Kvalitetsstandarder for det specialiserede socialområde
Kvalitetsstandarderne beskriver Køge Kommunes serviceniveau på handicap-, social- og psykiatriområdet.
En kommunes kvalitetsstandarder skal gøre det synligt og gennemskueligt for borgere og samarbejdspartnere, hvilken service de kan forvente at få fra kommunen.
Den beskriver det serviceniveau, som Byrådet har fastsat for ydelserne samt indholdet, omfanget og udførelsen af hjælpen. Samtidig fungerer kvalitetsstandarden som et redskab for kommunen i planlægning og styring af indsatser.
Kommunen skal mindst én gang om året udarbejde kvalitetsstandarder, der beskriver det serviceniveau, som Byrådet har vedtaget.
Her på siden finder du alle de vedtagne kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde.
"Generel information om hjælp og støtte på socialområdet" beskriver den del af serviceniveauet, som vedrører alle kvalitetsstandarderne. Det anbefales at læse denne først.
De enkelte kvalitetsstandarder beskriver det specifikke serviceniveau for de enkelte ydelser.