Bronzestien

Nedenfor kan du læse lidt om Bronzealderen. Tekst og billeder er fra plancher man kan se ude på ruten "Bronzestien". En del af Bronzestien lapper ind over Køge Å stien.

Tidslinje fra istid før 12000 f.kr. til nyere tid 2009 e.kr.

Tidslinje: Istid (før 12000 f.Kr.)-Ældre stenalder (12000-4000 f.Kr.)-Yngre stenalder (4000-1800 f.Kr.)-Bronzealder (1800-500 f.Kr.)-Førromersk jernalder (500-50 f.Kr.)-Romersk jernalder (50 f.kr-350 e.Kr.)-Germansk jernalder (350-800 e.Kr.)-Vikingetid (800-1000 e.Kr.)-Middelalder (1000-1536 e.Kr.)-Rennæsance (1536-1660 e.kr.)-Nyere tid (1660-2009 e.kr.)

Bronzealder 1700-500 f.v.t.

Som periodens navn antyder, er bronzealderen tiden hvor kobberlegeringen bronze importeres til Norden i større mængder. Bronzen anvendtes hovedsageligt til våben, smykker og redskaber. Fra arkæologiske udgravninger ses det, at bronzegenstandene oftest blev nedlagt som ofre til guderne, eller som gravgods hos samfundets magtfulde individer.

Blandt tidligere tiders stenaldersamfund var opdelingen mellem høj og lav i samfundet ikke markant, men med bronzealderens komme, ses samfundsstrukturen at ændre sig. Nu er det tydeligt at samfundene ledes af en lille grup­pe betydningsfulde og rige personer. Individerne i toppen af hierakiet anvendte bronzen til at fremvise deres magt.
Det er endog muligt at importen og kontrollen med bronzen var selve grundlaget for de elitære gruppers eksistens.

Periodens monumentale gravhøje var endnu en måde hvor­på enkeltindivider/slægt kunne fremvise rigdom og magt. Alene konstruktionen af en høj krævede at man kunne mo­bilisere enorme mængder af arbejdskraft. Der er i dag registreret ca. 85.000 gravhøje i det danske landskab, hvoraf ca. 50.000 stammer fra bronzealderen.

Billede der viser en gravhøj på marken med noget beplantning og træer på

Solvognen. Foto: John Lee, Nationalmuseet

Depotfund med kvindesmykker fra Vognserup Enge. Foto: Lennart Larsen, Nationalmuseet

Følg ruten og få mere information om bronzealderen og områdets gravhøje omkring Køge

Kort der viser Bronzestien og placering af gravhøje ved Køge

Gravhøje omkring Ølby

Kort der viser placering af gravhøje omkring Ølby

Gravhøje omkring Ølsemagle

Kort der viser Bronzestien og placering af gravhøje ved Køge

Bronzealderens kosmologi

I den nu bortgravede gravhøj sb. 8 (se rutekort) fandtes der under udgravningen i 1932 resterne af en egekistegrav hvori en mand var gravlagt med sværd, ildsten, svovlkis samt en ragekniv. Det særlige ved netop denne ragekniv er, at grebet var udformet som et hestehoved og i datidens kos­mologi (verdensopfattelse), var netop hesten et yderst vigtigt "væsen".

I bronzealderen, såvel som i dag, er solen kilden til liv på jorden. Naturligt nok var solen derfor også centrum i bronzealdermenneskenes forsøg på at beskrive og forstå kosmos.

Bronzealderens lærde søgte at forklare solens rejse, over daghimlen og gennem nattens "under­ verden", via elementer, der rent faktisk var hånd­gribelige såsom hesten, fisken og slangen.

I denne kosmologi (se figur) var fisken trækdyr for solen ved solopgang, mens det var hestens opgave at føre solen over daghimlen. Mod aftenen tog slangen over og skjulte solen, indtil dagen kunne begynde på ny med fiskens hævning af solen ved daggry.

En sådan opfattelse af solens "vandring" overbe­viser nok ikke mange i dag. Bronzealderens kos­mologi er dog et udtryk for, at mennesket til alle tider søger at forstå den verden vi omgives af og lever i. Og selvom videnskaben i dag har en anden udlægning af tingenes tilstand, blev solen i bron­zealderen trukket af fisk, slange og hest. Kun på denne måde kunne solen og livets rejse forklares.

Billede af Solvognen

Følg ruten og få mere information om bronzealderen og områdets gravhøje omkring Køge

Kort der viser Bronzestien og placering af gravhøje ved Køge

Figur af Solens vandring dag og nat. De stiliserede heste, fisk og slanger trækker solen på forskellige tidspunkter af døgnet

Tegninger af sværd, ildsten og ragekniv fra højen sb. 8. Hestehovedgrebet på ragkniven bortkom desværre før denne oldsagstegning blev udført (Aner. E og Kersten, K 1973)

Bronzealderens ritualpladser

Som indenfor enhver anden kultur havde man også i bronzealderen tilknyttet særlige ritualer til begravelsen af mennesker. Ritualerne har blandt andet omfattet vældige festmåltider. Ved nogle af periodens høje ses sporene efter disse festmåltider i form af lange rækker af jordovne/kogestensgruber (se figur). Disse rækker af jordovne, som anvendtes ved rituelle lejligheder, kan være op til 400 meter lange. Det må have været et fantastisk skue, når man ud på de sene aftentimer tændte bål i alle disse ovne, alt imens både bronzealderens folk dansede til langt ud på natten.

Hvorvidt ritualerne omkring Nordhøj omfattede store festmåltider vides ikke, da området omkring højen ikke er undersøgt arkæologisk. Til gengæld er der 1,3 km nord for Nordhøj udgravet en rituel plads med mere end 500 jordovne. Det er ingen tvivl om, at man her har afholdt religiøse fester, med deltagelse af et meget stort antal
mennesker. Områdets rituelle karakter bekræftes af fundet af en lille sten med indhugget skåltegn, nedlagt i en af de mange jordovne. Sten med skåltegn anvendtes til rituelle formål (se figur).

Omkring gravhøjen Nordhøj er der inden for en radius af 1,5 km lokaliseret 19 bopladser fra bronzealderen. Der er således inden for et meget lille areal tydelige spor efter bronzealdermenneskenes liv, død og forestillingsverden.

Gravhøje omkring Ølby

Kort der viser placering af gravhøje omkring Ølby

Kogegrube fra lokaliteten Ølsemaglevej. Foto: Køge Museum

Sten med indhugget skåltegn. Stenen er fundet i en kogestensgrube ved Ølsemagle

Fra enkeltgrav til gravplads

Bronzealderens høje udfyldte mange funktioner i datidens samfund. Deres primære funktion var naturligvis som gravsted. Da gravhøjene blev bygget var det oftest over en en­kelt rig gravlæggelse, med smykker og våben af bronze. Det er således nærliggende at se monumentet som en "sidste ære" til en betydningsfuld slægtning. Og hvilken ære det har været! Alene materialefremskaffel­sen til en høj som sb. 3 (se kort), har med en størrelse på 23x3 meter krævet, at man i datiden har afgra­vet og transporteret ca. 12.500 m2 græstørv, hvilket svarer til størrel­sen på 2 fodboldbaner.

I løbet af bronzealderen bliver flere og flere individer begravet i højene, og efterhånden må højene betragtes som deciderede gravpladser. I Den yngre bronzealder (1100-500 f.v.t.) indføres brandgravsskikken, hvilket tydeligt ses via de mange senere nedsatte urner i gravhøjenes sider.

Nedsætningen af urner i gravhøjene fortsætter i mindre omfang ind i ældre jernalder, men hører herefter op. Dog bliver nye gravpladser anlagt omkring de gamle høje så sent som i vikingetid (800-1050 e.Kr.).

Følg ruten og få mere information om bronzealderen og områdets gravhøje omkring Køge

Kort der viser Bronzestien og placering af gravhøje ved Køge

Rig grundlæggergrav fra Nordhøj ved Ølby. Tegning: A.P. Madsen

To urner nedsat i siden af gravhøj fra Viborgegnen. Foto: Martin Mikkelsen, Viborg Museum

Høj, hus og menneske

Gravhøjene i landskabet er i dag det eneste synlige bevis på bronzealdermenneskenes tilstedeværelse i et givent område. Vil man vide mere om hvor de gravlagte individer levede, må man bogstaveligt talt grave dybere.

Her i området har opførelsen af Transportcenteret medført mange store arkæologiske udgravninger. Udgravningerne har påvist bopladser fra næsten alle perioder af oldtiden, heriblandt 14 bopladser fra bronzealderen. Om de afdøde i højene boede på en af disse pladser eller om den afdødes hjem endnu gemmer sig under mulden vides ikke.

Bronzealderens bopladser bestod af enkeltliggende gårde hvorpå den "Udvidede" familie boede. Man var endnu ikke begyndt at samle sig i landsbyfællesskaber. Den enkelte boplads bestod af et hovedhus hvor vestdelen fungerede som beboelse imens man i østdelen havde opstaldet familiens dyr. Til tider havde man ekstra småhuse der kunneanvendes til opmagasinering og/eller værkstedsaktiviteter. På de omkringliggende marker dyrkede man byg, hvede og emmer. Til trods for at man boede på enkeltgårde var kontakten med de omkringliggende bebyggelser tæt.

Gennem et net af forbindelser udveksledes ideer, genstande og materialer. Bronzealderens samfund var således små lokale enheder vidtrækkende kontakter på tværs af slægter og bopladser.

Eksempel på en helleristning

Gravhøje omkring Ølsemagle

Kort der viser Bronzestien og placering af gravhøje ved Køge

Rekonstrueret bronzealderhus ved Hollufgård. Foto: Odense Bys Museer

Højene i landskabet

Siden man i 1873 begyndte at registrere oldtidsmonumenter i det danske landskab, er der registreret godt 85.000 gravhøje. Gravhøjene blev opført i både sten-, bronze- og jernalderen, men hovedparten stammer fra den ældre bronzealder (1700-1100 f.v.t.). Det skønnes at ca. 50.000 gravhøje blev opført i de 600 år, ældre bronzealder varede.

En meget lille del af disse høje er udgravet arkæologisk, men det har vist sig at højene er anlagt på tidligere marker, idet der ofte ses plovfurer under højene. Det er så­ledes tydeligt at mark, hus og høj ligger i umiddelbar nær­hed af hinanden. Et andet generelt og iøjnefaldende træk ved bronzealderens høje er deres markante placering højt
i landskabet. Den markante placering i landskabet er et bevidst valg foretaget med det formål, at synliggøre monu­mentet. Ofte ses grupperne af høje placeret langs oldtidens færdselsårer, hvorved enhver forbipasserende har været bevidst om, at her var ejerskabet over jorden, marken og græsningsarealerne fastlagt. Ydermere har man også for­ søgt at synliggøre slægtens styrke ud fra højens størrelse. Jo større høj, desto flere mennesker fra oplandet har man kunnet mobilisere til at bygge højen. Kort sagt søgte man med store monumenter at markere og manifestere sin magt.

Billede der viser en gravhøj på marken med noget beplantning og træer på

Ardspor under en gravhøj i Solrød. Ardsporene fremstår som mørke striber mod den lyse undergrund. Foto: Køge Museum

Følg ruten og få mere information om bronzealderen og områdets gravhøje omkring Køge

Kort der viser Bronzestien og placering af gravhøje ved Køge

Gravhøje omkring Køge

Gravhøje omkring Ølby

Kort der viser placering af gravhøje omkring Ølby

Gravhøje omkring Ølby

Kvinden i Nordhøj

Centralgraven i Nordhøj blev udgravet i 1880 af arkæologen Sophus Muller. Kisten bestod af en kløvet og udhulet egestamme. I kisten lå en kvinde gravlagt med et arm­smykke bestående af rav-, glas- og bronzeperler. Derud­over var hun medgivet en halskrave, en dolk, en bælte­ plade, 3 mindre cirkulære pynteskiver (Tutuli) samt 125 bronzerør som sad fastklemt på de fragmentariske rester af kvindens snoreskørt. Fundene og selve graven godtgør at kvinden fra Nordhøj var en velhavende kvinde, der i kraft af sin rigdom må have haft en særlig indflydelse og status i datidens samfund.

Fra Egtvedpigens grav i Jylland, kender vi et lignende grav­udstyr, men i denne grav er også klædedragten fuldstæn­digt bevaret. Der er ingen tvivl om at kvinden fra Nordhøj har båret en dragt meget lig egtvedpigens (se figur). Slående ved de to kvinder er deres knækorte snoreskørt. Kvinden i Nordhøj må have været et syn for guder når hun med klirrende bronzerør bevægede sig rundt i den udfor­drende klædedragt.

På bronzealderens fremstillinger af datidens ritualer, ses kvinderne ofte at være iklædt disse snoreskørter (se fi­gurin). Det er muligt at kvinden fra Nordhøj har spillet en central rolle som danserinde ved sådanne lejligheder.

Gravhøje omkring Ølby

Kort der viser placering af gravhøje omkring Ølby

Egtvedpigens kiste, dragt og smykker. Foto: Lennart Larsen, Nationalmuseet

Kvinden fra Nordhøj og hendes gravgods. Tegning: A.P. Madsen

Figurin fra Grevensvænge. Den kvindelige figur er en del af en større opsats der fremstiller et af datidens ritualer. Foto: Lennart Larsen, Nationalmuseet

Plyndrede høje

Man har gennem tiden altid været bevidst om hvad der gemte sig i højene. Og som altid er muligheden for økonomisk gevinst en stor fristelse for svage sjæle. Højen her i vandre­hjemmets have ser lykkeligvis ud til at være sluppet for gravrøvernes hærgen. Desværre var den gravlagte i højen (sb. 5) 50 meter vest herfra (se kort) ikke nær så heldig. På toppen af denne høj ses en mindre fordybning som oftest betyder, at højens centrale grav er røvet. Om gravrøveriet fandt sted i oldtiden eller i nyere tid vides ikke. Eksempler på gravrøverier i oldtiden ses blandt andet i den jyske "Storehøj". I den røvede Storehøj fandt man en såkaldt krogkæp i den omrodede grav (se figur). Krogkæppen brugte tyven til at rage tyvegodset ud af kisten. Man kan forestille sig at tyveriet er foregået om natten, hvor man gravede ned til højens centrale kiste, huggede et mindre hul i låget og herefter ragede alle værdierne til sig. At krogkæppen blev efterladt skyldes nok at tyvene blev forstyrret og måtte flygte over hals og hoved ud i natten.

Om tyveriet i den nærliggende høj sb. 5 var succesfuldt vides ikke, man kan dog altid håbe at tyvene blev forstyrret i tide.

Eksempel på en helleristning

Tyvens redskab. Krogkæp fra Storehøj. Tegning: A.P. Madsen

Den plyndrede grav i Store Høj ved Barde. Tegning: A.P. Madsen

Følg ruten og få mere information om bronzealderen og områdets gravhøje omkring Køge

Kort der viser Bronzestien og placering af gravhøje ved Køge

--ooOoo--