MitID
MitID er Danmarks nye digitale ID. Med MitID kan du bevise, hvem du er og betjene dig selv på nettet. Har du brug for hjælp til at oprette MitID, kan du bestille tid i Borgerservice.
Få hjælp til MitID i Borgerservice
Husk at bestille tid i Borgerservice, hvis du har brug for hjælp til at oprette MitID.
Du skal medbringe enten gyldigt pas, kørekort eller opholdstilladelse med billede.
Du kan også medbringe to af følgende dokumenter i stedet:
- Personattest
- dåbs-/fødselsattest
- sundhedskort (sygesikringsbevis)
- bopælsattest.
Udover at medbringe gyldig legitimation, skal du svare på et antal spørgsmål om dig selv (hentet fra CPR-registret) eller medbringe et vidne, som kan bekræfte, at du er dig.
På den måde kan vi sikre, at vi udleverer MitID til den rigtige person.
Hvis du ikke er dansk statsborger eller kun har boet i Danmark i kort tid, har vi måske ikke nok oplysninger om dig i CPR-registret til kontrolspørgsmålene. Derfor bør du for en sikkerheds skyld tage et vidne med. Vidnet skal være fyldt 18 år, have et dansk CPR-nummer og medbringe egen gyldig billedelegitimation (for eksempel pas eller kørekort) samt sit MitID. Vidnets MitID skal være oprettet mindst 10 dage i forvejen.
Sådan bestiller du tid
Borgerservice Køge Rådhus
Bestil tid til hjælp til MitID i Borgerbetjeningen på Køge Rådhus på tlf. 5667 6363.
Borgerservice Light Borup
- Digital tidsbestilling: Bestil tid til hjælp til MitID i Borgerservice Light Borup
- Telefonisk tidsbestilling: Hvis du ikke kan benytte den digitale tidsbestilling, kan du ringe på tlf. 5667 6363.
Sådan kan du forberede dig
Du skal vælge et bruger-ID, når du får oprettet MitID. For at gøre MitID så sikkert som muligt, skal bruger-ID'et være svært at gætte for andre. Du kan ikke bruge dit CPR-nummer.
Hvis du gerne vil bruge MitID-appen, kan du spare tid i Borgerservice ved at hente den, inden du kommer. Find den i App store og Google Play.
Find mere information om MitID på MitIDs hjemmeside.
Læs mere
- Den 6. juni 2023 er der kommet en opdatering til MitID, som skal mindske svindel og gøre det nemmere at bruge MitID på mobilen. Læs nyheden om den seneste opdatering til MitID på MitIDs hjemmeside
- Find hjælp og vejledning til, hvordan du bruger MitID appen på MitIDs hjemmeside.
Borgerservice Light i Borup
Borgerservice Light på Borup Bibliotek har åben mandag til torsdag i bibliotekets betjente åbningstid.
Husk at du skal bestille tid til al Borgerservice-betjening.
Tidsbestilling sker via Køge Kommunes hjemmeside eller telefonisk på 5667 6363.