Badevandsprofil for Nordstranden

Badevandets beliggenhed

Medlemsstat: Danmark
Kommune: Køge
DKBW nummer: DKBW 137
Station nummer: 452
Station navn: Nordstranden
DKBW navn kort: 137 Nordstranden
Hydrologisk reference: 7124M
ETRS89 / UTM zone 32N (x,y): 702189.86 , 6152422.99
WGS84 (bredde-/længdegrad): 55.47607 / 12.19935

Nordstranden er en bynær strand, beliggende i Køge Bugt lige nord for Køge Lystbådehavn.

Ansvarlig myndighed

Køge Kommune
Teknik- og Miljøforvaltningen
Torvet 1
4600 Køge
www.koege.dk
Tlf. 56 67 24 79

Kort 1, oversigtskort over badested

Kort 1, oversigtskort over Nordstranden med pictogrammer, der viser hvilke faciliteter der findes og hvor de er placeret

Signaturforklaring til oversigtskort Nordstranden

Klassifikation

Badevandet er klassificeret som ”Udmærket kvalitet”. Klassifikationen er beregnet på baggrund af bakterietal i kommunens analyser de seneste 4 år.

Følgende klassifikationer er mulige: Udmærket kvalitet, God kvalitet, Tilfredsstillende kvalitet og Ringe kvalitet. Se tabel nedenfor.

Tabel 1. Kravværdier for E. coli og enterokokker pr. 100 ml. jf. Bek. nr. 917 af 27/06/2016

	Udmærket¹	God¹	Tifredsstillende²	Ringe³
Enterokokker	100	200	185	c
E. Coli	250	500	500	c

¹: Bedømt ud fra 95-percentilen
²: Bedømt ud fra 90-percentilen
³: De mikroiologiske værdier kan ikke leve op til en tilfredsstillende kvalitet og karakteriseres derfor som ringe.

Kommunen udtager i perioden 1. maj – 1. september mindst 10 badevandsprøver i overensstemmelse med Miljøministeriets regler. Kommunen offentliggør resultater af prøverne i strandskabet og på kommunens hjemmeside !Badevandsprøver for strande og badesøer".

I tilfælde af store overskridelser af bakterieindholdet i badevandet vil kommunen opsætte skilte ved badestranden med badeforbud. Kommunen vil også orientere om badeforbuddet gennem pressen og på kommunens hjemmeside www.koege.dk.

Fysiske forhold

Køge Bugt er et fladt lavvandet område med dybder op til ca. 12 m. Havbunden består af en uregelmæssig blanding af sandbund og moræneler.
Køge Kommune har ikke data for dybdeforholdene langs stranden.

Den dominerende vindretning på stranden er øst-nordøstlig (Teknisk notat fra Grontmij Carl Bro A/S, 27.08.2008). Bølgedannelsen er moderat. Den dominerende bølgeretning er østlig, vinkelret på stranden.

Publikumsfaciliteter:

Redningsposter
Strandskab med bl.a. den seneste badevandsanalyse
Toiletter/handicaptoilet/koldtvandsbruser
Grusstier og p-plads med handicapparkeringsplads
Asfalteret sti og p-plads med handicapparkeringsplads
Handicapvenlig sti til vandet
Badebro
Affaldskurve
Bænke
Flagstang

Geografiske forhold

Stranden ligger umiddelbart nord for lystbådehavnen i Køge. Vejen ”Bådehavnen” fører direkte frem til p-pladsen. Derfra er der ca. 250 m over grønne arealer, ad grussti langs molen eller ad den asfalterede sti - til stranden.

Bag stranden ligger et rekreativt område, etableret på en gammel opfyldt losseplads. Der er etableret en offentligt tilgængelig skov ”Tangmoseskoven”.

Vandløbene ”Ellebæk Nord” og ”Skydebanegrøften” har udløb inde i lystbådehavnen ca. 400 m syd for stranden. ”Skydebanegrøften” afvander et blandet erhvervs-/industriområde.

Hydrologiske forhold

Vandet ved Nordstranden er klassificeret som ”Udmærket kvalitet” på baggrund af bakterietal i kommunens analyser de seneste 4 år (E.coli og enterokokker).

Af vandområdeplan 2016-2021 for Køge Bugt fremgår det, at kystvandene i Køge Bugt er belastet med næringsstoffer, især med kvælstof. Bugten forventes ikke at kunne leve op til kravet om ”god økologisk tilstand” inden 2021.

Ifølge vandplanen er Køge Bugt som helhed belastet af miljøfarlige, forurenende stoffer, men der foreligger ifølge de statslige vandplaner ikke de nødvendige data til at igangsætte tiltag, så bugten vil kunne opnå ”god økologisk tilstand” inden 2021.

Kilder til fækal forurening

Køge Bugt generelt
Strandene langs bugten i Køge Kommune er sjældent ramt af bakteriologisk forurening.

Forurening kan dog opstå i nedbørssituationer med megen regn, hvor der så forekommer udledninger fra overløbsbygværker. Herudover har Køge Egnens renseanlæg afløb til bugten.

Udløbet fra Køge Egnens Renseanlæg udmunder ud for Ølsemagle Revle Nord ca. 700 meter ude i bugten og i en dybde på ca. 3,8 meter. Udløbsledningen er på Kort 2 vist som en rød-stiplet streg.

På grundlag af sidste års udførte badevandskontrol i havnebadet og udførte badevandskontroller for Nordstranden - der har løbet i mange år - er det kommunes vurdering, at udløbet giver en mindre risiko for fækal forurening af strandene.

De største områder med fælleskloaksystem – hvor der i forbindelse med regnvejr kan opstå udledning af opblandet spildevand fra overløbsbygværker med fækalieindhold – er beliggende i den nordlige del af Køge By. Overløbsvandet fra disse områder har afløb til lagunesøen. Søen har udløb til bugten ved Skensved Å. De større udledninger til lagunesøen, fra bl.a. Skensved Å og Snogebækken, er symboliseret med gul farve på oversigtskortet. Udledningen fra lagunen er markeret med (A) på Kort 2.

Det er – igen på grundlag af den løbende kontrol af badevandskvaliteten - kommunens vurdering, at afløbet fra lagunen giver en mindre risiko for forurening af strandene i bugten.

Køge Å modtager regnvandet fra veje og tage fra Køge By. Ligeledes vil der i situationer med kraftig nedbør forekomme udledninger fra overløbsbygværker, der er koblet til kloaksystemet i bymidten. Disse overløb er fortyndet spildevand og udløbene kan derfor give anledning til fækale forureninger.

Køge Å modtager også afløb fra renseanlæggene inde i landet – f.eks. Borup Renseanlæg og Slimminge Renseanlæg. Kontrollen af bakterieindholdet i udløbet fra Køge Å viser lidt forhøjede bakterietal i tørvejrssituationer, hvilket kan skyldes, at afløbene fra renseanlæggene udgør en større del af afstrømningen i Køge Å om sommeren.

Køge Å har afløb gennem Køge havnebassin. Udløbet fra havnebassinet til bugten er markeret med (B) på Kort 2.

Herudover er der ikke udledninger fra det offentlige kloaksystem i nærheden af stranden.

Vedskølle Å modtager i situationer med kraftig nedbør udledninger fra overløb kloaksystemet ved Herfølge. Disse overløb er fortyndet spildevand og udløbene kan derfor give anledning til fækale forureninger. Udløbet fra Vedskølle Å er markeret med (C) på Kort 2.

Herudover er der nogle direkte udledninger af overfladevand – tagvand og regnvand – til bugten.

Disse udløb er markeret med blå farve på Kort 2. Udledningerne vurderes at give en mindre risiko for fækal forurening af omgivelserne.

Nordstranden

Ellebæk Nord og Skydebanegrøften modtager regnvandet fra veje og tage. Der er ingen udledninger fra overløbsbygværker til de to vandløbssystemer.

Køge Egnens Renseanlæg udleder det rensede spildevand til Køge Bugt via en havledning.

Udløbet er placeret 700 meter ude i bugten på 3,8 meters vanddybde. Afstanden fra udløbet til Nordstranden er ca. 2 km.

På baggrund af badevandsanalyserne for de seneste 4 år vurderer kommunen, at der med års mellemrum vil kunne forekomme let forhøjede værdier for fækale bakterier i badesæsonen. Men risikoen for væsentlig forurening er meget lille. Det er ikke forekommet de seneste 4 år.

Kort 2, udløb i Køge Bugt

Kort 2, oversigtskort over Køge Bugt med placering af udløb langs kysten

GENERELLE BADERÅD
Efter kraftige regnskyl, kan der forekomme overløb fra spildevandssystemet og dermed E-colibakterier i badevandet. Det anbefales at man ikke bader de første 4-5 dage efter kraftige regnskyl. Hvis man alligevel bader, bør man vaske sig grundigt efterfølgende.

I tilfælde af store overskridelser af fækale bakterier i badevandet vil kommunen opsætte skilte ved havnebadet med badeforbud. Kommunen vil også orientere om badeforbuddet gennem pressen og på kommunens hjemmeside www.koege.dk.

Risiko for cyanobakterier og fytoplankton

Næringsstofindholdet i Køge Bugt er relativt højt, og der kan være risiko for opblomstring af forskellige slags alger hen over sæsonen. Især når en regnfyldt periode følges af varmt vejr. Kommunen holder øje med algeopblomstringen ved visuelle tilsyn i løbet af badesæsonen.

Kommunens observationer de seneste 4 år tyder på, at der er nogen risiko for kraftig algeopblomstring i området omkring Nordstranden. I perioden har det været ca. hvert 2. år og typisk sidst på sæsonen, hvor vandet har været godt opvarmet efter længere perioder med varmt vejr.

FAKTA
Fytoplankton er flere forskellige slags små alger, der lever i de øverste vandlag. Fytoplankton er normalt kun et problem i havet og i brakvandsområder. I Danmark giver fytoplankton normalt ikke anledning til sygdom ved badning, men ophobning af fytoplanktion kan fremme bakterievækst.

FAKTA
Blågrønalger er en gruppe organismer, der ligner både bakterier og alger.
Nogle blågrønalger producerer giftige stoffer. Blågrønalgerne kan give anledning til hovedpine, hudirritation, feber, kvalme og diarré hvis man kommer i kontakt med giftstofferne, f.eks. bader i vandet eller kommer til at sluge vand.
Mennesker, der i forvejen er svækkede, og børn er særligt udsatte. Dyr kan i værste fald dø, hvis de drikker af vandet. Alger er ofte årsag til skumdannelser i vandkanten.
De kan misfarve vandet. Alger kan have forskellige farver, f.eks. grønne, røde og gule.

GENERELLE BADERÅD

Se efter om der er opsat information, der fraråder badning.
Bad ikke, hvis vandet er uklart. Du skal kunne se dine fødder, når du står i vand til knæene.
Bad ikke ved kraftigt skum i vandet, det kan være algeopblomstring.
Lad ikke børn lege i nærheden af alger, der er skyllet op på stranden.
Hold børn og dyr væk fra skumdannelser på stranden.
Badning er altid på eget ansvar.

Risiko for makroalger

Makroalger kaldes i daglig tale for ”tang”. Nogle arter af makroalger er tegn på, at vandet indeholder meget næring (kvælstof og fosfor). Det er f.eks. tilfældet for ”fedtmøg/fedtemøg”.

Fedtmøg er et stort problem i Køge Bugt, hvor de løse alger kan lægge sig i tykke dyner og skabe problemer for badegæster. Nedbrydningen af de tykke måtter af fedtmøg kan give iltmangel i vandet og lugte fælt. Fedtmøg er ufarligt for mennesker, men det gør stranden uæstetisk.

Fedtmøg har en kort opvækstperiode i de varmeste sommermåneder. Der er stor risiko for at finde aflejret fedtmøg på Nordstranden, hvis det er varmt vejr i en længere periode, især når det er kombineret med kraftig østenvind.

Køge Kommune forsøger at mindske generne fra fedtmøg: Hvis der opstår større mængder af aflejret fedtmøg, skrabes det sammen i bunker og placeres bag forstranden til komposteringer.

I perioder med perfekt badevejr rives eller harves sandet på stranden og affald opsamles ca. hver 2.-3. dag på hverdage, så stranden ser indbydende ud.

FAKTA
Fedtmøg, folkelig betegnelse for masseforekomst af de løstliggende brunalger, dunalge og almindelig vatalge. Algerne er først fastsiddende på fx sandkorn, dyndsnegle og blåmuslinger, men efterhånden som de bliver større, rives de løs. De vedbliver at vokse og bliver således unormalt store; væksten fremmes af forøgede mængder af næringssalte. Fedtmøg kendes især fra Køge Bugt og Århus Bugt.
Kilde: Den Store Danske Encyklopædi

Kortvarige forureninger

Badende ved stranden bør være opmærksomme på, at pludselige forureninger af badevandet kan opstå i forbindelse med f.eks. uheld fra lystbåde, gylletanke og kloakledninger.

Hvis du opdager spild eller udledning af olie, gylle, kemikalier eller spildevand i havet, eller selv er skyld i et miljøuheld, skal du kontakte alarmcentralen på telefonnummer 112. Derefter er det alarmcentralen, der kontakter politiet, beredskabet og kommunen.

Skulle en kortvarig forurening af badevandet opstå, vil Køge Kommune hurtigst muligt varsle om forureningen på skiltene ved stranden (se oversigtskort side 3) og på kommunens hjemmeside: www.koege.dk.

Forvaltningsforanstaltninger

I 2023 er byggeriet til et badehotel ”Køge Søbad” på arealet mellem grusparkering-havnebad-strand gået i gang. Badehotellet forventes at være færdigt i løbet af 2025.

Anden forurening m.v.

Forurening af stranden med affald (f.eks. glasskår) kan forekomme. Badegæster som konstaterer forureninger, som kan give problemer, kan kontakte Køge Kommune, Vej, Park og Byrum, tlf. 56 67 63 85.

Revision m.v.

Badevandsprofilen er udarbejdet marts 2011.
Badevandsprofilen er ajourført april 2023.
Denne badevandsprofil vil næste gang blive revideret forud for badesæsonen 2024.

Tabel 2. Minimums hyppigheder for gennemgang af badevandsprofil jf. nr. 917 af 27/06/2016

	Udmærket	God	Tilfredsstillende	Ringe
Tidsinterval for gennemgang af badevandsprofiler	Kun hvis klassifikation ændres	4. år	3. år	2. år

Andre relevante oplysninger

Naturbeskyttelseslovens almindelige adgangsbestemmelser gælder på stranden:

Hunde skal være i snor i perioden 1. april – 30. september.
Ridning er tilladt i perioden 1. september – 31. maj.

--ooOoo--