Badevandsprofil for Ølsemagle Revle Syd

Badevandets beliggenhed

Medlemsstat: Danmark
Kommune: Køge
DKBW nummer: DKBW 139
Station nummer: 479
Station navn: Ølsemagle Revle Syd
DKBW navn kort: 139 Ølsemagle Revle Syd
Hydrologisk reference: 7126M
ETRS89 / UTM zone 32N (x,y): 702528.09 , 6153585.53
WGS84 (bredde-/længdegrad): 55.48636 / 12.20554

Ølsemagle Revle er et bynært strandområde nord for Køge. Ølsemagle Revle syd og Ølsemagle Revle nord er et sammenhængende strandområde. Revlen, hvor badestranden befinder sig, ejes af staten (Naturstyrelsen Østsjælland). Lagunen og strandengene landværts ejes af en række forskellige private, virksomheder og offentlige myndigheder. Lagunen er ikke egnet til badning.

Ansvarlig myndighed

Køge Kommune
Teknik- og Miljøforvaltningen
Torvet 1
4600 Køge
www.koege.dk
Tlf. 56 67 24 79

Kort 1, oversigtskort over badested

Kort 1, oversigtskort over Ølsemagle Revle med pictogrammer, der viser hvilke faciliteter der findes og hvor de er placeret

Signaturforklaring til oversigtskort Ølsemagle Revle

Klassifikation

Badevandet er klassificeret som ”Udmærket kvalitet”. Klassifikationen er beregnet på baggrund af bakterietal i kommunens analyser de seneste 4 år.

Følgende klassifikationer er mulige: Udmærket kvalitet, God kvalitet, Tilfredsstillende kvalitet og Ringe kvalitet. Se tabel nedenfor.

Tabel 1. Kravværdier for E. coli og enterokokker pr. 100 ml. jf. Bek. nr. 917 af 27/06/2016

¹: Bedømt ud fra 95-percentilen
²: Bedømt ud fra 90-percentilen
³: De mikroiologiske værdier kan ikke leve op til en tilfredsstillende kvalitet og karakteriseres derfor som ringe.

Kommunen udtager i perioden 1. maj – 1. september mindst 10 badevandsprøver i overensstemmelse med Miljøministeriets regler. Kommunen offentliggør resultater af prøverne i strandskabet og på kommunens hjemmeside "Badevandsprøver for strande og badesøer".

I tilfælde af store overskridelser af bakterieindholdet i badevandet vil kommunen opsætte skilte ved badestranden med badeforbud. Kommunen vil også orientere om badeforbuddet gennem pressen og på kommunens hjemmeside www.koege.dk.

Fysiske forhold

Kysten nord for Køge Lystbådehavn er domineret af et langt barrieresystem, Ølsemagle Revle og Staunings Ø. Barrieresystemet er dannet ved aflejring af sand, og indenfor sandbarrieren er der opstået et lukket laguneområde, der gradvis opfyldes ved aflejring af tilført materiale.

Lagunen er ikke egnet til badning: Der tilledes overfladevand til lagunen fra vandløb og til de tilgrænsende strandenge fra regnvandsledninger med overløb fra kloaksystemet.  Vandudskiftningen i lagunen er lille. Derfor er næringsindholdet i lagunen stort.

Køge Kommune har ikke data for dybdeforholdene langs stranden.

Den dominerende vindretning på stranden er østlig. Bølgedannelsen er moderat. Den dominerende bølgeretning er østlig, vinkelret på stranden.

Publikumsfaciliteter:

• Informationstavle
• Strandskab med bl.a. den seneste badevandsanalyse
• Opslagstavle med oplysninger om stedets plante- og dyreliv
• Fugletårn
• Badebro (Opsat af foreningen Kulturfuglen. Kontakt: sammenom@kulturfuglen.dk)
• Toilethus med dame-, herre- og handicaptoilet. (Drives af Kulturfuglen. kun åbent i weekender i sommersæsonen).

Naturstyrelsen Østsjælland renser hvert forår stranden for affald og tømmer, der er drevet i land i løbet af vinteren.

Naturstyrelsen Østsjælland har en opsynsmand på Ølsemagle Revle, som bl.a. holder øje med at folk overholder reglerne for benyttelse af området.

Geografiske forhold

Stranden ligger nord for Køge, og øst for Ølsemagle. Stranden nås ved at køre fra Københavnsvej ad ”Revlen” (vejnavn) frem til p-pladsen ved bygning. Man krydser til fods dæmningen over lagunen og når efter knap 300 m frem til sandstranden.

Revlen ejes af Naturstyrelsen Østsjælland. Strandengene på landsiden ejes af private/kommunen. Nogle af strandengene bliver afgræsset, andre er kraftigt tilgroet med f.eks. tagrør og strand-Kogleaks.

Ølsemagle Revle-Staunings Ø er udpeget som vildtreservat, da området er rigt på ynglende og rastende fugle. Vildreservatbestemmelserne regulerer jagt og færdsel. Det betyder blandt andet, at al færdsel er forbudt på den nordligste og sydligste spids af revlen i perioden 1. april – 15. juli. Det er Naturstyrelsen Østsjælland, der fører tilsyn med bestemmelserne. Se mere om adgangsbestemmelser under ”Andre relevante oplysninger”.

Ølsemagle Revle-Staunings Ø er også udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde (Natura-2000) på grund af sin geologiske dannelseshistorie og sine naturtyper (lagunesøer, strandenge og klitter).

På arealerne bag strandengene er der mange steder etableret industri. Umiddelbart syd for tilkørselsvejen ”Revlen” ligger Køge-Egnens Renseanlæg I/S. Baglandet består i øvrigt af beboelsesområder. Beboelsesområderne er fælleskloakerede, med flere overløbsbygværker på regnvandssystemet.

Hydrologiske forhold

Vandet ved Ølsemagle Revle sydd er klassificeret som ”Udmærket kvalitet” på baggrund af bakterietal i kommunens analyser de seneste 4 år.

Af vandområdeplan 2016-2021 for Køge Bugt fremgår det, at kystvandene i Køge Bugt er belastet med næringsstoffer, især med kvælstof. Bugten forventes ikke at kunne leve op til kravet om ”god økologisk tilstand” inden 2021.

Ifølge vandplanen er Køge Bugt som helhed belastet af miljøfarlige, forurenende stoffer, men der foreligger ifølge de statslige vandplaner ikke de nødvendige data til at igangsætte tiltag, så bugten vil kunne opnå ”god økologisk tilstand” inden 2021.

Kilder til fækal forurening

Køge Bugt generelt
Strandene langs bugten i Køge Kommune er sjældent ramt af bakteriologisk forurening.

Forurening kan dog opstå i nedbørssituationer med megen regn, hvor der så forekommer udledninger fra overløbsbygværker. Herudover har Køge Egnens renseanlæg afløb til bugten.

Udløbet fra Køge Egnens Renseanlæg udmunder ud for Ølsemagle Revle Nord ca. 700 meter ude i bugten og i en dybde på ca. 3,8 meter. Udløbsledningen er på Kort 2 vist som en rød-stiplet streg.

På grundlag af sidste års udførte badevandskontrol i havnebadet og udførte badevandskontroller for Nordstranden - der har løbet i mange år - er det kommunes vurdering, at udløbet giver en mindre risiko for fækal forurening af strandene.  

De største områder med fælleskloaksystem – hvor der i forbindelse med regnvejr kan opstå udledning af opblandet spildevand fra overløbsbygværker med fækalieindhold – er beliggende i den nordlige del af Køge By. Overløbsvandet fra disse områder har afløb til lagunesøen. Søen har udløb til bugten ved Skensved Å. De større udledninger til lagunesøen, fra bl.a. Skensved Å og Snogebækken, er symboliseret med gul farve på oversigtskortet. Udledningen fra lagunen er markeret med (A) på Kort 2.

Det er – igen på grundlag af den løbende kontrol af badevandskvaliteten - kommunens vurdering, at afløbet fra lagunen giver en mindre risiko for forurening af strandene i bugten.

Køge Å modtager regnvandet fra veje og tage fra Køge By. Ligeledes vil der i situationer med kraftig nedbør forekomme udledninger fra overløbsbygværker, der er koblet til kloaksystemet i bymidten. Disse overløb er fortyndet spildevand og udløbene kan derfor give anledning til fækale forureninger. 

Køge Å modtager også afløb fra renseanlæggene inde i landet – f.eks. Borup Renseanlæg og Slimminge Renseanlæg. Kontrollen af bakterieindholdet i udløbet fra Køge Å viser lidt forhøjede bakterietal i tørvejrssituationer, hvilket kan skyldes, at afløbene fra renseanlæggene udgør en større del af afstrømningen i Køge Å om sommeren.

Køge Å har afløb gennem Køge havnebassin. Udløbet fra havnebassinet til bugten er markeret med (B) på Kort 2.

Herudover er der ikke udledninger fra det offentlige kloaksystem i nærheden af stranden.

Vedskølle Å modtager i situationer med kraftig nedbør udledninger fra overløb kloaksystemet ved Herfølge. Disse overløb er fortyndet spildevand og udløbene kan derfor give anledning til fækale forureninger. Udløbet fra Vedskølle Å er markeret med (C) på Kort 2.

Herudover er der nogle direkte udledninger af overfladevand – tagvand og regnvand – til bugten.

Disse udløb er markeret med blå farve på Kort 2. Udledningerne vurderes at give en mindre risiko for fækal forurening af omgivelserne. 

Ølsemagle Revle Syd

På baggrund af badevandsanalyserne for de seneste 4 år vurderer kommunen, at der i løbet af badesæsonen de fleste år forekommer forhøjede værdier for colibakterier, i enkelte tilfælde kombineret med forhøjede værdier for enterokokker. Det har i nogle år haft sammenhæng med større regnhændelser med overløb fra kloaksystemet, men sammenhængen er ikke entydig.

Kontrolmålinger i Skensved Å har vist, at der jævnligt forekommer stærkt forhøjede indhold af fækale bakterier (både E. coli og enterokokker) i åen. Der er knyttet 3 overløbsbygværker til åen i Ll. Skensved. Udløbet fra Skensved Å, via lagunesøen, ca. 2 km nord for stranden, må derfor betragtes som en væsentlig risikofaktor i forhold til forurening af badevandet ud for den nordlige del af revlen.

Lagunesøen modtager af og til opspædet spildevand fra yderligere 8 overløbsbygværker, fordelt på 2 fra Snogebækken, 1 fra Ellebækken og 5 direkte til lagunen. Dette bidrager også til en forhøjet risiko for forurening af badevandet omkring laguneudløbet.

Køge Egnens Renseanlæg udleder det rensede spildevand til Køge Bugt via en havledning.

Udløbet er placeret 700 meter ude i bugten på 3,8 meters vanddybde. Køge Kommune har ikke kendskab til risikoen for forurening herfra.

Kort 2, udløb i Køge Bugt

Kort 2, oversigtskort over Køge Bugt med placering af udløb langs kysten

I tilfælde af store overskridelser af fækale bakterier i badevandet vil kommunen opsætte skilte ved havnebadet med badeforbud. Kommunen vil også orientere om badeforbuddet gennem pressen og på kommunens hjemmeside www.koege.dk.   

Risiko for cyanobakterier og fytoplankton

Næringsstofindholdet i Køge Bugt er relativt højt, og der kan være risiko for opblomstring af forskellige slags alger hen over sæsonen. Især når en regnfyldt periode følges af varmt vejr. Kommunen holder øje med algeopblomstringen ved visuelle tilsyn i løbet af badesæsonen.

Kommunens observationer de seneste 4 år tyder på, at der er nogen risiko for kraftig algeopblomstring. I perioden har det været ca. hvert 2. år og typisk sidst på sæsonen, hvor vandet har været godt opvarmet efter længere perioder med varmt vejr.

Risiko for makroalger

Makroalger kaldes i daglig tale for ”tang”. Nogle arter af makroalger er tegn på, at vandet indeholder meget næring (kvælstof og fosfor). Det er f.eks. tilfældet for ”fedtmøg/fedtemøg”.

Fedtmøg er et stort problem i Køge Bugt, hvor de løse alger kan lægge sig i tykke dyner og skabe problemer for badegæster. Nedbrydningen af de tykke måtter af fedtmøg kan give iltmangel i vandet og lugte fælt. Fedtmøg er ufarligt for mennesker, men det gør stranden uæstetisk.  

Fedtmøg har en kort opvækstperiode i de varmeste sommermåneder. Der er stor risiko for at finde aflejret fedtmøg på Nordstranden, hvis det er varmt vejr i en længere periode, især når det er kombineret med kraftig østenvind.

Køge Kommune opsamler ikke fedtmøg på Ølsemagle Revle, da det er et vigtigt fødesøgningsområde for fuglelivet.

Kortvarige forureninger

Badende ved stranden bør være opmærksomme på, at pludselige forureninger af badevandet kan opstå i forbindelse med f.eks. uheld fra lystbåde, gylletanke og kloakledninger.

Hvis du opdager spild eller udledning af olie, gylle, kemikalier eller spildevand i havet, eller selv er skyld i et miljøuheld, skal du kontakte alarmcentralen på telefonnummer 112. Derefter er det alarmcentralen, der kontakter politiet, beredskabet og kommunen.

Skulle en kortvarig forurening af badevandet opstå, vil Køge Kommune hurtigst muligt varsle om forureningen på skiltene ved stranden (se oversigtskort side 3) og på kommunens hjemmeside: www.koege.dk.

Anden forurening m.v.

Forurening af stranden med affald (f.eks. glasskår) kan forekomme. Badegæster som konstaterer sådanne forureninger, som kan give problemer, kan kontakte Naturstyrelsen Østsjælland, tlf. 72 54 30 00. 

Revision m.v.

Badevandsprofilen er udarbejdet marts 2011.
Badevandsprofilen er ajourført april 2023.
Denne badevandsprofil vil næste gang blive revideret forud for badesæsonen 2024.

Tabel 2. Minimums hyppigheder for gennemgang af badevandsprofil jf. nr. 917 af 27/06/2016

Andre relevante oplysninger

• Jagt er forbudt.
• Sejlads i lagunen er forbudt.
• Al færdsel er forbudt på revlens nord- og sydspids i fuglenes yngleperiode (1. april-15. juli). Er angivet ved skiltning.
• Hunde må ikke medtages fra 1. april til 31. august, resten af året skal hunde føres i snor.

--ooOoo--