Vandværker - almen vandforsyning
En almen vandforsyning er en vandforsyning, som forsyner mere end 9 husstande. Vandforsyningen har ofte flere boringer og et vandværk, hvor vandet behandles.
Vi har en decentral vandforsyningsstruktur i Danmark. Det betyder, at drikkevandet typisk produceres på en vandforsyning i lokalområdet. Køge Kommune er opdelt i 13 forskellige forsyningsområder der beskriver hvilken almen vandforsyning, der leverer vand til den enkelte ejendom. Forsyningsområderne er fastlagt i en vandforsyningsplan. Via de 13 forsyningsområder er der i alt 17 privat og offentlig almene vandværker i Køge Kommune.
En almen vandforsyning er en vandforsyning, som forsyner mere end 9 husstande. Vandforsyningen har ofte flere boringer og et til flere vandværker, hvor vandet behandles og sendes ud til forbrugerne i deres egen forsyningsområde.
Ifølge drikkevandsbekendtgørelsen skal almene vandforsyninger kontrollere vandet både fra det oppumpede grundvand ude hos boringerne og efter behandlingen af grundvand til drikkevand hos hvert vandværk samt imellem vandværket og ude hos udvalgte forbrugere. Denne vandprøve kontrol bliver styret efter et kontrolprogrammet der fastsættes i samarbejde med Køge Kommune for hvert enkelt vandværk også selvom flere vandværker er under samme vandforsyning. Kontrollens størrelse for hvert enkelt vandværk er styret af, hvor stor en mængde hvert enkelt vandværk indvinder af grundvand fra deres boringer. Alle udtaget vandprøver er offentlig tilgængelige på GEUS jupiter database. Du kan læse mere omkring dette nede i sektionen "Tjek dit drikkevand".
Flere relevante informationer
Hvis du har en bolig, ejendom, lejlighed eller et erhverv der skal tilsluttes et vandværk, kan du finde det vandværk der forsyner dit lokalområde her på Find dit vandværk.
Det er vandværket du skal kontakte for at blive tilsluttet.
Drikkevandet og råvandet (direkte fra boringen) kontrolleres efter et program (kontrolprogram), der er fastlagt i samarbejde med Køge Kommune ud fra drikkevandsbekendtgørelsen. Programmets sammensætning afhænger bl.a. af, hvor meget vand vandværket udpumper til forbrugerne. Jo mere vand, jo flere analyser.
Du kan typisk finde dit vandværks analyseresultater via vandværkets hjemmeside.
Du kan også tjekke vandkvaliteten på GEUS' hjemmeside her.
Vandværkerne fastsætter taksterne ud fra vandværkets forventede udgifter og planer om udvidelse og forbedringer. Taksten er sammensat af en fast årlig takst og en takst pr. kubikmeter vand, man modtager. Der er forskel på, hvad det koster at producere vand på de enkelte vandværker.
Når du skal tilsluttes et vandværk, skal du betale et tilslutningsbidrag, som er sammensat af et hovedanlægsbidrag, et hovedledningsbidrag og et stikledningsbidrag.
Køge Kommune godkender taksterne for vandværkerne en gang hvert år. Takstbladene ligger på hvert enkelt vandværks hjemmeside. Deres hjemmesider kan findes forneden på siden - Find dit vandværk.
Køge Kommune har pligt til at føre tilsyn med vandværkerne efter den gældende drikkevandsbekendtgørelse. I Køge Kommune fører vi tilsyn med vandværkerne min. hvert 2 år.
Ved et tilsyn gennemgår vi vandværkets installationer, diverse anlæg tilsluttet det enkelte vandværk, vandbehandlingsprocessen, boringerne mm. Hvis der har været problemer med vandkvaliteten, sætter vi særlig fokus på, hvad der er gjort for at sikre, at kvaliteten af vandet fremover er i orden. Vandværker der har/har haft større problemer med vandkvaliteten eller f.eks. laver store omlægninger/ændringer vil få besøg oftere end andre vandværker.
Efter et vandværkstilsyn bliver der sendt en tilsynsrapport med ting hvert vandværk bør overveje og/eller ting der skal ændres på, for at sikre at miljøet omkring processen af grundvand til drikkevand forsat opretholdes til en høj standard man ser hos fødevareproducenter. Dette er med til at vi kan fastholde den gode drikkevandskvalitet, som når ud til diverse forbrugere der er forbundet til hver vandværks ledningsnet.
Tilsynsrapporterne er noget vi har digitalt liggende, så hvis man gerne vil have en kopi skal man sende en mail til Grundvand@koege.dk.
Hvis der konstateres en forurening på vandværket, igangsættes der en undersøgelse – og hvis forureningen er af væsentlig grad, informeres forbrugerne om eventuelle forholdsregler (f.eks. hvis vandet skal koges efter kogeanbefalingerne). Hvis du får besked om, at vandet skal koges, skal du følge nedenstående vejledning i faktabosen.
Alle vandværker i Køge Kommune arbejder sammen i vandrådet. Her bliver der løst fælles problemer og gennemgået forskellige store emner der kan påvirke grundvandet i Køge Kommune. Det er vigtigt med et godt samarbejde og kommunikation blandt vandværkerne, men også at skabe god kommunikation mellem kommunen og vandværkerne for at bibeholde den nuværende og fremtidige drikkevandskvalitet.
Vandprøverne fra hvert vandværk udtaget efter det gældende kontrolprogram er tilgængelige for alle, men der kan gå op til 6 måneder fra prøven er udtaget, til den havner i det der kaldes jupiter databasen der er styret af GEUS. Dog i de fleste tilfælde går der ikke længere tid end et par uger afhængig af type vandprøve. Du kan dermed se vandprøver der gå tilbage fra vandværket startede med at tag vandprøver til de nyeste der bliver taget i dag.
- Hvis du ved hvilket vandværk der leverer vand til din ejendom, så kan du gå direkte til GEUS hjemmeside for at søge vandværkets navn i Jupiters database her.
- Hvis ikke, kan du finde det vandværk der leverer vand til din ejendom i Køge Kommune her på vores hjemmeside Find dit vandværk. Du kan indtaste din adresse og så zoome ud og se det tætteste vandværk der forsyner dig.
- Drikkevandskvalitetskravene er sat ud fra den gældende drikkevandsbekendtgørelse som du kan søge frem på Retsinformations hjemmeside.
På GEUS hjemmeside har du adgang til kort med udvalgte kemiske grundvandsanalyser, nitratfund i grundvandet og drikkevandets hårdhed m.m. Desuden kan du søge i GEUS' database over grundvandsrapporter og i GEUS' database over geologiske modeller og grundvandsmodeller samt få oplysninger om begravede dale i undergrunden.
For at finde disse oplysninger kan du klikke her.
Kogevejledning
Drikkevand og madlavning:
- Kog vandet, før du drikker det eller bruger det til madlavning. Drik ikke vandet uden at koge det først.
- Hvis du har en vandfilterkande, skal du stadig koge vandet efter filtrering for at sikre, at alle mikroorganismer er dræbt.
Sådan koger du vandet:
- Opvarm vandet til 100 ºC i 1 minut for at dræbe mikroorganismer.
- Kaffe- og temaskiner når ofte kun 80 ºC, men den længere opvarmningstid kompenserer for dette.
- Brug elkedel: Kog vandet to gange med 2-5 minutters mellemrum.
- Hvis du bruger en mikrobølgeovn, skal du sørge for, at vandet koger i mindst 1 minut.
Madlavning:
- Du kan bruge vandet til at koge kartofler, spaghetti og lignende, hvis vandet ikke afgiver smag eller lugt.
- Skyl ikke salat eller andre rå grøntsager med vandet. Brug kogt vand i stedet.
- Brug kogt vand til at lave isterninger, hvis du planlægger at bruge dem i drikkevarer.
Personlig hygiejne:
- Du kan bruge vandet til bruse- og karbadning, men sørg for, at børn ikke drikker vandet.
- Brug kogt vand til tandbørstning og til at lægge proteser i.
- Brug kogt vand til at rense sår og skader for at undgå infektioner.
Opvask:
- Brug ikke vandet til opvask i hånden. Brug kogt vand.
- Du kan bruge opvaskemaskinen, hvis vandet når mindst 80 ºC ved slutskyl.
- Hvis du vasker op i hånden, skal du skylle opvasken med kogt vand efter vask.
Vask:
- Undgå håndvask. Maskinvask ved temperaturer på mindst 60 ºC er sikkert.
- Brug kogt vand til at vaske babyflasker og sutteflasker.
Vanding:
- Brug ikke vandet til at vande grøntsager, du skal spise rå. Det er fint til rodfrugter og blomster m.m.
- Brug kogt vand til at vande krydderurter og andre spiselige planter, hvis du planlægger at spise dem rå.