Personalepolitisk grundlag
Køge Kommune har et personalepolitisk grundlag, som er skabt af vores ledere og medarbejdere.
Det personalepolitisk grundlag for Køge Kommune giver Køge Kommune en fælles retning for, hvordan vi sikrer en attraktiv arbejdsplads med et godt og trygt arbejdsmiljø på alle parametre. Det viser fx vejen for, hvordan vi omgås hinanden og skaber en arbejdsplads, hvor det er rart at være. Grundlaget understøtter også målet om, at Køge Kommune skal være en dynamisk arbejdsplads, hvor vi udvikler os og i samarbejde med hinanden styrker vores faglighed. Grundlaget består af de fem unikke pejlemærker, som er udviklet af medarbejdere og ledere på tværs af arbejdspladser i Køge Kommune:
- Åbenhed
- Ordentlighed
- Faglighed
- Indflydelse og ansvar
- Vækst og udvikling.
Grundlaget er skabt af vores medarbejdere og ledere. Et stort antal medarbejdere var involveret i arbejdet med grundlaget, da arbejdet blev skudt i gang med en temadag for Hoved-MED-udvalget og alle FMU’ere i juni 2015. Efter temadagen arbejdede ti arbejdsgrupper med medarbejdere og ledere på tværs af kommunen videre med input til grundlaget. Derefter varca. 200 medarbejdere og ledere, inkl. HMU og FMU'erne lagt sidste hånd på input til det endelige grundlag på en stor konference i november 2015.
Fælles ansvar for grundlaget. Det er er fælles ansvar hos både ledere og medarbejdere, at det personalepolitiske grundlag bliver drøftet og konkretiseret løbende, og at det efterfølgende bliver brugt aktivt. Bl.a. er Køge Kommunes trivselsmåling bygget op omkring det personalepolitiske grundlag, og vi arbejder alle løbende med afsæt i grundlagets 5 pejlemærker.