Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Fritid og oplevelser Ud i det fri Badevandsprofil for Havnebad Køge Marina

Badevandsprofil for Havnebad Køge Marina

Badevandets beliggenhed

Medlemsstat: Danmark
Kommune: Køge
DKBW nummer: DKBW 1622
Station nummer: 453
Station navn: Havnebad Køge Marina
DKBW navn kort: 1622 Havnebad Køge Marina
Hydrologisk reference: 7124M
ETRS89 / UTM zone 32N (x,y): 702154.07 , 6152059.10
WGS84 (bredde-/længdegrad): 55.47282 / 12.19852

Havnebad Køge Marina ligger i forbindelse med Køge Marina og Nordstranden. Havnebadet er beliggende i Køge Bugt.

Ansvarlig myndighed

Køge Kommune
Teknik- og Miljøforvaltningen
Torvet 1
4600 Køge
www.koege.dk
Tlf. 56 67 24 79

Kort 1, oversigtskort over badested

Kort 1, oversigtskort over Havnebad Køge Marina med pictogrammer, der viser hvilke faciliteter der findes og hvor de er placeret

Signaturforklaring til oversigtskort over Havnebad Køge Marina 

Klassifikation

Havnebadet åbnede i 2015 for badegæster. Havnebadet er klassificeret som ”Udmærket kvalitet” på baggrund af bakterietal i kommunens analyser de seneste 4 år.

Følgende klassifikationer er mulige: Udmærket kvalitet, God kvalitet, Tilfredstillende kvalitet og Ringe kvalitet. Se tabel nedenfor.

Tabel 1. Kravværdier for E. coli og enterokokker pr. 100 ml. jf. Bek. nr. 917 af 27/06/2016

  Udmærket¹ God¹ Tifredsstillende² Ringe³
Enterokokker  100 200 185 c
E. Coli   250 500 500 c

¹: Bedømt ud fra 95-percentilen
²: Bedømt ud fra 90-percentilen
³: De mikroiologiske værdier kan ikke leve op til en tilfredsstillende kvalitet og karakteriseres derfor som ringe.

Kommunen udtager i perioden 1. maj – 1. september mindst 10 badevandsprøver i overensstemmelse med Miljøministeriets regler. Kommunen offentliggør resultater af prøverne i strandskabet og på kommunens hjemmeside !Badevandsprøver for strande og badesøer".

I tilfælde af store overskridelser af bakterieindholdet i badevandet vil kommunen opsætte skilte ved badestranden med badeforbud. Kommunen vil også orientere om badeforbuddet gennem pressen og på kommunens hjemmeside www.koege.dk.

Fysiske forhold

Havnebadet er ca. 4.000 kvm stort og med en dybde op til 3 m. Bassinet er afgrænset med stensætning mod land. Afgrænsningen mod Køge Bugt er stenmoler, hvor der på toppen er etableret sti med publikumsadgang. Der er forbindelse til Køge Bugt via åbninger i molerne.

I Havnebadet er etableret badeplatforme, hvorfra man kan komme i vandet.

Publikumsfaciliteter:

  • Redningsposter
  • Varslingsskilt
  • Strandskab med bl.a. den seneste badevandsanalyse
  • Toiletter/handicaptoilet/koldtvandsbruser
  • Grusstier og p-plads med handicapparkeringsplads
  • Asfalteret sti og p-plads med handicapparkeringsplads
  • Handicapvenlig sti til vandet
  • Badeplatforme
  • Affaldskurve
  • Bænke
  • Flagstang

Geografiske forhold

Havnebadet ligger i umiddelbar forbindelse med lystbådehavnen i Køge og lige syd for Nordstranden. Vejen ”Bådehavnen” fører direkte frem til p-pladsen. Derfra er der adgang via grussti til havnebadet.

Bag havnebadet og stranden ligger et rekreativt område, etableret på en gammel opfyldt losseplads. Der er etableret store grønne områder og en offentligt tilgængelig skov ”Tangmoseskoven”.

Resterne af det oprindelige kommunevandløb ”Ellebæk Nord” er rørlagt og har udløb ud i havnebassinet.

Derudover har ”Skydebanegrøften” udløb inde i lystbådehavnen ca. 400 m syd for havnebassinet. Det afvander et blandet erhvervs-/industriområde.

Hydrologiske forhold

Vandet i havnebadet Køge Marina er klassificeret som ”Udmærket Kvalitet” på baggrund af bakterietal i kommunens analyser i de sidste 4 år (E.coli og enterokokker).

Af vandområdeplan 2016-2021 for Køge Bugt fremgår det, at kystvandene i Køge Bugt er belastet med næringsstoffer, især med kvælstof. Bugten forventes ikke at kunne leve op til kravet om ”god økologisk tilstand” inden 2021.

Ifølge vandplanen er Køge Bugt som helhed belastet af miljøfarlige, forurenende stoffer, men der foreligger ifølge de statslige vandplaner ikke de nødvendige data til at igangsætte tiltag, så bugten vil kunne opnå ”god økologisk tilstand” inden 2021.

Kilder til fækal forurening

Køge Bugt generelt
Strandene langs bugten i Køge Kommune er sjældent ramt af bakteriologisk forurening.

Forurening kan dog opstå i nedbørssituationer med megen regn, hvor der så forekommer udledninger fra overløbsbygværker. Herudover har Køge Egnens renseanlæg afløb til bugten.

Udløbet fra Køge Egnens Renseanlæg udmunder ud for Ølsemagle Revle Nord ca. 700 meter ude i bugten og i en dybde på ca. 3,8 meter. Udløbsledningen er på Kort 2 vist som en rød-stiplet streg.

På grundlag af sidste års udførte badevandskontrol i havnebadet og udførte badevandskontroller for Nordstranden - der har løbet i mange år - er det kommunes vurdering, at udløbet giver en mindre risiko for fækal forurening af strandene.  

De største områder med fælleskloaksystem – hvor der i forbindelse med regnvejr kan opstå udledning af opblandet spildevand fra overløbsbygværker med fækalieindhold – er beliggende i den nordlige del af Køge By. Overløbsvandet fra disse områder har afløb til lagunesøen. Søen har udløb til bugten ved Skensved Å. De større udledninger til lagunesøen, fra bl.a. Skensved Å og Snogebækken, er symboliseret med gul farve på oversigtskortet. Udledningen fra lagunen er markeret med (A) på Kort 2.

Det er – igen på grundlag af den løbende kontrol af badevandskvaliteten - kommunens vurdering, at afløbet fra lagunen giver en mindre risiko for forurening af strandene i bugten.

Køge Å modtager regnvandet fra veje og tage fra Køge By. Ligeledes vil der i situationer med kraftig nedbør forekomme udledninger fra overløbsbygværker, der er koblet til kloaksystemet i bymidten. Disse overløb er fortyndet spildevand og udløbene kan derfor give anledning til fækale forureninger. 

Køge Å modtager også afløb fra renseanlæggene inde i landet – f.eks. Borup Renseanlæg og Slimminge Renseanlæg. Kontrollen af bakterieindholdet i udløbet fra Køge Å viser lidt forhøjede bakterietal i tørvejrssituationer, hvilket kan skyldes, at afløbene fra renseanlæggene udgør en større del af afstrømningen i Køge Å om sommeren.

Køge Å har afløb gennem Køge havnebassin. Udløbet fra havnebassinet til bugten er markeret med (B) på Kort 2.

Herudover er der ikke udledninger fra det offentlige kloaksystem i nærheden af stranden.

Vedskølle Å modtager i situationer med kraftig nedbør udledninger fra overløb kloaksystemet ved Herfølge. Disse overløb er fortyndet spildevand og udløbene kan derfor give anledning til fækale forureninger. Udløbet fra Vedskølle Å er markeret med (C) på Kort 2.

Herudover er der nogle direkte udledninger af overfladevand – tagvand og regnvand – til bugten.

Disse udløb er markeret med blå farve på Kort 2. Udledningerne vurderes at give en mindre risiko for fækal forurening af omgivelserne. 

Havnebadet Køge Marina

Ellebæk Nord og Skydebanegrøften modtager regnvandet fra veje og tage. Der er ingen udledninger fra overløbsbygværker til de to vandløbssystemer.

Køge Egnens Renseanlæg udleder det rensede spildevand til Køge Bugt via en havledning.

Udløbet er placeret 700 meter ude i bugten på 3,8 meters vanddybde. Afstanden fra udløbet til Nordstranden er ca. 2 km.

På baggrund af badevandsanalyserne for de seneste 4 år vurderer kommunen, at der med års mellemrum vil kunne forekomme let forhøjede værdier for fækale bakterier i badesæsonen. Men risikoen for væsentlig forurening er meget lille. 

Kort 2, udløb i Køge Bugt

Kort 2, oversigtskort over Køge Bugt med placering af udløb langs kysten

GENERELLE BADERÅD
Efter kraftige regnskyl, kan der forekomme overløb fra spildevandssystemet og dermed E-colibakterier i badevandet. Det anbefales at man ikke bader de første 4-5 dage efter kraftige regnskyl. Hvis man alligevel bader, bør man vaske sig grundigt efterfølgende.

I tilfælde af store overskridelser af fækale bakterier i badevandet vil kommunen opsætte skilte ved havnebadet med badeforbud. Kommunen vil også orientere om badeforbuddet gennem pressen og på kommunens hjemmeside www.koege.dk.   

Risiko for cyanobakterier og fytoplankton

Næringsstofindholdet i Køge Bugt er relativt højt, og der kan være risiko for opblomstring af forskellige slags alger hen over sæsonen. Især når en regnfyldt periode følges af varmt vejr. Kommunen holder øje med algeopblomstringen ved visuelle tilsyn i løbet af badesæsonen.

Kommunens observationer de seneste 4 år tyder på, at der er nogen risiko for kraftig algeopblomstring i området omkring Nordstranden. I perioden har det været ca. hvert 2. år og typisk sidst på sæsonen, hvor vandet har været godt opvarmet efter længere perioder med varmt vejr.

FAKTA
Fytoplankton er flere forskellige slags små alger, der lever i de øverste vandlag. Fytoplankton er normalt kun et problem i havet og i brakvandsområder. I Danmark giver fytoplankton normalt ikke anledning til sygdom ved badning, men ophobning af fytoplanktion kan fremme bakterievækst.

FAKTA
Blågrønalger er en gruppe organismer, der ligner både bakterier og alger.
Nogle blågrønalger producerer giftige stoffer. Blågrønalgerne kan give anledning til hovedpine, hudirritation, feber, kvalme og diarré hvis man kommer i kontakt med giftstofferne, f.eks. bader i vandet eller kommer til at sluge vand. 
Mennesker, der i forvejen er svækkede, og børn er særligt udsatte. Dyr kan i værste fald dø, hvis de drikker af vandet. Alger er ofte årsag til skumdannelser i vandkanten. 
De kan misfarve vandet. Alger kan have forskellige farver, f.eks. grønne, røde og gule. 

GENERELLE BADERÅD

  • Se efter om der er opsat information, der fraråder badning.
  • Bad ikke, hvis vandet er uklart. Du skal kunne se dine fødder, når du står i vand til knæene.
  • Bad ikke ved kraftigt skum i vandet, det kan være algeopblomstring.
  • Lad ikke børn lege i nærheden af alger, der er skyllet op på stranden.
  • Hold børn og dyr væk fra skumdannelser på stranden.
  • Badning er altid på eget ansvar.

Risiko for makroalger

Makroalger kaldes i daglig tale for ”tang”. Nogle arter af makroalger er tegn på, at vandet indeholder meget næring (kvælstof og fosfor). Det er f.eks. tilfældet for ”fedtmøg/fedtemøg”.

Fedtmøg er et stort problem i Køge Bugt, hvor de løse alger kan lægge sig i tykke dyner og skabe problemer for badegæster. Nedbrydningen af de tykke måtter af fedtmøg kan give iltmangel i vandet og lugte fælt. Fedtmøg er ufarligt for mennesker, men det gør stranden uæstetisk.  

Fedtmøg har en kort opvækstperiode i de varmeste sommermåneder. Der er stor risiko for at finde aflejret fedtmøg, hvis det er varmt vejr i en længere periode, især når det er kombineret med kraftig østenvind.

Køge Kommune forventer dog ikke at fedtemøg bliver et problem i selve havnebadet.

FAKTA
Fedtmøg, folkelig betegnelse for masseforekomst af de løstliggende brunalger, dunalge og almindelig vatalge. Algerne er først fastsiddende på fx sandkorn, dyndsnegle og blåmuslinger, men efterhånden som de bliver større, rives de løs. De vedbliver at vokse og bliver således unormalt store; væksten fremmes af forøgede mængder af næringssalte. Fedtmøg kendes især fra Køge Bugt og Århus Bugt. 
Kilde: Den Store Danske Encyklopædi

Kortvarige forureninger

Badende i havnebadet bør være opmærksomme på, at pludselige forureninger af badevandet kan opstå i forbindelse med f.eks. uheld fra lystbåde, gylletanke og kloakledninger.

Hvis du opdager spild eller udledning af olie, gylle, kemikalier eller spildevand i havet, eller selv er skyld i et miljøuheld, skal du kontakte alarmcentralen på telefonnummer 112. Derefter er det alarmcentralen, der kontakter politiet, beredskabet og kommunen.

Skulle en kortvarig forurening af badevandet opstå, vil Køge Kommune hurtigst muligt varsle om forureningen på skiltene ved havnebadet (se oversigtskort side 2) og på kommunens hjemmeside: www.koege.dk.

Forvaltningsforanstaltninger

Køge Kommune afsluttede i 2014 et større projekt med jorddepot, strandopfyldning og havneudvidelse. Der blev i den forbindelse etableret et havnebad mellem Køge Marina og den nye Nordstrand.

Der blev i 2015 etableret forskellige publikums faciliteter i forbindelse med havnebadet og ved sæsonstart 2017 er opsat et badevandsvarslingsskilt ved badeplatformen.

I 2023 er byggeriet til et badehotel ”Køge Søbad” på arealet mellem grusparkering-havnebad-strand gået i gang. Badehotellet forventes at være færdigt i løbet af 2025. Der etableres ny gangsti fra Havnebadet til de offenlige toiletter.

Anden forurening m.v.

Udover de 10 badevandsprøver der løbende tages i hele badesæsonen, vil der også blive taget prøver for miljøfremmede stoffer i både sedimentet og i vandet.

Lignende prøver er taget hvert år siden 2015 og alle de udtagne prøver har ligget indenfor grænseværdierne.

Forurening i området med affald (f.eks. glasskår) kan forekomme. Badegæster som konstaterer sådanne forureninger, som kan give problemer, kan kontakte Havnekontoret på tlf. 56 66 16 89.

Revision m.v.

Badevandsprofilen er udarbejdet februar 2015.
Badevandsprofilen er ajourført april 2023.
Denne badevandsprofil vil næste gang blive revideret forud for badesæsonen 2024.

Tabel 2. Minimums hyppigheder for gennemgang af badevandsprofil jf. nr. 917 af 27/06/2016

Udmærket God Tilfredsstillende Ringe

Tidsinterval for gennemgang
af badevandsprofiler

Kun hvis klassifikation ændres 4. år 3. år 2. år

Andre relevante oplysninger

Standard- og ordensreglement for Køge Marina gælder for området.

--ooOoo--

Hold dig opdateret om Køge Kommune

Køge Kommune
Torvet 1
DK-4600 Køge
CVR-nr. 29189374
Akut hjælp

Telefon: +45 56 67 67 67
raadhus@koege.dk

Nyttige genveje