Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Fritid og oplevelser Kulturliv og oplevelser Kom med til Sankt Hansfest på Køge Marina

Kom med til Sankt Hansfest på Køge Marina

Som noget nyt starter arrangementet kl. 14


Good Times Band er et klassisk Rock'n Roll band som spiller numre fra hele vores fælles "bagkatalog", fra 60'erne frem til idag. 
Bandet har eksisteret i 10 år og medlemmerne er John Christensen, lead-guitar og kor, Finn Bolvig, rytme-guitar og lead-vokal, Henrik Mahler, bas og kor, samt Jørgen Krogh, trommer.

Programmet, søndag den 23. juni

  • Kl. 14:00   Festpladsen åbner med salg af kaffe, kager, øl, vand, pølser og pandekager.
  • Kl. 14.00 - 17.00 Underholdning for børn: ansigtsmaling, spejderne laver popcorn og andre lækkerier
  • Kl. 17:00    Live musik med Good Times Band, heksene uddeler slikposer
  • Kl. 20:00    Båltale med Borgmester Marie Stærke
  • Kl. 20:15    Sankthansbål tændes og Midsommervisen synges på stranden

Søndag 23. juni 2024 holder Køge kommune i samarbejde med Lions Køge det årlige Sankt Hans arrangement på Nordstranden ved siden af det kommende hotel Køge Søbad.

Så tag familien med til en hyggelig sommeraften og vær med til at tænde op for Sankt Hans bålet.

I år starter arrangementet som noget nyt allerede kl. 14 med aktiviteter og underholdning for børnefamilier med blandt andet ansigtsmaling, skumfiduser og levende hekse.

Traditionen tro skal sankthansbålet tændes. Og som noget nyt, starter bålfesten i år allerede kl. 14 med underholdning for børnefamilier. Herudover vil der som altid være mulighed for at købe kaffe, vand, pølser, fadøl og vin, som Lions Køge står for at sælge. Der er også en pandekagevogn og en isvogn, ligesom der kan købes kage:


Livemusik og båltale

Sidst på eftermiddagen sørger et velspillende band for musikken frem til båltalen kl. 20.00, som holdes af borgmester Marie Stærke. Herefter tændes der op i bålet (ved vi hvad tid?). Der vil som de to forrige år ikke blive afbrændt en heks på bålet. Til gengæld vil der gå levende hekse rundt og dele slikposer ud til børnene.

Når bålet er brændt ned og mørket faldet på er der lige tid til en kop kaffe og kage eller en øl og en pølse, før man vender næsen hjemad.

Som noget helt særligt i år starter arrangementet allerede kl. 14.00 med aktiviteter og underholdning for børn og børnefamilier. Der tændes op i en række bålfade, hvor Køgespejderne laver popcorn og hjælper de mindste med at riste skumfidusser og andre lækkerier. Der vil også være mulighed for ansigtsmaling til alle, der har lyst. Og så deler hekse fra Bloksbjerg slikposer ud til alle børn.


Se det nye hotel 

Mens børnene griller og bliver malet, er der tid for de voksne til en spadseretur langs stranden eller hen til havnebadet, hvor man undervejs kan følge byggeriet af det nye badehotel. Der er også mulighed for at nyde området og udsigten med en god kop kaffe.

Læs pressemeddelelse

Hold dig opdateret om Køge Kommune

Køge Kommune
Torvet 1
DK-4600 Køge
CVR-nr. 29189374
Akut hjælp

Telefon: +45 56 67 67 67
raadhus@koege.dk

Rådhusets åbnings- og telefontider

Nyttige genveje