Indsatsplan og vandforsyningsplan
En indsatsplan indeholder de konkrete aftaler om forbedring af grundvandsbeskyttelsen i kommunen og en vandforsyningsplan beskriver, hvorledes kommunens borgere og erhverv skal forsynes med vand.
Køge Kommune ligger i et område med væsentlige drikkevandsinteresser og betydelige drikkevandsindvindinger, der forsyner Køge Kommunes egne borgere og virksomheder samt bidrager til vandforsyning af hovedstadsområdet. Dette betyder, at kommunen har fokus på den forebyggende beskyttelse af grundvandet samt bæredygtigheden i indvindingen. Dette kommer både i en indsatsplan men også i en vandforsyningsplan.
Indsatsplan
En indsatsplan indeholder de konkrete aftaler om forbedring af grundvandsbeskyttelsen i kommunen.
Køge Kommune har med inddragelse af vandværker, interesseorganisationer, Region Sjælland, borgere og politikere udarbejdet en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for hele Køge Kommune. Denne indsatsplan erstatter alle Køge Kommunes tidligere indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse og består af selve indsatsplanen samt en beskrivelse af beskyttelsesbehov og indsatser for hvert vandværk og kildeplads. Indsatsplanen omfatter derfor de tiltag der skal udføres for at sikre grundvandsressourcen.
Indsatsplanen blev vedtaget den 28. februar 2023 og kan læses i linket for neden.
Vandforsyningsplan
En vandforsyningsplan beskriver, hvorledes kommunens borgere og erhverv skal forsynes med vand.
Vandforsyningsplanen giver en samlet oversigt over den nuværende og fremtidige vandforsyning for hele kommunen, herunder en vurdering af de enkelte vandværkers produktionsevne og forsyningssikkerhed såvel i dag som ved udløbet af planperioden i 2035.
Køge Kommunes byråd har den 24. september 2024 vedtaget en ny vandforsyningsplan, som kan læses her.
I planen er der beskrivelse af hvert enkel vandforsyning samt kort over forsyningsområderne. Her kan du indtaste en adresse, for at se hvilket vandforsyningsområder den tilhører.