Køge Kommune Regn-og Spildevandsplan 2021-2026

Marts 2021

Udarbejdet til: Køge Kommune

Af: EnviDan

Forord

Køge Kommune vil med denne spildevandsplan fortsætte arbejdet med at udvikle Køge Kommune til gavn for borgere og virksomheder i kommunen under hensyn til miljøet og Køge Afløb A/S's økonomi.

Spildevandsplan 2012 –2016 havde som mål at gennemføre forbedret spildevandsrensning for cirka 360 ejendomme i det åbne land. De berørte ejendomme og Køge Kommune er næsten i mål med den meget store opgave. I den kommende planperiode er Køge kommune blevet pålagt at sikre en forbedret spildevandsrensning på cirka 33 ejendomme i det åbne land. De relevante ejendomme vil efter forundersøgelser blive pålagt at forbedre deres spildevandsrensning.

I Ølby Lyng har forsyningen over årene gennemført separatkloakering af mange ejendomme, der efterfølgende selv har separeret deres gamle afløb på ejendommene til et to-strengssystem. Belastningen på de gamle fælleskloakker i Ølby Lyng under regnvejr er med de gennemførte separeringer aftaget og dermed er overløbene af fortyndet spildevand til lagunen bag Ølsemagle Revle og Staunings Ø reduceret.

Separatkloakeringerne i Ølby Lyng har imidlertid været omkostningstunge for Køge Afløb A/S samtidig med, at forsyningen har anlagt nye spildevands- og regnvandskloakker med tilhørende bassiner i byudviklingsområderne. I den kommende planperiode 2021–2026 er det dog planen at igangsætte arbejdet med færdiggørelse af separeringerne af fælleskloakkerne i Ølby Lyng. Først for de resterende boliger og efterfølgende for erhvervsområdet mod nord.

Køge Afløb A/S kan dog ikke hæve taksterne på afledt spildevand, da KLAR Forsyning og dermed Køge Afløb A/S fuldt ud udnytter den økonomiske ramme på spildevandsområdet, der årligt udmeldes af Forsyningssekretariatet under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. 

Med forøget og voldsommere nedbør sammen med en fortætning af de eksisterende byområder er fokus i højere grad flyttet over på håndteringen af regnvand i Køge Kommune. Spildevandsplanen og forsyningen kan ikke alene klare udfordringerne ved klimaændringerne. 

Med den nye Kommuneplan 2017 –2029 er der med planmål for klimatilpasning kommet mere endnu fokus på at integrereklimatilpasning i kommunens anlæg og hvor kommunen i øvrigt har indflydelse. Det betyder, at klimatilpasning skal indarbejdes på alle niveauer og i alle kommunale forvaltninger og kommunalt ejede selskaber, samt i projekter, hvor Køge Kommune yder økonomisk bistand, stiller garanti, eller indgår i partneraftaler med private bygherrerom opførelse af anlæg og bygninger til kommunale formål.
Tilsvarende er der udarbejdet retningslinjer i Kommuneplan2017 -2029for regnvandshåndtering.

Den større bevidsthed om nødvendigheden af klimatilpasning af byområderne fremgik også af den tidligere spildevandsplan. Eksempler på klimatilpasning kan allerede ses i de nye bolig-og erhvervsområder på Søndre Havn med privat regnvandslaug og i de kommende bolig-og erhvervsområder ved Køge Nord Station.

Klimatilpasningsprojekter i Køge Kommune skal samtidig være multifunktionelle for, at borgerne i kommunen får mest nytte af anlæggene –også i godt vejr.
Spildevandsplan 2021–2026skal være et overskueligt redskab for borgere og virksomheder til at forstå administrationen af spildevandsområdet i Køge Kommune, teknisk, miljømæssigt og økonomisk i spildevandsplanens planperiode.

Bilag

1. Indledning

1.1 Hvad er en spildevandsplan? 

Køge Kommuneskal i henhold til § 32 i Miljøbeskyttelsesloven udarbejde en spildevandsplan, som beskriver eksisterende og planlagte forhold indenfor spildevandsområdet. Den vedtagne regn –og spildevandsplan fastlægger rammerne for håndteringen af spildevandet i kommunen. Planen er en sektorplan, der sammen med andre planer er under kommuneplanen. Spildevandsplanen skal være i overensstemmelse med kommuneplanen. Kravene til spildevandsplanens indhold og vedtagelse fremgår af Miljøbeskyttelseslovens § 32, samt Spildevandsbekendtgørelsens kapitel 3 og 4.

KLAR Forsyninger forpligtiget til at udføre de tiltag, der er beskrevet i planen, med den i planen beskrevne tidsplan.¹ For borgerne er planen en forhåndsorientering om de kommende års tiltag og initiativer på kloakområdet.

1 Forsyningens pligt til at efterleve spildevandsplanen fremgår af MBL § 32b

1.2 Spildevandsplanens vedtagelse 

Reglerne for vedtagelse af spildevandsplanen fremgår af kapitel 4 i Spildevandsbekendtgørelsen². Forslag til spildevandsplan 2021-2026 blev godkendt til offentlig høring af Byrådet i Køge Kommune d. 18. august 2020. Herefter er forslaget i offentlig høring i 8 uger i perioden 10. september til 8. november 2020, med annoncering på www.koege.dk fra d. 10. september og i Ugeavisen Køge og Heden/Midtsjællands Avis i uge 41. Spildevandsplan 2021-2026 er indstillet af Klima-og Planudvalget d. 4. februar 2021 til godkendelse i Økonomiudvalget d. 9. februar 2021 og af Byrådet i Køge Kommune d. 4. marts 2021. Byrådets vedtagelse af spildevandsplanen kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.³

2 Kapitel 4 i Spildevandsbekendtgørelsen er udstedt med hjemme i MBL § 32, stk. 4.
3 Klagemuligheden er fastsat i MBL § 32, stk. 3

1.3 Planens gyldighed 

Spildevandsplan 2021-2026erstatter Spildevandsplan 2012-2016, samt tillæg til spildevandsplanen vedtaget frem til og med 31. december 2020. Det skal dog bemærkes, at det tidligere tillæg for Køge Nord og Køge Kyst er indarbejdet som et bilag grundet omfanget og kompleksiteten. 

Landvæsenskendelser som omhandler kloakforhold blev ophævet med spildevandsplan 2012-2017. Hermed fastlægges fremtidige kloakforhold gennem lokalplaner, byggetilladelser og spildevandstilladelser. Over tid ændrer de fysiske eller planlægningsmæssige forhold sig og herved vil indholdet i kendelserne ikke længere være relevant. Dog er kendelsernes ordlyd om betalingsforhold fortsat gyldige, idet en spildevandsplan ikke kan ophæve disse forudsætninger. 

I en dynamisk kommune er der løbende behov for revision af spildevandsplanlægningen som konsekvens af ændringer i den overordnede planlægning, såvel lokalt i Kommuneplanen og lokalplanerne, som overordnet i Vandområdeplanerne. 

Spildevandsplanen skal revideres ved planperiodens udløb i 2026. Derudover må der forventes løbende at opstå et behov for ændringer i planens rammer, i konsekvens af ændringer i udviklingen eller ændringer i anden planlægning. 

Dette håndteres ved udarbejdelse af tillæg til spildevandsplanen, som skal vedtages af Byrådet efter samme retningslinjer og ved brug af samme procedurer, som ved vedtagelse af spildevandsplanen. 

Mindre ændringer og rettelser af spildevandsplanen kan foretages administrativt efter de retningslinjer, der er angivet i afsnit 2.

1.4 Planens administration og gennemførelse 

Spildevandsplanen er udarbejdet af Køge Kommune, der som tilsynsmyndighed også står for opfølgning af planen, samt udarbejdelse og vedtagelse af revisioner af og tillæg til spildevandsplanen. 

Ved udarbejdelsen af spildevandsplanen har Køge Kommuneværet assisteret af rådgivende ingeniørfirma EnviDan A/S. Spildevandsplanen er udarbejdet under løbende dialog med KLAR Forsyning. ⁴

KLAR Forsyning har ansvaret og drifter Køge Afløb A/S, som ejerspildevandsanlæggene i Køge Kommune, og har ansvaret for anlæg og drift af disse. KLAR Forsyning har dermed ansvaret for gennemførelse af de fleste af spildevandsplanens aktiviteter. 

Køge Afløb A/S er et spildevandsforsyningsselskab omfattet af § 2, stk. 1, i Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold (Vandsektorloven).⁵

4 Jf. § 6, stk.1 i Spildevandsbekendtgørelsen skal forslag til spildevandsplanen forhandles med forsyningsselskaberne i kommunen. 
5 Jf. spildevandsbekendtgørelsen § 5, stk. 1, pkt. 2 skal spildevandsplanen angive, hvordan ejerskabet er til de forskellige anlæg.

1.5 Miljøvurdering af spildevandsplanen

Spildevandsplanen er omfattet af LBK 1225 af 25/10/2018”Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter” og Køge Kommune skal vurdere, om der er behov for en miljøvurdering af planen. Til dette formål er planen screenet iht. bilag 3 i loven. 

Efter §8 stk. 2 er de relevante kriterie i bilag 3 gennemgået og på baggrund heraf er det vurderet, at der ikke vil være sandsynlig betydende indvirkning på miljøer omhandlet i § 10.

1.6 Grundlæggende begreber 

I denne plan anvendes bl.a. følgende begreber:

• Ved spildevand forstås normalt alt vand, der afledes fra beboelse, virksomheder og øvrig bebyggelse. Afhængig af sammenhængen kan begrebet også omfatte overfladevand fra befæstede arealer, jf. definitionen i Spildevandsbekendtgørelsens § 4.
• Ved husspildevand forstås spildevand fra husholdninger, herunder afløb fra vandklosetter.
• Ved tag-og overfladevandforstås regnvand fra tagarealer og andre helt eller delvist befæstede arealer, herunder veje og jernbaner. Tag-og overfladevandet må ikke indeholde andre stoffer, end hvad der sædvanligvis tilføres regnvand i forbindelse med afstrømning fra sådanne arealer, eller have en væsentlig anden sammensætning.
• Ved offentlig kloakforstås kloakker og transportanlæg, der ejes og drives af KLAR Forsyning.

2. Målsætninger og retningslinjer

En velfungerende vandforsyning og kloaksystem er de to vigtigste faktorer for folkesundheden. En sikker og hygiejnisk bortskaffelse af spildevandet skal fortsat betragtes som en selvfølgelighed, der ligger til grund for alle aktiviteter på området. 

Med udgangspunkt i kommuneplanens mål og retningslinjerom klimatilpasning og håndtering af regnvand er der i nærværende spildevandsplan arbejdet videre med en konkretisering af disse mål. 

Kommuneplanens målsætning er overordnet at klimatilpasse de fysiske rammer ved at sikre, at bebyggelse og anlæg placeres i områder, der minimerer skader fra oversvømmelsesamt sikre, at overfladevand opsamles i regnvandsanlæg, der er robuste og smukke at se på. 

Den kommunale planlægning med klimatilpasningen skal ske i kommunens egne forvaltninger på alle niveauer og i alle projekter, hvor kommunen yder økonomisk bistand, garanti eller indgår partneraftaler med private bygherrer. 

Køge Kommunes overordnede mål med Spildevandsplan 2021-2026ersåledes:

Mål

• At sikre en bæredygtig håndtering og bortskaffelse af spildevand i Køge Kommune.
• At borgeren oplever forsyningssikkerhed samt god service og vejledning.
• At fastlægge rammerne for opfyldelsen af indsatserne i Vandområdeplanerne.
• At Køge Kommune sikrer en fortsat byudvikling.
• At sikre en afbalanceret økonomi hos Køge Afløb A/S.
• At det gennem langsigtet planlægning sikres, at spildevandet i nye og eksisterende oplande håndteres mest miljømæssigt forsvarligt-nu og i fremtiden.
• CO2-reduktion. Køge Kommune er indtrådt i DK2020 samarbejdet om reduktion af CO2-ud-ledninger.

Retningslinje

1. Prioritere indsatsen på baggrund af den viden, som Køge Kommune og KLAR Forsyning tilsammen har om miljøtilstand og miljøpåvirkning, kloakkernes tilstand mv.
2. Kloaksystemets hydrauliske kapacitet skal respekteres. Dette sker gennem krav til overholdelse af de fastsatte afløbskoefficienter.
3. Såfremt der er øget risiko for oversvømmelse i eksisterende kloakoplande ved byfortætning, skal kommunen fastsætte krav til forebyggende foranstaltninger.

2.1 Klimamål

Køge Kommune er i maj måned 2019 udvalgt til at deltage i DK2020-samarbejdet sammen med 19 andre danske byer under C40 Climate Action Planning Framework. De 20 danske byer skal udvikle ambitiøse klimatilpasningsplaner. 

C40 er en sammenslutning af verdens storbyer, blandt andet København, der samarbejder om at opfylde Parisaftalens mål om maksimalt en temperaturstigning på 1,5C°. Andre byer kan vælge at deltage i samarbejdet om at opfylde Parisaftalen og få del i de fælles erfaringer og løsninger fra C40-samarbejdet. 
Samtidig er den danske regering ved at få udarbejdet en ny klimalov med bindende reduktionsmål for udledningerne af klimagasser på op til 70% inden 2030i forhold til niveauet i 1990 omregnet i CO2-ækvivalenter. 

Køge Kommunes indtræden i DK2020-samarbejdet og den kommende klimalovs ambitiøse mål for reduktion af CO2-udledningerne får betydning for alle parter i det danske samfund. Målsætningerne om reduktion af udledningen af klimagasser vil også omfatte spildevandsanlæggene i Køge Kommune under KLAR Forsyning.  
Det er forventeligt, at KLAR Forsyning også vil skulle reducere og dokumentere udledningerne af blandt andet CO2-, methan-og lattergas fra anlæg og drift af spildevandsanlæggene i Køge Kommune. Ved ny-anlæg, udbygning og renovering af bestående spildevandsanlæg kan KLAR Forsyning med fordel allerede nu indregne og dokumentere CO2-reduktions mulighederne i projekterne.

3. Klimatilpasning

3.1 Klimaforandringer nu og i fremtiden 

Klimaet i Danmark er under forandring. Opgørelser fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) viser, at de årlige nedbørsmængder er steget jævnt siden 1874, hvor man begyndte at indsamle vejrdata systematisk. Især perioden fra 1940’erne til i dag er tendensen tydelig. Mange af afløbssystemerne i Køge Kommune er dog etableret i 60’er og 70’erne. På trods af, at disse kloakker dengang blev overdimensioneret, er kapaciteten oftest opbrugt. 

FN’s klimapanel (IPCC) opererer med forskellige scenarier for fremtidens klima. Scenarierne varierer, men DMI’s vigtigste konklusioner for klimaet frem mod år 2100 er:

• Temperaturen vil stige. De største stigninger vil opleves om sommeren.
• Den årlige nedbør stige med mellem 1,6 % og 6,9 %.
• De større mængder nedbør vil primært falde om vinteren. Somrene gennemsnitligt betragtet blive mere tørre.
• Samtidig med at somrene bliver mere tørre, kan vi forvente flere ekstreme regnhændelser som f.eks. skybrud om sommeren.
• Havvandstanden stiger med mellem 0,3 m og 0,6 m. 

Klimaforandringerne får betydning for afløbssystemet. Mere nedbør, især om vinteren, medfører højere grundvandsstand. Det betyder at der siver mere grundvand ind i utætte kloakker. 

Hyppigere og mere intense regnhændelser skaber flere situationer, hvor kloakkernes begrænsede kapacitet skaber gener eller måske oversvømmelser. 

Mere nedbør betyder at der løber mere vand og kommer en højere vandstand i vandløbene, hvor tag-og overfladevand fra byområder udledes til. 

Højere vandstand i vandløbene og i havet betyder at vand fra regnbetingede udløb oftere ikke kan løbe ud selv, da vandstanden i vandområdet er for høj.

3.2 Klimaforandringer og afløbssystemet

Når der etableres nye afløbssystemer, regner man med at de kan holde i omkring 75-100 år. Det er derfor vigtigt at etablere afløbssystemer, der er store nok om 50, 75 eller 100 år. Og det er vigtigt at være opmærksom på at eksisterende afløbssystemer ikke overbelastes. I modsat fald er der risiko for at områder oversvømmes. For at forebygge det, skal kloakker udskiftes. Det er til gene for borgerne, som betaler for afløbssystemet, og som inden da måske oplever gener på grund af begrænset kapacitet. Derfor er det vigtigt at både forsyningsselskab og private bygherrer sikrer sig dette ved at indregne tilstrækkelig kapacitet og bruge seneste anerkendte dimensioneringspraksis.

3.3 Byudvikling 

Køge Kommune er i kraftig udvikling, og mange landområder inddrages til bebyggelse. 

Dette giver en udfordring, da regnvandet afledes hurtigere fra de befæstede arealer, end hvis arealet var en mark, der kunne forsinke afstrømningen. Det er dog ikke realistisk at dimensionere kloaksystemet, så det kan bortlede alt det vand, der tilkommer fra alle regnskyl. 

Når der skal dimensioneres et nyt kloaksystem i forbindelse med en byggemodning, ombygning eller ved separering af regnvand, anlægges kloakkerne til at tage en bestemt mængde regnvand ud fra en overordnet betragtning om, hvor meget regnvand, der erfaringsmæssigt og teoretisk kommer i kloakkerne ved regnskyl. Hvis en større andel af et byområde bliver befæstet end forventet, bliver kloaksystemet overbelastet, hvilket kan føre til uhensigtsmæssige oversvømmelser. Mange steder –også i Køge Kommune –er områder befæstet mere end planlæggerne forudså, da kloakken blev etableret. 

3.4 Klimaforandringer skaber udfordringer 

Samlet set er der altså tre tendenser, der skaber øget pres på afløbssystemerne i Køge Kommune:

• Klimaforandringer betyder mere regn og mere vand i kloakkerne.
• Byudvikling betyder, at eksisterende områder fortættes, og nye byområder etableres.
• Klimaforandringer betyder, at der er mere vand i vandløbene og højere vandstand i havet, hvor vandet udledes til, hvilket kan skabe bagudrettet opstuvning af vand. 

3.5 Udfordringer skal løses

Køge Kommune kan kun bidrage med sin lille del til at forebygge klimaforandringerne. Men Køge Kommune kan gennem sin planlægning forebygge at klimaforandringer skaber unødige gener for borgerne. 

I kommuneplanen afstikker kommunen de overordnede retningslinjer for arealanvendelsen, lokal-planlægning samt for klimatilpasning. Byrådet i Køge Kommune har d. 26. marts 2019 vedtaget Kommuneplan 2017-29. Af planen⁶ fremgår bl.a.:

• at regnvand fra nye bolig-, erhvervs-og udviklingsområder skalhåndteres, således at de fastsatte afløbskoefficienter overholdes for arealanvendelsen
• at der stilles krav til forebyggende foranstaltninger, hvis der er risiko for oversvømmelse ved byfortætning eller udstykning i eksisterende byområder. Disse kan f.eks. være sokkelkoter, permeabel belægning eller befæstelsesgrad eller LAR-anlæg
• at der ikke opføres bebyggelse eller foretages terrænændringer, der hindrer vandets strømningsveje eller øge risikoen for oversvømmelse, uden at der laves afværgetiltag.

En effektiv og succesfuld klimatilpasning forudsætter, at overfladevand indtænkes i alle projekter fra planlægning til udførelse, og at alle interessenter inddrages og udfylder deres ansvar. 

Spildevandsplanen fastlægger retningslinjer for kommunens administration og KLAR Forsynings drift og anlæg på spildevandsområdet. Spildevandsplanen fastlægger serviceniveauet for afledning af regn-og spildevand, samt rammerne for tilpasning af afløbssystemet til mere vand (klimatilpasning). 

En effektiv administration og drift af afløbssystemerne er forudsætningen for, at KLAR Forsyning løbende kan foretage investeringer i klimatilpasning. 

Spildevandsplanen er udarbejdet med tanke på, at regnvand så vidt muligt håndteres lokalt. Det kan være ved lokal nedsivning i grøfter eller faskiner, eller vandet kan udledes til et lokalt vandområde. Resultaterne af dette er en mindre belastning af afløbssystemerne og reduceret forurening og hydraulisk belastning af vandområderne, samt en øget grundvandsdannelse. 
På den baggrund er der med Spildevandsplan 2021-2026også indført retningslinjer for afledning af tag-og overfladevand til KLAR Forsynings kloak. Retningslinjerne skal sikre at afledningen af tag-og overfladevand holder sig inden for de grænser, som afløbssystemet er blevet planlagt efter. Retningslinjerne kan ses i afsnit 2.

6 Retningslinje 3-9 om regnvand i afsnittet om Klimatilpasning

4. Serviceniveau og klimatilpasning under hverdags-regn

I dette kapitel beskrives hvilket serviceniveau borgere og virksomheder kan forvente samt de initiativer spildevandsplanen indeholder med hensyn til klimatilpasning, særligt i forhold til ændrede nedbørsmønstre.

4.1 Serviceniveau, funktionspraksis og klimatilpasning af kloaksystemet

Køge Kommune har fastsat serviceniveauer for den offentlige kloak, som sikrer grundejere mod opstuvning og oversvømmelse medregn-og spildevand oftere end et vist antal år. Det er ikke muligt at dimensionere kloakledninger, så de kan håndtere ethvert tænkeligt regnskyl. Derfor er der fastlagt en tilladelig gentagelsesperiode på 5 til 10 år for opstuvning af vand på terræn. Det betyder, at det er borgernes eget ansvar, at sikre deres kældre for oversvømmelser, f.eks. ved etablering af højvandslukker. Serviceniveauet er udtrykt ved en fastlagt gentagelsesperiode og er samtidig den funktionspraksis, som kloakledningerne dimensioneret efter af KLAR Forsyning. 

KLAR Forsyning har forsyningspligt overfor de ejendomme, der er omfattet af spildevandsplanen og skal sikre, at kloakkerne overholder det fastsatte serviceniveau 

Nye kloakanlæg og renoveringer

Nye regnvandsledninger, samt sanerede regnvands-og fællesledninger (dog ikke ved ”no-dig”-løsninger / gen-forede kloakker) skal opfylde følgende krav baseret på anbefalinger i Spildevandskomitéens Skrift 27 »Funktionspraksis for afløbssystemer under regn«:

Tabel 1: Tilladelige gentagelsesperioder for opstuvning til terræn.

Kravene til oversvømmelser er relateret til de oplevede hændelser hos borgerne og ikke til selve dimensionering. Spildevandsledninger fra separatkloakerede områder dimensioneres ud fra antal PersonEkvivalenter (PE) i de tilknyttet oplande således, at der opnås halv fyldning ved maksimal belastning, se bilag6. Nye spildevandsledninger, herunder sanerede ledninger, skal have tilstrækkelig kapacitet til bortledning af spildevandsafstrømningen. Gravitationsledninger skal være selvrensende.

4.1.1 Eksisterende systemer 

KLAR Forsyning har ansvaret for at eksisterende systemer er dimensioneret efter de krav eller vedtagelser, der var gældende på tidspunktet for etableringen. Eksisterende kloakanlæg er typisk dimensioneret efter følgende retningslinjer:

Tabel 2: Tilladelige gentagelsesperioder for fuldtløbende rør

Ved fremtidig punktrenovering og spredt renovering, samt strømpeforing, ændres ikke på den eksisterende dimensionering og funktionskrav. 
Ved separatkloakering, hvor den gamle fælleskloak overgår til regnvandskloak, foretages en konkret vurdering af dimensioneringen og funktionskravene af denne. 
KLAR Forsyning vil løbende foretage klimatilpasning af eksisterende afløbssystemer i takt med at ledningsanlæggene er udtjente eller, hvis der er problemer med serviceniveauet.

4.1.2 Klimatilpasning og sikkerhedsfaktorer

Spildevandskomiteens Skrift nr. 27 anbefaler brug af sikkerhedsfaktorer i forbindelse med kapacitetsvurderinger for hverdagsregn. Anvendelse af sikkerhedsfaktorer er begrundet i, at der er en vis usikkerhed forbundet med kapacitetsberegninger for spildevandssystemerne. Denne usikkerhed kan forklares ved flere forhold:

• Modelusikkerhed: Usikkerhed på data til den hydrauliske model (arealer, rør m.m.).
• Fortætning: Tiltagende fortætning af kommunen (flere carporte, tilbygninger, asfalt og fliser m.v.).
• Klimafaktor: Forøgede nedbørsmængder som følge af klimaforandringer.

Sikkerhedsfaktorer for klima, beregning og fortætning ved dimensioneringen fastlægges konkret for hver enkelt sag, ud fra et hensyn til en fast praksis, (beskrevet nedenfor)
For at tage højde for modelusikkerheden benyttes efter konkret vurdering et tillæg på mellem 5 % og 20 %.

Fortætningsfaktoren tager hensyn til forøgelse af befæstede arealer i oplandet, fx p-pladser, tilbygninger, større terrassearealer m.m. Fortætningsfaktoren fastsættes på baggrund af en konkret vurdering til en værdi i intervallet 1,0 –1,1, dog som udgangspunkt til 1,1.

Spildevandskomiteens Skrift nr. 29 anbefaler, at der anvendes et tillæg for at tage højde for øgede nedbørsmængder, som følge af klimaforandringer. 

Klimafaktoren fastsættes efter værdierne i Tabel 3 ud fra den gentagelsesperiode, der er påkrævet i projektet.

Tabel 3: Klimafaktor for forskellige gentagelsesperioder. 

Der benyttes som udgangspunkt en hydrologisk reduktionsfaktor på 0,8 og et initialtab på 0,6 mm.Samlet set stiller kommunen krav om en sikkerhedsfaktor ud fra ovenstående rammer. Sikkerheds-faktoren beregnes på følgende måde

Sikkerhedsfaktor = Modelusikkerhed x Fortætning x Klimafaktor. For eksempel 1,2 x 1,1 x 1,3 = 1,72

5. Planlagte tiltag

I løbet af den næste planperiode vil Køge Kommune arbejde videre med en række tiltag, som er med til at forbedre tilstanden i vandmiljøet samt servicen overfor borgere og virksomheder. 
På kommunens hjemmeside under Spildevandsplan, kan borgerne søge en adresse på et kort og se, hvilke planer, der er for deres ejendom.

5.1 Vandområdeplanen

Statens Vandområdeplan for Køge Bugt fastlægger det øverste hierarkiske indsatsbehov for hvilke planer, der skal gennemføres. I Vandområdeplanen (VOP) er udpeget fire regnbetingede udløb, hvor der skal ske en indsats for at hindre organisk belastning af vandløbssystemet. Miljøstyrelsen har dog oplyst, at der er målopfyldelse til DVFI 5 i Skensved Å, og at der ikke skal foretages yderligere tiltag på de fire overløb. 

Tabel 4: Vandområdeplanens indsatser for regnbetingede udløb.

Udløb 115U000F er allerede nedlagt og erstattet med et udløb til separat regnvand. Placering af udløbene fremgår af tegningsbilagene til spildevandsplanen.

5.2 Separatkloakering 

Ved kraftig regn, kan der fra fælleskloakerede områder ske overløb med fortyndet spildevand til vandmiljøet. 

For at reducere antallet af overløb og udgifter til transport og rensning af tag-og overfladevand er der planlagt separatkloakering i få områder. 
Separatkloakeringen af Ølby Lyng er blevet vedtaget i en tidligere spildevandsplan og i forrige planperiode er der gennemført en større indsats, hvilket betyder at der udestår to større områder:

• Ølby Lyngs nordlige del med erhvervsområdet nord for Egedesvej.
• Ølby Lyngssyd-østlige del med boligområderne syd for Snogebækken langs Københavnsvej og ned til omkring Steinmannsvej.

Den nuværende byudvikling med flere store projekter og mange mindre byggemodninger har lagt et økonomisk pres på Køge Afløb A/S og derfor har separatkloakeringen i Ølby Lyng i et par år været sat på pause. Af samme årsag er der udenfor eksisterende kloakoplande gennemført en række projekter, hvor den separate regnvandshåndtering håndteres af grundejerne og ikke KLAR Forsyning. 

Køge Kommune har i 2020 dog besluttet at genoptage den resterende separatkloakering i plan perioden 2021-2026, samt at forsætte med et tilbyde offentlig, separat regnvandskloakering generelt i kommunen i minimum tre år endnu. Efter tre år kan kommunen tage beslutningen op til fornyet overvejelse, hvis staten ikke har ændret den økonomiske regulering af forsyningsselskaberne.

Områderne i Ølby Lyng er endnu ikke etapeinddelte eller tidsplanlagte, men vil efterfølgende blive dette ligesom, at der vil tages kontakt til grundejerforeningerne for en drøftelse af mulige løsninger 

I forbindelse med separatkloakering af Gørslev, vil der i planperioden blive etableret nye offentlige spildevandsledninger i Østervang øst for Gørslev. Opland 586.2 ændrer dermed status fra privat fælleskloakeret i henhold til kendelse afsagt d. 2. marts 1966 af landvæsensnævnet, til offentlig spildevandskloakeret. 

Det private ledningsanlæg er i dag tilsluttet Køge Afløbs kloakledning fra Vollerslev. Formålet med den offentlige spildevandskloakering er at fraseparere overfladevand og spildevand, så overløb fra fælleskloakken til vandløbene fjernes og Gørslev renseanlæg kan nedlægges helt. De private fælles-ledninger forbliver private og bruges til afledning af regnvand til vandløbet, se også afsnit 5.5, Spildevandsstruktur, Gørslev Renseanlæg. 

Når der er gennemført separatkloakering af den offentlige kloak, kan grundejerne forvente påbud om adskillelse af regn- og spildevand på egen grund umiddelbart efter, at der er etableret tilslutningsmulighed. 

Grundejers forpligtelser i forbindelse med separatkloakering er angivet i bilag 8 -Administrationspraksis. 

KLAR Forsyning har vedtaget som normalt princip, at der ved separatkloakering af fælleskloakerede oplande lægges et nyt ledningssystem til spildevand. I det omfang, det er i tilfredsstillende stand, anvendes det eksisterende ledningsanlæg til regnvandsafledning. Eksisterende stik anvendes til regnvand, og der lægges nyt stik til spildevand. Men skal regnvandet pumpes op i recipienten, fordi den gamle fælleskloakledning ligger dybt, gennemregnes de forskellige projektscenarier ekstra grundigt før endeligt valg af kloakseparerings projekt. Det vurderes, om det er billigere at fore den gamle fælleskloak til spildevand og lægge en ny højtliggende regnvandskloak. 

Køge Kommune fører tilsyn med, at separatkloakering på private grunde er udført korrekt. 

I forbindelse med kloakfornyelser i fælleskloakerede oplande, vil det blive tilstræbt at separere ved, at der samtidig med renoveringen etableres separate regnvandsafledninger til lokale recipienter. 

For eksisterende kloakerede områder gælder, at hvor væsentlige ændringer forudsætter udarbejdelse af lokalplan, skal der i denne udlægges tilstrækkeligt areal til lokal regnvandshåndtering indenfor lokalplanens område.

5.3 Eksisterende og nye kloakoplande

For at kunne tilbyde fremtidige grundejere hurtigere medlemskab af det offentlige forsyningsselskaber Spildevandsplanen udarbejdet sideløbende med Kommuneplan 2017–2029. Dette sikrer en bedre service, hvor allerede planlagte udstykninger af nye boligområder enten i et eksisterende kloakopland eller udenfor byzonekan tilsluttes offentlig spildevandskloak. 
Planlagte områder fremgår af spildevandsplanens kort. 

Såfremt udstykningen ikke er omfattet af den gældende spildevandsplan, må bygherre forhandle med kommune og forsyning om vilkårene for afledning af regn-og spildevand. Ved fremtidige byggemodninger og udstykninger er der to tilgange for bygherrer afhængig af om projektet gennemføres i et eksisterende eller nyt kloakopland:

Eksisterende kloakoplande 

En stor andel af kloaksystemet i Køge Kommune er etableret i 60’erne og 70’erne ud fra, hvordan man forventede, at byudviklingen ville blive. 

Imidlertid er byfortætningen i dag mere massiv end forventet. De ældre bygrunde udstykkes i flere og dermed mindre grunde, der bebygges og befæstes mere og mere. Flere tagflader og flisebelæg-ninger giver mere regnvand til kloakkerne. Samtidig med den øgede byfortætning bliver nedbøren voldsommere. På grund af den øgede byfortætning og den voldsommere nedbør, er der opstået et stigende pres på de kloakker, der transporterer regnvand. Kloakkerne er dermed blevet for små men er endnu ikke udtjente.

• I de eksisterende kloakoplande skal byudviklingen ske under respekt for den hydrauliske kapacitet i det eksisterende kloaksystem. Kloakrørene vokser ikke, når de grønne byområder bebygges eller asfalteres.
• Ved udstykning i mindre parceller af ældre større stamparceller må de nye ejendomme dele afledningsretten med stamparcellen og alle ejendommene må tilbageholde ekstra regnvand, enten ved nedsivning af tagvand og/eller magasinering af regnvand. 

Den samlede afledning fra stamparcel og nye frastykkede ejendomme må samlet set ikke forøges. Kloakrørene vokser ikke, når de grønne byområder bebygges eller asfalteres.

Nye kloakoplande

Regnvandskloakering udenfor eksisterende kloakoplande har frem til 2021lagt et økonomisk pres på Køge Afløb A/S, som har begrænset forsyningsselskabets mulighed for at servicere Køge Kommunes ønsker i kommune-og spildevandsplan omkring kloakeringer af blandt andet nye kloakoplande. 

Frem til 2021 er der derfor oprettet en række private regnvandslaug, hvor forsyningen ikke har haft forpligtigelse til at servicere regnvandshåndteringen for udstykkere. Fra 2021 har Køge Byråd igen besluttet at separatkloakering af forsyningsselskabet skal være den primære løsning for fremtidige kloakoplande nær byzoner i en treårig periode, før der igen kan tages stilling til fremtidig kloakeringsform. 

I særlige tilfælde kan det være miljømæssigt nødvendigt, at regnvandet håndteres af Køge Afløb A/S. I sådanne tilfælde skal der laves et tillæg til spildevandsplanen samtidig med, at lokalplanen udarbejdes. 

Enkelte ejendomme

Der er planlagt spildevandskloakering af enkelte ejendomme i det åbne land.

Tabel 5: Eksisterende bebyggelse, der skal kloakeres i planperioden.

Områder, der er planlagt spildevandskloakeret, fremgår af spildevandsplanens kort sebilag13.Grundejeres forpligtelser i forbindelse med kloakering fremgår af bilag 8.

Billesborgvej 49, 49A, 49B og 49C er planlagt til spildevandskloakering på grund af nærliggende private vandindvindinger. Eksisterende afløbsforhold er simpel mekanisk rensning af spildevandet via ældre bundfældningstank med udledning til banegrøft eller ukendte afløbsforhold. En enkelt grund er ved at blive bebygget med en helårsbolig. 

Skovbo Golfklub, Dalbyvej 50, har i dag samletank til spildevand, men det er store og varierende vandmængder, der skal transporteres rundt på vejene. Klubben har anmodet om at lave privat biologisk renseanlæg eller at blive spildevandskloakeret. En spildevandskloakering er en permanent og robust løsning på klubbens afløbsforhold. 

Ejbyvej 27, 29 og 30 er planlagt kloakeret af hensyn til at sikre en af Ejby Vandværks vandforsyningsboringer (DGU nr. 212.1194). Status for alle 3 ejendomme er simpel mekanisk rensning af spildevandet via ældre bundfældningstanke. 

Lundegårdsvej 24, 26 og 28 er beliggende i et opland, der er udpeget i tidligere spildevandsplaner til forbedret spildevandsrensning til renseklasse SO. Da ejendommene også er beliggende inden for et område, der er planlagt som erhvervsområde i Kommuneplanen, vil de blive kloakeret af hensyn til denne planlægning.

5.4 Indsats i det åbne land

I det åbne land kan der være langt mellem ejendommene. Det ville derfor være dyrt, hvis alle ejendomme skulle kloakeres og det ville kræve mange og lange ledninger, for at transportere spildevandet til de centrale renseanlæg. Huse, landejendomme og sommerhuse udenfor byområder med offentlig kloak, skal derfor rense spildevandet med lokale renseløsninger. Det er typisk små anlæg på de enkelte ejendomme. 

I Køge Kommune har mange ejendomme i det åbne land fået etableret forbedret spildevandsrensning, således, at spildevandet renses biologisk for organisk stof og kvælstof og nogle anlæg renser også for fosfor. Der findes imidlertid også stadig en del ejendomme, hvor spildevandet kun renses mekanisk, ved simpel bundfældning af spildevandet i private septik-eller trixtanke. Der er tale om en meget sparsom rensning, hvor der typisk kun fjernes 10-50 % af de forurenende stoffer inden udledning til vandløb og søer.

5.4.1 Udpegning af vandområder

Folketinget besluttede 1997, med lov nr. 325 af 14. maj 1997, at styrke indsatsen for at forbedre rensning af spildevandet i det åbne land. Det rettede sig imod alle de ejendomme, som udleder spildevand til vandløb og søer, hvor målsætningen ikke er opfyldt. Da loven blev vedtaget, var det de tidligere regionplaner fra amterne, hvis målsætninger til vandløb, søer og kystvande, man ville medvirke til at få opfyldt. Sidenhen har man videreført denne indsats i Vandplan 2009-2015 og Vandområdeplan 2015-2021.

Det er et område omkring Slimminge og Gørslev, der er udpeget i Vandområdeplan 2015-2021 (Figur 1). I dette område skal der ske en indsats for forbedret spildevandsrensning på enkelt ejendomme.

Figur 1: Område udpeget i Vandområdeplan 2015-2021 til indsats for forbedret spildevandsrensning for ukloakerede ejendomme (gul skravering). Spildevandet skal renses til renseklasse SO (skærpet krav om reduktion af organisk stof samt nitrifikation. Se også kortbilag i Bilag 14.

De ejendomme som ikke renser deres spildevand godt nok til at opfylde de påkrævede renseklasser for området, kan forvente at modtage et påbud fra kommunen om at forbedrerensningen af ejendommens spildevand. Den forbedrede spildevandsrensning skal være etableret inden 2021.

Staten har vurderet, at der er 33 ejendomme i det udpegede område. En kortlægning af ejendommene og deres afløbsforhold har vist, at der er nogle ejendomme, der allerede opfylder renseklasse SO, da de enten er kloakerede eller har en renseløsning, der opfylder rensekravet. Køge Kommune har også set på om ejendommene udleder til det målsatte vandområde. 
Køge Kommunes administrative praksis for spildevandshåndtering i det åbne land samt en beskrivelse af de forskellige typer af anlæg og hvilke renseklasser de kan opfylde, vil blive beskrevet nærmere i bilag 10.

5.5 Spildevandsstruktur

Tidligere spildevandsstruktur i Køge Kommune: Der har tidligere været flere decentrale renseanlæg i den gamle Skovbo Kommune og i den gamle Køge Kommune. 
Med vedtagelsen af Strukturplan for renseanlæggene i Køge Kommune i 2011, blev målet at forbedre Køge Afløbs spildevandsrensning og udledning af renset spildevand ved at centralisere rensningen på to renseanlæg: Køge Egnens Renseanlæg, KER og på Borup Renseanlæg. 

De øvrige mindre renseanlæg skulle nedlægges. Eventuelle fælleskloakerede oplande til de små renseanlæg skulle først separeres, førend der blev etableret overpumpning af spildevand til de to centrale renseanlæg.

Status 2019: De fleste mindre renseanlæg er nedlagt. Renseanlægget i Lidemark er nedlagt og spildevandet overpumpes til kloakken i Svansbjerg og videre til Herfølge og ud på KER. 
Ved udgangen af 2019 er de resterende renseanlæg i Køge Kommune: 

*Køge Egnens Renseanlæg, KER: Teknisk kapacitet 140.000PE.
**MBNDK/MBN: Mekanisk, Biologisk, Nitrifikation, Denitrifikation og Kemisk fosforfældning.
***Gørslev renseanlæg er delvist nedlagt, tørvejrs-vandmængdenpumpes til KER. Ved regnskyl renses det overskydende vand i det gamle renseanlæg før udledning til recipient.

Planlagt: 

KER og Borup Renseanlæg: 

For fortsat at kunne imødekomme befolknings-og erhvervsudviklingen i Køge Kommune skal kapaciteten på KER og Borup renseanlæg på sigt udbygges. 

Slimminge renseanlæg: 

Renseanlægget nedlægges i denne planperiode og spildevandet overpumpes i en ny transportledning langs Ringstedvej til kloakken i Bjæverskov og videre til KER. Den minimale forøgelse på 400 –450PE af belastningen på KER med spildevandet fra Slimminge forventes ikke at få konsekvenser for KER. 
KLAR Forsyning arbejder med fastlæggelse af linjeføringen for den afskærende transportledning fra Slimminge til kloakkerne i det vestlige Bjæverskov. KLAR Forsyning udarbejder en liste med ejendomme, der bliver berørt af anlægsarbejderne og som skal afgive rettigheder eller arealer til transportledningen. Kan KLAR Forsyning ikke opnå en frivillig aftale med lodsejerne under ekspropriations lignende vilkår, vil Køge Byråd være sindet at gennemføre erhvervelsen af rettigheder eller arealer til spildevandsanlægget ved ekspropriation. 

Gørslev Renseanlæg: 

Forslag til Tillæg nr. 8, Spildevandsplan 2012 –2016, se bilag: Det private fælleskloakerede opland Østervang separeres i planperioden, derefter kan Gørslev Renseanlæg nedlægges helt og erstattes af et RV Bassin på det gamle renseanlægs område. Kvarteret Østervang er i dag privat fælleskloakeret, men forventes spildevandskloakeret af KLAR Forsyning, mens fælleskloakkerne genanvendes til regnvandsafledning som et privat regnvandslav for ejendommene i Østervang. Forslag til Tillæg nr. 8 har været i høring. De indkomne høringssvar indgår i hvidbogen med de øvrige kommentarer, indsigelser og forslag til spildevandsplan 2021-2026. 

Sjællands Universitetshospital Køge, SUK: 

Forslag til Tillæg nr. 9, Spildevandsplan 2012 –2016, se bilag: 

Region Sjælland ved Sjællands Universitetshospital Køge, SUK, arbejder sammen med KLAR Forsyning på at etablere et dedikeret specialrenseanlæg på KER ́s område for hospitalsspildevandet med dets særlige indhold af medicinrester og specielle sygdoms bakterier og vira. Det rensede hospitals-spildevand ledes direkte til KER ́s havledning og ud i Køge Bugt.  

På hospitalsområdet etableres en pumpestation udelukkende til hospitalsspildevand, som KLAR Forsyning driver med selvstændig indkørsel til driftsmandskabet uden om hospitalets øvrige områder af hygiejnehensyn. 

Spildevandet pumpes fra SUK i egen pumpeledning i vejarealer. Bliver ekspropriationer til pumpe-ledningen, mod forventning, nødvendige, udarbejder KLAR Forsyning en liste med ejendomme, der bliver berørt af anlægsarbejderne og som skal afgive rettigheder eller arealer til spildevandsledningen. Kan KLAR Forsyning ikke opnå en frivillig aftale med lodsejerne under ekspropriations lignende vilkår, vil Køge Byråd være sindet at gennemføre erhvervelsen af rettigheder eller arealer til spildevandsanlægget ved ekspropriation. Udvidelsen af Køge Sygehus til Sjællands Universitetssygehus, Køge vil medføre, at spildevands-mængden ændres fra 35.000 m3 til 170.000 m3 pr. år. Der udledes til Køge Bugt.

Private renseanlæg i Køge Kommune:

5.5.1 Regnbetingede udløb

Regnvandsudløb fra Herfølge

Langs vandløbsstrækninger er der udvalgte steder etableret lovlige regnvandsudløb. Overbelastninger kan dog forårsage oversvømmelse af landbrugsjord langs vandløbene. Tidligere er Præstebækken således blevet hydraulisk overbelastet med regnvand fra lovlige udløb. I perioden 2012-2016 har KLAR Forsyning derfor udført tiltag, der skal forebygge hydraulisk overbelastning af Præstebækken, se spildevandstekniske Anlæg. 

I Holmebækken er der registreret lovlige regnvandsudløb, som aflaster til vandløbet. I indeværende planperiode igangsætter KLAR Forsyning planlægningsarbejde, der skal udmøntes i forslag til forebyggelse af hydraulisk overbelastning af Holmebækken fra regnbetingede udløb.

5.6 Områder der pålægges servitut

Miljøbeskyttelsesloven rummer mulighed for at udpege ejendomme, der forventes at skulle afgive areal eller pålægges servitut i forbindelse med gennemførelse af projekter i overensstemmelse med den gældende spildevandsplan. 

Denne spildevandsplan omfatter udpegning af en række ejendomme i det åbne land, der skal kloakeres. I forbindelse med detailplanlægningen af kloakeringen af disse ejendomme, kan der opstå behov for at etablere ledninger og anlæg på privat grund, som der skal lyses servitut på. 

Generelt gælder det, at offentlige ledningsanlæg etableret udenfor offentligt vejareal sikres ved tinglysning af deklaration på de enkelte matrikler. 
Grundejere som berøres af ovennævnte og som pålægges servitut kontaktes i god tid under detailprojekteringen. 

Der søges at indgå frivillige aftaler mellem de berørte grundejere og KLAR Forsyning. Såfremt der ikke kan opnås frivillig overtagelse af areal eller tinglysning af deklarationer i forbindelse med etablering af spildevandstekniske anlæg, giver en vedtaget spildevandsplan hjemmel til at gennemtvinge arealerhvervelse og tinglysning ved ekspropriation. Kan Køge Afløb A/S v/KLAR Forsyning ikke opnå en frivillig aftale med lodsejerne under ekspropriations lignende vilkår, vil Køge Byråd være sindet at gennemføre erhvervelsen af rettigheder eller arealer til spildevandsanlægget ved ekspropriation. 

I næste planperiode 2021–2026er det planen, at KLAR Forsyning nedlægger Slimminge Renseanlæg, samt laver en ny transportledning langs Ringstedvej. Det eksisterende bassin ved Lidemark er i 2020 blevet udvidet for at have tilstrækkelig kapacitet

5.7 Overløb

Ved kraftige regnskyl er der ikke kapacitet i det gamle fælleskloaksystem til at føre alt vandet til renseanlægget. Derfor er der indbygget overløb i de gamle fælleskloaksystemer, hvor en delmængde af vandet kan løbe urenset ud i vandløb, søer eller i havet. 

Idet regnmængden er meget større end spildevandsmængden, vil der dog være tale om en forholdsvis tynd blanding af opspædet spildevand. 
Køge Kommune og KLAR Forsyning anerkender, at overløbene kan være et miljøproblem i forhold til stofbelastningen af vandområderne, og vi vil derfor gennemføre en kortlægning, hvor ukendte overløbs placering bliver registreret og der indsamles viden om mængde og hyppighed af overløb.

Kortlægningen skal bruges til at indsamle viden om problemets omfang således, at enten staten eller kommune og forsyning i samarbejde kan prioritere indsatsbehovet ud fra forureningens omfang og udgifternes størrelse.

5.8 Kapacitetsanalyse ift. beredskabsplan 

Ved skybrud har kommunen ansvaret for håndteringen af vand på terræn fra offentlige arealer. Derfor ønsker Køge Kommune, at der i den nye planperiode bliver udarbejdet en analyse af den hydrauliske kapacitet i Køge Afløbs forsyningsledninger. Analysen skal tjene som baggrundsviden for kommunens arbejde med at kunne efterleve et hensigtsmæssigt Beredskab. 
I visse kloakoplande i kommunen kan der ved skybrud forekomme overløb af regn-eller opspædet spildevand på terræn. Dette kan ikke forhindres, idet at det er teknisk og økonomisk umuligt, at dimensionere sig ud af enhver tænkelig regnhændelse. Dog kan kommunen tilrettelægge sit beredskab på en sådan måde, at udvalgte områder med en særlig høj belastning for sundhed eller miljø-tilstand prioriteres. 

Ved at indsamle erfaringer og data omkring regnhændelser og oplevede problemer med oversvømmelse er det målet at kommunen og forsyningen i fællesskab kvalificerer et værktøj til brug for beredskabet.

6. Rammer og lovgivning

6.1 Lovgivning

De statslige planer fastlægger de overordnede rammer for lovgivning og kommunale indsatser til at nå miljømål fastsat i Statens planer. 
Spildevandsplanen er en del af det lovbestemte planhieraki, der sikrer, at statslige, regionale og kommunale planer ikke er modstridende. Planen er således koordineret med Vandområdeplanen og Kommuneplanen m.fl. Retningslinjer og indsatser fra disse planerer indarbejdet, hvor det har betydning for planlægning eller sagsbehandling på spildevandsområdet. 

Spildevandsplanen er udarbejdet i henhold til § 32 i Miljøbeskyttelseslovens samt kapitel 3 og 4i Spildevandsbekendtgørelsen. Relevante lovgivning inkluderer:

• Lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010, (Miljøbeskyttelsesloven). •Bekendtgørelse nr. 2292 af 30/12/2020om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 (Spildevandsbekendtgørelsen).
• Bekendtgørelse nr. 126 af 26/01/2017 af lov om vandplanlægning
• Bekendtgørelse nr. 119 af 26/01/2017 af lov om miljømål m.v. for internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven).
• Bekendtgørelse nr. 448 af 10/05/2017 af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).
• Lov nr. 469 af 12/06/2009 om vandsektorens organisering og økonomiske forhold (Vandsektorloven).
• Bekendtgørelse nr. 663 af 07/06/2010 af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. (Betalingsloven).
• Bekendtgørelse nr. 1323 af 11/11/2016 af lov om afgift af spildevand, (Spildevandsafgiftsloven).

Love og bekendtgørelser revideres jævnligt. Listen er et udtryk for hvad der var gældende på tidspunktet for forslagets / spildevandsplanens vedtagelse.

6.2 Forhold til anden planlægning

6.2.1 Vandområdeplanerne

Staten har på baggrund af EU's vandrammedirektiv vedtaget Vandområdeplan 2015-2021. Planen opstiller mål for hvordan miljøtilstanden skal være i søer, vandløb, grundvand og kystvande og fordeler myndighedernes ansvarsområder. I indsatsprogrammet er desuden beskrevet den konkrete indsats og de værktøjer, der skal anvendes for at nå målene. 
Basisanalysens beskrivelse af vandområdernes kvalitet, samt planernes målsætninger for vandområdernes tilstand og indsatskrav er beskrevet i kapitel 7.

Tabel 6:

For en uddybning om vandområdernes tilstand henvises til kapitel 7.

6.2.2 Kommuneplanen

Kommuneplanen er en langsigtet plan, som angiver visioner og mål for arealanvendelsen i de kommende år, og som fastlægger de overordnede planer for udviklingen i kommunen. 
Byrådet i Køge Kommune har d. 26. marts2019vedtaget Kommuneplan 2017-2029.

Kommuneplanen fokuserer blandt andet på byudvikling og -fortætning samt klimasikring og klimatilpasning. 
Spildevandsplanen er den planlagt byzone indarbejdet som planlagt kloakopland, ligesom der er fastlagt retningslinjer for håndtering af overfladevand i forbindelse med byfortætning og genudstykninger (Se afsnit 5.3 samt bilag 2 om Praksis for håndtering af regnvand).

6.2.3 Lokalplaner

En lokalplan indeholder nærmere bestemmelser om bebyggelsens udstrækning og karakter, og har dermed betydning for mængden af regn-og spildevand, der afledes fra de konkrete områder. Vedtagelsen af nye lokalplaner kan derfor medføre behov for mindre tilpasninger af spildevandsplanen. 
I spildevandsplanen er planlagte lokalplanlagte byområder inddraget som nye kloakoplande. Dog kan der opstå nye lokalplaner, som endnu ikke er medtaget. 
Det er afgørende for klimatilpasningen, at lokalplanerne forholder sig til regnvandshåndtering og klimatilpasning. Kommune-og spildevandsplanen indeholder derfor retningslinjer, som skal iagttages i planlægningsprocessen for nye lokalplaner (se afsnit 2).

6.2.4 Vandforsyningsplanen

Byrådet i Køge Kommune har i august 2010 vedtaget Vandforsyningsplan 2010-2021 for Køge Kommune. 

Vandforsyningsplanen beskriver den nuværende og planlagte forsyningsstruktur med drikkevand, herunder om de enkelte ejendomme er forsynet via et alment vandforsyningsanlæg, eller om de har egen boring til indvinding af drikkevand. 

Bortskaffelsen af spildevand i kommunen, skal fastlægges under hensyntagen til relevante beskyttelseszoner omkring vandforsyningsanlæggene. 
I nitratfølsomme indvindingsoplande er grundvandsbeskyttelsen svag, og kommunen giver derfor ikke tilladelse til nedsivning fra veje og større befæstede pladser. Der kan dog opnås tilladelse til nedsivning af tagvand i disse oplande, idet at tagvand er mere rent end vej-og pladsvand. 

6.2.5 Økonomisk planlægning

Spildevandsplanen beskriver en række planlagte tiltag for renseanlæg, overløb, kloakering og det åbne land som skal gennemføres. Investeringerne foretages af Køge Afløb A/S, som er underlagt den kommunale planlægning. 

Den økonomiske regulering af Køge Afløb A/S foretages af Forsyningssekretariatet under Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen, Erhvervsministeriet, der udmelder en indtægtsramme for økonomien i Køge Afløb A/S. Selskabet pålægges herfra effektiviseringskrav, alt efter hvor effektivt selskabet er, sammenlignet med de mest effektive selskaber. Effektiviseringskravet udmøntes ved at indtægts-rammen reduceres svarende til effektiviseringskravet. 

Køge Afløb A/S er ansvarlig for selskabets økonomi. Kommunen har dog påtaget sig en økonomisk risiko ved at stille kommunegaranti, og hæfter derfor i sidste ende for gælden i selskabet. Hermed har kommunen som bådegarantistiller og som ejer en direkte interesse i en forsvarlig økonomisk drift. 

Køge Kommune har fastlagt en ny strategi for den offentlige kloakering (se afsnit5.3). 

På næste side er opstillet overslagspriser for de enkelte tiltag for nye kloakoplande, samt en forventet tidsplan for realisering af kommuneplanens tiltag omhandlende kloakstruktur. 

Gennemførelsen af spildevandsplanen skal ske i et samarbejde mellem Køge Afløb A/S og Køge Kommune. De nærmere aftaler om omfang og tidsfrist for opfyldelse af forsyningspligten skal hvert år aftales mellem kommune og spildevandsselskabet jf. miljøbeskyttelseslovens §32b og 32c. De aftaler, der træffes på de årlige møder, er bindende for Køge Afløb A/S.

7. Vandområdernes kvalitet

7.1 Vandområdeplanerne

EU’s Vandrammedirektiv har fastlagt en række mål og rammer for at beskytte overfladevand og sikre en ordentlig planlægning i internationale områder for beskyttelse af natur. Køge Kommune er omfattet af Vandområdedistrikt Sjælland, samt hovedvandopland:

• Isefjord og Roskilde Fjord, hovedopland 2.2
• Køge Bugt, hovedvandopland 2.4
• Smålandsfarvandet, hovedvandopland 2.5

Langt størstedelen (90 % -95 %) af Køge Kommune ligger i Hovedvandopland 2.4 Køge Bugt.

7.2 Vandområdernes tilstand

Tilstanden af målsatte områder med overfladevand er beskrevet i basisanalysen. Den samlede økologiske tilstand af vandområderne varierer meget. 

Figur 2: Basisanalysens opgørelse af vandområdernes tilstand (kort fra MiljøGIS) [kort indsættes i andet layout]

Alle målsatte vandområder er målsat til god økologisk tilstand. Den samlede tilstand af grundvand i Køge Kommune er overvejende god. 

De steder, hvor tilstanden af grundvandet er ringe skyldes det primært ringe kemisk tilstand. [Uddyb evt.]

7.3 Påvirkning af vandområderne

I Vandområdeplanerne er anført, at ud over fysiske forhold i vandløb er spildevandsbelastningen en væsentlig årsag til, at vandløbene ikke har en god økologisk tilstand. For kystvandene er det de dyrkede landbrugsarealer som er årsagen til, at miljømålene ikke er indfriet. 

I den seneste opgørelse af kvælstof-og fosforudledningen⁷ til havet er der et bidrag fra diffuse kilder og punktkilder. De diffuse kilder er landbruget, et baggrundsbidrag samt bidrag fra spredt bebyggelse i det åbne land. Punktkilderne er udledninger fra renseanlæg, regnbetingede udledninger, industri samt hav-og ferskvandsdambrug. 

Som det ses på nedenstående figur, er landbruget den afgørende kilde til kvælstofbelastningen, mens at byzonerne står for under 10 %. Sammenligningen er dog sværere at lave for de diffuse kilder for fosfor, da disse data er behæftet med usikkerhed. En opgørelse af fosforbidraget fra spredt bebyggelse viser dogen belastning på omtrent 6 % af den samlede belastning⁸.

7 NOVANA 2016
8 Folketingets Miljø og Fødevareudvalg, spørgsmål 866 fra 28.08.2018.

7.4 Indsatser

I Vandområdeplanerne er der for Køge Kommune udpeget følgende vandløbsrelaterede indsatser:

• Udlægning af groft materiale og etablering af sandfang i Vedskølle Å
• Udskiftning af bundmateriale i Viby Å (grænsevandløb)
• Ukloakerede ejendomme
• Fire regnbetingede udløb (se afsnit 5.1)
• Udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder

Figur 3: Nitratfølsomme indvindingsområder i Køge Kommune

8. Eksisterende forhold 

KLAR Forsyning afholder udgifter til en lang række opgaver for at opretholde et velfungerende kloaksystem for regn-og spildevand. Nedenfor er vist et søjlediagram over anlægsbudgetterne for 2018 og 2019. Ud af det samlede anlægsbudget er den største udgift byggemodninger og byudvikling, som står for omtrent 46 % af budgettet. Spildevandsplanens separatkloakeringer og den løbende renovering har begge udgjort omtrent 20%, mens at drift af renseanlæg og pumperudgør 12%. Derudover er der en lilleudgift til klimatilpasning og restarbejder. 

De mest markante ændring er, at udgiften til spildevandsplanens separatkloakeringer forventes at udgøre en fortsat mindre andel af det samlede budget.

Figur 4: Anlægsbudget for 2018 og 2019, som viser forskellen mellem de to år.

8.1 Kloakoplande 

I Køge Kommune er der kloakeret efter følgende principper:

• Fællessystem, hvor spildevand og regnvand afledes i samme system.
• Separatsystem, hvor spildevand og regnvand afledes i hvert sit system.
• Semisepareret, hvor tagvand fra facadevendte tagflader samt vejvandet afledes i et separat regnvandssystem mens spildevandet og det resterende regnvand afledes i et fælles system (forekommer kun i et afgrænset byområde).
• Spildevandskloakeret, hvor der kun er etableret ledningssystem for spildevand. Regnvand håndteres lokalt ved nedsivning eller afledning til lokale recipienter ved grundejernes foranstaltning.
• Regnvandskloakeret, hvor der kun er etableret ledningssystem for regnvand.

Den præcise afgrænsning af områderne kan ses på spildevandsplanens kort. Kloakeringstyper, oplysninger om ejerskab og øvrige data om områderne kan ses i oplandsskemaerne (se bilag 3.) Offentlige og fællesprivate kloakoplande. 

Offentlige kloakoplande er betegnelse for et område, hvor ejerskab, drift og vedligehold af kloakledninger og andre transportanlæg påhviler KLAR Forsyning. Alle ejendomme i offentligt kloakopland er normalt forsynet med et stik frem til grundgrænsen. Store matrikler som fx andelsboligforeninger eller haveforeninger kan således være tilsluttet KLAR Forsynings kloak, men stadig have ansvaret for et mere eller mindre vidtforgrenet ledningsnet på egen grund. 

Fællesprivate kloakoplande er områder bestående af flere ejendomme, hvor ejerskab, drift og vedligehold af kloakledninger og andre transportanlæg påhviler en grundejerforening, et spildevand-slav, eller en anden privat aktør. Bestemmelser og/eller vedtægter skal være tinglyst på de deltagende ejendomme eller fremgå af en kendelse fralandvæsensnævn eller -kommission førend at kommunen vil godkende et fællesprivat kloakopland eller anlæg.

Spildevandet fra fællesprivate kloakoplande renses på et privat renseanlæg, eller ledes til KLAR Forsynings system. 

I separatkloakerede oplande kan ejerskabet til henholdsvis spildevands-og regnvandsledninger være delt, således, at KLAR Forsyning f.eks. ejer spildevandssystemet, mens regnvandssystemet er fællesprivat. 

På Figur 5 er fordelingen mellem private og offentlige kloakområder vist. 

Figur 5: Oversigtskort over kloakområder i Køge Kommune, hvor hovedledningssystemet er ejet af hhv. KLAR Forsyning eller er fællesprivat. 

En mere præcis afgrænsning fremgår af spildevandsplanens kort (se bilag 12), hvor ejerskabet fremgår af signaturerne. I bilag 3ses ligeledes en oversigt over fællesprivate kloakoplande, som Køge Kommune har kendskab til. Udenfor kloakerede områder kan der være fællesprivate spildevandsanlæg, der ikke er registeret. I kloakerede områder kan der ligeledes være mindre, fællesprivate spildevandsanlæg, der ikke er registreret. 

8.2 Transportanlæg

 Hovedparten af KLAR Forsynings anlæg er etableret i 1970'erne og efterfølgende, men der er desuden en del ældre anlæg. 

I konsekvens af aldersmæssig nedslidning og af forøgelse af belastningerne som følge af byudvikling, er der behov for at gennemføre renoveringsarbejder på afløbsanlæggene. I 2019 og 2020 vil Bjæverskov og Nørremarken blive renoveret og herefter skal Ll. Skensved ordnes i 2021 og 2022.

8.2.1 Ejerskab af spildevandstekniske anlæg

Der er i Køge Kommune en række grøfter, åbne render og rørlagte strækninger, der anvendes til bortledning af regnvand fra kloakerede oplande, og som er klassificeret som spildevandstekniske anlæg. 

Når en rørledning, grøft eller andet anlæg er klassificeret som et spildevandsteknisk anlæg, fastsættes ansvaret for drift og vedligeholdelse efter reglerne i Betalingsloven. 
I Tabel 7 ses en oversigt over åbne grøfter og lukkede ledninger, der er klassificeret som spildevandstekniske anlæg.

Tabel 7: Oversigt over åbne og rørlagte grøfter, der er klassificeret som spildevandstekniske anlæg.

8.3 Kapacitet af spildevandssystemet

Forsyningsselskabet har ansvaret for at leve op til de servicemål, der stilles af kommunen i forhold til den hydrauliske kapacitet i kloaksystemet. Ifølge lovgivningen må kommunen dog ikke give tilladelse til en tilslutning af regn-eller spildevand, hvis restkapaciteten er opbrugt på renseanlægget eller i rørsystemerne. 

I så fald må ansøger enten iværksætte tiltag, som sørger for, at der ikke opstår en yderligere belastning eller afvente at kommunen får opdateret spildevandsplanen og udledningstilladelsen for det konkrete anlæg ejet af Køge Afløb A/S. 

Køge Afløb A/S har som ejer af spildevandsanlæggene overblikket over, hvor der er restkapacitet tilbage, og hvordan systemet skal sammensættes for at sikre en optimal drift.

8.4 Renseanlæg

I Køge Kommunevil der være 9 større renseanlæg med en godkendt kapacitet på over 30 person-ækvivalenter (PE). Renseanlæggenes placering er vist på Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

Figur 6: Større renseanlæg i Køge Kommune. 

Renseanlæggenes præcise placering og udløb fremgår af spildevandsplanens kort. Yderligere beskrivelse kan ses i afsnit 5.5, 8.4.1 og 8.4.2, samt i bilag 5 Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

8.4.1 KLAR Forsynings renseanlæg

KLAR Forsynings største renseanlæg er Køge-Egnens Renseanlæg (KER) med en godkendt kapacitet på 100.000 PE. 

Grundet udbygning af kloakoplande forventes belastningen på renseanlæggene at stige i planperioden. Den eksisterende og planlagte belastning af renseanlæggene fremgår af oplandsskemaerne (se bilag 3. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.) og renseanlægsskemaerne (se bilag Fejl! Henvisnings-kilde ikke fundet.).

Gørslev renseanlæg er planlagt nedlagt i planperioden. Renseanlægget er delvist nedlagt i 2016 og nedlægges helt, når separatkloakeringen er gennemført i 2020. Spildevandet fra Gørslev og fra Lidemark pumpes til Køgeegnens Renseanlæg (KER). 

Den fornødne kapacitetsbehov fra byvækst, nedlæggelse af renseanlæg, samt kloakering i det åbne land, kan rummes indenfor KER ́s gældende udledningstilladelse. 
Renseanlæggene er vist i tabel 8 nedenfor:

Tabel 8: KLAR Forsynings renseanlæg i Køge Kommune.

*Køge Egnens Renseanlæg, KER: Teknisk kapacitet 140.000PE.
**MBNDK/MBND: Mekanisk, Biologisk, Nitrifikation, Denitrifikation og Kemisk fosforfældning.
***Gørslev renseanlæg er delvist nedlagt, tørvejrs-vandmængden pumpes til KER. Ved regnskyl renses det overskydende vand i det gamle renseanlæg før udledning til recipient.

8.4.2 Private renseanlæg

I Køge Kommune er der er 9privaterenseanlæg med en kapacitet på 30 PE eller derover. 

Ansvaret for drift og vedligeholdelse af private renseanlæg påhviler de virksomheder og/eller ejendomme, der er tilsluttet det pågældende anlæg. Der kan være fastsat en ansvars-og udgiftsfordeling i en kendelse eller ved aftale. Køge Kommune eller Miljøstyrelsen er myndighed overfor renseanlæggene og har tilsyn med anlæggene. 
Køge Kommune fører tilsyn med udledningerne, og vurderer herunder, om udledninger fra private renseanlæg giver anledning til eller er medvirkende til manglende målopfyldelse i vandområdet. Miljøstyrelsen fører tilsyn med udledninger fra godkendelsespligtige virksomheder. 

De større private renseanlæg er vist i skemaet i afsnit 5.5 (se tidligere). 

Regnemark Vandværk har frasolgt funktionærboligerne, som sammen med vandværket er tilsluttet Regnemarkværkets renseanlæg. Der skal oprettes et spildevandslav i konsekvens af at de tilsluttede ejendomme har forskellige ejere. 

Der er to fællesprivate nedsivningsanlæg i kommunen (under 30 PE). Anlæggene drives af private spildevandslav:

Tabel 9: Mindre, fællesprivat renseanlæg i Køge Kommune.

8.5 Regnbetingede udløb

Regnbetingede udløb (RBU) er udløb fra afløbssystemet, som er påvirket af nedbør. 

Regnbetingede udløb omfatter udløb fra regnvandskloakker og overløb fra fælleskloakerede op-lande. Enkelte steder er der fra samme rørudløb både udløb af regnvand og lejlighedsvist overløb fra fælleskloak. 

De regnbetingede udløb er vist på spildevandsplanens kort. Data om udløbene er vist i udløbsskemaerne (se bilag 4). 

Overløb fra fælleskloakerede oplande sker, når regnen er så kraftig, at afløbssystemet ikke kan håndtere de store vandmængder. I disse tilfælde aflastes med fortyndet spildevand. De fleste over-løbsbygværker er forsynet med rist og skumkant. Ved nogle bygværker er der desuden tilsluttet bassinanlæg (sparebassin), som aflaster kloaksystemet, indtil der igen er kapacitet i systemet. 

I udløbsskemaerne er angivet de estimerede mængder af kvælstof, fosfor og organisk stof, der udledes fra regnbetingede udløb. 

9. Administrativ praksis

Køge Kommune er ved sit virke underlagt en lovgivning om offentlig forvaltning og miljø, som opstiller en række krav til myndighedsarbejdet. Dette afspejler sig i den administrative praksis indenfor spildevandsområdet, som både kan være fastlagt ud fra en defineret administrativ praksis lokalt eller på landsplan. 

Som grundejer eller udførende virksomhed er der mange forhold, at være opmærksom på og kommunens praksis er derfor beskrevet i bilag 8.

Ligeledes er kommunens praksis og krav til håndtering af regnvand i forhold til afløbskoefficienter og forsinkelse af regnvand beskrevet i bilag 9.

9.1 Ændringer af spildevandsplanen

Data fra spildevandsplanen indberettes til flere offentlige databaser med forskellige formål:

• På Plandata.dk kan grundejere finde oplysninger, der har betydning for ret og pligt.
• Til PULS indberettes data, der benyttes til overvågning af vandmiljøet.

Af hensyn til Køge Kommunes oplysning-og indberetningspligt er det derfor vigtigt, at spildevands-planen opdateres løbende. Følgende ændringer kan ske administrativt (dvs. uden politisk behandling):

• Ændring af del-oplande, udløb, renseanlæg fra planlagt til status, eller fra fællesprivat til KLAR Forsynings, når ændringen sker som opfølgning på gennemførte tiltag beskrevet i spildevandsplanen.
• Inddragelse af enkeltejendomme i kloakoplande, når dette sker som frivillig tilslutning.
• Angivelse af allerede eksisterende –men ikke aktuelt viste –fællesprivate spildevandsanlæg, når der foreligger dokumentation for, at der er tale om et fællesprivat spildevandsanlæg.
• Tilføjelse af allerede eksisterende –men ikke aktuelt viste –udløb.
• Opdeling af kloakområder, når dette sker med henblik på en mere præcis indberetning til PULS.
• Ændringer (fx af kloakeringstype eller ejerskab), når dette sker for at ajourføre spildevandsplanen i forhold til faktiske forhold, der er bestemt i en domstolsafgørelse.
• Ajourføring af vand-og stofmængder, når opdaterede tal foreligger.

10. Referencer

[1] DMI Rapport 16-06: Ekstrem nedbør i Danmark –opgørelser og analyser til og med 2015, John Cappelen, DMI, 2016 (link).