Udbud af parceller til dobbelt- eller fritliggende huse
Køge Nord Skovby
Køge Kommune udbyder via Nybolig Køge 10 parceller til byggeri af fritliggende huse eller dobbelthuse.
Grundstørrelserne varierer i størrelse fra 315 m2 til 360 m2. Der er mulighed for at bygge én bolig pr. grund med et fodaftryk på 100 m2 i 2 plan, dvs. op til max. 200 m2 bolig.
Beliggenhed af de enkelte grunde er markeret fysisk med flag - se gule markeringer på afmærkningsplan.
Parcellerne udbydes med en fastsat mindstepris, og vil blive solgt til den som tilbyder den højeste pris, dog med respekt for fortrinsstilling for dobbelthuse. Købstilbud, der er lavere end mindsteprisen, vil ikke komme i betragtning.
Området
Køge Nord station ligger kun få min væk, og her er der forbindelser til hele landet med s-tog, regionaltog og motorvej.
Læs mere om den nye bydel Køge Nord Skovby.
Du kan også læse nyhedsbrevene for Køge Nord Skovby:
Fællesskab spiller en væsentlig rolle i udviklingen af Køge Nord Skovby. En vigtig del af dette er et at sikre et rigt kulturliv, og et godt hverdagsliv for bydelens beboere og naboer. Projektet Bramhøjgård er et eksempel på udvikling af et centralt grønt mødested for kreativitet, læring og fælleskab i Køge Nord Skovby. Du kan læse mere om det kommende kvartershus på hjemmesiden bramhøjgaard.dk
Model af visionen for Bramhøjgaard. Kreditering: dominique+serena
Grundene er beliggende længst mod vest ud mod landskabet hvor man finder historiske gravhøje. Det er også her at der anlægges en jordvold frem mod 2027, som der med beplatning og stier vil kunne bruges rekreativt. Jordvolden bliver på det højeste punkt godt 18 meter, og vil skråne ind mod boligområdet så der dannes et engråde som inviterer til at nyde landskabet.
Visualisering af kommende jordvold
Dronfoto hvor den kommende jordvolds placering rundt om gravhøjen kan fornemmes på højre side af vejen mod boligområdet
I forbindelse med opførelsen af Køge Nord har byrådet i Køge Kommune vedtaget en helhedsplan for Skensved Ådal, som strækker sig fra Lille Skensved i vest ud til motorvejen i øst – en helhedsplan, der bidrager til at håndtere regnvandet med kunstigt anlagte vådområder, som fremmer naturen og skaber rekreative åndehuller til gavn og glæde for mennesker og dyr.
Du kan læse mere om Helhedsplan for Skensved Ådal.
De arkæologiske undersøgelser i Køge Nord har kastet nyt lys over fortidens beboere i området.
Du kan læse mere om projektet Tidslinjen og den anvendte arkæologi i Køge Nord, som skal invitere nuværende og kommende beboere med i den fælles historie.
I midten af billedet ses det fredede område omkring rundhøjen Rishøj. Fordelingsvej til parcellerne ses i venstre side af billedet.
For at sikre variation og lokalplanens mulighed for dobbelthuse gives der fortrin til tilbudsgivere, der enten alene, i fællesskab eller som byggefirma afgiver tilbud på opførelse af dobbelthus, såfremt dette tilbud samlet set for sælger fortsat er økonomisk mest fordelagtigt.
I det tilfælde at tilbudsgiver ønsker at opføre dobbelthus, vil det også være muligt for én tilbudsgiver at afgive tilbud på køb af 2 tilstødende grunde. Sælger kan optage dialog med tilbudsgiver(e) om alternativ placering af parceller til dobbelthuset. Der gives fortrin til maksimalt to dobbelthuse (4 parceller).
Det er tilladt at byde på flere grunde i prioriteret rækkefølge, men der accepteres kun max. ét købstilbud pr. tilbudsgiver, såfremt denne er højstbydende på flere grunde. Tilbud på to tilstødende grunde til opførsel af dobbelthuse betragtes som ét købstilbud.
Udbudsmateriale
Herunder ses prisoversigt over udbudte parceller i Køge Nord/Alstærk
Parcellerne udbydes til salg uden en fast pris, men med en fastsat mindstepris, og vil blive solgt til den som tilbyder den højeste pris. Købstilbud, der er lavere end den fastsatte mindstepris, vil ikke komme i betragtning.
Adresse | Delnr. | Matrikel | Grund m2 | Byggeret 2) | Mindstepris |
---|---|---|---|---|---|
Alstærk 3 | 11 | 5ba Ølsemagle By, Ølsemagle | 320 m2 | 200 m2 | 1.845.000 kr. |
Alstærk 4 | 2 | 5as Ølsemagle By, Ølsemagle | 315 m2 | 200 m2 | 1.845.000 kr. |
Alstærk 5 | 10 | 5aø Ølsemagle By, Ølsemagle | 355 m2 | 200 m2 | 1.895.000 kr. |
Alstærk 6 | 3 | 5at Ølsemagle By, Ølsemagle | 315 m2 | 200 m2 | 1.845.000 kr. |
Alstærk 7 | 9 | 5aæ Ølsemagle By, Ølsemagle | 335 m2 | 200 m2 | 1.895.000 kr. |
Alstærk 8 | 4 | 5au Ølsemagle By, Ølsemagle | 315 m2 | 200 m2 | 1.895.000 kr. |
Alstærk 9 1) | 8 | 5az Ølsemagle By, Ølsemagle | 317 m2 | 200 m2 | 2.095.000 kr. |
Alstærk 10 | 5 | 5av Ølsemagle By, Ølsemagle | 320 m2 | 200 m2 | 1.895.000 kr. |
Alstærk 12 | 6 | 5ax Ølsemagle By, Ølsemagle | 325 m2 | 200 m2 | 1.895.000 kr. |
Alstærk 14 1) | 7 | 5ay Ølsemagle By, Ølsemagle | 360 m2 | 200 m2 | 2.095.000 kr. |
1) Særlige bemærkninger vedr. Alstærk 9 og 14 (delnr. 8 og 7) pga. fortidsmindebeskyttelse. Se nærmere under "Fortidsmindebeskyttelse" pkt. 2,7 i udbudsnotatet.
2) Det er tilladt at bygge én bolig pr. parcel med et fodaftryk på 100 m2 i 2 plan, dvs. i alt 200 m2 boligareal.
Udbudsnotat
Tilbudsblanket
Købsaftale
Oplysning om fortrydelsesret
Bilagsliste (15.10.2024)
Deklaration - Byggepligt og forbud mod videresalg ubebygget
Deklaration - Rådighedsindskrænkning og fortidsmindebeskyttelse
Deklaration - Pligt til medlemskab af grundejerforning
Deklaration - Pligt til medlemskab af bydelsforening
Lokalplan 1089, Boliger i Køge Nord-komprimeret
Lokalplan 1099, Boliger i Køge Nord, delområde F1 og F2
Salgsplan
Dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen
Arkæologi, frigivelse
Måleblad
Ledningsplan
Geoteknisk undersøgelse (vejareal)
Nedsivningstest (parceller)
Afvandingsplan
Geometriplan
Tværprofiler
Vedtægter for grundejerforening
Referat stiftende generalforsamling
Plejeplan for vådområder
Vedtægter for bydelsforening
Referat fra stiftende generalforsamling i bydelsforeningen
Overslag over drift af friarealer, bydelsforeningen
Køb og Salg
Johan Leo
Projektchef
23 62 22 89
Mette Brink
56 67 24 65
Janni Døssing Hansen
56 67 24 05