Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Hjælp og støtte Råd og vejledning om robotstøvsugere med gulvvasker

Råd og vejledning om robotstøvsugere med gulvvasker

Køge Kommune har truffet beslutning om at indføre robotteknologi til rengøring af gulve i form af støvsugning og gulvvask. Beslutningen tager afsæt i afgørelsen truffet af Ankestyrelsen som fastslår, at robotstøvsugere/-gulvvaskere betragtes som sædvanligt indbo. Det betyder, at du selv skal anskaffe dig en robotstøvsuger/-gulvvasker.

Robotstøvsugere med gulvvasker har vist sig at være meget effektive og tidsbesparende, da de kan klare rengøringen af dine gulve på en hurtig og automatisk måde. Det er en del af udviklingen i det danske samfund.

Fordele ved brug af robotstøvsugere/-gulvvaskere

  1. Med robotten bestemmer du selv, hvornår og hvor ofte du vil støvsuge. Det kan bidrage til et renere og mere hygiejnisk hjem. 
  2. Du bliver uafhængig af hjemmeplejen i forbindelse med rengøring af gulve. 
  3. Robotten kan nå selv de svært tilgængelige områder og fjerne snavs og støv grundigt, hvor hjemmeplejen jf. vores kvalitetsstandarter ikke kommer fx under møbler.
  4. Robotterne registrerer nemt forhindringer og undgår at beskadige møbler eller andre genstande i hjemmet.

Brug af teknologi i denne type produkter er ofte forbundet med bekymring, nye apparater kan føles overvældende og kan opleves som svære at bruge.

Gode råd inden anskaffelse af robotstøvsuger/-gulvvasker

Undersøg de mange forskellige modeller, funktioner og betjeningsmuligheder, som er tilgængelige på markedet for robotstøvsugere med gulvvasker, så du kan finde den, der passer bedst til dit behov og budget.

Vi anbefaler, at du tager stilling til følgende:

  • Hvor stort et areal, du ønsker den skal støvsuge,
  • skal den kunne køre over dørtrin,
  • er den til tæpper eller gulve,
  • hvordan foretrækker du, at den skal betjenes samt påfyldes med vand. 

Viser det sig, at du ikke selv kan betjene din robotstøvsuger/-gulvvasker, kan du søge hjælp til dette ved at kontakte visitationen på tlf. 5667 2626.
Hjælpen til betjening af robotstøvsuger/gulvvasker leveres hver 14. dag.

Hvis ikke du har økonomi til at anskaffe en robotstøvsuger-/gulvvasker kan du søge økonomisk tilskud, personligt tillæg eller enkelt ydelse, via Borgerservice på tlf. 5667 2131.

Du har selv ansvaret for at indrette dit hjem, sådan at robotstøvsugeren/-gulvvaskere kan komme rundt. Har du mange løse ledninger bør disse sættes fast, løse tæpper fjernes, og har du høje dørtrin kan der købes dørtrinsramper, der er specielt fremstillet til robotstøvsugere.

Hold dig opdateret om Køge Kommune

Køge Kommune
Torvet 1
DK-4600 Køge
CVR-nr. 29189374
Akut hjælp

Telefon: +45 56 67 67 67
raadhus@koege.dk

Nyttige genveje