Krisecenter for kvinder og medfølgende børn
Er du udsat for eller truet med fysisk eller psykisk vold, kan du få rådgivning eller få ophold og beskyttelse på et krisecenter. Du kan også tage dine børn med. Det er anonymt og du kan henvende dig hele døgnet.
Desværre er vold mod kvinder og børn i familien mere almindeligt end mange tror. Det gælder både fysisk og psykisk vold. Erfaringerne viser, at vold ikke rammer en bestemt type af kvinder - alle kvinder kan blive udsat for vold.
De færreste som lever i et voldeligt forhold, fortæller om problemet. Volden holdes ofte hemmelig for familie, venner og arbejdskolleger.
Hegnetslund Krisecenter for kvinder og børn
Hvis du er udsat for fysisk eller psykisk vold eller trusler herom, kan du - og evt. dine børn – henvende jer til Hegnetslund Krisecenter i Køge. Du kan være anonym og du behøver ikke henvisning fra andre.
Afhængig af dit behov kan du:
- få personlig eller telefonisk rådgivning af en medarbejder
- tage ophold på krisecentret med dine eventuelle børn. Krisecentret har døgnåbent.
Vi har ikke mulighed for at hjælpe eller modtage personer med et misbrug eller en sindslidelse. I disse tilfælde må du eller din pårørende tage kontakt til Køge Kommune.
Hvad er vold, hvor kan man få hjælp og støtte og hvordan finder man et krisecenter?
Selvom du ikke har synlige mærker på kroppen, kan du godt være udsat for vold. Vold kan både være fysisk, seksuel, psykisk, materiel eller økonomisk - og ofte udsættes man for flere typer af vold samtidig.
Landsorganisation af Kvindekrisecentre (LOKK) har en hjemmeside, hvor du kan læse om de forskellige typer af vold: Hvad er vold? (lokk.dk)
Du kan også læse om forskellige typer af vold på Hegnetslunds hjemmeside: Viden om vold - Hegnetslund Krisecenter
Der er flere muligheder for at få hjælp og støtte, hvis du eller en du kender oplever vold i de nære relationer.
- Ring til Lev Uden Volds nationale hotline på tlf. 1888.
Den nationale hotline for vold i nære relationer drives af Lev Uden Vold (levudenvold.dk). Du kan ringe døgnet rundt, og du kan være anonym. Du kan tale med en rådgiver, eller du kan bede vedkommende henvise dig til et andet hjælpetilbud, for eksempel et krisecenter, hvis du har brug for det. Lev Uden Vold tilbyder råd og vejledning om krisecentre, skilsmisse, forældremyndighed og meget andet. - Hegnetslund Krisecenter tilbyder anonym telefonrådgivning på tlf. 56 67 28 28. Telefonen er døgnåben. Du kan også altid ringe, hvis du har brug for ophold på krisecenter.
- Ud af volden - ind i Livet er et ambulant tilbud for alle borgere over 18 år i Køge Kommune, uagtet køn, som oplever at være udsat for fysisk, psykisk eller andre former for vold af en partner, tidligere partner, en forælder eller andre som står dig nær.
Du kan kontakte Ud af volden – ind i livet på hverdage i dagtimerne på tlf. 5667 2828 tryk 2, eller på mail indilivet@koege.dk.
Hvis ikke der er en rådgiver ledig, så send en mail eller hvis muligt læg en besked, så kontakter vi dig hurtigst muligt. - Socialafdelingen i Køge Kommune kan kontaktes på tlf. 56 67 67 67 eller mail: socialafdelingen@koege.dk
- Landsorganisationen af kvindekrisecentre (LOKK) tilbyder anonym rådgivning og vejledning om denne type problemer samt konflikthåndtering og mægling.
- Familiecenter Køge. Er du under 18 år kan du også henvende dig til Familiecenter Køge
- Akut hjælp. Har du brug for akut hjælp - så kontakt politiet.
Du kan henvende dig på et hvilket som helst krisecenter i landet - nogle har døgnåbent. Du behøver ikke henvisning, og det er anonymt.
I Køge er der Hegnetslund Krisecenter for kvinder og børn. Hegnetslund har døgnåbent og kan kontaktes på tlf. 56 67 28 28.
På Lev Uden Volds hjemmeside (levudenvold.dk) finder du en oversigt over krisecentre i Danmark.
Du kan også få adressen på det nærmeste krisecenter ved at ringe - døgnet rundt - på den nationale hotline tlf. 1888.