Søg om at bruge vejareal
Kommunen er vejmyndighed og skal give tilladelse til, at du benytter veje, stier, rabatter og fortove til fx gravearbejder eller til at stille skurvogne, stilladser og containere på.
Benyttelse af vejareal:
Det kræver en gravetilladelse, før du begynder at grave i veje, stier og andre af kommunens arealer. Ligeledes kræver det en tilladelse, hvis du vil opsætte midlertidig skiltning, som fx sporspærring og omkørsel.
Ansøgning
Du skal sende en ansøgning via Virk.dk, hvis du ønsker at grave i kommunens arealer eller sætte midlertidige skilte op.
Vi skal have din ansøgning mindst 10 arbejdsdage, før du ønsker at benytte vejarealet.
Svar på ansøgning
Du modtager en e-mail, når svaret på din ansøgning er klar i ansøgningssystemet.
Teknikskabe
Hvis I skal opsætte teknikskabe indenfor det markerede område, skal de have farven RAL6009. Udenfor markeringen tilpasses farve området.
Lovgivning
Ansøgninger behandles efter ”Lov om offentlige veje §73” eller ”Lov om private fællesveje §67”.
Det kræver en tilladelse, hvis du vil benytte et vejareal til at stille fx containere, skurvogne, stilladser og lignende op.
Lovgivning
Ansøgninger behandles efter "Lov om offentlige veje §80" eller "Lov om Private fællesveje §66".
Ansøgning
Du skal sende en ansøgning via Virk.dk, hvis du vil opsætte noget materiel på vejareal. Hvis det er relevant, skal du I din ansøgning vedhæfte en afmærkningsplan som bilag.
Vi skal have din ansøgning mindst 10 arbejdsdage, før du ønsker at benytte vejarealet.
Du modtager en e-mail, når svaret på din ansøgning er klar i ansøgningssystemet.
Modulvogntog kræver ekstra plads til svingmanøvrer, og de må derfor kun køre på et godkendt vejnet.
Modulvogntogsnettet kan ses på Vejdirektoratets hjemmeside. Se kort over Modulvogntogsnettet.
Søg om tilladelse
Hvis en virksomhed ønsker at få modulvogntog på en strækning, kan dette lade sig gøre gennem den såkaldte ”virksomhedsordning”. Virksomheden skal selv sørge for at afholde de udgifter, der måtte være til at forberede vejstrækningen til kørsel med modulvogntog.
Virksomheden skal sende en ansøgning om adgang for modulvogntog til kommunen.
Du kan læse mere om ordningen på Vejdirektoratets hjemmeside: Læs mere om særtransporter.
Ansøgningsskemaet findes på Virk.dk og kræver MitID:
I egen indkørsel
Har du plads på din egen grund, kan du opsætte ladestander uden at søge tilladelse fra kommunen.
På offentlig vej
Der gives ikke tilladelse til at opsætte ladestandere til privat brug på offentlige vejarealer.
På Det Grønne Hus hjemmeside kan du læse Ladestanderstrategien for Køge Kommune.
Flere ladestandere på vej
Rundt om i kommunen på offentlige arealer, vil der blive sat flere ladestandere op.
På siden Ladestandere kan du læse mere om hvornår, hvor mange og hvorhenne de kommende ladestandere placeres.
Læs også den udsendte pressemeddelelse: 174 nye ladepladser på vej rundt om i Køge Kommune.
På privat fællesvej
Hvis du bor på en privat fællesvej, kan du søge kommunen om tilladelse til at opsætte en el-ladestander på vejarealet. Det er ikke tilladt at trække kabler hen over vej, sti, fortov eller rabat.
Det er også muligt at søge om at reservere en parkeringsplads til et bestemt køretøj på en privat fællesvej. Udover at vejejer skal godkende reserveringen, kræver det også en tilladelse fra både politi og kommune.
Vurderingen af din ansøgning vil ske ud fra et trafiksikkerheds-, færdsels- og miljømæssigt synspunkt.
Ansøgning
Du skal skrive din ansøgning på en mail og sende den til Vej, Park og Byrum, Vejmyndighed på e-mailen: tmf@koege.dk.
Vi har udarbejdet en vejledning, som beskriver rammerne for de erhvervsdrivendes mulighed for, at opstille steler og bænke til udvendig sikring af deres butikker i gågaderne. Vejledningen skal sikre, at der kun kan vælges elementer, der passer ind i bybilledet, så æstetikken og funktionaliteten i gågaderne bevares.
Læs mere om rammerne og om hvordan du søger:
Vejledning for ansøgning af byrumsinventar til butikssikring.
De love vi administrerer efter ved brug af vejareal: