Natura 2000-handleplan 2016–2021 for Køge Å, nr. 148.

Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016–2021 for Køge Å, nr. 148. 
Udgiver: Køge Kommune 
År: 2016 
Forsidefoto: Tykbladet Ærenpris. Fotograf: Kåre Schultz. 

Må citeres med kildeangivelse.

Resumé 

Handleplanen for Køge Å beskriver den indsats, der skal igangsættes i Natura 2000-området inden udgangen af 2021.

Natura 2000-området har et areal på 59 ha. Det er 100 % privat ejet, da hverken Staten og Køge Kommune ikke ejer nogen arealer i området, og gennemførelsen af handleplanen hviler dermed på de frivillige aftaler der kan opnås mellem kommunen og de private ejere. Køge Å begynder 15 km vest for Køge og har udløb gennem byen til havnen. Åen følger en smal øst-vest-gående tunneldal med åse. Området udgøres hovedsagelig af Køge Å, men indeholder også en del af de lave enge, der ligger ned til åen. Åen løber gennem et meget varieret landskab - fra intensivt dyrket landbrugsland, over lave fugtige enge og større skove - for til sidst at løbe gennem Køge by.  

Området er primært udpeget for at beskytte selve vandløbet som levested for planter og dyr, herunder fisken pigsmerling. Pigsmerling er fundet flere steder i Køge Å og vurderes at være forholdsvis talrig. Natura 2000-planens målsætninger og indsatsprogram er væsentlige elementer i beskyttelsen af disse og af en generel sikring og forbedring af områdets naturværdier. Det fulde overblik over naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget findes på bilag 1.

Datagrundlaget er indsamlet i årene 2010-2012, dvs. i starten af 1. handleplanperiode.

Indsatsen i denne planperiode er rettet mod en sammenbinding af spredte naturtypeforekomster, rydning og pleje af arealer samt bekæmpelse af invasive arter. Pleje af flere arealer samt pleje af større sammen-hængende arealer skal resultere i at naturtyperne opnår en ’gunstig bevaringsstatus’. For uddybende forklaring af begreber, se bilag 2.

Indsatsen udføres af lodsejerne i området og gennemføres i videst muligt omfang gennem frivillige aftaler, som faciliteres af handleplanmyndigheden. Der findes blandt andet en række tilskudsordninger, som kan søges gennem NaturErhvervstyrelsen. 

Oversigtskort over habitatområdet, Køge Å, habitatområde nr. 148.  

Baggrund 

Naturstyrelsen har udarbejdet Natura 2000-planer for de 252 udpegede beskyttelsesområder, som indgår i den danske del af det europæiske Natura 2000-netværk. Planerne beskriver målene for det enkelte beskyttelsesområde og fastlægger de indsatser, der skal ske inden for planperioden 2016–2021. Natura 2000-planerne kan ses på Naturstyrelsens hjemmeside [Red. linket er opdateret i forhold til originaldokumentet].

Ud fra Natura 2000-planen for Køge Å har Køge kommune udarbejdet denne kommunale handleplan, som skal medvirke til at gennemføre Natura 2000-planerne for området. Denne handleplan er udarbejdet af Køge kommune på grundlag af Natura 2000-plan Køge Å, nr. 148. 

Hver kommune er ansvarlig for de dele af handleplanen, der vedrører kommunens geografiske område på land og kystnære områder. Planlægningen for de skovbevoksede, fredskovspligtige arealer varetages dog af Naturstyrelsen og gennemføres hvert 12. år. Skovhandleplaner 2010-21 gælder således fortsat. Kommunerne og Naturstyrelsen er hver især ansvarlige for, at handleplanerne gennemføres inden udgangen af år 2021. 

Den lovgivningsmæssige baggrund for handleplanerne findes i miljømålsloven (lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. september 2009 med senere ændringer), bekendtgørelse om kommunalbestyrelsernes Natura 2000-handleplaner (bekendtgørelse nr. 1603 af 15. december 2014) og bekendtgørelse om tilvejebringelse af Natura 2000-skovplanlægning (bekendtgørelse nr. 76 af 21. januar 2014).  

Den kommunale handleplan skal ifølge lovgivningen indeholde: 

• En prioritering af kommunalbestyrelsens forventede forvaltningsindsats i planperioden på baggrund af en opgørelse af behovet for konkrete forvaltningstiltag 
• De forventede initiativer, som kommunalbestyrelsen vil tage for at gennemføre Natura 2000-planen, herunder en plan for interessentinddragelse. 
• En oversigt over fordelingen af indsatsten mellem kommunale myndigheder, Miljø- og Fødevareministeriet og offentlige lodsejere. 
• En redegørelse for gennemførelsen af handleplanen for den forudgående 6 års periode, der gør det muligt at vurdere, i hvilket omfang Natura 2000-planen for den forudgående periode er gennemført. 

Handleplanen skal være så konkret, at dens gennemførelse kan vurderes. Dog må handleplanen ikke foregribe det præcise indhold af de aftaler eller afgørelser, der træffes i forhold til den enkelte lodsejer i forbindelse med gennemførelsen af handleplanen. 

De kommunale handleplaner skal i samspil med vandplanlægningen realisere Natura 2000-planen, for så vidt angår vandbehov for de naturtyper, som er direkte afhængige af et vandøkosystem. Natura 2000-planens mål om forbedret vandkvalitet i større søer, vandløb, fjorde og kystvande realiseres gennem indsatsen i vandplanlægningen, og skal ikke indgå i de kommunale Natura 2000-handleplaner. 

Natura 2000-planen har fokus på arealrelaterede indsatser og rummer ikke indsatskrav vedrørende vandkvalitet, som sikres gennem vandplanlægningen, ligesom der heller ikke stilles konkrete krav til reduktion af kvælstofdeposition, som ligeledes reguleres ad anden vej, ikke mindst gennem husdyrgodkendelsesloven. 

Den kommunale Natura 2000-handleplan er som udgangspunkt omfattet af krav om miljøvurdering i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (lovbekendtgørelse nr. 1533 af 10. december 2015). Køge Kommune har derfor foretaget en screening af planen under hensyn til påvirkningen af kriterierne i lovens bilag 2. På baggrund af denne screening er det kommunens vurdering at der ikke skal foretages yderligere miljøvurdering af planen. Denne vurdering har været sendt i høring ved de berørte myndigheder.  

Det overordnede mål for Natura 2000-området er, at:  

• Genoprette åen til gunstig bevaringsstatus.  
• Områdets økologiske integritet sikres i form af en for naturtyperne hensigtsmæssig drift/pleje og hydrologi, en lav næringsstofbelastning og gode sprednings- og etableringsmuligheder.  

Konkrete målsætninger for naturtyper og arter  

Naturtyper og arter skal på sigt opnå en gunstig bevaringsstatus.  

• For naturtyper og for arters levesteder, der er vurderet til natur/skovtilstandsklasse I eller II er målsætningen, at udviklingen i deres areal og tilstand er stabil eller i fremgang.  
• For naturtyper og arters levesteder, der er vurderet til natur/skovtilstandsklasse III-V er målsætningen, at udviklingen i deres natur/skovtilstand er i fremgang, således at der på sigt opnås natur/skovtilstand I-II og gunstig bevaringsstatus, såfremt de naturgivne forhold giver mulighed for det.  
• Det samlede areal af naturtypen/levestedet skal være stabilt eller i fremgang, hvis naturforholdene tillader det.  
• For naturtyper uden tilstandsvurderingssystem er målsætningen gunstig bevaringsstatus. Det betyder, at tilstanden og det samlede areal af naturtyperne stabiliseres eller øges. 
• For arter uden tilstandsvurderingssystem og for deres levesteder er målsætningen gunstig bevaringsstatus. Det betyder, at tilstanden og det samlede areal af levestederne for de udpegede arter stabiliseres eller øges, således at der er grundlag for tilstrækkelige egnede yngle- og fourageringsområder for arterne.  

Miljøvurdering 

Den kommunale Natura 2000-handleplan er som udgangspunkt omfattet af krav om miljøvurdering i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009). For samtlige statslige Natura 2000-planer er der foretaget en strategisk miljøvurdering. Handleplanerne har et indhold, der ikke adskiller sig fra de oplysninger, som allerede er givet i de miljøvurderede Natura 2000-planer. Da handleplanen ikke sætter nye rammer for fremtidige anlægstilladelser eller yderligere vil kunne påvirke internationalt udpegede naturbeskyttelsesområder væsentligt, er det kommunens vurdering, at der ikke er behov for en fornyet miljøvurdering. 

Redegørelse for gennemførsel af seneste handleplan 

De kommunale handleplaner for første planperiode har været gældende siden udgangen af 2012. Kommunen har i den mellemliggende perioden arbejdet for at gennemføre den indsats, der blev beskrevet i Natura 2000-handleplanen for planperioden 2010-2015. 

Nedenstående tabeller viser en oversigt over de realiserede, påbegyndte og planlagte projekter inden for Natura 2000-området. 

Tabel 1. Følgende projekter er finansieret via kommunernes egne midler eller DUT-midler: 

Tabel 2. Følgende projekter er finansieret gennem landdistriktsmidler og er faciliteret af kommunerne: 

Der er ikke finansieret projekter med landdistriktsmidler i første planperiode. 

Tabel 3. Der er iværksat følgende Life-projekter: 

Der er ikke iværksat Life-projekter inden for Natura 2000-området. 

Behov for indsatser 

Natura 2000-planen for Køge Å nr. 148 beskriver de konkrete mål for indsatsen. På baggrund af dette har kommunen vurderet, at der er behov for nedenstående konkrete forvaltningstiltag. Hvor igangsatte indsatser fra handleplanen for planperioden 2010-2015 ikke er gennemført i sin helhed, indgår den udestående indsats i opgørelsen over behovet for konkrete forvaltningstiltag. 
Vandløbsplejen, i form af reduceret grødeskæring og oprensning, vil ikke ændres uden en forudgående og konkret vurdering af hhv. vandføringsevne, kontrolopmåling samt vandløbets tilstand. 

Tabel 4. Behov for forvaltningstiltag for naturtyperne* 

* Omfatter ikke offentlige arealer, hvor ejeren gennemfører Natura 2000-planen i egne drifts- og plejeplaner.
** Indsatsen videreføres fra sidste planperiode da de vedtagende skovhandleplaner gælder i 12 år, dvs. perioden 2010-2021. 

Tabel 5. Behov for forvaltningstiltag for arter (Pigsmerling 1149) udover indsatser for naturtyper* 

 * Omfatter ikke offentlige arealer, hvor ejeren gennemfører Natura 2000-planen i egne drifts- og plejeplaner. 

Indsatser fordelt på aktør 

I Natura 2000-planen indsatsprogram er der retningslinjer, hvor der er behov for en nærmere afklaring af, hvem der følger op på retningslinjerne, Det drejer sig om følgende retningslinjer: 

• Myndighederne tager i deres administration af lovgivningen og deres forvaltning udgangspunkt i målsætningen for det enkelte Natura 2000-område og sikrer dermed en grundlæggende beskyttelse af udpegningsgrundlaget.  
• Der arbejdes for at sikre egnede levesteder for områdets arter.  
• For skovnaturtyper skal sikres en skovnaturtypebevarende drift og pleje. I særlige tilfælde kan permanent ophør af drift (urørt skov) være nødvendig for at opfylde direktivforpligtelsen.  
• Indsatser gennemført i 1. planperiode vedligeholdes, f.eks. ved genrydning af arealer, hvor der tidligere har været gennemført en Natura 2000-indsats.  

Tabel 6 angiver den aftalte opgavefordeling mellem handleplanmyndighederne i Natura 2000-området. 

Tabel 6. Fordeling af opgaver mellem handleplanmyndigheder 

Prioritering af den forventede indsats 

Natura 2000-planerne 2016-2021 har fokus på: 

• Sikring af naturpleje 
• færdiggørelse og sikring af indsats fra planperioden 2009-2015 
• sammenhæng i naturen 
• levesteder for ynglefugle og bekæmpelse af invasive arter. 

Prioriteringen af den forventede forvaltningsindsats i planperioden skal ske på bagrund af opgørelsen af behovet for konkrete forvaltningstiltag (se tabel 4 og 5). Den nedenstående prioritering vil således afspejle den forventede tidsfølge af indsatsen i forbindelse med de konkrete forvaltningstiltag.  

Ad 1.  

• Der er pleje- og MVJ-ordninger på store arealer omkring habitatområdet. Der afholdes møder med lodsejere i anden planperiode om muligheder for forlængelse eller ændring af miljøvenlige aftaler. 

Ad 2.  

• Skovnaturtypebevarende drift og pleje for skovnaturtyper (Elle- og askeskov 91E0) fortsættes i anden planperiode. 
• Der er pleje- og MVJ-ordninger på store arealer omkring habitatområdet jf. tabel 4, og som fortsætter i anden planperiode. 

Ad 3.  

• Det afdækkes med NST og lodsejere, om eksisterende skovnaturtype (Elle- og askeskov 91E0) kan sikres og udvides.  
• Miljøvenlig vandløbsvedligeholdelse til sikring og sammenbinding af naturtyperne gennemgås af myndigheden og diskuteres med lodsejere i det omfang det er muligt. 

Ad 4. 

• Bjørneklobekæmpelsen forventes fortsat i hele habitatområdet.  

Forventede initiativer og plan for interessentinddragelse 

Det er Køge Kommunes hensigt at planlægge og udføre projekterne som vist i tabel 7, og i den forbindelse tager kommunen en række initiativer for at inddrage lodsejere og andre interessenter i projekterne.  

Tabel 7 viser kommunens plan for interessentinddragelse, men der kan ske ændringer hvis det ønskes af lodsejerne, eller hvis andre forhold taler for det.  

Tabel 7. Forventet plan for interessentinddragelse 

Projekterne gennemføres ved frivillige aftaler, og derfor er det i mange tilfælde ikke på nuværende tidspunkt muligt at beskrive hvornår projekterne fysik bliver udført. Kommunen vil i hvert enkelt tilfælde sørge for, at relevante interessenter bliver inddraget. 

Bilag 1: Naturtyper og arter på udpegningsgrundlag 

Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område 148/Habitatområde H131.  

Tabel 8A. Naturtyper på udpegningsgrundlaget 1* 

 * Omfatter ikke offentlige arealer hvor ejeren gennemfører Natura 2000-planen i egen drifts og plejeplan. 

Tabel 8B. Arter på udpegningsgrundlaget 1* 

* Omfatter ikke offentlige arealer hvor ejeren gennemføre Natura 2000-planen i egen drifts og plejeplan. 

Der er foretaget en kortlægning og tilstandsvurdering af følgende naturtyper i Natura 2000-området: 

Tabel 9. Naturtilstand/skovtilstand af kortlagte naturtyper* 

 * Omfatter ikke offentlige arealer hvor ejeren gennemfører Natura 2000-planen i egen drifts og plejeplan.  

Bilag 2: Forklaring af Natura 2000-begreber m.m.