Styringsdialog 2024 med Køge Almennyttige Boligselskab
Dato: Den 11. april 2024, kl. 12:30-14:00
Deltagere fra boligselskabet/afdelingen:
- Bestyrelsesformand, Søren Dalgaard
- Næstformand, Birgit Nielsen
- Økonomikonsulent, DAB, Cathrine Øhlers
Deltagere fra Køge Kommune:
- Økonomikonsulent, Nicole Frost, Kultur- og Økonomiforvaltningen
- Specialkonsulent, Rikke Willesen, Velfærdsforvaltningen
- Sektionsleder, Gitte Egtved Barlach, Velfærdsforvaltningen
- Virksomhedsambassadør og byggesagsbehandler, Brian Mortensen, Teknik- og Miljøforvaltningen
- Juridisk konsulent, Maria Høst, Kultur- og Økonomiforvaltningen
Sted: Mødelokale 2, Det gl. Rådhus, Torvet 1, 4600 Køge (indgang 2 fra gården). Ved ankomst ringes på dørtelefonen til mødelokale 2. Der er elevator op til mødelokalet.
Referent: Maria Høst
Dagsorden
- Velkomst og præsentation
- Status fra boligorganisationen
- Boligsociale tiltag, herunder anvisningsaftaler (Velfærdsforvaltningen)
- Nye arbejdsgange for beboere i risiko for udsættelse
- Status på den kommunestrategiske rammeaftale
- Økonomi og drift, herunder opfølgning på effektiviseringer (Økonomisk afdeling)
- Byggeri, renovering og øvrige tekniske spørgsmål (Teknik- og Miljøforvaltningen samt Økonomisk afdeling)
- Vejbump i Ølby i forbindelse med afdeling Lynggården
- Veje/stier i Ejby i forbindelse med afdeling Harens Kvarter
- Aftaler
- Evt.
Ad 1) Velkomst og præsentation
Køge Kommune bød velkommen til årets styringsdialogmøde, og efterfølgende præsenterede mødedeltagerne kort sig selv.
Ad 2) Status fra boligorganisationen
Boligselskabet fortæller, at der har været udfordringer i forbindelse med den fysiske helhedsplan for afdeling Torpgården, men at der er kommet styr på det nu og beboerne er tilfredse. Arbejdet forventes færdigt i 4. kvartal 2024. Herudover er afdelingen næsten færdige med ejendomskontor til samdriften i Herfølge.
Afdeling Ellemarken skal også have bygget nyt ejendomskontor og for ejendomskontoret i afdeling Skovparken skal der ske udvidelse af faciliteter til brug for samdriften. Der er indsendt ansøgning til kommunen om køb af ejendom til brug for ejendomskontor.
I afdeling Blåbærparken opstartes fysisk helhedsplan for renovering.
I afdeling Skovparken startes op på tagudskiftning for de resterende blikke og altanudskiftning.
Boligselskabet oplyser, at formandskabet har taget et nyt tiltag. De har besøgt afdelingsmøder for at fortælle om selskabets planer og høre hvad beboerne har af ønsker for deres afdelinger. Ønsket er at styrke beboerdemokratiet og de har modtages en positiv respons.
I afdeling Ellemarken har der været drøftelser om helhedsplanens placering.
I forhold til rekruttering og fastholdelse oplyser boligselskabet, at de havde en stand på jobmesse. De fik mange henvendelser og det resulterede i 8 lærepladser. De er opmærksomme på at være synlige. Boligselskabet skal endvidere besøge FGU og fortælle om muligheden for praktikpladser. Velfærdsforvaltningen har interesse i at lave en historie herom, så flere åbner op for den mulighed.
Ad 3) Boligsociale tiltag, herunder anvisningsaftaler (Velfærdsforvaltningen)
Intet at bemærke.
Ad a) Nye arbejdsgange for beboere i risiko for udsættelse
Velfærdsforvaltningen orienterer om arbejdet med nye arbejdsgange for beboere i risiko for udsættelse. Formålet er at styrke samarbejdet mellem boligorganisationerne og kommunen og afhjælpe og forebygge hjemløshed.
Evaluering på aftalen ønskes til næste års styringsdialogmøde.
Ad b) Status på den kommunestrategiske rammeaftale
Der gives en orientering om arbejdet med den kommunestrategiske rammeaftale.
Der sendes løbende nyhedsbreve ud med status for forhandlingsgruppens arbejde. Herudover oplyser boligselskabet, at udlejningschefen, som deltager i forhandlingsgruppen, også løbende orienterer om arbejdet.
Boligselskabet har i styringsrapporten angivet at de ønsker at drøfte afdeling Ellemarken for så vidt angår anvisning, da området ikke længere er på listen over forebyggelsesområder. Trods sociale udfordringer er fraflytningsprocenten lav og boligselskabet har ikke udfordringer med at udleje deres boliger.
Kommunen bemærker, at anvisninger fremadrettet vil være datadrevet og tage hensyn til beboersammensætningen i de enkelte afdelinger, da målet er at sikre en balance blandt alle afdelinger i Køge Kommune.
Ad 4) Økonomi og drift, herunder opfølgning på effektiviseringer (Økonomisk afdeling)
Økonomisk Afdeling har gennemgået regnskabet og revisionsprotokollatet og det er taget til efterretning.
Boligselskabet fortæller, at de stadig ser på effektiviseringer. Mulighed for maskinsamarbejde drøftes. Herudover har et møde med med DABs indkøbschef ledt til effektiviseringer qua nye aftaler. Det bemærkes, at der ikke kan laves flere samdrifter.
Ad 5) Byggeri, renovering og øvrige tekniske spørgsmål (Teknik- og Miljøforvaltningen samt Økonomisk afdeling)
Boligselskabet har i styringsrapporten angivet at de ønsker at drøfte afdeling Skovbo Ældreboliger. Det bemærkes, at standen på tagene ved Ærtebjerghusene i Borup er dårlig, og ar der skal arbejdes på at finde en løsning.
Ad a) Vejbump i Ølby i forbindelse med afdeling Lynggården
Boligselskabet ønsker vejbump på vejen mellem Lynggården og Køge Svømmeland. Der er hurtig kørsel morgen og eftermiddag.
Teknik- og Miljøforvaltningen tager ønsket med videre.
Ad b) Veje/stier i Ejby i forbindelse med afdeling Harens Kvarter
Boligselskabet fortæller, at der ikke er sket snerydning af kommunens stier i området de sidste 3 år og ønsker at vide om snerydning kan genoptages for området.
Teknik- og Miljøforvaltningen tager spørgsmålet med videre.
Ad 6) Aftaler
Evaluering af den nye proces for beboere i risiko for udsættelse.
Teknik- og Miljøforvaltningen viderebringer spørgsmål om vejbump og snerydning. Svar sendes til Cathrine Øhlers på caoe@dabbolig.dk.
Velfærdsforvaltningen ønsker at lave historie omkring FGU elevpraktik.
Ad 7) Evt.
Intet at bemærke.