Har du mistanke om, at en anden er udsat for negativ social kontrol?
Her kan du se, hvor du kan finde hjælp, og hvad du kan gøre
Når man har mistanke om eller er bekymret for, at en person er udsat for negativ social kontrol eller æresrelaterede konflikter, er der forskellige ting man kan og skal gøre, afhængigt af om personen er over eller under 18 år, eller om du selv er fagperson eller civilperson.
Følg guiden og se hvad du kan og skal gøre, samt hvor du kan få hjælp.
Her kan du læse hvad du kan og skal gøre, hvis du som fagperson i offentlig tjeneste eller hverv, får mistanke om at en person under 18 år er udsat for negativ social kontrol eller æresrelaterede konflikter.
Det skal du gøre
Du har en skærpet personlig pligt til at sende en underretning til Familiecenter Køge, hvis du under udøvelsen af offentlig tjeneste eller hverv får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung under 18 år udsættes for negativ social kontrol eller æresrelaterede konflikter.
Negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter er typisk tæt forbundet med psykisk og/eller fysisk vold og vil som minimum give anledning til at antage, at barnet eller den unge kan have behov for støtte efter serviceloven.
Du skal underrette og handle i overensstemmelse med retningslinjerne for underretning om negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter efter § 153.
Du kan hente underretningsskemaet via linket her på siden. Underretningen sendes med sikker post til underretninger@koege.dk
Du bør inddrage eller informere din leder, men på grund af forholdets meget følsomme karakter må du ikke dele din bekymring med kolleger, barnets forældre eller andre.
Når underretningen er sendt, er det Familiecenter Køge, der har ansvaret for det videre forløb, herunder eventuel kontakt til øvrige myndigheder og beslutning om, hvornår og hvordan forældrene skal inddrages.
Du vil indenfor 6 dage få en kvittering for modtagelse af underretningen. Som følge af sagens meget følsomme karakter vil du sædvanligvis ikke blive orienteret yderligere om, hvad underretningen har ført til.
Akut handling
Hvis barnet eller den unge er i akut fare, herunder i akut risiko for at blive sendt ud af landet, skal du:
- Straks kontakte Familiecenter Køges Underretningsteam på tlf. 56 67 26 81 eller 21 37 79 49 eller, hvis det er udenfor rådhusets normale åbningstid, kontakte Familiecenter Køges døgnvagt via politiet på tlf. 114
- Sikre, at barnet eller den unge bliver hos dig eller en kollega. Familiecenter Køge overtager herefter ansvaret for det videre forløb.
Tegn og symptomer på negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter
Hvad skal vi holde øje med?
Negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter kan give sig til udtryk på forskellige måder. Det kan bl.a. dreje sig om barnets eller den unges manglende selvbestemmelsesret i forhold til fx:
- Egen krop
- Frihed til at vælge venner
- Fritidsaktiviteter
- Religion
- Påklædning
- Uddannelse
- Kæreste
Det kan også give sig til udtryk ved, at barnet eller den unge fx udøver selvskade eller udviser tegn på depression, angst, udadreagerende adfærd eller andre tegn på mistrivsel som en reaktion på negativ social kontrol og/eller æresrelaterede konflikter.
Eksempler på udtryk for æresrelaterede konflikter
- Psykisk, fysisk og/eller seksuel vold
- Økonomisk kontrol
- Isolation
- Genopdragelsesrejser eller længerevarende ufrivillige udlandsophold
- Dumping (efterladt i udlandet oftest uden pas og penge)
- Kvindelig kønslemlæstelse (omskæring)
- Æresdrab
Eksempler på udtryk for negativ social kontrol
- Omfattende sladder
- Familien overvåger brug af mobil og computer
- Adfærdsbegrænsning, fx krav om bestemt påklædning eller forbud om at færdes andre steder end i skole
- Søskende opfordres eller tvinges til at holde øje med hinandens adfærd
- Psykisk vold, fx trusler og verbal chikane
- Fysisk vold
- Følelsesmæssigt pres fra fx forældre, der pålægger barnet/den unge skyld, skam og ansvar for familiens ære
- Ændring i adfærd, humør, påklædning, fremmøde, sociale relationer og indlæring
- Familien isolerer sig og ekskluderer barnet/den unge fra andre fællesskaber
- Familien/familiens tros- eller åndssamfund udstøder barnet/den unge fra familien og fællesskabet
Opmærksomhedspunkter
- Drøft ikke din bekymring med barnets/den unges familie eller venner. Familiens kendskab til myndighedernes involvering kan eskalere situationen.
- Send ikke breve/SMS/mails/besked på AULA/e-boks til barnet/den unge, da vedkommende kan være overvåget af familien.
- Undgå at afholde samtaler i barnets/den unges hjem.
- Vær opmærksom på eventuelle andre børn i familien – både i forhold til, at disse også kan være underlagt negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter, og i forhold til, at disse kan være pålagt at bidrage til at udøve negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter.
Læs mere
Læs Køge Kommunes Underretningsguide
Hent Køge Kommunes Beredskabsplan mod negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter (pdf)
Familiecenter Køge
Her kan du læse hvad du kan og skal gøre, hvis du som borger eller civilsamfundsaktør, får mistanke om at en person under 18 år er udsat for negativ social kontrol eller æresrelaterede konflikter.
Det skal du gøre
Negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter er typisk tæt forbundet med psykisk og/eller fysisk vold.
Alle borgere, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer barnets sundhed eller udvikling i fare – herunder bliver udsat for negativ social kontrol eller æresrelaterede konflikter – har pligt til at underrette kommunen.
Pligt til at underrette
Du skal underrette og handle i overensstemmelse med retningslinjerne for underretning om negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter efter § 154.
Underret på borger.dk via linket her på siden. Underretningen sendes automatisk til Familiecenter Køge.
Er du i tvivl om, hvorvidt eller hvordan du skal underrette, kan du få sparring ved Underretningsteamet i Familiecenter Køge på tlf. 56 67 26 81 eller 21 37 79 49.
Hvis du ønsker at være anonym, kan sparringen gives anonymt.
Du kan også underrette anonymt, hvis du er bekymret for din egen sikkerhed.
Du må IKKE drøfte bekymringen og underretningen med barnets eller den unges forældre, familiemedlemmer, venner eller naboer eller fortælle dem herom.
Når underretningen er sendt, er det Familiecenter Køge, der har ansvaret for det videre forløb, herunder eventuel kontakt til øvrige myndigheder og beslutning om, hvornår og hvordan forældrene skal inddrages.
Du vil indenfor 6 dage få en kvittering for modtagelse af underretningen.
Akut handling
Hvis barnet eller den unge er i akut fare, herunder i akut risiko for at blive sendt ud af landet, skal du:
- Straks kontakte Familiecenter Køges Underretningsteam på tlf.nr. 56 67 26 81 eller 21 37 79 49 eller, hvis det er udenfor normal åbningstid, kontakte Familiecenter Køges døgnvagt via politiet på tlf.nr. 114
- Så vidt muligt sikre, at barnet eller den unge bliver hos dig Familiecenter Køge vil herefter overtage ansvaret for det videre forløb.
Tegn og symptomer på negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter
Hvad skal vi holde øje med?
Negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter kan give sig til udtryk på forskellige måder. Det kan bl.a. dreje sig om barnets eller den unges manglende selvbestemmelsesret i forhold til fx:
- Egen krop
- Frihed til at vælge venner
- Fritidsaktiviteter
- Religion
- Påklædning
- Uddannelse
- Kæreste
Det kan også give sig til udtryk ved, at barnet eller den unge fx udøver selvskade eller udviser tegn på depression, angst, udadreagerende adfærd eller andre tegn på mistrivsel som en reaktion på negativ social kontrol og/eller æresrelaterede konflikter.
Eksempler på udtryk for æresrelaterede konflikter
- Psykisk, fysisk og/eller seksuel vold
- Økonomisk kontrol
- Isolation
- Genopdragelsesrejser eller længerevarende ufrivillige udlandsophold
- Dumping (efterladt i udlandet oftest uden pas og penge)
- Kvindelig kønslemlæstelse (omskæring)
- Æresdrab
Eksempler på udtryk for negativ social kontrol
- Omfattende sladder
- Familien overvåger brug af mobil og computer
- Adfærdsbegrænsning, fx krav om bestemt påklædning eller forbud om at færdes andre steder end i skole
- Søskende opfordres eller tvinges til at holde øje med hinandens adfærd
- Psykisk vold, fx trusler og verbal chikane
- Fysisk vold
- Følelsesmæssigt pres fra fx forældre, der pålægger barnet/den unge skyld, skam og ansvar for familiens ære
- Ændring i adfærd, humør, påklædning, fremmøde, sociale relationer og indlæring
- Familien isolerer sig og ekskluderer barnet/den unge fra andre fællesskaber
- Familien/familiens tros- eller åndssamfund udstøder barnet/den unge fra familien og fællesskabet
Opmærksomhedspunkter
- Drøft ikke din bekymring med barnets/den unges familie eller venner. Familiens kendskab til myndighedernes involvering kan eskalere situationen.
- Send ikke SMS/mails/besked på AULA til barnet/den unge, da vedkommende kan være overvåget af familien.
- Vær opmærksom på eventuelle andre børn i familien – både i forhold til, at disse også kan være underlagt negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter, og i forhold til, at disse kan være pålagt at bidrage til at udøve negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter.
Læs mere
Læs Køge Kommunes Underretningsguide
Hent Køge Kommunes Beredskabsplan mod negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter (pdf)
Familiecenter Køge
Her kan du læse hvad du kan og skal gøre, hvis du som kommunal fagperson, får mistanke om at en person over 18 år er udsat for negativ social kontrol eller æresrelaterede konflikter.
Det kan du gøre
Ved både tvivlssager samt alvorlig og akut bekymring omkring negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter kan du tage kontakt til en eller flere videnspersoner fra Køge Kommune i forhold til at få sparring og afklaret handlemuligheder. Videnspersonen har en særlig viden og erfaring på området og kan derfor give en uformel sparring på konkrete bekymringer.
Husk samtykke fra borgeren, ellers skal sagen drøftes anonymt.
I samarbejde med borgeren kan Åben Rådgivning inddrages. Åben Rådgivning tilbyder gratis rådgivning til borgere som henvender sig på grund af negativ social kontrol eller æresrelaterede konflikter og kan vurdere, om der er behov for at tilbyde og udarbejde en handleplan, jf. serviceloven § 12 a.
Du kan kontakte Åben Rådgivning på tlf. 56 67 26 28 eller mail: aar@koege.dk.
Akut handling
Hvis der er behov for akut handling, kan du i samarbejde med borgeren kontakte:
- Køge Kommunes krisecenter Hegnetslund, tlf. 5667 2828 døgnåbent
- Lev Uden Volds døgnåbne hotline på tlf. 1888.
Her kan du få råd og vejledning samt sparring ift. sikkerhedsvurdering og eventuel henvisning til krisecenter. Husk samtykke fra borgeren, ellers skal sagen drøftes anonymt. Det vil fortsat være myndighedsrådgiver, der har handlepligten og sikrer opfølgning.
Akut fare
Hvis borgeren vurderes i akut fare, skal du straks kontakte politiet på tlf.nr. 112. Hvis du befinder dig sammen med borgeren, kan du med samtykke fra borgeren ringe og drøfte situation med politiet.
Tegn og symptomer på negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter
- At borgeren udsættes for negativ social kontrol
- Genopdragelsesrejser eller længerevarende ufrivillige udlandsophold
- Dumping (efterladt i udlandet oftest uden pas og penge)
- Æresoverfald- eller drab
Æresrelaterede konflikter sker oftest i sammenhæng med negativ social kontrol.
Opmærksomhedspunker
- Husk tavshedspligt!
- Inddrag ikke familiemedlemmer/venner
- Send ikke breve/sms/mail til borger (overvågning).
- Indgå helst mundtlige aftaler om fremadrettede møder
- Hold ikke samtaler hjemme hos borger
- Obs på eventuelle børn og gravide
- Kan være nødvendigt at udarbejde akut sikkerhedsvurdering. Åben rådgivning eller Krisecenter Hegnetslund kontaktes for vurdering af sikkerhed.
Læs mere
Læs Køge Kommunes Underretningsguide
Hent Køge Kommunes Beredskabsplan mod negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter (pdf)
Åben Rådgivning
Hegnetslund Krisecenter for kvinder og børn
Her kan du læse hvad du kan og skal gøre, hvis du som privatperson, får mistanke om at en person over 18 år er udsat for negativ social kontrol eller æresrelaterede konflikter.
Det kan du gøre
Hvis du er bekymret for, at en borger er udsat for æresrelaterede konflikter eller negativ social kontrol kan du søge råd og vejledning hos:
- Åben Rådgivning, Køge Kommune, på tlf. 5667 2628 eller mail: aar@koege.dk
- Køge Kommunes krisecenter Hegnetslund, tlf. 5667 2828 døgnåbent
- Lev Uden Volds døgnåbne hotline på tlf. 1888.
- SIRIS sikkerhedskonsulenter, Region Hovedstaden, der tilbyder sparring og rådgivning i konkrete sager. De bistår gerne med udarbejdelse af risikovurderinger. Kontakt på tlf. 5136 8354 eller tlf. 2487 1053
- RED-Center, Anonym døgnåben hotline for unge på tlf. 7027 7666
- SABAAH (Forening for minoritetsetniske LGBT+ personer) på tlf.nr. 3323 2000
- Udlændingestyrelsens hotline til unge, der frygter at blive sendt på genopdragelsesrejse, tvangsægteskab eller lignende på tlf.nr. 7026 2818 (kan bl.a. hjælpe med at inddrage dit pas, så du ikke kan udrejse)
Akut handling
Hvis der er behov for akut handling, kan du i samarbejde med borgeren kontakte:
- Køge Kommunes krisecenter Hegnetslund, tlf. 5667 2828 døgnåbent
- Lev Uden Volds døgnåbne hotline på tlf. 1888.
Her kan du få råd og vejledning samt sparring ift. sikkerhedsvurdering og eventuel henvisning til krisecenter. Husk samtykke fra borgeren, ellers skal sagen drøftes anonymt.
Akut fare
Hvis borgeren vurderes i akut fare, skal du straks kontakte politiet på tlf. 112.
Hvis du befinder dig sammen med borgeren, kan du med samtykke fra borgeren ringe og drøfte situation med politiet.
Tegn og symptomer på negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter
- At personen udsættes for negativ social kontrol
- Genopdragelsesrejser eller længerevarende ufrivillige udlandsophold
- Dumping (efterladt i udlandet oftest uden pas og penge)
- Æresoverfald- eller drab
Opmærksomhedspunkter
- Drøft ikke din bekymring med personens familie eller venner.
- Familiens kendskab til myndighedernes involvering kan eskalere situationen
- Send ikke breve/SMS/mail, da vedkommende kan være overvåget af familien
- Undgå at italesætte din bekymring for den udsatte mens andre er til stede
Vær opmærksom på eventuelle børn i familien. Du har pligt til at underrette Familiecenter Køge ved bekymring for et barn under 18 år og gravide.
Læs mere i actioncard vedr. negativ social kontrol af børn og unge under 18 år
Mere info
Læs Køge Kommunes Underretningsguide
Hent Køge Kommunes Beredskabsplan mod negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter (pdf)