Styringsdialog 2023 med Boligforeningen Møllevænget
Styringsdialog den 4. oktober 2023, kl. 11.15-11.30
Deltagere:
Forretningsfører, Køge Boligselskab, René K. Nielsen
Deltagere fra Køge Kommune:
Regnskabsmedarbejder, Nicole Frost, Kultur- og Økonomiforvaltningen
Specialkonsulent, Rikke Willesen, Velfærdsforvaltningen
Virksomhedsambassadør og byggesagsbehandler, Brian Mortensen, Teknik- og Miljøforvaltningen
Juridisk konsulent, Maria Høst, Kultur- og Økonomiforvaltningen
Sted:
Mødelokale 2, Det gl. Rådhus, Torvet 1, 4600 Køge (indgang 2 fra gården). Ved ankomst ringes på dørtelefonen til mødelokale 2. Der er elevator op til mødelokalet.
Referent
Maria Høst
Dagsorden
- Velkomst og præsentation
- Status fra boligorganisationen
- Økonomi og drift, herunder opfølgning på effektiviseringer (Økonomisk afdeling)
- Byggeri, renovering og øvrige tekniske spørgsmål (Teknik- og Miljøforvaltningen samt Økonomisk afdeling)
- Fremtidig varmeforsyning og godkendelse af blokvarmecentraler
- Boligsociale tiltag, herunder anvisningsaftaler (Velfærdsforvaltningen)
- Aftaler
- Evt.
Ad pkt. 1) Velkomst og præsentation
Køge Kommune bød velkommen til årets styringsdialogmøde, og efterfølgende præsenterede mødedeltagerne kort sig selv.
Ad pkt. 2) Status fra boligorganisationen
Køge Boligselskab oplyser, at de har en sund og god økonomi samt at afdelingen har en bestyrelse på fem medlemmer.
Tidligere har det været overvejet at renovere lejemålene mod jernbanen, som deler badefaciliteter på det fælles loft, så der indrettes bad i lejlighederne i stueetagen. Det bliver for dyrt og interessen hertil er der derfor ikke.
Det oplyses, at de er ved at få fjernvarme samt at de ikke har nogen anvisningsaftale, men er positivt indstillet til at deltage i den kommunestrategiske rammeaftale.
Ad pkt. 3) Økonomi og drift, herunder opfølgning på effektiviseringer (Økonomisk afdeling)
Intet at bemærke.
Ad pkt. 4) Byggeri, renovering og øvrige tekniske spørgsmål (Teknik- og Miljøforvaltningen)
Intet at bemærke.
Ad pkt. 5) Boligsociale tiltag, herunder anvisningsaftaler (Velfærdsforvaltningen)
Intet at bemærke.
Ad pkt. 6) Aftaler
Intet at bemærke.
Ad pkt. 7) Evt.
Referenten orienterer om, at der vil blive afholdt fællesmøde for boligorganisationer i november 2023 og de vil modtage en invitation senere.