Skip til hoved indholdet

Stier, ruter og lejrpladser

I Køge Kommune har du mange muligheder for at bevæge dig i naturen. Vil du cykle, løbe eller gå, kan du herunder finde en række stier og ruter i de skønneste naturomgivelser.

På kortet udinaturen.dk – Danmarks guide til natur- og friluftsoplevelser, kan du finde inspiration til ture ud i naturen i Køge området – men også i resten af Danmark. 

På kortet "Ud i naturen" kan man klikke de faciliteter til, man er interesseret i fx vandreruter, udsigtstårne, shelters med mere.

Kom ud i naturen - se muligheder på kortet

Oplevelser i naturen:

Køge Å stien byder på et smukt og varieret stiforløb – gennem skov, langs med moser, gennem landsbyer og med udsigter til det åbne land. Stien - Rute 90 - er en ca. 22 km lang cykel- og gangsti, der følger Køge Å og Ås fra Køge til Humleore og videre frem til Borup Station.  

Beskrivelse af stien 

De tre foldere - Køge Å stien 1, 2 og 3 beskriver hele forløbet, og giver et indblik i den natur og kulturhistorie, der knytter sig til området og som man ser på turen. 

Køge Å stien 1, Åsen - Skovhus Vænge: 

Køge Å stien 2, Spanager til Regnemark:

Køge Å stien 3, Regnemark til Borup:

Kort der viser hele Køge Å sti-forløbet med markering af, hvad hver af de 3 foldere dækker

Færdselsregler 

Du må kun færdes på Køge Å stien til fods eller på cykel. På kortere strækninger følger vandrestien og cykelstien hver deres forløb. 

Stien er afmærket med træpæle og blå metalskilte. 

Adgang for gangbesværede 

En kørestols- og gangvenlig sti giver også gangbesværede mulighed for at opleve naturen og kulturhistorien omkring Gammelkjøgegaard. 

Stien løber gennem skoven og følger grusvejen forbi Gammelkjøgegaard og gennem den smukke lindeallé. Der er mulighed for at tage et hvil på bænke flere steder langs stien. 

Overnatning i det fri 

I nærheden af Køge Å stien har du mulighed for at overnatte i det fri på naturlejrpladsen ved Spanagervej (nr. 22 i folderen Køge Å stien 2) og ved Ejby Mose (nr. 25+27 i folderen Køge Å stien 2). 

Bronzestien er en historisk sti med fem gravhøje fra bronzealderen i området omkring Gammelkjøgegaard. Stien er 3,25 kilometer lang og overlapper Køge Å stien. 

Ruten går forbi en række gravhøje, som du kan læse om på de opsatte skilte. Stien er oplagt til folkeskolernes historieundervisning og til alle andre, der vil mærke historiens vingesus på Køges Bronzesti.  

Se kort over bronzestien.

Læs fortællinger om bronzealderen.

Margrethestien er et navn for gamle kirke- og skolestier som Højelse landsbylaug, Det Grønne Hus og Kommunen i fællesskab fik genoprettet i 2009. Margrethestien løber fra Havdrupvej ved Lille Skensved til Højelse.  

Se kort over Margrethestien.

Du kan gå eller løbe rundt om Kimmerslev Sø. Stien løber langs søen - med en enkelt undtagelse, hvor du skal slå et sving op på vejen. Stien er også en Hjertesti. Der er sat pæle op med markering for hver 500 meter hele vejen rundt om søen - i alt 3,6 km. 

Parkering og informationstavle 

Ved Kimmerslevvej ligger en grusparkering, med informationstavle. På informationstavlen kan kommunen og foreninger med tilknytning til området, hænge relevant materiale op. 

Hjertesti 

Hjertestien er en afmærket motionsrute på 3,6 km, der leder dig rundt om Kimmerslev Sø.  

Læs mere om Hjertestien.

Vedligeholdelse af søbredden 

Vej, Park og Byrum sørger for at stien og de offentlige arealer omkring søen, bliver vedligeholdt. Vedligeholdelsen af randbeplantningen står  for.

Oversigtskort over stien

Se kort over stien omkring Kimmerslev Sø.

Både børn og voksne kan gå på jagt efter poster på motionssporet - som er en kombineret "find vej-rute" og "hjertesti". Motionssporet fører dig gennem Tangmoseskoven og Køge Marina, langs med stranden og op på højen med panoramaudsigt til havnen og byen. 

Hjertesti 

Læs mere om Hjertestien.

Find vej i-rute  

"Find vej i-ruter" er et forenklet orienteringsløb, hvor man med et kort skal finde vej til posterne og klippe eller notere koderne. Der er opstillet 31 poster og på "Find vej i Tangmoseskoven" kan du hente kort på ruter med forskellige sværhedsgrader og en speciel børnerute, der kan bruges ved børnefødselsdage, familieture mm. 

Der er 2 startsteder på ruten. Et nordligt ved parkeringspladsen ved Nordstranden/Bådehavnen og et sydligt ved cykel-gangbroen over Værftsvej. 

Find vej i Tangmoseskoven.

Se kort over sti Tangmoseskoven.

Andre "Find vej i" 

Find vej i Køge City.

Køge Kommune har i samarbejde med Visit Køge og Knud Nielsen fra Dansk Cyklist Forbund lavet et lille hæfte med 8 turforslag "På to hjul i Køge området". Turforslagene har forskellige længder - fra 6 km til 45 km og de ligger i forskellige dele af kommunen.  

De 8 cykelruter er samlet i et lille hæfte med et kort over de enkelte ruter, samt en beskrivelse af de seværdigheder der er på den pågældende rute.  

Hæftet kan købes hos Visit Køge.

Oversigtskort over de 8 cykelruter

Spanager lejrplads ligger ved Køge Å-stien tæt på det gamle Spanager Børnehjem. Lejrpladsen er indhegnet og indeholder shelter, bålplads, vand og muldtoilet. 

Det er ikke muligt at reservere lejrpladsen på forhånd.  

Her finder du lejrpladsen 

Spanager lejrplads ligger ved Spanagervej.

Stemningsbilleder fra og omkring Spanagerlejrplads: shelterpladsen, Køge Å, får og indgangen til pladsen

På Naturlejrpladsen ved Ejby Mose har du mulighed for at overnatte i shelter. Der er et flot kig ud over dyrefolde og mosen. 

Det er ikke muligt at reservere lejrpladsen på forhånd.  

Her finder du lejrpladsen 

Shelteret ligger ved Engvej i Ejby Mose.

Stemningsbilleder fra lejrpladsen og området omkring: shelter, udsigt over  mosen med græssende heste og solnedgang

I Ejby Mose ligger Ejby Sø Naturlejrplads som ejes af Spejdernes Udviklingscenter. 

Du kan booke naturlejrpladsen via Spejdernes Udviklingscenters hjemmeside.

Læs evt. mere om Spejdernes Udviklingscenter.

Her finder du lejrpladsen

Ejby Sø grunden kan være lidt svær at finde, GPS-koordinaterne er: 55 29.224N 12 3.770E.

Naturpladsen er indrettet i forbindelse med, at det tidligere rørlagte Bjæverskovvandløb, er blevet til 1 km åbent vandløb. Naturpladsen er indrettet med flis-opholdsareal, bålsted og bænke. Området omkring er udlagt som 3 hektarer vildeng.  

Når du har benyttet naturpladsen, skal du tage dit affald med dig.  

Se kort over naturlejrpladsen ved Bjæverskovvandløb.

Her finder du naturpladsen 

Naturpladsen ligger syd for det gamle Bjæverskov mellem Travbanen og Skovbohallen. Der er adgang ad grusvejen fra Vollerslevvej ud for Travbanen. Derudover er der adgang for gående fra Krogen, fra Skovbohallen og gennem Kildebjergs Tofter. 

Naturlejrpladsen ligger i Bjæverskov.

Stemningsbilleder fra naturpladsen: shelter og bålplads og udsigt over mark omkranset af beplantning

På den gamle Savværksgrund i Lellinge har Lellinge Beboerforening etableret en shelterplads med 2 shelters, muldtoilet og bålplads.

Du kan læse mere om shelterpladsen samt booke shelterne via Lellinge Beboerforenings hjemmeside.

Her finder du lejrpladsen

Shelterne ligger ved Overdrevsvejen i Lellinge.

Billeder fra lejrpladsen: luftfoto af pladsen og shelters, das og bålplads

I sommeren 2022 blev gangbroen gennem naturområdet Ejby Mose indviet. Stien ender i en platform, hvor man kan kigge ud over mosen og nyde fugle- og dyrelivet. Gangbroen er resultatet af et samarbejde mellem private lodsejere, Ejby Borgerforening og Køge Kommune.

Se kort over gangbro i Ejby Mose.

Her finder du gangbroen

Gangbro i Ejby Mose.

Der er opsat skilt i området der viser ruten og hvordan du skal færdes i området. 

Stemningsbilleder fra gangbroen: gangroen, platformen med bænk og udsigt over mosen med dens fugleliv

Du kan læse om hvordan du må færdes i de forskellige landskaber.

Når du bruger naturen

Du må færdes til fods eller på cykel på veje og stier i skove og i det åbne land. Du må også færdes til fods på udyrkede, ikke indhegnede arealer uden for skoven. Færdslen sker på eget ansvar. 

  • Affald. Tag dit affald med dig.
  • Hunde. Ha' din hund i snor. 
  • Åben ild. Brug ikke åben ild.

Relevante love

  • Offentlighedens adgang til at færdes og opholde sig i naturen beskriver hvordan du må færdes og opholde dig på strande, skove, udyrkede arealer samt veje og stier i det åbne land.
    Læs Offentlighedens adgang til at færdes og opholde sig i naturen.
  • Mark- og vejfredsloven er den lov, der gør, at der ikke er allemandsret i Danmark som der er i de øvrige nordiske lande. Loven giver en lodsejer ret til at forbyde fremmede adgang på sin ejendom.
    Læs Lov om mark- og vejfred.
  • Naturbeskyttelsesloven beskriver en række tilfælde, der ophæver eller begrænser retten til at forbyde adgang og hvor offentligheden således må færdes til fods og (i de fleste tilfælde) på cykel uden at have ejerens tilladelse. Det drejer sig om strande, skove, udyrkede arealer samt veje og stier i det åbne land.
    Læs Naturbeskyttelsesloven.
  • Hundeloven beskriver bla. hvordan du skal færdes i det offentlige rum med din hund.
    Læs Hundeloven.

Vej, Park og Byrum (drift)

Ørnevej 15, 4600 Køge

Hold dig opdateret om Køge Kommune

Køge Kommune
Torvet 1
DK-4600 Køge
CVR-nr. 29189374
Akut hjælp

Telefon: +45 56 67 67 67
raadhus@koege.dk

Nyttige genveje