Kapacitetsudfordringer i Søndre Skoles distrikt

Indledning

Siden 2021 er der arbejdet med løsning af den kapacitetsudfordring på Søndre Skole, som den betydelige udbygning i skolens distrikt har medført – og vil medføre de kommende år.

Den mest akutte del af udfordringen blev løst ved at flytte en del af skolens distrikt i Søndre Havn-området til Sct. Nicolai Skole. Men den fortsatte udbygning – særligt i det nye Ravnsborg Enge udviklingsområde – giver behov for enten at tilføre betydelig ny kapacitet eller at udnytte kapaciteten på de eksisterende skoler helt anderledes.

Undervejs i processen er der præsenteret en række løsningsforslag. Nogle har været mere indgående beskrevet og er bl.a. lagt til grund for afsættelse af midler i anlægsbudgettet. Andre har kun været beskrevet kortfattet eller foreslået på møder som mulige løsninger, der måske kunne kigges på.

I dette katalog er det forsøgt at samle de forskellige løsningsforslag med henblik på at danne baggrund for en åben drøftelse af, hvilken vej det er bedst at gå. Skal det være udbygning – og i så fald af hvilken skole? Skal det være en større distriktsjustering med henblik at udnytte skolernes kapacitet på en anden måde? Eller er der helt andre veje at gå?

For hvert forslag at det forsøgt at beskrive den grundlæggende idé - hvorfor det er relevant at kigge på løsningen - samt umiddelbare fordele og ulemper/udfordringer forbundet med løsningen. I det omfang det er muligt at knytte en økonomi til løsningen, fremgår denne også. Men det er i alle tilfælde med forbehold for, at et endeligt skitseprojekt kan vise sig at være enten billigere eller dyrere at føre ud i livet.

Søndre Skole i dag

Sammenfatning af løsningsmodellerne

Udbygning af Søndre Skole

Søndre Skole udbygges fra to til tre spor på skolens nuværende beliggenhed og tilstødende arealer – herunder evt. den grund, hvor dagtilbuddet Valmuen i dag ligger.

Det er allerede forudset at etablere en underføring under jernbanen fra udbygningsområdet Ravnsborg Enge til området ved Orkestervej. Så de fleste elever forventes selv at kunne befordre sig til skole.

Den øgede kapacitet tilføres som nybyggeri, hvor der kan arbejdes med en moderne skoleindretning.

Der kan inden for den eksisterende lokalplan ikke bygges yderligere m2 på Søndre Skoles grund. Så udbygning vil forudsætte udarbejdelse og vedtagelse af en ny lokalplan.

Søndre Skole ligger i et tæt bebygget område, hvor yderligere byggeri, håndtering af øget trafik mv. vil kunne give udfordringer.

Der er udarbejdet to forskellige udbygningsscenarier, der forventes at kunne gennemføres for hhv. 105 og 140 mio. kr.

Anderledes udnyttelse af Hastrupskolens kapacitet

Boligområdet syd for Orkestervej samt det nye udviklingsområde Ravnsborg Enge flyttes fra Søndre Skoles distrikt til Hastrupskolens distrikt, så væksten i elevtallet i stedet kommer dér.

Hastrupskolen er oprindelig bygget til tre spor men rummer i dag kun to. Skolens øvrige lokaler anvendes til special- og modtagelsesklasser. Ved over en periode at flytte special- og modtagelsesklasser til andre skoler, kan der gøres plads til yderligere et spor på skolen.

Skolen får i givet fald en stor del af sit distrikt beliggende øst for Vordingborgvej og øst for jernbanen. Der skal derfor arbejdes med en sikring af skolevejen, for at skolen kan fremstå som et attraktivt distriktsskoletilbud for familier, der bor øst for vejen og jernbanen.

Det kan blive en udfordring at finde plads til de modtagelsesklasser, læseklasser og udskolingsspecialklasser, der i dag har til huse på skolen.

Løsningen bidrager ikke med yderligere kapacitet. Udgifterne til implementering af løsningen er primært knyttet til etablering af ny infrastruktur ifm. sikring af skolevejen.

Et overslag for nødvendig tilpasning af Hastrupskolen løber op i ca. 8 mio. kr.

Udgifter til sikring af skolevejen på tværs af Vordingborgvej vil afhængig af løsningen koste mellem 25 og 35 mio. kr.

Hertil kommer eventuelle afledte udgifter på de skoler, specialtilbud skal flyttes til samt en mulig yderligere underføring under jernbanen syd for Orkestervej.

Andre løsningsmodeller

Udbygning af Sct. Nicolai Skole til tre spor

Området nord for Søndre Viaduktvej flyttes fra Søndre Skoles distrikt til Sct. Nicolai Skoles distrikt, så Søndre Skole i stedet kan rumme væksten fra udbygningen af Ravnsborg Enge.

Løsningen forudsætter, at Sct. Nicolai Skole udbygges fra to til tre spor.
 
KØS (Museum for kunst i det offentlige rum) har til huse i en bygning, der tidligere har været del af Sct. Nicolai Skole (Brockmanns Skole). Køge Kommune ejer ikke bygningen. Men hvis KØS kan tilbydes og vil være interesseret i andre fysiske rammer, kan bygningen ombygges til skolebrug.

Bygningen har fungeret som museum siden 1992. Så det vil forudsætte nogen ombygning/tilpasning igen at gøre den anvendelig til skolebrug.

Elever nord for den tæt trafikerede Søndre Viaduktvej får lidt længere til skole. Til gengæld undgås passage af vejen.

Hvis nye rammer for KØS skal være på plads, før bygningen kan ombygges til skolebrug, vil der gå lang tid, før den kan tages i brug. Formentlig først efter 2030.

Der er udarbejdet et dispositionsforslag for ombygning af KØS’ bygning, der forventes at kunne gennemføres inden for en ramme på ca. 55 mio. kr. Der er heri ikke indregnet udgifter til genhusning af KØS.

Fælles overbygningsskole for Søndre og Sct. Nicolai Skoler

Søndre og Sct. Nicolai skoler ændres til kun at have Børnehaveklasse til 6. klassetrin, og der opføres en fælles, femsporet udskolingsskole med 7. – 9. klassetrin, hvor alle elever fra de to skoler rykker til efter 6. klasse.

Skolen kan etableres på Colstrupgrunden på bagsiden af Køge Station. En alternativ mulighed kunne være grunden/bygningerne til det gamle Køge Sygehus, hvis der kan findes alternative placeringer til de nuværende aktiviteter på denne ejendom.

Placeringen på Colstrupgrunden er stationsnær og nem at komme til.

Nybyggeri giver mulighed for at indrette et moderne undervisningsmiljø uden begrænsninger ift. eksisterende bygninger/faciliteter.

Colstrupgrunden er meget forurenet, og det er usikkert, om der kan opføres skolebyggeri. Grunden er derudover udsat for støj- og lugtgener fra nærliggende erhvervsområde med produktionsvirksomheder.

Prisestimatet for en 5-sporet overbygningsskole opført på Colstrupgrunden ligger på 300 mio. kr.

På grund af forurening må der forventes en ikke ubetydelig udgift til håndtering og afværge ud over de 300 mio. kr.

1.    Udbygning af Søndre Skole

Grundlæggende ide

Søndre Skole udbygges fra to til tre spor på skolens nuværende beliggenhed og tilstødende arealer.

Fordele

Det er i forbindelse med planlægningen af det nye udbygningsområde, Ravnsborg Enge forudset at etablere underføring under jernbanen med forbindelse til området ved Orkestervej. Så de fleste elever forventes selv at kunne befordre sig til skole.

Den øgede kapacitet tilføres som nybyggeri, hvor der kan arbejdes med en moderne skoleindretning.

Udfordringer

Der kan inden for den eksisterende lokalplan ikke bygges yderligere m2 på Søndre Skoles grund. Så udbygning på denne, på det grønne areal samt evt. byggeri af en toetagers bygning på dagtilbuddet Valmuens1 grund vil forudsætte udarbejdelse og vedtagelse af en ny lokalplan.

Søndre Skole ligger i et tæt bebygget område, hvor yderligere byggeri, håndtering af øget trafik mv. vil kunne give udfordringer.

Skitserede løsninger

1. Udvidelse på nuværende matrikel og dagtilbuddet Valmuens grund

Dagtilbuddet tages midlertidigt ud af drift i løbet 2024, da der er kapacitetsoverskud i Køge By.
 
Løsningen indebærer, at:

• Dagtilbuddet Valmuen lukkes permanent og nedrives. Grunden anvendes til opførelse af en ny toplansbygning, der rummer 8. og 9. årgang samt faglokale til madkundskab.
• Der bygges en ny etplansfløj med klasselokaler ud mod Ellemosevej, hvor der i dag er en overdækning vendt ind mod skolegården.
• Ud for det nuværende SFO-område opføres en etplans-tilbygning som faglokale for Billedkunst.
• Parkeringspladsen ved Ellemosevej ændres til en ’Kiss-and-ride’ plads for afsætning af elever.

2. Udvidelse på nuværende matrikel og det grønne areal ved Rasmussensvej

Løsningen indebærer, at:

• Der opføres en ny toplansbygning på det grønne areal ved Rasmussensvej til brug for Børnehaveklasse, 1. og 2. klasse samt SFO.
• Der bygges en ny etplansfløj med klasselokaler ud mod Ellemosevej, hvor der i dag er en overdækning vendt ind mod skolegården.
• En del af det nuværende SFO-område inddrages til løsning af faglokalebehov.
• Parkeringspladsen ved Ellemosevej ændres til en ’Kiss-and-ride’ plads for afsætning af elever.

Såfremt det grønne areal ønskes maksimeret mest muligt, kan en mulighed være at sløjfe parkeringspladsen overfor skolen og flytte den til Valmuens grund (såfremt den nedrives). Samtidig kan Rasmussensvej lukkes for trafik hen til skolen, så vejen foran skolen kan inddrages i det grønne areal.

Økonomi

Løsning 1 vurderes at koste ca. 105 mio. kr.

Løsning 2 vurderes af koste ca. 140 mio. kr.

Trafikale forhold mv.

Søndre Skole er beliggende ud til lokalvejene Ellemosevej og Rasmussensvej samt den sekundære trafikvej Egøjevej. Vejene er beliggende i et fartdæmpet område til 40 km/t. Der er indkørselsforbud for motorkøretøjer ad Rasmussensvej fra Ellemosevej. Trafikken på Egøjevej er størst. Om morgenen er der ca. dobbelt så meget trafik mod Søndre Viaduktvej som mod Ravnsborgvej – og omvendt om eftermiddagen. Der kører bus på Egøjevej. Langs Egøjevej mellem Friggsvej og Søndre Viaduktvej er der smalle delte stier i begge vejsider. Syd for Friggsvej er der smalle fællesstier. Der er et fodgængerfelt nord for Ellemosevej.

Parkering sker i dag på p-plads ved det grønne areal, på lille parkeringsplads mod Ellemosevej og op langs skolen på Rasmussensvej som skråparkering. Der er standsningsforbud på Ellemosevej, i vejens nordside, mens der er parkeringsforbud i sydsiden.

Søndre Skole og omkringliggende veje

Kommunens afdeling for Vej, Park og Byrum anbefaler løsningen med Kiss & Ride ved Ellemosevej, så afsætning kan fokuseres i ét område. Dog kan det blive problematisk, hvis der kommer så meget trafik på vejen, at det bliver kaotisk, idet det formodes at være en væsentlig skolevej for dem, der bor øst for Egøjevej samt dem der kommer fra Søndre Havn.

Ved udvidelse af skolen kan der også være behov for at udvide parkeringsmulighederne. Der peges på, at parkering på p-pladsen ved det grønne areal og skråparkering på Rasmussensvej
- hvor man bakker ud og skal vende, i børnenes legeområde - ikke er det mest hensigtsmæssige. Det mest optimale vil være, at Rasmussensvej på dét sted kun anvendes til cykel og gang.

Bibeholdes skråparkering på Rasmussenvej bør det være udelukkende være som personaleparkering, så der ikke kører biler i skoletiden.

Såfremt Valmuens grund anvendes til ny udskolingsbygning, peges der på, at afsætning på Egøjevej ikke er hensigtsmæssigt.

Ud fra hensyn til sikkerhed og trafik anbefaler Vej, Park og Byrum den variant af løsning 2, hvor der etableres en ny parkeringsplads på Valmuens grund som den mest optimale. Og det bør være inklusive en kiss and ride løsning.

Oversigtsplan nuværende forhold

2.    Anderledes udnyttelse af Hastrupskolens kapacitet

Grundlæggende ide

Det eksisterende boligområde syd for Orkestervej samt det nye udviklingsområde Ravnsborg Enge flyttes fra Søndre Skoles distrikt til Hastrupskolens distrikt, så væksten i elevtallet i stedet kommer dér.

Hastrupskolen er oprindelig bygget til tre spor. Skolen har og forventes frem til 2036 kun at have to spor. Skolens øvrige lokaler anvendes til special- og modtagelsesklasser.

Ved over en periode at flytte special- og modtagelsesklasser til andre skoler, kan der gøres plads til yderligere et spor på skolen. De første 6 – 8 år vil der dog fortsat være plads til nogle af specialtilbuddene på skolen, når der alene ses på antal lokaler.

Placering af fællesrum samt skitse af, hvordan der skal skabes rum til gruppearbejdspladser på Hastrupskolen

Fordele

Løsningen udnytter eksisterende kapacitet på en skole, der tidligere har været tresporet. Man kan nøjes med en begrænset tilpasning inden for de eksisterende rammer - der skal ikke bygges til.

Udfordringer

Løsningen indebærer, at skolen får en stor del af sit distrikt beliggende øst for Vordingborgvej og øst for jernbanen. Der skal derfor arbejdes med en sikring af skolevejen – både passage af Vordingborgvej og jernbanen – for at skolen kan fremstå som et attraktivt distriktsskoletilbud for såvel kommende familier i Ravnsborg Enge som i det eksisterende boligområde syd for Orkestervej, der flyttes til Hastrupskolens distrikt.

Det kan på sigt blive en udfordring at finde plads til de 3 – 5 modtagelsesklasser, 2 læseklasser samt 2 – 3 udskolingsspecialklasser (Ellebækskolens tidligere udskolingsafdeling), der i dag har til huse på skolen. Pladsen skal findes på de øvrige skoler, og det kan udløse udgifter til tilpasning af rammerne på disse. Samtidig presser det kommunens samlede kapacitet ift. specialtilbud og modtagelsesklasser samt muligheden for at arbejde med mellemformer.

Løsningen bidrager ikke med yderligere kapacitet. Udgifterne til implementering af løsningen er primært knyttet til etablering af ny infrastruktur ifm. sikring af skolevejen (se nedenfor).

Økonomi

Afhængig af eventuelle afledte udgifter på de skoler, specialtilbud skal flyttes til, samt om der udføres andre end de helt nødvendige ændringer på Hastrupskolen kan prisen være alt fra få mio. kr. til lette ombygninger op til et større, tocifret mio. beløb.

Et overslag for udgifterne på Hastrupskolen der omfatter flytning af klasser og funktioner, opfriskning af indvendige overflader, opdatering af udearealer mellem husene, etablering af skillevægge, opsætning af akustikregulering mv. løber op i ca. 8 mio. kr.

Udgifter til sikring af skolevejen på tværs af Vordingborgvej (se nedenfor)

Prisoverslag ved overfladeløsning: +/- 25 mio. kr. Prisoverslag ved tunnelløsning: +/- 35 mio. kr.

Hertil kommer eventuelle udgifter til genhusning af specialtilbud og en mulig yderligere underføring under jernbanen syd for Orkestervej. Der er ikke regnet på anlægsudgifter til en underføring under jernbanen, men der vil være tale om et tociftet millionbeløb.

Trafikale forhold

Med en del af distriktet beliggende øst for Vordingborgvej vil det være nødvendigt at tage hensyn til behovet for en sikker skolevej fx i form af nye stiføringer og passage af Vordingborgvej og jernbanen.

Stiføringerne kan omfatte cykel- og gangsti på begge sider af jernbanen og på nordsiden af Langelandsvej på strækningen frem fra Vordingborgvej til Hastrupskolen.

Passagen af Vordingborgvej kan etableres enten som en overfladeløsning (passage hen over vejen/gennem rundkørslen) eller som en tunnelløsning under Vordingborgvej.

Ud over etablering af sikker passage af Vordingborgvej forudsætter skolevejen til byudviklingsområdet Ravnsborg Enge også krydsning af jernbanen. Den nuværende bro på Hastrupvej har dårlige vilkår for bløde trafikanter, og den planlagte vejtunnel ved Orkestervej vil medføre en meget lang og kringlet skolevej. Hvis der skal tilbydes sikker skolevej fra boligerne i Ravnsborg Enge, jf. oversigtstegningen ovenfor, bør der derfor etableres endnu en underføring syd for Orkestervej.

3.    Andre løsningsmodeller

3.a    Udbygning af Sct. Nicolai Skole til tre spor

Grundlæggende ide

Størstedelen af området nord for Søndre Viaduktvej flyttes fra Søndre Skoles distrikt til Sct. Nicolai Skoles distrikt, så Søndre Skole i stedet kan rumme væksten fra udbygningen af Ravnsborg Enge.

Her er hele området nord for Søndre Viaduktvej markeret. Det vil dog kun være en del af dette.

Sct. Nicolai Skole anvender i dag sin kapacitet fuldt ud. Løsningen forudsætter derfor, at skolen udbygges fra to til tre spor.

KØS (Museum for kunst i det offentlige rum) har til huse i en bygning, der tidligere har været del af Sct. Nicolai Skole (Brockmanns Skole). Hvis KØS kan tilbydes og vil være interesseret i andre fysiske rammer, andre fysiske rammer for KØS kunne fx være i et fælles kulturcenter på Køge Havn, kan bygningen inddrages og ombygges til skolebrug.

Bygningen ville fx kunne huse hele udskolingen, 7. – 9. klasse. Men den har fungeret som museum siden 1992, så det vil forudsætte nogen ombygning/tilpasning igen at gøre den anvendelig til skolebrug. Første sal er fx bygget en del om, og det gangareal, der engang var mellem klasselokalerne, er i dag udnyttet til en gang i stueetagen i dobbelt højde. Der skal desuden ændres betydeligt ved lys- og ventilationsforhold.

KØS bygning, den tidligere Brockmanns Skole

Fordele

Sct. Nicolai Skole udvides på skolens nuværende placering i en eksisterende bygning. Det er ikke nødvendigt at udbygge Søndre Skole, men denne mulighed vil stadig være til stede, når/hvis der på et senere tidspunkt måtte blive behov for det.

Elever nord for den tæt trafikerede Søndre Viaduktvej får lidt længere til skole. Til gengæld undgås passage af vejen.

Udfordringer

Køge Kommune ejer ikke bygningen. Det er i den angivne økonomi lagt som forudsætning, at bygningen overdrages til Køge Kommune, såfremt der hvad angår såvel placering som finansiering stilles nye rammer til rådighed for KØS.

Hvis nye rammer for KØS skal være på plads, før bygningen kan ombygges til skolebrug, vil der gå lang tid, før den kan tages i brug. Formentlig først efter 2030.
Da kapacitetsudfordringen i Søndre Skoles distrikt kan opstå allerede fra 2026/27, skal der i givet fald findes en midlertidig løsning – enten for KØS eller for skolen.

Der følger ikke yderligere udearealer, idrætsfaciliteter og faglokaler med løsningen. Der bliver til gengæld op til 250 flere elever til det eksisterende, begrænsede udeareal.

Økonomi

Der er udarbejdet et dispositionsforslag for ombygning af KØS’ bygning, der forventes at kunne gennemføres inden for en ramme på ca. 55 mio. kr. Heri er også indregnet, at der inden for skolens samlede areal skal gøres plads til tre spor på alle årgange.

Trafikale forhold mv.

Sct. Nicolai Skole er allerede i dag udfordret af, at skolen ligger i et tæt bebygget område. Flere elever og dermed øget trafik til og fra skolen kan være problematisk. Der er ingen parkeringsmuligheder, og det er ikke umiddelbart muligt at køre hen til KØS’ bygning, da den ligger mellem Sct. Nicolai Skole Syd på den ene side og gågaden på den anden side.

Der vil opleves øget trængsel i området morgen og eftermiddag.

3.b    Fælles overbygningsskole for Søndre og Sct. Nicolai Skoler

Grundlæggende ide

Søndre og Sct. Nicolai skoler ændres til kun at have Børnehaveklasse til 6. klassetrin. Én af skolerne vil være tresporet, den anden tosporet.

Der opføres en fælles, femsporet udskolingsskole med 7. – 9. klassetrin, hvor alle elever fra de to skoler rykker til efter 6. klasse.

Placering

Skolen kan etableres i nye bygninger på Colstrupgrunden på bagsiden af Køge Station. En alternativ mulighed kunne være grunden/bygningerne til det gamle Køge Sygehus, hvis der kan findes alternative placeringer til de nuværende aktiviteter på denne ejendom (udfoldes senere i dette katalog).

Colstrupgrunden kan udvikles med et volumen på ca. 15.000 etagemeter. En skole i ét plan vil kræve i omegnen af 7.000 m2 inkl. idrætshal. Dette kan gøres mindre, hvis der bygges i flere etager.

Fordele

Placeringen er stationsnær og nem at komme til.

Et udskolingscenter på Collstrop-grunden vil ligge centralt i Køge, hvor det kan bidrage til udvikling af et attraktivt ungemiljø.
 
Nybyggeri giver mulighed for at indrette et moderne undervisningsmiljø uden begrænsninger ift. eksisterende bygninger/faciliteter.

Skolen kan evt. dimensioneres til 6 spor, idet både Søndre Skole og Sct. Nicolai Skole kan rumme 3 spor fra 0.- 6. klasse. Dermed kan løsningen imødekomme yderligere fremtidige kapacitetsbehov.

Udfordringer

Det er ikke uden forbehold at pege på Colstrupgrunden, da den er meget forurenet, og det er usikkert, om der kan opføres skolebyggeri. Grunden er derudover udsat for støj- og lugtgener fra nærliggende erhvervsområde med produktionsvirksomheder. Byggeriet bør i givet fald
’vende ryggen’ til dette område.

Økonomi

Et udskolingscenter med 5 spor vil resultere i 15 klasser, da det er 7., 8. og 9. klasse, der skal gå der. I udskolingen har eleverne en række fag, der kun kan afvikles i et faglokale.

Man kan skrue op eller ned for ambitionsniveauet i forhold til faglokaler efter ønske og behov. Men på en femsporet udskolingsskole bliver der fx brug for 35 ugentlige skemapositioner i faglokale til Fysik/Kemi og biologi. Det kan man i praksis ikke få til at gå op med kun ét lokale. Og der vil derfor være behov for to fysik/kemi lokaler og to biologilokaler, selvom der kun er 15 klasser på skolen.

Af samme grund indeholder estimatet en idrætshal, hvor der kan være flere aktiviteter på en gang.

Prisestimatet for en 5-sporet overbygningsskole opført på Colstrupgrunden ligger på 300 mio. kr. Men på grund af forurening må der forventes en ikke ubetydelig udgift til håndtering og afværge oveni.

4.    Eventuelle yderligere muligheder

4.a    Udnytte den gamle sygehusgrund til skolebyggeri

Køge Kommune ejer en del af det gamle sygehus (Sygehusvej 25), der bl.a. lægger lokaler til botilbuddet Pedersvænge. Som opfølgning på hensigtserklæring til budget 2023-26 er Teknik- og Miljøforvaltningen blevet bedt om at undersøge alternativer for ejendommen på baggrund af overvejelser om at fraflytte ejendommen. Der er dog ikke aktuelle planer om dette.

Sygehusgrunden med angivelse af Køge Kommunes areal/bygninger

Såfremt der ikke længere er brug for bygningerne eller grunden til nuværende formål, kunne en mulighed være at anvende den til skoleformål.

Pedersvænges bygning (den høje bygning) er etableret med en gang mellem to rækker af stuer til sengeafsnit. Den ene side af stuerne er dybere end den anden side. Det betyder, at der mod øst kan blive nogle mere regulære klasselokaler end mod vest. Det vil kræve en del ombygninger og også nedbrydning af bærende vægge. Huset er slidt, og i og med det skal have en anden anvendelse, skal ombygningen overholde de nye regler i bygningsreglementet.

   
Ejendommen, som i dag huser Pedersvænge, er i tre etager og bygget i 1966 som en del af Køge Sygehus. Der kan indrettes omkring 5 basislokaler på hver etage – i alt 15 lokaler.

Økonomi

Da der er tale om ændret anvendelse, skal en ombygning leve op til kravene i nyeste bygningsreglementet. Fx at der skal være 30 cm isolering i klimaskallen, og at lys, lyd, ventilation mv. samt den samlede energiberegning skal leve op til samme krav som for nybyggeri.

Ombygning af i alt 2.200 m2 forventes derfor at koste ca. 60 mio. kr.

Skal bygningen også indeholder andre faciliteter end klasselokaler og grupperum (fx faglokaler, større samlingsrum/multisal mv.), vil omkostningen være højere. Og så vil det forudsætte, at en større del af det samlede bygningskompleks inddrages til skolebrug (en del af det areal Den Gule Dør og Aktivitetscenteret Blumesvej i dag anvender).

Mulig anvendelse

Udvide Sct. Nicolai Skole

Sct. Nicolai Skole får en afdeling i eksisterende eller nye bygninger på den gamle sygehusgrund.

Skolen får på tværs af de to nuværende og den nye matrikel plads til tre spor med i alt 30 klasser.
 
Bygningen ligger dog ca. 350 meter fra Sct. Nicolai Skole, og skolen fordeler allerede sine aktiviteter over to forskellige matrikler samt en særskilt SFO på den anden side af jernbanen.

Fælles overbygningsskole

Som alternativ til nybyggeri på Colstrupgrunden (se forslag 3.b)

Som selvstændig overbygningsskole til 15 klasser vil det være nødvendigt med yderligere plads til faglokaler, administration og personale mv.

4.b    Anvende SKATs gamle bygninger på Gymnasievej til at udvide Ellemarkskolen til tre spor

Grundlæggende ide

En del af Søndre Skoles distrikt – fx en del af området nord for Søndre Viaduktvej – flyttes til Ellemarkskolen. Skolens kapacitet udvides til 3 spor ved hjælp af SKATs gamle bygninger på Gymnasievej.

Hele eller dele af dette område kan flyttes til Ellemarkskolens distrikt

Løsningen indebærer samme trafikale problematik som den ændrede anvendelse af Hastrupskolen; Ellemarkskolen vil få en betydelig del af sit distrikt beliggende øst for Ringvejen, jernbanen og Strandvejen med behov for at sikre skolevejen.

Bygningen ligger ikke langt fra Ellemarkskolen. Og man ville kunne etablere 12 klasselokaler på omtrent 50 m2 samt 4-5 grupperum og et personaleareal i det område, kommunen i dag lejer.

Økonomi

Uanset om der lejes eller købes, vil det være nødvendigt at ombygge ejendommen til skolebrug.

Som det også er tilfældet med de gamle sygehusbygninger, vil der være tale om ændret anvendelse, og det fordyrer ombygningen. Den samlede ombygningsomkostning forventes derfor være ca. 40 mio. kr. Hertil kan komme en ikke kendt købssum.

Udgiften til sikring af passage af Ringvejen kan afhængig af løsningen ligge mellem 25 – 35 mio. kr.

Muligheden har udelukkende været overvejet, fordi bygningerne er udlagt til offentlige formål. Men der vurderes at være for mange ulemper til at gå videre med en nærmere analyse:

• dårlig skolevej; i særdeleshed for elever på Søndre Havn.
• dårlig indretning,
• dårlige udearealer,
• privat ejer.

5.    Specialklasse-/skolekapacitet

Som led i overvejelsen om valg af løsning bør indgå, hvor der de kommende år skal være plads til Køge Kommunes specialtilbud i form af specialklasser, læseklasser og modtagelsesklasser. Behovet forventes at vokse de kommende år i kraft af nye
’mellemformer’, hvor bl.a. nye typer specialklasser kan erstatte dyre pladser på specialskoler.

Det står allerede nu klart, at de fire indskolings-specialklasser på Kirstinedalsskolen til august 2025 skal flyttes til en anden skole, da vækst i elev- og klassetallet vil lægge beslag på skolens fulde kapacitet. Hvis der over tid også skal flyttes otte klasser fra Hastrupskolen, vokser udfordringen med at finde plads på andre skoler i kommunen.

De oplagte kandidater til at modtage specialklasserne er skoler med ledig kapacitet. Og de ligger alle uden for Køge By. Da en betydelig del af eleverne i specialtilbuddene - herunder særligt i modtagelsesklasserne - bor i Køge By, vil de alt andet lige få længere til skole, og der vil opstå yderligere befordringsudgifter.

Samling af specialklasserækken

I den nuværende organisering af specialklasserne med indskolingsklasser på én skole, mellemtrinsklasser på en anden og udskolingsklasser på en tredje giver vi nogle af kommunens mest sårbare elever i bl.a. store indlæringsmæssige vanskeligheder to skoleskift i løbet af deres skolegang.

Der er ud fra et fagligt perspektiv et ønske om lave sammenhængende specialklasseforløb enten på nogle få af skolerne eller samlet på én af folkeskolerne. Ud over at undgå skoleskift ville det også give bedre muligheder for at etablere faste samarbejdskonstellationer på tværs af almen- og specialområdet. Fx i form af ’Slusemodellen’, der er én af de nye mellemformer, der kan arbejdes med.

Hastrupskolen er aktuelt den eneste skole i Køge by, hvor der ved siden af almenklasserne kan skabes plads til et sammenhængende specialklasseforløb. Men det vil i givet fald være som alternativ til en udvidelse til tre almene spor.

Specialskolekapacitet

Der er meget stor efterspørgsel på specialskolepladser af den type, Køge Kommunes to specialskoler, Ellebækskolen og Holmehus stiller til rådighed. Det gælder såvel i Køge Kommune som andre kommuner, at det i stigende grad er en udfordring at finde egnede specialtilbud. Der arbejdes aktuelt med at skabe forudsætninger for en udbygning af Ellebækskolens kapacitet i Gørslev mhp. at sikre nok pladser til elever i skolens målgruppe (elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser og/eller kognitive vanskeligheder - primært indenfor autismespektret).

Men det generelle kapacitetspres på pladser på specialskoler gør det imidlertid også relevant at få afdækket mulighederne for at udvide kommunens anden specialskole, Holmehus (for børn med socio-emotionelle udfordringer). Og ligeledes kommunens behandlings- og specialundervisningstilbud, Heldagsskolen Slimminge (for elever med emotionelle vanskeligheder kombineret med forældreproblematikker, hvor det er nødvendigt med familieterapeuts indsats i skoletiden).

I slusemodellen kan en almen- og en specialklasse knyttes til hinanden med mulighed for, at eleverne på tværs af fagene kan indgå i det klassefællesskab, der i det givne fag giver bedst mening. 

6.    Sammenligningstal

Opførelse af femsporet skole på bar mark

Til brug for sammenligning af omkostningerne ved de reelle løsningsmuligheder har forvaltningen vurderet, hvad et byggeri af en ny, femsporet skole i givet fald ville koste.

En sådan skole kunne teoretisk set erstatte de to byskoler, Sct. Nicolai og Søndre skole.

Byggeri på bar mark kan variere i pris alt efter hvor mange faciliteter, man lægger ind i byggeriet. Ønsker man f.eks. en stor sportshal i tilknytning til skolen, som på Asgård Skole, bliver byggeriet dyrere end, hvis man kun bygger mindre gymnastiksale, som de findes på de ældre skoler. Det skal ligeledes overvejes, hvor mange af de nye valgfag man ønsker at tilbyde på skolen.

Men med udgangspunkt i 50 klasselokaler, grupperum, personale- og mødefaciliteter, administration, faglokaler og faciliteter til de obligatoriske fag, udearealer mv. vurderes en nybygget 5-spors skole at koste mellem 0,8 til 1 mia. kr.

Det skal bemærkes, at der ikke kan peges på en placering af en sådan skole i nærheden af Køge By, og at løsningen i praksis derfor ikke kan bringes i spil.

7.    Input fra visionsprocessen

I perioden september 2022 til januar 2023 blev der gennemført en visionsproces omkring fremtiden for Køge Kommunes skoler med en bred gruppe af interessenter og politikere.

De brede drøftelser på visionsmøderne indebar ikke, at der blev konkluderet på de enkelte emner i fællesskab. Men som bidrag til den videre drøftelse blev der identificeret en række emner og temaer, hvor opsamlingen fra visionsdrøftelserne pegede i den samme retning.

I forhold til en beslutning om valg af løsning på kapacitetsudfordringen i Søndre Skoles distrikt kan følgende tilbagemeldingerne fremhæves som relevante at have fokus på:

• Kort og sikker skolevej og det trygge nærmiljø,
• Vigtigheden af fleksible rammer på skolerne,
• Muligheden for Understøttelse af fysisk aktivitet,
• Fokus på vedligehold og opgradering af eksisterende skoler,
• En præference for skoler i lokalsamfundene i stedet for få, store skoler.

Input fra visionsprocessen tre temaer

Tema - Skolernes fysiske rammer

Fleksible rammer

Henvisninger til vigtigheden af fleksibel indretning, fleksibilitet i rummene/mulighed for at ændre, understøtte tværfaglighed, fleksibelt inventar, mulighed for ændret anvendelse over tid mv. er så langt det element, der nævnes flest gange. Og på tværs af alle tre temadrøftelser.

Oaser og stillezoner

Med tæt relation til fleksible rammer fremhæves også behovet for grupperum, inkluderende indretning, små rum i større rum mv.

Understøttelse af fysisk aktivitet

Mulighederne for at understøtte fysisk aktivitet nævnes flere gange. Det drejer sig både om konkrete rum til aktiviteter – fx boldspil inde – men også mere generelt at kunne understøtte motorisk udvikling.

Der henvises også til fysisk at understøtte særligt drengenes læring og vigtigheden af at udvikle lærernes kompetencer ift. fysisk aktivitet.

Vedligehold og opgradering af eksisterende skoler

Der er flere henvisninger til behovet for at opgradere slidte faglokaler, foretage nødvendige reparationer, etablere flere/bedre toiletter og generelt udvikle og optimere eksisterende faciliteter.

Der er her et ønske om, at det ikke kun er ved ombygning/nybyggeri, der er fokus på at udvikle de fysiske rammer.

Udearealer

Vigtigheden af gode udearealer nævnes flere gange. Der henvises fx til, at børn lærer forskelligt, og at gode udearealer/uderum kan inspirere børnene.
Fra eleverne er der også konkret ønsker til fx svævebane, piratskib, og multibane.

Skolernes udearealer nævnes også under temaet Skolen i lokalsamfundet, da de ses som vigtige ift. en bredere anvendelse uden for skoletid.

Elevinddragelse

På tværs af flere temaer nævnes vigtigheden af at inddrage eleverne, når der skal træffes beslutninger – fx om de fysiske rammer, indretning mv.

Tema - Nye strukturelle løsninger

Ift. nye strukturelle løsninger er der ikke mange udsagn, der peger i en bestemt retning. Fx nævnes flere gange såvel muligheden af at opbygge et særligt ungemiljø i en udskolingsskole eller særlige profilskoler som vigtigheden af sammenhængende skoleforløb 0. – 10. klasse.

Der er en relation til diskussionen om store hhv. små skoler. Udsagnene peger heller ikke i en entydig retning, men vigtigheden af fx kort og sikker skolevej og det trygge nærmiljø fremhæves – og dermed også en relation til skolens funktion i lokalmiljøet, som måske ikke entydigt har med vægtningen store/små skoler at gøre.

Begge emner anskues muligvis lidt forskelligt afhængig af, om man ser det i en Køge By perspektiv (med flere, tætbeliggende skoler) eller et lokalsamfundsperspektiv med kun én skole i byen og langt til den næste.

Værdien af at være tæt på det lokale idrætsliv og for praktik, besøg og praktiske opgaver hos lokalt erhvervsliv nævnes under temaet Skolen i lokalsamfundet.

Så generelt kan man måske udlede, at der er en præference for at opretholde en struktur med skoler i de fleste af lokalsamfundet i stedet for få, store skoler.

Tema - Skolen i lokalsamfundet

Drøftelserne under temaet har haft en relation til drøftelserne vedr. Nye strukturelle løsninger. Det har primært været skolens funktion i lokalsamfundet der er flere udsagn om; Skolernes samarbejde med det lokale foreningsliv, den fælles anvendelse af såvel lokaler og udearealer, muligheden for samarbejde med det lokale erhvervsliv, nærhed mellem skole og idræt mv.
Tilsvarende også skolernes mulighed for at trække på lokalsamfundets faciliteter.

Ift. samarbejdet med erhvervslivet nævnes konkret muligheden for udarbejdelse af et koncept for uddannelsesforløb med virksomheder og et katalog over praktikmuligheder i lokale virksomheder.