man bekæmper kæmpe-bjørneklo, er det vigtigt at forhindre planten i at danne færdigudviklede frø. Er man kommet for sent kan en nødløsning være at fjerne blomster-skærme ved kapning/afskæring. Denne metode kræver særlig omhu med sikkerheden, fordi planterne på dette tidspunkt er blevet store, og risikoen for at få saft på huden er meget stor. Heldækkende vandtæt dragt med hætte, gummihandsker, beskyttelsesbriller og lange gummistøvler er nødvendig.  

Ikke alle planter blomstrer på samme tid, og planter, der allerede har fået afskåret skærmene, kan blomstre igen. Derfor skal der følges op ved afskæring af nye skærme.  

Vi anbefaler, at afskårne blomster-skærme efterlades på stedet, for at undgå, at man får saft på huden. Hvis man vælger at bortskaffe afskårne blomster-skærme, skal de i lukket, klar emballage og afleveres på genbrugspladsen i containeren mærket 'uegnet til genanvendelse'. 

Køge Kommunes indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo er gældende fra 1. marts 2019.  

Indsatsplanen er gældende for hele Køge Kommune og gælder alle arealer, uanset ejerforhold.