Regn- og Spildevandsplan 2021-2026 Bilag 6 MV-screening
Køge Kommunes Regn- og Spildevandsplan 2021 - 2026 Udført af: Tore Bro og Torben Jul Dato: 24-09-2019 |
Ikke relevant | Ikke væsentlig | Indgår allerede | Væsentlig / undersøges nærmere | Bemærkninger |
Bymiljø og landskab | |||||
Grønne områder | + | Grønne områder kan fungere som planlagte oversvømmelsesområder ved skybrud. | |||
Landskabelig/byarkitektonisk værdi | + |
Planen har indirekte indflydelse herpå, da der udlægges arealer til vandhåndtering ved nye projekter, som ofte er våde, åbne bassiner eller anlagte engområder til nedsivning af regnvand. Byområdernes bygninger og overflader planeres og renoveres, så de kan håndtere regnvand på terræn. Problemer med oversvømmelse og opstuvning af regnvand i byområder reduceres. |
|||
Geologiske særpræg | + | ||||
Skovrejsning/skovnedlæggelse | + | ||||
Kulturhistoriske forhold | + | ||||
Friluftsliv/rekreative interesser | + | Spildevandsplanen vurderes at have en positiv virkning på vandkvaliteten ved kommunens badestrande. | |||
Dyre- og planteliv samt mangfoldighed | + | Åbne bassiner eller anlagte engområder til nedsivning af regnvand giver mere dyre- og planteliv. | |||
Fredning og naturbeskyttelse | + | ||||
Habitatsdirektiv | + | ||||
Forurening | |||||
Støj og vibrationer | + | ||||
Lys og/eller refleksioner | + | ||||
Luft | + | ||||
Jord | + | ||||
Grundvand | + | Grundvandsdannelsen fremmes i udvalgte områder ved krav om nedsivning af tagvand. | |||
Overfladevand | + | Planen medvirker til forbedring af miljøtilstanden i vandområder (kyst, vandløb og søer) ved tiltag som krav til regnvandshåndtering (bassiner og LAR-anlæg). | |||
Udledning af spildevand | + | Udledningen mindskes i det åbne land, på baggrund af krav om forbedret spildevandsrensning i det åbne land. Centraliseringen af spildevandsrensningen på færre centralrenseanlæg forbedrer spildevandsrensningen. | |||
Ressourceanvendelse | |||||
Arealforbrug | + | Der udlægges arealer til bassiner og nye nedsivningsenge samt en ny spildevands-ledning ved Ringstedvej. Omfanget vurderes dog som uvæsentligt. | |||
Energiforbrug | + | Ved at mindske vandforbruget på renseanlæg, anvendes der mindre energi på strøm og kemikalier. Dette gælder både ved nedlæggelse af Slimminge Renseanlæg, samt ved krav om separatkloakering. | |||
Vandforbrug | + | Se kommentar til Energiforbrug ovenfor. Med denne plan er der også fokus på at mindske vandforbruget, da det koster unødig energi og økonomi, at rense regnvand på renseanlæg. | |||
Produkter, materialer, råstoffer | + | ||||
Kemikalier, miljøfremmede stoffer | + | ||||
Affald, genanvendelse | + | Spildevandsslam genanvendes på landbrugsarealer. | |||
Befolkning | |||||
Sikkerhed og sundhed | + |
Køge Afløb A/S v/KLAR Forsyning overholder alle gældende arbejdsmiljøregler ved anlæg og drift af kloaksystemerne i Køge Kommune. En sikker håndtering af regn- og spildevand har en direkte positiv betydning for Køge Kommune og det øvrige samfunds sundhed og sikkerhed. Problemer med oversvømmelse og opstuvning af regnvand og fortyndet spildevand i byområder reduceres. Den nye plan er med til at fortsætte dette arbejde. |
|||
Svage grupper (f.eks. handicappede) | + | ||||
Materielle goder | + | ||||
Brand, eksplosion, giftpåvirkning | + | ||||
Trafik | |||||
Sikkerhed/tryghed | + | ||||
Energiforbrug | + | ||||
Trafikmønstre | + | ||||
Støj | + | ||||
Kommunens politikker | |||||
Agenda21-strategien | + | Planen understøtter en tværfaglig tilgang med bæredygtighed, langsigtet planlægning og indeholder dermed hensyn, som er overlappende med Agenda 21. | |||
Indkøbspolitikken | + | ||||
Handicappolitikken | + | ||||
Planens fremtidsvisioner | |||||
Screening/miljøvurdering | + |
Miljøvurdering? | Ja | Nej | Bemærkninger |
x |
Uddybning af punkter i skema se næste side.
Hjælpetekst til skema til screening (vejledende spørgsmål til de enkelte punkter)
Generelt gælder det at alle punkter skal vurderes ud fra følgende spørgsmål:
- Er der tale om en ændring/påvirkning?
- Hvad består denne ændring/påvirkning i?
- Vurder om ændringen/påvirkningen af området er positiv/negativ/neutral? Herunder sammenlignet med en situation, hvor planen ikke gennemføres.
Bymiljø & landskab
Grønne områder (Parkområder, græsarealer, skov, hegn, mark, og adgang til disse områder)
Landskabelig/byarkitektonisk værdi (Byspredning, terrænformer,gravhøje, bevaringsværdi bymiljø)
Geologiske særpræg (se Køge Kommuneplan )
Skovrejsning/skovnedlæggelse (Skabes eller nedlægges der skovarealer?)
Kulturhistoriske forhold (Kirkeområder, ældre bygninger)
Friluftsliv/rekreative interesser (Mulighed for udendørsaktiviteter f.eks. i grønne områder)
Dyre- og planteliv samt mangfoldighed (se Køge Kommuneplan og katalog med virkemidler til lokalplanlægning: En god plan for flagermus, padder og firben). ”En god plan” ligger på : Lokalplanmanual-arbejdsredskaber-vejledninger.
Fredning og naturbeskyttelse (se Habitatsdirektiv)
Habitatsdirektiv (Natura 2000-område og bilag 4 arter www.retsinformation.dk)
Forurening
Støj og vibrationer (Maskin-, ventilationsstøj, transportstøj internt, støj fra børn)
Lys og/eller refleksioner (Påvirkning fra belysning, skilte, overflader, trafiklys, lys fra køretøjer)
Luft (Støv, vanddamp, aerosoler, lugt)
Jord (Er der registrere jordforureninger i området)
Grundvand (Afstand fra til vandforsyningsanlæg, vandboringer i øvrigt, drikkevandsinteresser)
Overfladevand (vand fra befæstede og tagarealer til søer, åer mv. Risiko for forurenende stoffer)
Udledning af spildevand (Hvordan håndteres spildevand, uden for eks. kloakopland)
Ressourceanvendelse
Hvordan tager planen hensyn til forbruget af nedennævnte ressourcer, herunder undgåelse af spild og overforbrug?
Arealforbrug
Energiforbrug
Vandforbrug
Produkter, materialer, råstoffer
Kemikalier, miljøfremmede stoffer
Affald, genanvendelse
Befolkning
Sikkerhed og sundhed (Er arbejdsmiljøet prioriteret i planen
Svage grupper (f.eks. handicappede og adgangsforhold)
Materielle goder (f.eks. detailhandel, offentlig transport)
Brand, eksplosion, giftpåvirkning (Er risikoforhold vurderet?)
Trafik
Sikkerhed/tryghed (Påvirkes trafiksikkerheden, herunder oplevelsen af trygheden i trafikken?)
Energiforbrug (Hvad betyder ændringerne for udviklingen i energiforbruget?)
Trafikmønstre (påvirkes trafikmængden og behov for trafik for privatbiler, offentligtransport, cykel?)
Støj (Ændres belastningen fra trafikstøj, tages der så hensyn til omkringboende og hvordan)