Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Bolig og byggeri Styringsdialoger Styringsdialog 2023 med BoliGrøn

Styringsdialog 2023 med BoliGrøn

Styringsdialog den 5. oktober 2023, kl. 13.45-15.15

Deltagere:
Driftsleder Niels Bannergaard, Boligselskabet Sjælland
Økonomimedarbejder, Mads Westberg Steiness
Bent Johannessen, næstformand for organisationsbestyrelsen

Deltagere fra Køge Kommune:
Regnskabsmedarbejder, Nicole Frost, Kultur- og Økonomiforvaltningen 
Specialkonsulent, Rikke Willesen, Velfærdsforvaltningen 
Virksomhedsambassadør og byggesagsbehandler, Brian Mortensen, Teknik- og Miljøforvaltningen 
Juridisk konsulent, Maria Høst, Kultur- og Økonomiforvaltningen

Afbud:
Steffen Sommer, formand for organisationsbestyrelsen

Sted:
Mødelokale 3, Det gl. Rådhus, Torvet 1, 4600 Køge.

Referent
Maria Høst

Dagsorden

  1. Velkomst og præsentation
  2. Status fra boligorganisationen
  3. Økonomi og drift, herunder opfølgning på effektiviseringer (Økonomisk afdeling)
  4. Byggeri, renovering og øvrige tekniske spørgsmål (Teknik- og Miljøforvaltningen samt Økonomisk afdeling)
  5. Boligsociale tiltag, herunder anvisningsaftaler (Velfærdsforvaltningen)
  6. Aftaler
  7. Evt. 

Ad pkt. 1) Velkomst og præsentation

Køge Kommune bød velkommen til årets styringsdialogmøde, og efterfølgende præsenterede mødedeltagerne kort sig selv.

Ad pkt. 2) Status fra boligorganisationen

Boligselskabet Sjælland, som repræsenterer BoliGrøn oplyser, at fusionen med Boligselskabet Sjælland fortsat er planlagt til januar 2024.

Herudover oplyses det, at afdelingerne generelt er velfungerende. De udfordringer som blev nævnt forrige år, er hverken blevet bedre eller værre. Det bemærkes dog, at der i Uglevænget findes at være en skævvridning i beboersammensætningen samt parkeringsudfordringer, som forventes afhjulpet når der kommer en parkeringsvagt. I Finkevænget har der været en enkelt udfordring omkring støj, som der imidlertid ikke er indgået klager over til boligselskabet. 

Ad pkt. 3) Økonomi og drift, herunder opfølgning på effektiviseringer (Økonomisk afdeling)

Boligselskabet oplyser, at økonomien i BoliGrøn ser fornuftig ud.

BoliGrøn er påholdende med de arbejder der igangsættes. Der vil i fremtiden skulle ske en genopretning af legepladser mv. Bygningsmæssigt ser det fint ud og der vedligeholdes det der skal. 

Økonomisk Afdeling har ingen bemærkninger. 

Ad pkt. 4) Byggeri, renovering og øvrige tekniske spørgsmål (Teknik- og Miljøforvaltningen)

Boligselskabet Sjælland fortæller, at der i BoliGrøns afdeling Svanelunden er revet en bygning ned på grund af massive skader. Forventningen er at arbejdet er færdigt om 6-8 uger. 

Systemet til opsamling af regnvand er fejlkonstrueret således der tages jord ind i systemet. Det kan umiddelbart renoveres, men der skal også foretages andre foranstaltninger, og det bliver dyrt. Det er endnu ikke afklaret hvad der skal ske.

I Uglevænget har Byggeskadefonden anerkendt at alle badeværelser skal nedrives og genopføres. Udskiftningen af badeværelserne forventes at medfører genhusning af beboerne, projektet forventes påbegyndt 2024 og der laves en blok ad gangen.

Boligselskabet fortæller, at arbejdet vedrørende kloakering i alle afdelingerne er ved at være færdigt. Det har været en udfordring, da tegningerne ikke har været korrekte. De er i dialog med kommunen, som vil modtage reviderede og korrigerede tegninger af kloaksystemet.

I Svanelunden har der været afleveringsforretning i forhold til kloakarbejder.

Kommer der yderligere behov for arbejder forventes det at være af mindre karakter, som kan håndteres økonomisk forsvarligt.

I Uglevænget har der været nogle stilstandsperioder i forhold til udlejning. Afdelingen er kommet i mål med affaldssortering. 

Ad pkt. 5) Boligsociale tiltag, herunder anvisningsaftaler (Velfærdsforvaltningen)

Velfærdsforvaltningen spørger om der opleves udfordringer i forhold til beboerdemokrati. Det oplyses, at det ikke er en udfordring at få beboere til at melde sig, men af Svanelunden er den eneste afdelingen som ikke har udvist interesse og dermed ikke repræsenteret.

Det bemærkes, at bestyrelsen er et godt talerør ud til beboerne. I hver afdeling er der en beboerrepræsentant, som modtaget udvidet information om hvad boligselskabet laver og orienterer efterfølgende ud til deres respektive afdelinger. Udover det udsendes informationsbrev efter behov.

Velfærdsforvaltningen orienterer om den fælles anvisningsaftale, og hvor Boligselskabet Sjælland sidder med i forhandlingsgruppen. Processen er igangsat og der gode erfaringer fra andre kommuner med en sådan aftale. Aftalen giver et indblik i hvilke bolig vi har i kommunen og hvordan vi skaber de bedste områder. Der vil løbende ske orientering om arbejdet. Boligselskabet bemærker, at aftalen er positiv for boligselskaberne såvel som kommunen. 

Boligselskabet fortæller, at der er et godt samarbejde mellem dem og de kommunale udekørende, og udfordringer bliver taget i opløbet. 

Ad pkt. 6) Aftaler

Intet at bemærke. 

Ad pkt. 7) Evt.

Referenten orienterer om, at der vil blive afholdt fællesmøde for boligorganisationer og de vil modtage en invitation senere. 

Hold dig opdateret om Køge Kommune

Køge Kommune
Torvet 1
DK-4600 Køge
CVR-nr. 29189374
Akut hjælp

Telefon: +45 56 67 67 67
raadhus@koege.dk

Nyttige genveje