Servicestandarder på børnehandicapområdet

Tildeling af ydelsen beror på en konkret og individuel vurderingpå baggrund af barnetsfunktionsnedsættelse/adfærdsvanskeligheder. 

Indsatsen begrundes med skriftlig afgørelse og klagevejledning.

Køge Kommunes internetilbud

Rådgivningen foretages inden for 3 mdr. 

Servicelovens§ 52,stk. 3, såfremt der er behov for en mere intensiv indsats

Alle sager behandles ud fra en konkret ogindividuel vurdering. Serviceniveauet er således vejledende for den ydelse, som borgeren tilbydes i Køge Kommune. 

1 gang i hver kommunalbestyrelsesperiode.

Familier med børn under 18 år medbetydelig og varigt nedsat fysisk ellerpsykisk funktionsevne.

Familier med et nyfødt barn ogfamilier, og hvorfunktionsnedsættelsenkonstateres under barnetsopvækst.½

Familievejledning tilbydes til forældre medhenblik på at håndtere og rumme enproblematik vedrørende enfunktionsnedsættelse.

Indholdet i familievejledningen er enintroducerende og helhedsorienteretinformation om familiens rettigheder oghjælpemuligheder på tværs af sektorer.Vejledningen indeholder oplysninger omrelevante vidensmiljøersamt handicapkompenserende ydelser i serviceloven. 

Vejledningen tilbydes inden for 3 måneder efter, at kommunen har fået kendskab til, at funktionsnedsættelsen er konstateret.

Vejledning tilbydes forældre til et barn eller en ung med en betydelig og varigt nedsat funktionsevne og/ellerfagpersoner tilknyttet familien.Kontakt sker via Den Tværgående Enhedi Familiecenter Køge. 

Vejledningen tilbydes som 1-4 samtaler

Køge Kommunes interne tilbud

Alle sager behandles ud fra en konkret ogindividuel vurdering. Serviceniveauet ersåledes vejledende for den ydelse, somborgeren tilbydes i Køge kommune. 

1 gang i hver kommunalbestyrelsesperiode. 

Hjemmetræningen skal varetages af barnets forældre og kan foregå efter såvelkonventionelle som alternative metoder.Alternative metoder er i denne sammenhængdefineret som metoder, der traditionelt ikkeindgåri de offentlige tilbud.

Konventionellemetoder indgår almindeligvis i de offentligetilbud. Det kan for eksempel værefysioterapeutiske og ergoterapeutiskemetoder, TEACCH-tilgange m.fl.Med udgangspunkt i Socialstyrelsens”hjemmetræningshåndbog” kan Køge Kommune give afslag på anvendelseaf alternative metoder.

Forældrenesansøgning, metodebeskrivelse, tid-og faseplansamt budget drøftes også med relevantesamarbejdspartnere, forinden bevillingengives. Det kan f.eks. være med enfysioterapeut, en ergoterapeut, entalehørekonsulent, en sundhedsplejerske, enPPR-psykolog mv.

Den foreslåede hjemmetræning skal væredokumenterbar, og effekten afhjemmetræningen for barnet/den unge skalkunne vurderes af Køge Kommunessagsbehandler i forhold til de mål, der eropstillet.

For så vidt angår visitation til hjemmetræning, følgesproceduren som beskrevet ovenfor,så barnets behov for særlig støtte er vurderet. Hvisforældrene afviser det anvistedagtilbud,har dei stedet mulighed for at søge om hel ellerdelvis hjemmetræning. Forældrenefremsender tid-og faseplan samtbudgetoversigt til sagsbehandler.

Sagsbehandler udarbejder en børnefaglig undersøgelse. Formålet med den børnefaglige undersøgelse er at vurdere familiens samlede behov samt forældrenes evne til at kunne varetage hjemmetræning. På baggrund af sagens aktervurderes det, om det ønskedehjemmetræningstilbud lever op til de krav ogmål, som er fastsat ved vurderingen af særlig støtte.

Forældrene har desuden rettil økonomiskhjælp til indkøb af nødvendigetræningsredskaber, deltagelse i kurser,hjælpetrænere, supervision mv., der erforbundet med hjemmetræningen.

Det er altid en konkret vurdering, hvorvidttræningsredskaber mv. er relevante i forhold til metodevalg og tid-og faseplanen.

At træningsredskaber, deltagelse i kurser,hjælpetrænere, supervision mv. skal værenødvendige betyder, at træningen efter denkonkrete metode ikke kan gennemføres udendisse.Der kan ikke bevilges kurser i udlandet.

Den endelige vurdering og beslutning foretages i et visitationsudvalg. 

Hjemmetræning kan være et heldagstilbud, ethalvdagstilbud eller fx to af ugens fem dage.

Udgifter til træningsredskaber, kurser,hjælpere, m.v. til det enkelte barn eller denenkelte unge må ikke overstige 645.867kr.årligt (2020). Beløbet satsreguleres årligt medsatsreguleringsprocenten jf. vejledning omregulering pr. 1. januar af visse satserm.v. på Børne-og Socialministerietsområde.

Barnets forældre i tæt samarbejde med Køge Kommune. 

Køge Kommune førertilsyn med og foretager opfølgning påindsatsenfor at sikre, athjemmetræningen lever op til formålet ogunderstøtter barnets udvikling, tarv og trivsel.

Tilsyn føres to gange årligt. Kommunen kan efter en konkret vurdering, beslutte at foretage yderligere opfølgning. På baggrund af tilsynetudfærdigesen tilsynsrapport med en begrundetstillingtagen til, omhjemmetræningen skalfortsætte eller eventuelt ophøre.

Opfølgningen sker i forhold tiltræningsindsatsen, hvor barnet observeres ogeventuelt testes, herunder med fokus på deopstillede mål i tid-og faseplanen. Formålet erat vurdere progression og effekt.

Hvor opfølgningen primært har fokus på mål iforhold til indsatsen og barnets udvikling, såhar tilsynet i højere grad fokus på barnets ogfamiliens trivsel. Opfølgning og tilsyn kanforetages samtidigt, og omfanget og metodenafhænger af den konkrete situation.

Alle sager behandles ud fra en konkret ogindividuel vurdering. Serviceniveauet ersåledes vejledende for den ydelse, somborgeren tilbydes i Køge kommune.

1 gang i hver kommunalbestyrelsesperiode.

Personer,der i hjemmet forsørger et barn eller en ungunder 18 år med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevne ellerindgribende kroniske eller langvarige lidelser.

Ved forsørgelse i eget hjem forstås, at barnet:

• Bor hos indehaveren afforældremyndigheden, biologiskeforældre uden forældremyndighed, 7 pårørende, der faktisk forsørger barnet i hjemmet, eller personer, der har barneti privat familiepleje og faktisk forsørgerbarnet
• Er midlertidigt indlagt på hospital
• Er i midlertidig aflastning
• Er på kostskole eller efterskole (uden atder er tale om en anbringelse)

De udgifter,forsørgeren kan få dækket, er deekstra udgifter som følger af barnetsfunktionsnedsættelse eller lidelse, og somdenne ikke havde haft, hvis barnet ikke havdehaft en betydelig varig nedsat funktionsevneeller en kronisk eller langvarig indgribende lidelse.Familien skal således selv dække de udgifter,familien ville have haft, såfremt barnet ikkehavde haft en funktionsnedsættelse ellerlidelse.

Merudgiftsydelse kan gives til hel eller delvisdækning af udgifter,jf. bilag.Listen er ikke udtømmende.

Ret til merudgiftsydelse bevares vedmidlertidige ophold i udlandet. Midlertidigeophold i udlandet kan fx være ferie i udlandeteller samvær, som ikke kan foregå i Danmark.Hvis opholdet i udlandet er af længerevarighed end 1 måned, skal KøgeKommuneinden udrejsen ansøgesom tilladelse til medtagelse afhjælpen.

Befordring til dagtilbud og skole er dækket afdagtilbudsloven og folkeskoleloven.Befordring til og fra skolefritidsordning er dækket via befordringsbekendtgørelsen.Befordringtil behandling dækkes afsundhedsloven, medmindre befordringen er på under 50 km hver vej. I den forbindelse kan udgiften ansøges som merudgift. 

Betingelserne for at bevilge merudgifter er at: 

• Barnet tilhører målgruppen ogforsørges i hjemmet.
• Udgiften skal være nødvendig og endirekte følge af funktionsnedsættelsen
• Merudgiften skal være sandsynliggjort.
• Udgiften kan ikke dækkes efter andre bestemmelser i serviceloveneller andre love.

Det er et krav for at få dækket sine merudgifter,at de samlede merudgifter overstiger et beløbpå 5.044kr. om året (2020-satser). Ydelsensatsreguleres årligt, jf. vejledning omregulering pr. 1. januar af visse satserm.v. på Børne-og Socialministeriets område.

Ydelsen fastsættes ud fra de skønnede årligemerudgifter omregnet til en månedligmerudgift. Udgiften til ydelsen afrundes tilnærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100.

Beløbet er skattefrit og uafhængigt af indtægt.

Udbetales hver mdr. til modtagers Nem-konto.

Der følges op årligt på den bevilgede hjælp forat sikre, at hjælpen fortsat opfylder sit formålog for at undersøge, om derer behov for andre former for hjælp.

Hvis der sker ændringer i de sandsynliggjorteudgifter, bliver tilskuddet reguleret.Familien kan dog ikke kræve, at der følges oppå merudgifternes størrelse, før der er forløbetet år regnet fra denseneste fastsættelse afmerudgiften.

Hvis der i løbet af året opstår en uforudset storenkeltudgift, som ikke var medtaget iberegningen, kan der ydes hjælp hertil. Ydelseaf en enkeltstående udgift kræver, at der iforvejen er ret til dækning af merudgifter, eller at enkeltudgiften overstiger minimumsgrænsen.Udgiften dækkes som udgangspunkt fra ansøgningstidspunkt. 

Forældrene har pligt til at oplyse Køge Kommune om ændringer i barnets ellerforældrenes situation, som kan havebetydning for udmåling afmerudgiften.

Ydelsen ophører, når betingelserne for tildelingikke længere er til stede.Merudgiften ophører automatisk ved detfyldte18. år, hvorefter der kan søges om merudgifterefter servicelovens § 100.

• Dagtilbudsloven
• Sundhedsloven
• Folkeskoleloven
• Bestemmelserne om hjælpemidler og
• hjemmehjælp
• Servicelovens kapitel 11.

Personer,der i hjemmet forsørger et barnunder 18 år med betydelig og varig nedsatfysiskeller psykisk funktionsevne eller med enindgribende kronisk eller langvarig lidelse.

Lovbestemmelsen henvender sigtilforældreneder forsørger et barn under 18 år i hjemmetmeden betydelig og varig nedsatfysisk eller psykisk funktionsevne eller enindgribende kronisk eller langvarig lidelse.Dette gælderuanset, hvem af dem, der 
har forældremyndigheden, og uansetom de bor sammen eller hver for sig.

Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste erhjælp til dækning af indtægtstab for forældre,der ikke kan passe deres arbejde og opretholde deres sædvanlige arbejdsindtægt, fordi depasseret barn under 18 år, der er omfattet af målgruppen.

Ret til tabt arbejdsfortjeneste bevares vedmidlertidige ophold i udlandet. Midlertidigeophold iudlandet kan fx være ferie i udlandeteller samvær, som ikke kan foregå i Danmark. Hvis opholdet er af længere varighed end 1 måned, skal Køge Kommune godkende medtagelsen af hjælpen indenudrejsen.

Hvis et barn inden for målgruppen er anbragtuden for hjemmet,og forældrenestilstedeværelse ved hospitalsbesøg erpåkrævet, kan der ydes tabtarbejdsfortjeneste, såfremt betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendigkonsekvens af barnetseller den ungesnedsatte funktionsevne, at barnet eller denunge passes i hjemmet, og at det er mesthensigtsmæssigt, at det er moderen ellerfaderen, der varetager opgaven.

Tab af arbejdsindtægt skal være en følge af, atbarnet skal passes i hjemmet.Ved tildeling af ydelsen tages derudgangspunkt i graden af barnets eller denunges funktionsnedsættelse.

Faktorer,der skal indgå i vurderingen, er:

• At funktionsnedsættelsen er afindgribende karakter i den daglige tilværelse
• En helhedsorienteretvurdering af barnets samledelivssituation, herunder barnetsskoleforhold, aktivitetsforhold, helbredsforhold, personlige forhold ogudviklingsmuligheder
• Lægefaglige eller andre faglige vurderinger afbarnets behov for at blive passet i hjemmet
• Forældrenes mulighed for arbejdstider og muligheder for fleksibel arbejdstilrettelæggelse, samt at bevare entilknytning til arbejdsmarkedet, ogmulighederne for at vende tilbage hertil
• Barnets eller den unges synspunkter, herunder barnets eller den unges behov for og ønske om fx selvstændiggørelse, hvilket indgår i den faglige vurdering af, om det er mest hensigtsmæssigt, atbarnet eller den unge passes i hjemmet af en af forældrene

Tabt arbejdsfortjeneste kan ydes fra få timerom ugen eller om dagen og til dækning af fuldtid. Afgørende er, hvor længe det vurderes, at barnet har behov for at blivepasset i hjemmet.

Der kan i meget begrænset omfang ydes hjælptil dækning af tabt arbejdsfortjeneste til beggeforældre samtidig, herunder udover i alt 37timer pr. uge.Det er en forudsætning herfor, at beggeforældres tilstedeværelse erpåkrævet, og atder er tale om en situation af midlertidigvarighed og typisk en situation, hvor barnetmåtte opholde sig udenfor hjemmet, f.eks. iforbindelse med sygehusophold.

Møder / behandling:
Der kan i særlige tilfælde ydes tabtarbejdsfortjeneste for de timer,en forælderledsager sit barn til behandling/kontrollereller deltager i møder på skolen. Der skal somminimum være tale om et fravær svarendetilsammenlagt 2-3 arbejdsdage om året.

Selvstændige erhvervsdrivende er på lige fodmedlønmodtagere berettiget til kompensationfor tabterhvervsindkomst.

Der kan ydes dækning af tabtarbejdsfortjeneste til ledige, hvis det efter enkonkret vurdering skønnes, at ansøgeren villehave påtaget sig et indtægtsgivende arbejde, hvispågældende ikke skulle passe et barnmed nedsat funktionsevne.

Beregningsgrundlaget tager udgangspunkt i den seneste lønindtægtforud for overgangen til tabt arbejdsfortjeneste.Der kan dog maxydes mdl. brutto kr. 31.936 kr. (2020niveau). Beløbet satsreguleres årligt medsatsreguleringsprocenten jf. vejledning omregulering pr. 1. januar af visse satserm.v. på Børne-og Socialministeriets område.

Maksimumbeløbet reduceres forholdsmæssigti forhold til den andel, de visiterede timer tiltabt arbejdsfortjeneste udgør af den samledearbejdstid.

Tabt arbejdsfortjeneste er en bruttoydelse,hvoraf der betalesA-skat, arbejdsmarkedsbidragog ATP-bidrag. Hvis forældrene haren arbejdsgiverfinansieret pensionkompenseres den med max 10% af densatsregulerede bruttoydelse.

Fradrag for sparede udgifter:
Ved beregningen af den tabtearbejdsfortjeneste skal der tages hensyn til debesparelser, som arbejdsophøret medfører,dvs. at der skal reduceres med de udgifter,som ydelsesmodtageren har haft ved atvaretage sit arbejde fx transportudgifter.

Lønstigninger:
Ved en løbende bevilling på tabtarbejdsfortjeneste kan der ikkemedtageseventuelle lønstigninger eller lønnedgang.Bruttoydelsen satsreguleres dog årligt med 2 %.

Opnår forælderen arbejdsindtægt iafviklingsperioden, ophørerudbetalingen af tabt arbejdsfortjeneste i detomfang, arbejdsindtægten modsvarer dentabte arbejdsfortjenestekrone for krone.

Der ydes som udgangspunkt ikke tabtarbejdsfortjeneste som kompensation formanglende undervisnings-eller pasningstilbudi henhold til folkeskoleloven ellerdagtilbudsloven.

Udbetales 1 gang om mdr. til modtagers Nem-konto.

Der følges opminimum én gang årligt.Forældrenehar til en hver tidpligt at oplysesagsbehandleren om ændringer ibarnets/forældrenes situation, som kan havebetydning for tabt arbejdsfortjeneste jf. oplysningsforpligtelsen.

Ydelsen ophører, når betingelserne for tildelingikke længere er til stede.

Der fastsættes en afviklingsperiode på 14 uger fra afgørelsesdatoen om ophør.

Denne afviklingsperiodegælder ikke, hvis der på forhånd er aftalt enbestemt periode for hjælp til dækning af tabtarbejdsfortjeneste. 

Den gælder heller ikke, hvisforælderen ønsker, at afviklingsperioden skalvære kortere.

Afviklingsperioden kan ikke gå udover det 18. år.

Servicelovens§ 32a; 52a, stk. 1, nr. 1

Alle sager behandles ud fra en konkret ogindividuel vurdering. Serviceniveauet ersåledes vejledende for den ydelse, somborgeren tilbydes i Køge Kommune. 

1 gang i hver kommunalbestyrelsesperiode.

Hjælpen kan bestå af:

• Personlig hjælp og pleje
• Hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet
• Madservice

Tildeling af ydelsen beror på en konkret ogindividuel vurdering og på baggrund af barnetseller den ungesfunktionsnedsættelse

Hjælpen ydes efter en konkret og individuelvurdering.

Ydelsen visiteres af Køge Kommune til levering fraethjælperbureau eller hjemmeplejeneller efter en konkretvurdering fra en anden ikke-nærtstående person.

Én gang årligt

Alle sager behandles ud fra en konkret ogindividuel vurdering. Serviceniveauet ersåledes vejledende for den ydelse, somborgeren tilbydes i Køge Kommune. 

1 gang i hver kommunalbestyrelsesperiode.

Indholdet i indsatsen er:Pasning og pleje

Indholdet i indsatsen er:Pasning og plejeIndsatsen tilrettelægges således, at forældrenesikres frirum ogaflastning, og omfatter typiskophold i aflastningsfamilie eller påaflastningsinstitution samt timeaflastning udenfor hjemmet/timeafløsning i hjemmet.

Aflønning af aflastningsfamilier sker vedfastsættelse af vederlag med udgangspunkt iKL’s vejledendetakster. Der kan efter enkonkret vurdering ydes transportudgifter samtnødvendige ekstra udgifter, som ikke eromfattet af vederlaget. 

Der ydes ikkeaktivitetspenge.

Aflastere, der er ansat på timebasis aflønnessom ufaglærte til 147,89 kr. i timen inkl. ferietillæg på 12,5 % (2020). Indsatsen kan også foregå hos en familie ibarnets/den unges netværk.

Afløsning i eget hjem omfatter typisk børn ogunge, der er så plejekrævende, at de skalpasses i hjemmet, eller hvor det ikkeer muligtat finde en egnet aflastningsfamilie / -institution.

Aflastningsbehovet skal være funderet ibarnets funktionsnedsættelse sammenholdtmed forældrenes ressourcer, muligheder ognetværk.

Barnets / den unges behov skal kunnetilgodeses ved aflastning. En samlet vurderingskal således pege på, at behovet for aflastninger til stede.

Aflastningsophold kan ydes fra 1 til 60 døgn om året, men beror på en konkret og individuel vurdering.

Der vil i helt ekstraordinære tilfældekunne bevilges yderligere aflastning.Ved vurderingen af behovet for aflastning inddrages den øvrige hjælp, som familien modtager. Er der tale om aflastningudover14 døgnom måneden,skal der foretages en konkret og individuel vurdering med henblik på, om der ertale om anbringelse efter § 52, stk. 3, nr. 7.

Eksterne leverandører valgt af Køge Kommuneellernetværksaflastning.

Indsatsen evalueres som udgangspunkt engang årligt.

Servicelovens§ 52, stk. 3, nr. 5 (aflastning på grund af barnets særligebehov)

Alle sager behandles ud fra en konkret ogindividuel vurdering. Serviceniveauet ersåledes vejledende for den ydelse, somborgerentilbydes i Køge Kommune.

1 gang i hver kommunalbestyrelsesperiode.

Bevillingen af vedligeholdende træningefter servicelovens§ 86, stk. 2, og vilofte være som en forlængelse af genoptræningefter sundhedsloven, for at vedligeholde genoptrænedefunktioner. 

Der kan ligeledes være tale om vedligeholdendetræning, udenforudgående genoptræning, således ateksisterendefærdigheder bevares.

Sagsbehandleren vurderer efter samråd medfxfysioterapeuteller ergoterapeut, hvilketomfang træningen skal have. 

Envurdering afomfanget af træningen sker fxefteranbefaling fra Træningsenhedeni Køge Kommune.Omfang og varighed afhænger af det konkretebehov, og ydes efter enkonkret ogindividuelvurdering.

Træningsenhedenog PPR i Køge Kommune

1 gang årligt som minimum.

Servicelovens§ 11, stk. 7 (genoptræning)

Alle sager behandles ud fraen konkret og enindividuelvurdering. Serviceniveauet ersåledes vejledende for den ydelse, somborgeren tilbydes i Køge Kommune. 

1 gang i hver kommunalbestyrelsesperiode.

Der ydes 15 timers ledsagelse ommåneden. Hvis barnet/den unge i forvejenmodtager ledsagelse i en form, der svarer tilledsagerordningen, fradrages det antal timer ide 15 timers ledsagelse. Det kan fxvære tilfældet, hvis barnet/den unge har fåettildelt en fast kontaktperson med det formål atkunnedeltage i aktiviteter uden for hjemmet.

Timerne kan opspares inden for en periode på 6 måneder-i alt 90 timer. Ikke forbrugte timer bortfalderefter udløb af 6-månedersperioden.

Der kan ydes tilskud til dækning af ledsagerensbefordring ogaktiviteter op til919kr. om året (2020). Ydelsen satsreguleresårligt, jf.vejledning om regulering pr. 1. januar afvisse satserm.v. på Børne-og Socialministeriets område.

Barnet/den unge har ret til selv at udpege enperson til at udføre opgaven. Køge Kommune skal godkende og ansætte den udpegede person. Der kan normalt ikke skeansættelse af personer med en meget nærtilknytning til barnet/den unge.

1 gang årligt. 

Der kan ydes merudgifter til en barnepige/pasning, når familien pågrundaf barnets funktionsnedsættelse har behov for en barnepige.

Den bevilgede merudgift udgør forskellen mellem lønsats for ufaglærtpersonale (løntrin 11) 147,89 kr. pr. time inkl. ferietillæg og den udgiftforældre normalt har til en barnepige (65 kr. i timen for barnepige under18 år) (2020-tal).

Er forældrene skilt, forventes det som udgangspunkt, at de kan aflastehinanden.

Der kan ydes tilskud til befordring til forskellige formål i det omfang, detvurderes at være en nødvendig følge af barnets funktionsnedsættelse.

Kørsel i fritid
Kørsel til fritidsaktiviteter: Det vurderes, at de fleste familier i et eller andet omfang har udgifter tiltransport i fritiden, f.eks. til familiebesøg, fritidsinteresser og udflugter. 

Der kan ydes tilskud til merudgifter til befordring i fritiden, hvis: 

• Barnet/den unge pga. funktionsnedsættelsen ikke er i stand til at benytte cykel, knallert eller offentlige transportmidler, og derfor er afhængig af at blive transporteret af fx forældre. 
• Hvis fritidstilbud i nærområdet ikke kan benyttesgrundet barnets funktionsnedsættelse, hvorfor der er ekstraordinær lang vej til fritidsaktivitet

Der er ikke bestemte grænser for, hvor meget der kan ydes, idet der må tages hensyn til hjemmets afstand til fritidstilbud, kammeraters hjem, mulighederne for almindelig fritidsbeskæftigelse, leg i nærheden osv.

Kørsel SFO
Kørsel til SFO –fælles bopæl:
Såfremt barnet er visiteret til skoletilbud uden for barnets skoledistrikt, forestår skoleafdelingen udgiften til skolekørsel. Der kan,såfremt barnet er visiteret til specialskoletilbud, ydes tilskud til dækning af merudgiften til kørsel i egen bil til og fra SFO, ligesom der kan bevilges tabt arbejdsfortjeneste såfremt de øvrige betingelser er opfyldt. 

Kørsel til SFO –forældre med hver deres bopæl:
Der skal tages højde for følgende:

• Ville barnet være i stand til selv at transportere sig, hvis det ikke havde haft en funktionsnedsættelse?
• Er der tale om et barn på fx 6-7 år, vil det være mindre sandsynligt, at barnet selv kan transportere sig, og derfor vil forældrene, uanset barnets funktionsnedsættelse, have haft til opgave at sørge for transport
• Er der derimod tale om et ældre barn, vil der kunne være argumenter for, at der er tale om en merudgift, fordi barnet på trods af sin alder ikke kan transportere sig selv, og at det er udelukket grundet barnets funktionsnedsættelse. 

Der kan efter en konkret og individuel vurdering, bevilges merudgifter og/eller tabt arbejdsfortjeneste til begge forældre. 

Kørsel til aflastning
Transportudgifter til aflastning dækkes efter servicelovens§ 41.

Kørsel til sygehus
Befordring til indlæggelse på sygehus dækkes af sundhedsloven, hvisafstanden overstiger 50 km.Ved kortere distance kan befordring ansøges dækket via § 41.

Frit sygehusvalg
Hvis familie selv vælger at få behandling på andet sygehus, dækkes udgiftentil befordring hertilikke. 

Fodtøj
Der kan efter en konkret og individuel vurdering ydes tilskud til fodtøj, som er nødvendige på grund af ekstraordinært slid, til et barn eller en ung med funktionsnedsættelse. 

Med et ekstraordinært slid menes der, at der skal være et forbrug af fodtøj udover det,der normalt må forventes, at børnefamilier i almindelighed har. Dette beror på en konkret og individuel vurdering.

Som udgangspunkt anses følgende at være normalforbrug pr år. 

• 1 par gummistøvler
• 1 par vinterstøvler
• 1 par hjemmesko
• 1 par sandaler
• 2 par kondisko
• 1 par tennissko til indendørs idræt
• 1 par badesandaler

Forældrene skal sandsynliggøre udgifter til indkøb af fodtøj for min. 3 måneder. 

Der tages i beregningen udgangspunkt i normalprisen for fodtøj. Dvs. at der dækkes hvad der anses for værende en normal udgift til fodtøj til den laveste pris, hvorfor der ikke dækkes difference, såfremt man som forælder vælger at købe dyrere mærker. 

Ortopædisk fodtøj
Hvis det er nødvendigt med ortopædisk fodtøj, dækkes udgiften som udgangspunkt efter servicelovens § 112. Der kan dog være tale om ekstraordinært slid på ortopædisk fodtøj, hvor egenbetalingen på ortopædisk fodtøj i givet fald kan dækkes som merudgift.

Badedragt/badebukser/badebleer ved inkontinens 
Hvis barnet har inkontinens vedfxrygmarvsbrok, skal barnet have en særlig badedragt eller badebukser ogudgiften kan efter enkonkret og individuel vurdering bevilges efter servicelovens § 41. Der er alene tale om de tilfælde, hvor udgiften er relateret til en fritidsaktivitet. 

Tøj 
Der kan efter en konkret og individuel vurdering bevilges hjælp til indkøb af tøj, som skal udformes på en særlig måde, eller til ekstra beklædning, som er nødvendig på grund af ekstraordinært slid. 

Med et ekstraordinært forbrug menes der, at der skal være et forbrug af tøj udover det,der normalt må forventes at børnefamilier i almindelighed har. 
Som udgangspunkt anses følgende at være normalforbrug pr år. 

• 14 par strømper 
• 10 sæt undertøj
• 9 lange par bukser/kjoler
• 4 par korte bukser/nederdele
• 10 langærmedetrøjer, inkl. en varm trøje fx hættebluse/strikbluse
• 8 kortærmede trøjer
• 2 sæt nattøj
• 2 sæt sportstøj (lang og kort)
• 1 sæt regntøj
• 1 sommerjakke
• 1 vinterjakke
• 5 fingervanter
• 1 hue
• 1 halstørklæde
• 2 handsker/luffer
• 1 par skibukser (kan først bevilges ved barnets 8 år, da det ellers bruger flyverdragt)
• 1 flyverdragt (slutter med at bruge flyverdragt ved slut 7 år)
• 1 sæt badetøj 

Der kan efter en individuel og konkret vurdering gives nedenstående økonomisk støtte som udgangspunkt i nedenstående niveau. 

Forældrene kan sandsynliggøre deres merudgifter ved fxat fremsende kvitteringer for indkøb af tøj for min. 3 måneder, som dokumentation for det ekstraordinære forbrug. Merudgifterne kan også sandsynliggøres i kraft af en oversigt over forbruget. 

• Strømper max kr. 10,00 pr par 
• Undertøj max kr. 60,00 pr sæt 
• Bukser/kjoler max kr. 100,00 pr stk 
• Korte bukser/nederdele max kr. 80,00 pr stk
• Langærmede bluser max kr. 40,00 pr stk 
• Kortærmedebluser max kr. 40,00 pr stk 
• Nattøj max kr. 130,00 pr sæt 
• Sportstøj max kr. 150,00 pr sæt 
• Regntøj max kr. 250,00 pr sæt 
• Sommerjakke max kr. 250,00 pr stk 
• Vinterjakke max kr. 350,00 pr stk 
• Fingervanter max kr. 10,00 pr par 
• Hue max kr. 40,00 pr stk
• Halstørklæde max kr. 40,00 pr stk 
• Handsker/luffer max kr. 150,00 pr par 
• Skibukser max kr. 300,00 pr par
• Flyverdragt max kr. 400,00 pr stk 
• Badetøj max kr. 100,00 pr sæt
• Stofbleer –12 pk –kr. 120,00
• Skoletaske kr. 100,00 

Merudgift ved ekstra sengetøj og lagen:
1 sæt sengetøj + lagen om året vurderessom udgangspunktnormalt, men beror på en individuel vurdering. Alt herudover kan vurderes som merudgift efter en konkret og individuel vurdering. Det kan eksempelvis være børn med cystisk fibrose, der har høj svedproduktion,som betyder, at sengetøjet skal vaskes ofte og derfor bliver slidt mere end normalt. 

• Pris på sengetøj: 100 kr. pr. sæt. 
• Pris på lagen: 100 kr. pr. stk. 

Merudgift ved ekstra køb af dyner og puder:
1 sommerdyne hvert femte år og 1 vinterdyne hvert femte år vurderes for normalt at købe. Derudover vurderes det normalt at købe 1 pude hvert femte år. Alt herudover kan vurderes som merudgift efter en konkret og individuel vurdering. 

Det kan fx være børn med cystisk fibrose, der har høj svedproduktion som betyder, at dyner og puder skal vaskes ofte og derfor bliver slidt mere end normalt. 

• Pris pr. sommerdyne: kr. 150 
• Pris pr. vinterdyne: kr. 750
• Pris pr. pude: kr. 40
• Pris pr. rullemadras: kr. 59
• Pris pr. topmadras: kr. 229
• Pris pr. lagen: kr.100
• Pris pr. sengetøj (sæt): kr. 100

Snitflade til anden lovgivning: 
Særlige beklædningsgenstande,som fx regnslag til kørepose, hagesmække og beskyttelsesbukser til svært inkontinente børn og unge, ydes efter reglerne om hjælpemidlereller forbrugsgode, jf. servicelovens §§ 112 eller 113.

Udgifter til drift af en handicapbil er en merudgift efter serviceloven. 

Det skal først og fremmest vurderes:

• Om forældrene ville have haft bil, hvis deres barn ikke havde et handicap. Det vil blive vurderet, hvorvidt andre borgere påsamme alder og i samme livssituation, menuden et barn med handicap, ville have haft bil. Det har ingen betydning, om forældrene ville have foretrukket en bestemt transportform, såfremt barnet ikke havde et handicap. Det er heller ikke af betydning, om forældrene havde bil, før de fik et barn med handicap.
• Om bilen er særligt stor og driftsmæssig dyrfor at kunne tjene sit formål som handicapbil
• Formålet med kørslen:
  • Handicapbetinget kørsel: Kørsel, somborgere uden handicap ikke har, som fx hospitalsbesøg o.l.
  • Ordinær kørsel: Familiebesøg, fritidsaktiviteter m.m. Et behov det forventes alle borgere har. 
  • Privat kørsel: Kørsel uden barnetmed handicap, hvor andre i husstanden benytter bilen til fx arbejde.Privat kørselkan aldrig dækkes som en merudgift.

Sondring mellemfaste og variable udgifter:

• Faste udgifter:
  Faste udgifter til bil er de udgifter, som bilejerehar uanset kørselsbehov. Hér kan være tale om forsikring, ejerafgift o.l. De faste udgifter dækkes,såfremt det vurderes, at forældreneuden etbarn medhandicap ikke ville have haft bil; ikke ville have haft en ekstra bil; eller ville have haft en mindre og driftsmæssigt billigere bil(differencen iml. de to biler dækkes).
• Variable udgifter:
  Størrelsen på variable udgifter afhænger af kørselsomfanget, fx brændstof, reparationer, dæk m.v.

Beregning af driftsudgifter, hvis forældrene ville have haft bil:

• Personbil af almindelig størrelse:
  Hvis forældre på samme alder og i samme livssituation –men uden et barn med handicap –ville have haft bil, kan forældre med et barn med handicap, kun få dækket den nødvendige handicapbetingede kørsel, når barnet kan køres i en almindelig personbil. Det samme gælder, hvis forældrene har en ekstra almindelig personbil, men også ville have haft to biler, hvis barnet ikke havde et handicap. De handicapbetingede kørselsudgifter kan i disse tilfælde dækkes med udgangspunkt i statens lave kørselstakst. Det afgørende er, om de faktiske kørselsudgifter bliver dækket, da dette afhænger af bilens brændstofforbrug og brændstoftype.
• Særlig stor og driftsmæssig dyr bil:
  Hvis barnets handicapbil er særlig stor og driftsmæssig dyr, kan forældrene, udover den handicapbetingede kørsel, også få dækket forskellen i drift mellem handicapbilen og en personbil af normal størrelse ved den ordinære kørsel. Beregning af forskel i drift skal ske på baggrund af den bevilgede bil, selvom borgeren har valgt at købe en dyrere bil.
  Den handicapbetingede kørsel skal dækkes ud fra de faktiske udgifter, hvor den ordinære kørsel skal dækkes ud fra den faktiske forskel i både faste og variable udgifter mellem en almindelig personbil og handicapbilen

Beregning af driftsudgifter, hvis forældreneikke ville have haft bil:
Hvis det kan sandsynliggøres, at forældrepå samme alder og i samme livssituation uden et barn med handicap ikke ville have haft bil, skal forældrenesom udgangspunkt have dækket alle faste og variable udgifter til både handicapbetinget og ordinær kørsel. Dette uanset størrelse på bil. Der skal i dette tilfælde ske fradrag i ordinær kørsel for udgifter til offentlig transport. 

Hvis der i en husstand er 2 biler, hvoraf den ene er en handicapbil, og det kan sandsynliggøres, at husstanden normalt ikke ville have haft 2 biler, skal alle faste udgifter dækkes til den ekstra bil. De variable udgifter til den ekstra bil dækkes som udgangspunkt kun ved handicapbetinget kørsel, idet ordinær kørsel forventes at ville foregå i første bil. Dog dækkes de variable udgifter, såfremt den ekstra bil er særligt stor og driftsmæssig dyr. 

Ved beregning af brændstof, tages der udgangspunkt i bilens officielle forbrug. Der kan dog være særlige forhold, hvor der skal tages udgangspunkt i det faktiske forbrug, ved fx varmeanlæg i bilenaf hensyn til barnets handicap. 

Værditab på bilen skal ikke indregnes i den løbende merudgiftsydelse. Det skyldes, at eventuelt værditab først kan konstateres ved udskiftning af bilen. 

Forældreneer ansvarligefor at sandsynliggøre deres kørselsbehov. Omfang af ordinær kørsel fastsættes ud fra det behov,andre forældre i samme alder og livssituation udenet barn medhandicap har. 

Fradrag i beregningen:

• Handicapbetinget kørsel:
  Der fradrages ikke for sparet offentlig transport, da borgeren uden sit handicap ikke ville have haft transportudgiften. Udgiften kan heller ikke reduceres ud fra et skøn om, at kørslen kan kombineres med andre ærinder såsom fx indkøb. 
  Såfremt der forefindes et egnet kontrolsted tættere på familiensbolig, reduceres transportudgiftentilsvarende. 
• Ordinær kørsel: 
  De udgifter som andre uden et handicap har til offentlig transport til ordinær kørsel, skal fratrækkes den samlede opgørelse af nødvendige merudgifter. 

Nødvendighedsvurdering af driftsudgifter:

• Lovpligtige og/eller nødvendige foranstaltninger i forbindelse med den sikkerhedsmæssige drift:
  Udgifter hertil kan dækkes hos de forældre,somikke ville have haft bil, eller som på grund af barnets handicap har en særlig stor og driftsmæssig dyr bil. Dette kan fx væreudgifter tilserviceeftersyn for at bevare fabriksgarantien, eller nødvendige reparationer der opstår som følge af serviceeftersyn, og som er påkrævet,for at bilen kan anvendes forsvarligt. Der kan ligeledes være tale om dækning af vinterdæk, såfremt bilen ikke kan anvendes forsvarligt uden.
  Kørekortfornyelse dækkes, hvis forældreneikke ville have kørt bil, hvis de ikke havde haft et barn medhandicap. 
• Ikke lovpligtige og valgfrie foranstaltninger, der ikke er nødvendige for den sikre drift: 
  Udgifter hertil kan ikke dækkes. Dette kan fx være serviceeftersyn efter eget ønske, eller vejhjælpsabonnement. 
• Gammel bil: 
  Højere udgifter til reparation,der skyldes bilens høje alder,dækkes ikke, hvis forældreneikke har ansøgt om udskiftning af bilefter gældende regler.
• Skader: 
  Skader som følge af førers uagtsomhed dækkes ikke. Såfremt skaden ikke skyldes førers uagtsomhed, som fx stenslag mod rude, kan udgiften dækkes såfremt det vurderes, at forældreneikke ville have haft bil, hvis de ikke havde haft et barn med handicap, eller hvis de har en stor handicapbil, der bevirker en højere udgift i forbindelse med skaden. 

Der kan dækkes merudgifter ved en flytning, som er betinget af nedsatfunktionsevne eller kronisk/langvarig lidelse hos barnet/den unge efterservicelovens§ 41.
Bestemmelsen er dog subsidiær til servicelovens§ 116,stk. 2.Eksempler på hjælp efter servicelovens § 41:

• Indskud i en ny lejebolig
• Salgsomkostninger fxejendomsmæglersalær ved salg afhidtidig bolig
• Leje af flyttebil
• Dobbelt boligudgift i forbindelse med flytning til enhandicapegnet bolig
• Forhøjede drifts-og forbrugsudgifter som følge af boligskiftet,f.eks. varme

Normalt vil lidelser som børneeksem ikke være omfattet af målgruppen for servicelovens § 41, da der typisk ikke vil være tale om en indgribende lidelse. Dette beror på en konkret og individuel vurdering. 

Kun i meget ekstreme tilfælde med meget svær hudlidelse, der giver anledning til hudblødninger og behandling med præparater, der misfarver tøjet, eller kræver behandling med fedtcremer med en fedtprocent på over 50, kan der ud fra en konkret vurdering bevilges dækning af merudgifter.Hvis det er tilfældet foretages en vurdering af, om barnets lidelse skal vurderes med eller uden den medicinske behandling, som barnet modtager. 

Servicelovens § 41 er subsidiær til servicelovens § 112 om hjælpemidler.

Hjælp til dækning af merudgifter for briller eller kontaktlinser efter servicelovens§ 41 kan alene ydes i særlige situationer. Det gælderfxhyperaktive børn, der ofte kommer til at ødelægge deres briller,eller børn med en alvorligøjensygdom der bevirker, at synet ændresmeget, så styrken i brilleglassene skal skiftes hyppigere end normalt.Der skal som altid være en sammenhæng mellem barnets handicap og det særlige behov, der begrunder merudgiften til briller ellerkontaktlinser.

Tilskuddet ydes til de billigste, egnede par briller. Det må forventes, at børns briller skal udskiftes hvert 2. år ifm., at barnet vokser og synsstyrken ændres.

Computere, IPads og smartphones m.v. anses som et almindeligt forbrugsgode og dermed ikke en nødvendig merudgift, jf. servicelovens § 41. 

Særligt tilbehør, der er nødvendigt i forhold til barnets handicap, kan søges via Hjælpemiddelafdelingen. Hvis computeren skal bruges i forbindelse med skolen, er det skolen, der skal betale udgiften.

Der kan bevilges specialcykel eller specialudstyr, når dette sætter barnet eller den unge i stand til at deltage i leg og fritid, på lige fod med resten af familien og jævnaldrende. 
Der er som udgangspunkt en egenbetaling på 1.500 kr. til cykel.

Såfremt cyklen skal bruges som fx transportmiddel, skal udgiften søges via servicelovens § 112. 

Reparationer
Reparationer betales af familien selv, medmindre udgiften er en følge af barnets funktionsnedsættelse. 

Der kan ydes hjælp til dækning af merudgifter som følge af barnets/den unges funktionsnedsættelse i forbindelse med ferie, som familier i almindelighed holder.

Eksempler på merudgifter ved ferieophold:

Feriehus
Hvis familien pga. mange hjælpemidler fxhar brug for et størreferiehus, kan udgiften til det lejede hus –fratrukket prisen på etalmindeligt hus –medregnes som merudgift.

Priserne kan oplyses af udlejningsbureauet.

Færgebilletter
Merudgifter til færgebilletter på grund af en større bil dækkes.

Forældre har mulighed for at tegne en særskilt ansvarsforsikring på barnet/den unge.Der kan i vurderingen bl.a. lægges vægt på, om forsikringen er frivillig, formålet med forsikringen samt mulighed for hjælp uden forsikring.Forskellen mellem den almindelige ogudvidede ansvarsforsikring kan medtages i en merudgiftsberegning.

Børneulykkesforsikringer dækkes ikke, da de ikke kan betragtes som en nødvendig merudgift ved forsørgelse af et barn med nedsat funktionsevne. 

Diabetes
Der kan bevilges dækning af nødvendige merudgifter, når der fra læge er dokumenteret diabetes hos barnet. 

Følgende kan indgå i beregningen af merudgifternes størrelse: Medicinudgifter, fratrukket evt. tilskud fra Sygesikringen Danmark. 

• Glucagenpen: gives når der er alvorlig hypoglæmi –blodsukkeret er så lavt, at der ikke kan indtages juice eller sukker. 
• Locoidcreme eller andet creme: ved hudproblemer forårsaget af plaster i forbindelse med pumpen, kan de være behov for locoidcreme. 

Diabeteskost:
Nødvendige oplysninger om energitrin indhentes hos klinisk diætist eller læge, der ligeledes bedes oplyse, om der anvendes specialvarer, samt om der er behov for et ekstraordinært stort forbrug af juice og/eller druesukker. 

Druesukker:
Der godkendes som udgangspunkt 1 pakke druesukker om ugen. 

Juice:
Juice bruges ved utilpashed, og der kan som udgangspunkt bevilges 2 juicebrikker ugentligt. 

Sygehus:
26 Behandlingsredskaber bevilges og betales af sygehuset. Følgende kan indgå:

• Insulinpumpe: alt omkring pumpen er en sygehusudgift. 
• Spritservietter: udgift til spritservietter, der anvendes ved pumpebeholdning, afholdes jf. sundhedsloven. 

Kan ikke bevilges som merudgift, hjælpemiddel eller via sygehus:

• Bælte til pumpe
• Kanyleboks

Cøliaki –glutenallergi
Det beror på en individuel, konkret vurdering af, hvor indgribende lidelsen cøliaki er for det enkelte barn,for at det kan vurderes, om barnet er omfattet af målgruppen for merudgifter,jf. servicelovens § 41.

Udgiften til bage-eller røremaskiner kan ikke bevilges efter § 41, da det betragtes som et almindeligt forbrugsgode. 

Laktoseintolerance
Det beror på en individuel, konkret vurdering af, hvor indgribende lidelsen laktoseintolerance er for det enkelte barn, for at det kan vurderes, om barnet er omfattet af målgruppen for merudgifter jf. servicelovens § 41.

Merudgifter til spædbørn, der er disponeret for allergi
Spædbørn, der er disponeret for allergi, men hvor allergien ikke er brudt ud, har ikke en langvarig og indgribende lidelse. Det gælder, selvom begge forældre har den samme allergi, og barnet derfor er dobbeltdisponeret. Forældrene har derfor ikke ret til dækning af merudgifter. 

Modermælkserstatning
Til spædbørn, der ikke kan tåle mælk, kan der fxydes hjælp til merudgifter til erstatningspræparater. Sygesikringen giver tilskud til højt hydrolyserende modermælkserstatningspræparater. Det forudsætter, at lægen udskriver en såkaldt ”grøn recept”, som giver 60 % i tilskud. Denne lovgivning går forud for servicelovens § 41. Merudgiften udgør således de sidste 40 % af modermælkserstatningen.

Modermælkserstatning til børn over 1 år med diagnosticeret mælkeallergi 
Til små børn, der ikke kan tåle mælk, kan der fxydes hjælp til merudgifter til hydrolyseret modermælkserstatning. Det anbefales som minimum frem til 3-årsalderen og gerne længere, svarende til den mængde mælk børn uden mælkeallergi skal have. 

Sondemad 
Der kan ydes hjælp til børn, der ernæres helt eller delvist med sondemad. Der modregnes en forholdsmæssig egenbetaling. Hvis barnet ernæres udelukkende på sondemad, skal forældrene have en egenbetaling til kost pr. dag, jf. KL ́s takster.

Føllings sygdom 
Udgifterne til særlige diætpræparater til børn med phenylketonuri (PKU/Føllingssygdom) afholdes af regionen. Præparaterne rekvireres direkte hosKennedyInstituttet, bortset fra præparatet Aminogran, der distribueres via apotekerne. 

Særlige diætpræparater 
Udgifterne til særlige diætpræparater, som fremstilles på sygehuset, og som barnet eller den unge skal indtage som led i en sygehusbehandling, afholdes af sygehusvæsenet.

Der kan ydes hjælp til forældres, bedsteforældres, søskendes ogeventuelt andre pårørendes merudgifter som følge af nødvendigdeltagelse i handicaprettede kurser.

Det er en forudsætning, at deltageren har en tæt relation til barnet/den unge, og at Køge Kommune vurderer, at kurset er relevant.

De udgifter, der kan være tale om, er for eksempel rejseudgifter, tabtarbejdsfortjeneste, merudgifter ved måltider og ophold, kursusafgift,kursusmaterialer og pasning af søskende, som ikke skal med på kurset. I tilfælde af kurser med forplejning vil der ske reduktion af udgiften  iforhold til ”normaludgift”, som er følgende:

• Voksne: kr. 75 pr. døgn
• Børn under 12 år: kr. 40 pr. døgn.

Der bevilges som udgangspunkt ét relevant kursus, når et barn eller enung er nydiagnosticeret, eller familien første gang er blevetopmærksomme på behovet for et kursus.

Der kan herudover efter en konkret individuel vurdering ydes hjælp tilkurser under barnets/den unges opvækst ved særlige behov ogproblemstillinger i familien.

Det vurderesved behandling af ansøgning om kursus, om kommunen kan give råd og vejledning internt, eller omsundhedssektoren kan tilbyde kursus eller lign.

Der kan ydes hjælp til egenbetaling af tilskudsberettiget medicin, somer nødvendig på grund af en nedsat funktionsevne eller en kronisk eller langvarig lidelse hosbørn/unge. Hjælpen ydes til at dække den del af egen betalingen, der ikke dækkes efter sundhedslovens regler.

Via egen læge er der mulighed for at søge Lægemiddelstyrelsen om enkelttilskud til ikketilskudsberettiget medicin.

Siden 1. januar 2016 har derværet et fast årligt egenbetalingsloft på udgifter til tilskudsberettiget medicin. Egenbetalingsloftet udgør i 2020kr. 4.190. Egenbetalingsloftet erstatter det tidligere kronikertilskud ogbetyder, at alle borgere automatisk får 100 % tilskud til tilskudsprisenpå tilskudsberettiget medicin, når borgeren har haft en årlig egenbetaling til tilskudsberettiget medicin på over kr. 4.190 (2020).

Derfor er det maksimalt udgiften på kr. 4.190( 2020), der kan indgå iden årlige beregning af merudgifter.

Der ydes kun merudgift til det billigste produkt.

Merudgiftsudbetaling: 
Merudgiften beregnes og udbetales som udgangspunkt som en løbende merudgift, hvorforældrene selv betaler medicinregningen.Det kan i særlige tilfælde aftales, at leverandør fakturerer Køgekommune direkte. På den måde sker der indberetning til Sygeforsikring Danmark, og kommunen betaler kunden andel af merudgifterne til medicin som der er lovhjemmel til, jf. servicelovens § 41. 

Medicinbevilling: 
Der kan i særlige tilfældebevilges betaling af medicin direkte til apoteket:

• Ved tvivl om, hvorvidt barnet den unge ellers ikke vil få sin medicin med begrundelse i forældrenes manglende økonomiske formåen. Ved opstart af en sag, hvor det kan være svært at beregne den præcise merudgiftsydelse på medicin.
• Ved omlægning af et barns medicin, da det kan være svært at beregne den præcise merudgiftsydelse på medicin.Børn, der er udsat for hyppige skift/ændringer i deres medicin,og som får mange forskellige præparater. 

Dokumentationspligt: 
Det påhviler forældrene at sandsynliggøre barnet / den unges medicinudgifter og dette kan gøres ved, at forældrene fremviser ekspeditionslister fra apotek, udtalelse fra egen læge e.l..

Sygesikringen Danmark 
Er barnet tilmeldt Sygesikringen Danmark fratrækkes evt. tilskud før beregningen foretages af de årlige merudgifter til medicin. 

Enkelttilskud 
Der kan i særlige tilfælde, jf. sundhedslovens § 145, ydes enkelttilskud til medicin, der er lægeordineret, ogsom der ikke ydes generelt tilskud til efter sundhedslovens § 144. Enkelttilskudsbevilling gør medicinen tilskudsberettiget. Det betyder, at medicinkøb bliver indberettet til CTR –det Centrale Tilskuds Register, og der ydes tilskud til medicinen med den procentsats, som saldoen i CTR –det Centrale Tilskuds Register berettiger til. 

Tilskuddet ansøges af barnets eller den unges læge hos Sundhedsstyrelsen. Eksempler på medicin, der gives enkelttilskud til: 

• ADHD: Ritalin, Methylphenidat, Strattera og Modafinil
• Forstoppelse: Movicol
• Græspollenallergi: Grazax 

Forhøjet tilskud 
Nogle lægemidler indeholder det samme lægemiddelstof, men har forskellige tilsætningsstoffer. Disse lægemidler kaldes synonyme og danner en tilskudsgruppe. Hvis den medicin, der er udstedt recept til, indgår i en tilskudsgruppe, gives kun fuldt tilskud til den billigste medicin i gruppen. Hvis der bruges et af de dyrere præparater i en tilskudsgruppe, skal forældrene selv betale hele forskellen mellem prisen på den billigste og den dyrere medicin,medmindre der er givet bevilling på forhøjet tilskud. Tilskuddet ansøges af barnets eller den unges læge hos Sundhedsstyrelsen. For at få tilskud skal der eksempelvis være tale om:

• Allergi overfor tilsætningsstoffer i den billigste medicin 
• Bivirkninger ved brug af den billigste medicin 

Ikke tilskudsberettiget medicin 
Der kan helt undtagelsesvist efter en konkret og individuel vurderingydes hjælp til nødvendig lægeordineret medicin, som Lægemiddelstyrelsen ikke yder tilskud til, fxspecialfremstillet medicin.

Terminaltilskud 
Børn og unge, som er i terminalfasen, kan få al medicin gratis, når de har en bevilling af terminaltilskud fra Sundhedsstyrelsen. Ansøgning sker gennem lægen. En bevilling af terminaltilskud er tidsubegrænset. 

Der kan ikke bevilges rengøring efter servicelovens § 41, idet denne § er subsidiær til andre bestemmelser i serviceloven. 

Flere familier til børn der bruger ble, har større affaldscontainere. Er behovet for en større affaldscontainer alene begrundet i barnets funktionsnedsættelse, kan der dækkes merudgifter i forhold til forskellen mellem udgifterne til almindelig helårsstativ og den mindste container.

Hvis et barn eller en ung indlægges på sygehus på grund af den nedsatte funktionsevne/lidelse, kan der ydes hjælp til dækning af nødvendige merudgifter under forudsætning af, at det er nødvendigt: 

• at en eller begge forældre er til stede, f.eks. så de hurtigt kan tilkaldes 
• for at opnå den mest hensigtsmæssige behandlingsstrategi 
• nødvendig information fra læge/sygehus 

Nødvendigheden af begge forældres tilstedeværelse pga. lidelsen skal dokumenteres af læge eller sygehus. 

Overnatning 
Der kan ydes hjælptil merudgifter til overnatning for forældrene på sygehusets patienthotel eller lignende, hvis sygehuset ikke stiller gratis sengeplads til rådighed. 

Kost 
Der kan ydes hjælp til dækning af merudgifter til kost til forældre, når sygehuset ikke stiller forplejning til rådighed. Der skal ske modregning for de normale udgifter til kost. 

Befordringsudgifter 
Under barnet/den unges ophold på sygehus el.lign. ydes hjælp til betaling af forældrenes merudgifter til befordring til besøg hos barnet/den unge, i det omfang besøgene er nødvendige af hensyn til barnet/den unge. 

Denne kørsel dækkes med billigste offentlige transport eller statens lavest km-takst. Se Takster –KL’s satser og/eller Befordring.

Hvis barnets nedsatte funktionsevne eller indgribende kroniskeellerindgribende langvarige lidelse medfører merudgifter til ekstra vask og tørring, kan der efter en konkret vurdering ydes hjælp hertil. 

Forældrene skal sandsynliggøre sammenhængen mellem barnets funktionsnedsættelse og behovet for ekstra vask. 

Som udgangspunkt følges Forbrugerrådets anbefaling om hele året at tørre tøj udendørs, hvorfor tørretumbling af tøj ikke som udgangspunkt betragtes som en nødvendig merudgift, medmindre helt særlige forhold gør sig gældende. 

Oplysningerne om børnefamiliers normalforbrug af vask og tørring, anvendes i forbindelse med vurderingen af, om en familie har merudgifter forbundet hermed, og omfanget af evt. merudgift. 

Normal vask+ tørring        Ca. 2,2 vaske pr. person pr. uge

Normalforbruget er skønnet på baggrund af oplysninger om en husstand på 2,2 personer, jf. Energistyrelsen og SEAS-NVE. 

Dertages udgangspunkt i, at en vaskemaskine af energimærke A+++, koster 8 kr. pr. vask. inkl. vand, el, vaskepulver, afskrivning og reparation.
(https://www.bolius.dk/hvad-koster-det-at-bruge-en-vaskemaskine-3797) 

Hvis det helt undtagelsesvis vurderes, at der er grundlag for at fravige Forbrugerrådets anbefaling om at tørre tøj udendørstages der ved beregning af merudgifter udgangspunkt i, at en tørretumbler af energimærke A+++, koster 4,88 kr. pr. tumbling inkl. el, afskrivning og reparationer. 
(https://www.bolius.dk/hvad-koster-det-at-bruge-en-toerretumbler-16134)

Der kan isærlige tilfælde ydes dækning af merudgifter til børn under 6 år, hvis barnet på grund af sin lidelse har behov for at få skiftet ble væsentlig oftere end andre alderssvarende børn.

Omfanget afnormalforbrug for mindre børn er individuelt, mennormalforbruget skønnes til at være omkring fem-seks bleer om dagen –dog flere, hvis der er tale om helt små børn.

Der skal foreligge dokumentation fra egen læge eller hospital for, at alle behandlingsmuligheder er udtømte, og at det ikke er muligt at behandle lidelsen med andet end hjælpemidler (bleer, medicin, kateter m.v.).

Hvis barnet er over 6 år, kan bleer bevilges som hjælpemiddel efter servicelovens§ 112.

Ovennævnte udgifter er ikke udtømmende og andre udgifter vil kunne dækkes, hvis de efter en konkret vurdering må anses for velbegrundede og sandsynliggjorte merudgifter på grund af den nedsatte funktionsevne.