Fremtidens Idrætsfaciliteter

Forord

Af Ken Kristensen, formand for Kultur- og Idrætsudvalget

Køge Kommune har en klar ambition! Så mange som muligt skal dyrke idræt og bevæge sig. Vi, i Kultur- og Idrætsudvalget, vil derfor sikre attraktive muligheder for idræt i fremtiden, uanset om målet er at blive hverdagsmester eller verdensmester. Vi ønsker at være en kommune, hvor det er nemt at dyrke idræt og motion, for eksempel til og fra arbejde, på arbejdet eller i fritiden. Der skal være tilbud til alle, uanset hvem man er, hvor man er i sit liv, eller hvor man bor i kommunen. Vi ønsker en fleksibilitet i mulighederne for at dyrke idræt og motion, og vi ønsker at understøtte en fremtid, hvor idræt og motion vil antage mange nye former, som skal gå hånd i hånd med foreningsidrætten som vi kender den i dag.

Køge Kommune er i rivende udvikling, det ses tydeligt i befolkningstilvæksten og behovet for byudviklingsprojekter. Blandt andet derfor besluttede Kultur- og Idrætsudvalget at igangsætte arbejdet med en idrætsfacilitetsanalyse i 2023 for, at klarlægge hvorvidt de eksisterende idrætsfaciliteter dækker fremtidens behov. Det er essentielt i byudviklingen, at der er nok kapacitet i idrætsfaciliteterne til at kunne rumme nye borgere og aktiviteter. Det kræver derfor nytænkning, hvis vi vil fremtidssikre kommunens tilbud og fortsat indfri 25-50-75 målsætningerne fra Bevæg dig for livet. Formidlingen er central i vores indsats for at få alle borgere til at dyrke idræt og for at alle føler sig velkomne – heri ligger også det gode værtskab i både de kommunale og selvejende faciliteter.

Vi har som politikere visioner for idrætsområdet, som forløses bedst i samspil med brugere, borgere, foreninger og andre interesserede. Handleplanen for fremtidens idrætsfaciliteter sætter derfor fokus på udvikling og fælles ansvar. Foreningslivet står stærkt i Køge

Kommune og samtidig ser vi ind nye tendenser, hvor det selvorganiserede idrætsliv bliver stærkere. Vi skal ruste alle kommunens institutioner til at udvikle nye tilbud, der er tidssvarende og målgruppeorienteret. Der skal være plads til alle – for målet er det samme. Vi vil have flere idrætsaktive borgere i Køge Kommune.

Dette kræver samtidig fokus på, hvordan vi skaber øget nærhed til borgerne og bedre dialog med hinanden, så vi kan løfte i flok og skabe ny velfærd sammen. Vi vil derfor gøre en indsats for at styrke samarbejdet på tværs af hele idrætslandskabet i Køge Kommune. Det har af samme grund været afgørende for os at inddrage så mange aktører, som muligt i processen med at formulere handleplanen for og skabe de bedste betingelser for udviklingen af fremtidens idrætsfaciliteter i Køge Kommune.

Der skal derfor lyde en stor tak til alle jer, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, der lå til grund for idrætsfacilitetsanalysen. Tak til jer, der deltog på IdrætsTopmødet i november, hvor mange nye spændende idéer og tanker blev vendt. Tak for skrevne input efterfølgende, og tak for gode konstruktive dialoger. I har alle været med til at støbe fundamentet til denne handleplan for fremtidens idrætsfaciliteter. Vi håber, at vi sammen kan holde fokus og fortsætte den gode dialog, så vi sammen når de enkelte mål i handleplanen.

Indledning

Handleplanen indeholder tiltag, der skal være med til at gøre de kommunale skoler og haller såvel som selvejende haller til lokale kraftcentre for bevægelse, foreningslivet, de selvorganiserede, fritidsaktiviteter for familier, skoler og kommunale tilbud. Ligeledes sætter handleplanen fokus på attraktive udendørsmiljøer og udeanlæg til restitution, idræt og bevægelse i det fri.

Nærværende handleplan er udarbejdet på baggrund af Idrætsfacilitetsanalysen og Visionsnotatet fra Idrættens Analyseinstitut 2023, IdrætsTopmødet 2023, dialogmøde, digital indsamling af inputs og efterfølgende kvalificering hos Kultur- og Idrætsrådet, de selvejende haller, Børne- og Ungeforvaltningen såvel som Teknik- og Miljøforvaltningen.

Handleplanen tager afsæt i følgende 3 indsatsområder fra Visionsnotatet:

1. Behov for traditionelle dedikerede faciliteter
2. Organisering, styring og ledelse af idrætsfaciliteter
3. Attraktive udendørsmiljøer til idræt og bevægelse

De 6 principper bag handleplanen

Der er formuleret 6 principper bag handleplanen. Principperne er den metodiske rygrad for det videre arbejde med handleplanen. Principperne er formuleret på baggrund af kortlagte tendenser for fremtidens idrætslandskab præsenteret i Idrætsfacilitetsanalysen samt den afsluttende opsamling af centrale pointer på IdrætsTopmødet.

1. Vi vil fællesskabet

Fællesskabet er den centrale drivkraft for den enkeltes trivsel, foreningslivet styrke, ejerskabet til det nære og udviklingen af lokalmiljøer. Fokus på fællesskabet udgør rygraden i alle tiltag.

2. Vi har fokus på værtsskabet

Det gode værtskab inviterer, begejstrer, engagerer og pirrer den enkeltes nysgerrighed. Det gode værtskab kommer både til udtryk ved, at vi udvikler nye tilbud til eksisterende såvel som nye målgrupper. At vores faciliteter føles trygge og åbne. At vi formidler klart og tydeligt og målgruppebevidst.

3.Vi tænker nyt

Vi skal arbejde med nye organiseringsformer, aktivitetstilbud, forretningsmodeller og partnerskaber for at sikre relevans og begejstring for bevægelse i hele kommunen – både helt lokalt og på tværs af alle bymiljøer. Det kræver nytænkning, hvis vi vil fremtidssikre kommunens tilbud og fortsat indfri 25-50-75 målsætningerne.

4.Vi kommunikerer klart

Sammen med de kommunale såvel som selvejende faciliteter skal formidlingen af idrætsfaciliteternes muligheder og rammer styrkes. Formidlingen er central i vores indsats for at få alle borgere til at dyrke idræt og for at alle føler sig velkomne – heri ligger også det gode værtskab og behovet for at nytænke tilbud og muligheder.

5. Vi vil det gode samarbejde

For at nå i mål med alle de nye tiltag i handleplanen, skal samarbejdet styrkes yderligere på tværs af det kommunale, de selvejende, borgere og foreningslivet. Vi tror på, at det er med til at styrke ejerskabet og at gode konstruktive partnerskaber er vejen frem, når vi vil fremtidssikre idrætsfaciliteterne i hele kommunen

6. Balancen mellem foreningslivet og det selvorganiserede idrætsliv

Det er ikke kun idrætslivet, der er i rivende udvikling. Det er målgrupperne også. Vi skal ruste alle kommunens institutioner til at udvikle nye tilbud, der er tidssvarende og målgruppeorienteret. Foreningslivet står stærkt i Køge Kommune og samtidig ser vi ind nye tendenser, hvor det selvorganiserede idrætsliv bliver stærkere. Der skal være plads til alle – for målet er det samme.

Vi vil have flere idrætsaktive borgere i Køge Kommune.

Hvem er omfattet af handleplanen?

Handleplanen dækker alle idrætsfaciliteter i hele Køge Kommune. Det gælder kommunale skolehaller, gymnastiksale, udeanlæg, svømmehaller og de selvejende idrætshaller. Det gælder også udearealerne, så som de grønne arealer, atletikbane, havnebad, svømmesøer, byens parker mv. såvel som outdoorfaciliteter som f.eks. mountainbikespor, ridestier og havnebade er også dækket af handleplanen.

I Køge Kommune er en stor del af idrætshallerne selvejende institutioner, som ledes af bestyrelser i den enkelte hal. Det drejer sig om: Køgehallerne, Køge Nord Sports Center, Skensvedhallen, Herfølgehallen, Ravnsborghallen, Skovbohallen, Boruphallen og Ejbyhallen. På de nævnte institutioner er der mere end én hal, og også øvrige træningsmuligheder, som f.eks. fitness og andre bevægelseslokaler. Rammerne for samarbejdet omkring fritidslivet og skolernes adgang til hallerne er beskrevet i en samarbejdsaftale med Køge Kommune.

Alle foreninger på det folkeoplysende område, inklusive aftenskoler, er også dækket af handleplanen. Herunder de sociale foreninger, som bruger kommunale lokaler til bevægelsesaktiviteter, samt foreninger godkendt under kommunalfuldmagtsreglerne til brug af lokaler til aktiviteter, der kommer kommunens borgere til gode.

Handleplanen tilgodeser også den selvorganiserede idræt. Det vil sige de borgere, som f.eks. mødes på en parkeringsplads for at cykle en tur sammen og hvor aktiviteten har været organiseret på Facebook eller lignende og ikke via en forening.

Tidsperspektiv og fremgangsmåde

Der arbejdes primært med indsatsområde 1, 2 og delvis 3 i perioden 2025-2027. I samme periode optager Kultur- og Økonomiforvaltningen dialog med Teknik- og Miljøforvaltningen for at afdække potentialer for at løfte fælles indsatser indenfor visionsområde 3. Der leveres en årlig status til Kultur- og Idrætsudvalget. I 2027 gør forvaltningen status på den samlede 3-årige periode, herunder evaluering og præsentation til relevante fagudvalg for nye indsatsområder.

Handleplanen for fremtidens idrætsfaciliteter er et dynamisk arbejdsredskab, som kan ændre form og indhold i forhold til input, refleksioner og læring fra de forskellige indsatser. Indsatser og formål forbliver de samme i hele perioden.

Materialer og politikker

Idrætsfacilitetsanalysen og Visionsnotat for idrætten i Køge Kommune, der beskriver tendenser og mulige indsatsområder findes begge som bilag til denne handleplan og elektronisk på hjemmesiden idan.dk: Idrætsfacilitetsanalyse i Køge Kommune

Udover inddragelse af relevante interessenter er der i udarbejdelsen af handleplanen indtænkt relevante kommunale politikker, strategier og allerede igangværende indsatser. Det gælder Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015-2025, Sundhedsaftalen 2024-2027, Bevæg dig for livet handleplan 2,0, Indsatserne for 2023-2024 fra samarbejdsaftalen med de selvejende haller, Indsatserne i ”Gør det let at være forening” og Køge Kommuneplan 2021-2033.

INDSATSOMRÅDE 1 - Behov for traditionelle dedikerede faciliteter

Nogle lokaler er mere efterspurgte end andre og typisk er der størst efterspørgsel på de samme tider i tidsrummet mellem kl. 17 – 20. Nogle faciliteter ligger mere centralt og andre kan synes svært tilgængeligt. Det er ikke det samme som, at Køge Kommune ikke har nok idrætsfaciliteter. De traditionelle faciliteter såsom idrætshaller/-sale, svømmehaller, fodboldbaner samt andre indendørs og udendørs idrætsfaciliteter danner en helt central ramme for danskernes idrætsaktiviteter og fællesskaber.

Køge Kommune ønsker at sikre tidssvarende og relevante idrætsfaciliteter i fremtiden, der understøtter borgerne og foreningslivet såvel som imødekommer nye tendenser i idrætslandskabet. Derfor har indsatsområdet til formål at undersøge omfanget af reelle ledige tider, hvordan vi optimerer brugen af vores kapacitet og kommunikerer mulighederne for borgere og foreningslivet. Det betyder også, at der skal skabes rum for nytænkning, nye samarbejder, fleksibilitet mellem brugergrupper og ikke mindst et styrket værtskab i alle vores idrætsfaciliteter. Indsatsområdet har derfor til formål at give de traditionelle faciliteter et kærligt eftersyn og opkvalificering med henblik på fremtidssikring.

Centralt for dette indsatsområde er etableringen af en tværgående arbejdsgruppe, der har til opgave at sikre realiseringen af alle handleplanens tiltag og løbende afdække potentialer for kapacitetsoptimering. Indsatsområdet er forudsætningen for et styrket og forenet idrætsliv i hele Køge Kommune.

Etablering af tværgående arbejdsgruppe

Med ønsket om at styrke idrætsfaciliteterne i hele kommunen, vil Køge Kommune stå i spidsen for at etablere en tværgående arbejdsgruppe. Ved at samle ekspertise og engagement fra foreninger, forvaltninger på tværs af kommunen og fra de selvejende institutioner, sikres der en helhedsorienteret tilgang til facilitetsudvikling i alle nedenstående indsatser.

Tiltag

Arbejdsgruppen fornemmeste opgave er at fremtidssikre vores idrætsfaciliteter som steder for aktivitet, fællesskabet, udvikling og trivsel for alle borgere i Køge Kommune. Formålet med nedsættelsen af den tværgående arbejdsgruppe er derfor både at sikre brugerperspektivet og imødekomme lokalebehov, når der planlægges aktiviteter og fordeles ressourcer. Med andre ord er den tværgående arbejdsgruppe ansvarlig for at analysere, planlægge og implementere alle de konkrete indsatser baseret på principperne om fællesskab, værtskab, nytænkning, klar kommunikation, samarbejde og balance mellem foreningsliv og selvorganiseret idræt.

Den tværgående arbejdsgruppe indstiller forslag til implementering af indsatser til Kultur- og Idrætsudvalget, som er endelig beslutningstager for de enkelte indsatser i handleplanen. Arbejdsgruppens medlemmer har ligeledes et ansvar for at bidrage til implementering og forankring af indsatserne på eget fagområde, i eget fagudvalg, institution eller foreningsområde.

Arbejdsgruppens sammensætning er i udgangspunktet dynamisk og kan løbende tilpasses de enkelte tematikker i indsatserne. Arbejdsgruppen vil fungere, som et forum for dialog, inspiration, samarbejde og beslutningstagning for alle de nedenstående indsatser i handleplanen.

Den tværgående arbejdsgruppe består af:

• Foreningsrepræsentanter fra forskellige idrætsforeninger i kommunen.
• Aftenskolerepræsentant(er).
• Formanden for Kultur- og Idrætsrådet.
• Kommunale repræsentanter fra Kultur- og Idrætsafdelingen, Børne- og Uddannelsesforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen.
• Repræsentant(er) fra de selvejende haller eller faciliteter.

Tidsperspektiv

Den tværgående arbejdsgruppe nedsættes som første indsats og er operativ så længe, der arbejdes på indsatserne, som beskrevet i handleplanen. Kultur- og Økonomiforvaltningen orienterer årligt om gruppens sammensætning til Kultur- og Idrætsudvalget.

Potentialer for kapacitetsoptimering af traditionelle faciliteter

Med målsætningen om at skabe attraktive idrætsmiljøer i både by og land, er det afgørende at identificere potentialerne for kapacitetsoptimering på faciliteter med høj efterspørgsel. Dette kan bl.a. være at undersøge muligheder for opdeling af haller, reducerede tider i primetime og alternative opvarmningsmuligheder.

Formålet med indsatsen er derfor at udpege faciliteter med potentiale for kapacitetsoptimering samt udarbejde konkrete løsningsforslag til gennemførelse af optimering i overensstemmelse med de 6 principper.

Tiltag

1. 1. Registrering og dokumentation af brug af skolehaller og idrætsfaciliteter ved hjælp af bookingdata fra Fritidsliv, suppleret med enten manuel optælling eller data fra HallMonitor.
2. 2. Indsamling af input fra skoler, foreninger og borgere om brugsmønstre og behov. Dette ved åbne dialogmøder eller workshops.
3. 3. Invitere til samarbejdsmøder, hvor den tværgående arbejdsgruppe sammen med relevante interessenter og med afsæt i fund fra facilitetsanalysen identificerer synergier og skaber en fælles vision for fremtidens idrætsfaciliteter i kommunen.
4. 4. Redegøre for muligheder og formulere løsningsforslag for kapacitetsoptimering.
5. 5. Styrke formidlingen af idrætsfaciliteternes muligheder og rammer, baseret på tilbagemelding fra brugerne, med henblik på at sikre åbenhed og tryghed.

Tidsperspektiv:  2025-2027

INDSATSOMRÅDE 2 - Organisering, styring og ledelse af idrætsfaciliteter

Der er forskel på facilitetsbehovet i land og by. På foreningslivet og det selvorganiserede idrætsliv. Om man er til skoleidræt, er ved at afvikle mesterskaber i foreningsregi eller impulsivt ønsker at booke en bane til privat træning. Nogle trives bedst med holdsport og faste træningstider, andre med fleksible idrætstilbud. Det er derfor afgørende for en fremtidssikring af kommunens samlede idrætstilbud, at der sættes fokus på det gode værtskab og tænkes i nye idrætsmiljøer, der sikrer at alle føler sig velkomne og hjemme i såvel de kommunale som selvejende haller. Det er afgørende at handleplanen bidrager til at skabe og understøtte miljøer, hvor borgerne har lyst til at være – både når de dyrker idræt eller bare gerne vil dyrke fællesskabet. Indsatsområdet sætter derfor fokus på, hvordan foreningsaktiviteter og kommercielle aktiviteter kan gå hånd i hånd. Det gode idrætsværtskab forudsætter med andre ord også, at der satses på nytænkning af tilbud, udvikling af nye økonomiske driftsstrukturer og partnerskabsmodeller.

Det gode værtskab

For at understøtte, at så mange som muligt dyrker idræt og bevægelse, er det centralt at alle føler sig velkomne, har lyst til at komme tilbage og benytte sig af idrætsfaciliteterne – uanset om man dyrker foreningsidræt, træner på egen hånd eller er tilskuer. Et godt værtskab er derfor afgørende for at skabe et imødekommende, trygt og inkluderende miljø. Indsatsen har til formål at undersøge, hvad der er ’det gode værtskab’ i idrætsfaciliteter. Dette med henblik på at sikre, at kommunens samlede idrætsfaciliteter er på forkant med tendenserne, kommunikerer klart og er rustet til at tage i mod og skabe rammerne for nuværende såvel som nye brugere og aktiviteter.

Tiltag

1. Kortlægning af best practices på ´det gode værtskab’.
2. Formulering af ’det gode værtskab’ i Køge Kommune samt forslag til konkrete handletiltag, der kan styrke ’det gode værtskab’ fremover.
3. Udarbejdelse af tidsplan for hvordan, hvornår og hvem, ud over den tværgående arbejdsgruppe, der arbejder med ’det gode værtskab’.

Tidsperspektiv: Påbegyndes i 2026 og er en kontinuerlig indsats.

Åbningsmuligheder ferie-og helligdage

Med ønsket om at tilbyde borgerne de bedste forudsætninger for at være aktiv, skal der åbnes mere op for brugen af kommunale lokaler og selvejende haller i ferieperioder og helligdage. Dette forudsætter en mere fleksibel og fællesskabsorienteret udnyttelse af idrætsfaciliteterne. Indsatsområdet har derfor til formål at udarbejde og implementere nye principper for fordeling af tider i såvel de kommunale som selvejende haller i skoleferier og helligdagsperioder.

Tiltag

1. Analyse af nuværende brugsmønstre og identifikation af potentiale for optimering.
2. Udvikling af klare og målrettede principper for tidsfordeling, der fremmer fællesskabet og samtidig giver rum for både skolernes, foreningerne og de selvorganiseredes brug af idrætsfaciliteterne.
3. Sikre tydelig og målrettet kommunikation af nye principper til alle interessenter, herunder idrætsforeninger, skoler og andre brugere af faciliteterne.

Tidsperspektiv:  2025-2026.

Optimal anvendelse af haltid

I overensstemmelse med principperne om nytænkning og samarbejde har indsatsen til formål at skabe en effektiv og fællesskabsorienteret udnyttelse af idrætsfaciliteterne. Der skal derfor udarbejdes og implementeres nye principper for fordeling af tider i de kommunale- og selvejende haller, skolehaller samt lokaler/sale med fokus på optimal udnyttelse. Dette inkluderer undersøgelse og fremme af mere fleksible anvendelsesmønstre af skolehaller såvel som de selvejende haller, der anvendes til idrætsundervisning. Samtidig arbejdes der med forsøg omkring selvorganiserede idrætsudøveres adgang til idrætsfaciliteter.

Tiltag

1. Analyse af nuværende brugsmønstre og identifikation af potentiale for øget fleksibilitet i kommunale skolehaller og selvejende institutioner i forbindelse med planlægning af idrætsundervisning.
2. Udvikling af klare og målrettede principper for tidsfordeling, der fremmer fællesskabet og effektiv udnyttelse såvel som, at det samtidig giver rum for både skolernes, daginstitutioner, foreningerne og de selvorganiseredes brug af idrætsfaciliteterne.
3. Kommunikere nye principper tydeligt og målrettet til alle interessenter, herunder idrætsforeninger, skoler og andre brugere af faciliteterne.
4. Gennemføre pilotprojekt i Køge Nord Sports Center og Køge hallerne omkring selvorganiserede idrætsudøveres adgang til hallerne på ledige tider.

Tidsperspektiv:  2025-2027.

Muligheder for dedikerede faciliteter til specifikke idrætsgrene

Arbejdet med at optimere anvendelsen af haltid vil omfatte en kvalificering af muligheder for at dedikere faciliteter til specifikke idrætsgrene. Formålet med indsatsen er derfor at afklare ønsker og muligheder til at implementere dedikerede faciliteter for de mest efterspurgte idrætsgrene. Dette vil både styrke idrætsmiljøerne såvel som at danne et solidt grundlag, når der skal træffes beslutning om specialisering af idrætsfaciliteterne. Herunder om etablering af dedikerede faciliteter kan afhjælpe udfordringen omkring depotplads til rekvisitter og træningsudstyr.

Tiltag

1. Indsamling af data fra idrætsforeninger, skoler, og borgere omkring deres interesse og ønsker for dedikerede idrætsfaciliteter.
2. Undersøgelse af eksisterende haller og lokalers muligheder for ombygning eller tilpasning til specialiserede idrætsformål. Herunder at vurdere kapacitet, infrastruktur og økonomiske rammer for eventuelle ændringer.
3. Afsøgning af mulige samarbejdspartnere, såsom idrætsorganisationer, virksomheder eller offentlige institutioner, der kan støtte op om oprettelsen af dedikerede faciliteter.
4. Udarbejdelse af konkrete forslag for specialisering af idrætsfaciliteterne baseret på indsamlede data og input fra interessenter inklusive beskrivelse af den nødvendige økonomi.

Tidsperspektiv: 2025-2027.

Økonomisk analyse til belysning af forskelle imellem idrætstyper

Med handleplanen sættes der fokus på, hvordan vores fælles ressourcer bedst kan fordeles for at fremme fællesskabet og styrke foreningslivet. Dette forudsætter en økonomiske analyse af idrætsområdet med henblik på at forstå de økonomiske implikationer af indendørs versus udendørs idrætsaktiviteter samt forskellen i omkostninger mellem brugen af kommunale og selvejende idrætsfaciliteter. Formålet med analysen er derfor at belyse de økonomiske forskelle og udarbejde forslag til udligning af forskelle.

Tiltag

1. Udførelse af en økonomisk analyse, der bygger på faktiske medlemstal og aktiviteter i lokale foreninger, herunder omkostninger til særlige arrangementer eller aktiviteter.
2. Formulering af forslag til at udligne forskelle baseret på resultaterne fra den økonomiske analyse.

Tidsperspektiv: Fra 2026.

Incitament for øget aktivitet og benyttelse

Et øget aktivitetsniveau går hånd i hånd med gode økonomiske modeller. Dette gælder særligt de selvejende institutioner, der er afhængig af at økonomien hænger sammen. Indsatsen har derfor til formål at undersøge og igangsætte tiltag, der skaber et stærkere incitament for at øge aktivitetsniveauet og fremmer stigningen i brugen af idrætsfaciliteterne. Tiltagene skal med afsæt i det gode værtskab arbejde på nytænkning af økonomimodeller, der tilgodeser fællesskabet.

Tiltag

Med udgangspunkt i eksisterende bookingdata og økonomimodellen for tilskudsafregning til selvejende institutioner, udvikles forslag til en ny økonomimodel, der fremmer øget aktivitet. Dette forslag præsenteres for Kultur- og Idrætsudvalget som et grundlag for revision af den eksisterende samarbejdsaftale.

Tidsperspektiv: Frem til og med 2026.

INDSATSOMRÅDE 3 - Attraktive udendørsmiljøer til idræt og bevægelse

Grønne rum er mødesteder og danner ramme til både ro, hvile og aktivt udeliv. Den stigende interesse for at bruge udendørsområder er en af de mest markante tendenser, der har præget danskernes idrætsvaner de senere år. Det kan være i naturen, på/i vandet, på veje, gader, fortove eller ved brug af outdoorfaciliteter så som mountainbikespor, ridestier og havnebade til idræt og bevægelse. Af samme grund er det essentielt at tænke idræts- og bevægelsesaktiviteter ind i udviklingen af nye bydele og løbende understøtte liv og aktiviteter mellem bygningerne. På denne måde fremtidssikrer vi også arbejdet med at skabe attraktive lokalmiljøer for bevægelse og restitution.

Flere borgere får brugt naturen til rekreation og/eller bevægelse

Indsatsen har til formål at aktivere flere borgere og understøtte brugen af naturen til rekreation eller bevægelse via outdoorfaciliteter, i byudviklingsområderne og/eller ved initiativer som Natureventyr. Indsatsen vil derfor undersøge, hvad der gør udendørsområder relevante og interessante for borgerne i Køge Kommune. Det er vigtigt at identificere behovet og mulighederne for etablering af diverse outdoorfaciliteter. Såvel som at undersøge mulighederne for at indrette byudviklingsområder med flere rekreative områder.

Tiltag

1. Undersøgelse og formulering af forslag til, hvordan udendørsområder kan gøres relevante og interessante for borgerne gennem aktivitetsfremmende initiativer som Natureventyr eller fysiske attraktive rammer i naturen, som vandreruter eller cykelstier.
2. Undersøgelse af behovet for og formulering af forslag til outdoorfaciliteter så som mountainbikespor, skatepark, diskgolfbane, trailcenter og hus til søsport.
3. Indtænke borgerinddragelse og Kultur- og Idrætsteamet i Køge Kommune i begyndelsen af processen, når der i forbindelse med byudviklingsprojekter skal indrettes nye områder med fokus på flere rekreative områder og områder til idræt og bevægelse.

Tidsperspektiv: 1. og 2. påbegyndes efter 2026. 3. løbende.

Vedligehold, drift og udvikling af grønne områder, udendørs anlæg og fysiske adgangsveje

For at sikre optimale forhold for restitution, idræt og bevægelse i Køge Kommunes udendørsområder fokuserer denne indsats på den kontinuerlige vedligehold og optimering af udendørsområder, faciliteter og støttefaciliteter. Samtidig vil vi skabe lettilgængelige og trygge adgangsveje og stier, der fremmer aktiviteten og sundheden for alle borgere. Sidst, men ikke mindst skal det være nemt for borgerne, at finde informationer og inspiration til brug af udearealerne. Indsatsen drives primært af Teknik- og Miljøforvaltningen i samarbejde med Kultur- og Idrætsafdelingen og kvalificeres i den tværgående arbejdsgruppe.

Tiltag

1. Via løbende fokus på drift, vedligehold og optimering sikres attraktive og brugervenlige grønne områder, udendørsanlæg og støttefaciliteter til restitution og bevægelse. Dette gælder de grønne rum så som udendørsområder og outdoorfaciliteter, udendørs anlæg så som fodboldbaner, atletik og petanque m.v. og støttefaciliteter så som borde, bænke, overdækning mv.
2. Kontinuerlig opdatering og udvikling på optegningen af aktivitetspladser, shelterpladser, bålpladser m.m. på digitale kort, så borgerne kan finde og benytte udendørsområder og -faciliteter. Dette gælder også opdatering og udvikling af optegning af aktivitetspladser, shelterpladser, bålpladser, handicaptilgængelighed m.m. på digitalt kort.
3. Via adgangsveje- og stier gøres det nemt og trygt at komme til og fra de grønne områder, udendørsanlæg og støttefaciliteter. Dette ved løbende at klarlægge eventuelle områder, hvor der er behov for forbedret tilgængelighed med fokus på restitution, idræt og bevægelse.

Tidsperspektiv: 1. og 2. løbende. 3. påbegyndes efter 2026.