Styringsdialog 2024 med Boligselskabet Sjælland
Dato: Den 4. november 2024, kl. 12:30-13:30.
Deltagere fra boligselskabet/afdelingen:
- Vicedirektør, Francisco Ortega, Boligselskabet Sjælland
- Udlejningschef, Marianne Ahrens, Boligselskabet Sjælland
- Byggedirektør, Per Bro, Boligselskabet Sjælland
- Chef for Strategisk Forretningsudvikling, Louise Von Müllen, Boligselskabet Sjælland
- Økonomichef, Anders Helding Laursen, Boligselskabet Sjælland
Deltagere fra Køge Kommune:
- Økonomikonsulent, Nicole Frost, Kultur- og Økonomiforvaltningen
- Specialkonsulent, Rikke Willesen, Velfærdsforvaltningen Sektionsleder, Gitte Egtved Barlach, Velfærdsforvaltningen
- Virksomhedsambassadør og byggesagsbehandler, Brian Mortensen, Teknik- og Miljøforvaltningen
Afbud:
- Juridisk specialkonsulent, Maria Høst, Kultur- og Økonomiforvaltningen
Sted: Mødelokale 3, Det gl. Rådhus, Torvet 1, 4600 Køge (indgang 2 fra gården). Ved ankomst ringes på dørtelefonen til mødelokale 3. Der er elevator op til mødelokalet.
Referent: Brian Mortensen
Dagsorden
- Velkomst og præsentation
- Status fra boligorganisationen
- Boligsociale tiltag, herunder anvisningsaftaler (Velfærdsforvaltningen)
a) Fælles frontløberne
b) Nye arbejdsgange fra beboere i risiko for udsættelse
c) Status på den kommunestrategiske rammeaftale
d) Status på kommunens generelle indsats mod hjemløshed mv. (etablering af skæve boliger i fx Herfølge Bjergby? Kan boligerne i givet fald være almene?)
e) Status Ejbovænge (herunder anvisning).
f) Mulighed for flere seniorbofællesskaber/plejeboliger med sundhedshus
g) Status Karlemoseparken (udlejning)
h) Rammen for en organisationsaftale for anvisning i fortsættelse af rammeaftalen
i) Ny boligsocial helhedsplan: Forventet udvidelse af afdelinger bliver en del af helhedsplanen
4. Økonomi og drift, herunder opfølgning på effektiviseringer (Økonomisk afdeling)
a) Sammenlægning med BoliGrøn. Herunder kommunens godkendelse af garanti på lån
5) Byggeri, renovering og øvrige tekniske spørgsmål (Teknik- og Miljøforvaltningen samt Økonomisk afdeling)
a) Status på kommunens udviklingsplaner for blandt andet Herfølge Bjergby og Køge Nord
b) Køb af jord til nybyggeri ifm. helhedsplan i Karlemosen
6) Aftaler
7) Evt.
Ad pkt. 1) Velkomst og præsentation
Køge Kommune bød velkommen.
Ad pkt. 2) Status fra boligorganisationen
Karlemoseparken: Status og udvikling i forbindelse med renoveringen.
Udvikling i Køge Nord: Drøftelse af, hvordan boligselskabet kan bidrage til udviklingen i området.
Status på begge emner vil blive taget løbende under de næste punkter.
Ad pkt. 3) Boligsociale tiltag, herunder anvisningsaftaler (Velfærdsforvaltningen)
Ad litra a) Fælles frontløberne
Velfærdsforvaltningen præsenterede initiativet "Frontløbere for fællesskab" i Køge Kommune, som tager udgangspunkt i kommunens sundhedspolitik. Der er afholdt møder, hvor deltagerne har bidraget med input om, hvad der er vigtigt for at styrke fællesskabet. Et af de centrale spørgsmål, der er blevet drøftet, er, hvordan vi kan inkludere personer, der endnu ikke er en del af fællesskabet.
Forvaltningen fremhævede også, at der er mange ildsjæle, der allerede organiserer fællesskabsaktiviteter, men at det er vigtigt at finde måder at samle dem og maksimere deres engagement. En arbejdsgruppe, bestående af repræsentanter fra forskellige boligområder, har afholdt møder for at udveksle erfaringer og idéer til, hvordan flere kan inddrages i fællesskaberne.
Ad litra b) Nye arbejdsgange fra beboere i risiko for udsættelse
Velfærdsforvaltningen har struktureret en indsats for at forebygge udsættelser og hjemløshed. Den 3. maj 2024 blev der udsendt et brev med information om dette til relevante parter. Forvaltningen ønsker et tæt samarbejde med boligforeningerne for at forebygge disse situationer. Boligforeningerne er blevet informeret om, at de kan henvende sig til en fælles indgang, som sikrer, at bekymringer behandles inden for 24 timer.
Arbejdsgruppen er et frivilligt tilbud, som beboerne har mulighed for at takke nej til. I forbindelse med renoveringen af Karlemoseparken vil der på et tidspunkt opstå behov for genhusning. Det er særligt vigtigt at tage højde for beboere med fysiske handicap, hvilket kræver et tæt samarbejde mellem boligselskabet og kommunen. Desuden varetager boligselskabet selv sager, der vedrører udsættelser.
Ad litra c) Status på den kommunestrategiske rammeaftale
Velfærdsforvaltningen gav en opdatering på arbejdet med den kommunestrategiske rammeaftale, hvor Boligselskabet Sjælland deltager i forhandlingsgruppen.
I forbindelse med projekter i Femkløveren, herunder Uglevænget, hvor genhusning er påkrævet, kan der opstå behov for særlige aftaler. Det forventes, at der vil være brug for 15 boliger i Karlemoseparken.
Udkastet til den individuelle organisationsaftale blev præsenteret, gennemgået og efterfølgende godkendt.
Desuden oplyses det, at den boligsociale plan skal udvides.
Ad litra d) Status på kommunens generelle indsats mod hjemløshed mv. (etablering af skæve boliger i fx Herfølge Bjergby? Kan boligerne i givet fald være almene?)
Boligselskabet undersøger mulighederne for at etablere såkaldte "skæve" boliger. Der er allerede igangsat en dialog, og interessen er blevet tilkendegivet.
Som led i processen tilbydes en studietur til Roskilde, hvor deltagerne kan få inspiration og se konkrete eksempler på, hvordan sådanne boliger kan udformes.
Ad litra e) Status Ejbovænge (herunder anvisning)
Bjæverskov – Seniorbofællesskab: Der planlægges at ansøge om skema B i foråret 2025, og projektet er klar til at blive igangsat. Som en del af projektet etableres et fælleshus, som kommunen kan få medbrugsret til.
Der opleves i øjeblikket en markant stigning i efterspørgslen efter bofællesskaber, og der arbejdes blandt andet med at sikre en hensigtsmæssig beboersammensætning. Boligselskabet anbefaler dog ikke kommunale anvisninger til almene bofællesskaber.
Ad litra f) Mulighed for flere seniorbofællesskaber/plejeboliger med sundhedshus?
Boligselskabet ser øvrige projekter, herunder bofællesskaber, som en oplagt mulighed for at etablere sundhedshuse.
Kommunen undersøger, hvordan fremskudt hjælp kan integreres i form af sundhedshuse i tilknytning til fælleshuse i almene boligområder.
Partnerskabet vil fortsat føre en løbende dialog om mulighederne.
Ad litra g) Status Karlemoseparken (udlejning)
Projektet er i gang med at blive konkretiseret, og der arbejdes på en reducering af den eksisterende boligmasse. Dialogen med ministeriet er fortsat i gang, og det forventes, at reduktionen bliver mindre end oprindeligt planlagt.
Byggestarten er sat til primo 2027. I mellemtiden udlejes 154 boliger på tidsbegrænsede kontrakter, som forlænges løbende, hvis det er muligt i forhold til projektets fremdrift.
Ad litra h) Rammen for en organisationsaftale for anvisning i fortsættelse af rammeaftalen
Udgik.
Ad litra i) Ny boligsocial helhedsplan: Forventet udvidelse af afdelinger bliver en del af helhedsplanen
Udgik.
Ad pkt. 4) Økonomi og drift, herunder opfølgning på effektiviseringer (Økonomisk afdeling)
Økonomisk Afdeling havde ingen bemærkninger til regnskabet, som blev taget til efterretning.
Bolig Grøn: Sammenlægningen forventes tidligst at kunne finde sted den 1. januar 2026. Forsinkelsen skyldes, at Byggeskadefonden på nuværende tidspunkt ikke kan prioritere renovering af badeværelserne.
Ad litra a) Sammenlægning med BoliGrøn. Herunder kommunens godkendelse af garanti på lån
Garantierne på lånene kan tidligst laves om et år. Økonomisk Afdeling følger op.
Ad pkt. 5) Byggeri, renovering og øvrige tekniske spørgsmål (Teknik- og Miljøforvaltningen samt Økonomisk afdeling)
Teknik- og Miljøforvaltningen orienterer om nye regler for affaldssortering, som træder i kraft den 1. januar 2025. Fra denne dato skal mad- og drikkekartoner sorteres som plastaffald. Boligselskabet får også ansvar for at anskaffe et kemiskab til opbevaring af farligt affald i hver afdeling. Skabet skal placeres, så det er tilgængeligt for afhentningspersonalet, kunne rumme seks spande og være udstyret med en kodelås.
Tømning af skabene vil ske fire gange om året, og boligselskabet skal forud melde behov for afhentning af skabenes indhold via kommunens hjemmeside. Der arbejdes desuden på at indføre beholdere til tekstilaffald, som kun vil være til tekstiler, der ikke kan genbruges.
Ved behov for større affaldsbeholdere eller bestilling af afhentning af indholdet i kemiskabene kan Teknik- og Miljøforvaltningen kontaktes på affald@koege.dk eller telefonnummer 56 67 24 28.
Ad litra a) Status på kommunens udviklingsplaner for blandt andet Herfølge Bjergby og Køge Nord.
Projektleder på Herfølge Bjergby: Malene Wilhjelm,
malene.wilhjelm@koege.dk
Projektleder på Køge Nord: Kirsten Truberg, kirsten.truberg@koege.dk
Ad litra b) Køb af jord til nybyggeri ifm. helhedsplan i Karlemosen
Den videre dialog afventer, indtil nedrivningstilladelsen er på plads.
Ad pkt. 6) Aftaler
Boligselskaberne har en selvbetjeningsløsning, og aftalen vil blive tilrettet i henhold til denne løsning.
Boligselskabet Sjælland ønsker at etablere en fælles aftale om, hvornår det er muligt at afvise lejere. Kommunen ønsker at få et eksempel på kriterierne for afvisning. Boligselskabet vil sende et eksempel videre til Gitte Barlach.
Ad pkt. 7) Evt.
Ingen bemærkninger.