Landdistriktspolitik 2016

Forord

1. formål

En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne. Her er mange værdier og kvaliteter, både for den enkelte borger, for kommunen og for samfundet i det hele taget.  

Byrådet ønsker med Landdistriktspolitik 2016 at styrke, gentænke og udvikle kommunens landdistrikter. Vi ønsker at sætte en dagsorden, der skal skabe udviklingsmuligheder på landet og i landsbyerne.  

Udviklingsmuligheder i landsbyerne skal ikke medføre, at landsbyernes særlige værdier forringes. Vi skal stadig værne om bevaringsværdige bygninger og miljøer i landsbyerne. 

Politikken er et redskab for borgere, foreninger, organisationer og virksomheder til i samarbejde med Køge Kommune at arbejde med udvikling af kommunens landdistrikter.  

På de følgende sider findes Byrådets vision, mål og indsatsområder vedrørende landdistrikterne. Til slut findes forskellig nyttig baggrundsinformation. 

2. Vision og mål for vore landdistrikter

Byrådet vil sikre landdistrikterne som et aktiv, der både beskyttes og benyttes. Det skal både rumme landsbysamfund, mindre erhverv, landbrug og natur, med adgangsmulighed og oplevelser for borgere og turister. 

Landsbyerne har alle deres unikke kvaliteter, traditioner og kultur- historier. Meget spiller ind i en landsbys identitet, og potentialet for at styrke denne er derfor forskelligt fra landsby til landsby. 

Køge Kommunens landsbyer er i overvejende grad er bo-landsbyer. Landsbymiljøet er med til at sikre en stor variation i kommunens boligudbud. Netop variationen i boligmassen gør Køge kommune unik og attraktiv for tilflyttere, som ønsker at bosætte sig på landet, nær skov og strand – med gode muligheder for transport til hele hovedstadsområdet.

Byrådet lægger vægt på, at der samlet set skabes udvikling i landdistrikterne. 

Byrådet har følgende vision for vores landdistrikter: 

Vi ønsker at skabe rammerne for et godt liv i landsbyerne gennem mangfoldighed, opfindsomhed og nytænkning. Vi vil skabe de bedste rammer for at bo, leve og drive erhverv i landdistrikterne efter lokalplaner og planlovens regler. Vi støtter op om at skabe udvikling i det enkelte lokalsamfund til gavn for hele kommunen. 

Dette udmøntes i følgende mål for landdistrikterne. Byrådet ønsker: 

•    At styrke landsbyernes identitet og forskellighed.
•    At sikre en god balance mellem at bevare det gamle og gøre plads til det nye.
•    At styrke fællesskabet i landsbyerne.
•    At styrke nye former for bosætning.
•    At styrke nye muligheder for erhverv.
•    At styrke oplevelsesturismen.
•    At benytte og beskytte landskabet og naturen.
•    At opretholde klare skel mellem by og land, hvilket afklares i dialog med de berørte landsbyer.
•    At sikre let adgang til naturen.

3. Indsatsområder

De ovenstående visioner og mål udmøntes i en række mere konkrete indsatser, som vil indgå i Byrådets løbende arbejde, i kommune- planlægningen, budgetlægningen osv. 

Nogle af handlingerne kan gennemføres på kort sigt, mens andre er langsigtede. Mange af forholdene er også underlagt overordnede rammer, som Byrådet kun har begrænset eller ingen indflydelse på, eksempelvis lovgivning, naturbeskyttelse, overordnet planlægning som Fingerplanen og Transportkorridoren. Men i alle tilfælde er politikken og de her beskrevne handlinger et udtryk for, hvilken vej Byrådet ønsker udviklingen skal gå. 

Handlingerne inddeles i følgende seks indsatsområder: 
•    Bo og leve
•    Det lokale initiativ
•    By og landskab
•    Natur og miljø
•    Erhverv og turisme – ses i sammenhæng med Køge Kommunes Erhvervspolitik 
•     Infrastruktur og service 

3.1 Det lokale initiativ

For at landsbyerne fortsat skal fungere som levende samfund er det vigtigt, at Kommunen og borgerne samarbejder og støtter hinanden. Det kræver en løbende dialog om lokale initiativer, prioritering osv.  

De lokale initiativer er afhængige af lokale kræfter, der går sammen om at skabe store og små aktiviteter i nærområdet. Borgere, virksomheder og foreninger er aktive sparringspartnere i udviklingen af landdistrikterne. Byrådet vil understøtte lokale vækst- og udviklingstiltag og lokalt engagement.  

Der oprettes et Landsbyforum, hvor repræsentanter fra landsbyerne og byrådet 2-3 gange om året kan drøfte fælles anliggender, vejlede, understøtte og koordinere lokale initiativer. Det ene møde kan være et fælles dialogmøde for interessenter i landdistrikterne. Landsbyforum er en borgergruppe, hvor medlemmerne har initiativretten og bestemmer indhold på møderne. Indkaldelse til møderne foregår via Teknik- og Miljøforvaltningen. Vedtægter for Landsbyforum udformes særskilt.

Byrådet vil arbejde for at:

•    Fremme samarbejdet for at sikre udvikling, vedligehold, bevaring og forskønnelse i landsbyerne.
•    Fremme lokale initiativer, der styrker identitet og almennyttige formål i landsbyerne kulturelt, socialt, fysisk og økonomisk. Evt. konkrete puljer og driftsmidler indgår i de almindelige årlige budgetforhandlinger. 

3.2. Bo og leve 

Byrådet vil arbejde for at fastholde og udvikle landsbysamfundene i tæt samspil med de lokale kræfter og borgerne der bor her. Vi skal generelt give plads til nye boformer, udvikling af fællesskaber og nye muligheder for fysiske samlingspunkter i landsbyerne.  

Landsbyerne har en særlig karakter med fokus på det nære og en anden fællesskabsånd end i byen og de større bysamfund. I takt med at landsbyernes traditionelle samlingspunkter som skole og butik ofte er forsvundet, er det andre tiltag, der skal til. Fællesskabet behøver ikke nødvendigvis at blive dyrket i alle landsbyer. Nogle landsbyer har stærke kræfter og ildsjæle og kan styrke fællesskabet. Andre ønsker måske at dyrke det individuelle. Der skal være plads til begge dele.  

Byrådet vil arbejde for: 
•    Fremme udviklingen i landsbyerne.
•    Styrkelse af fællesskab og fælles faciliteter.
•    Muligheder for nye boliger.
•    Gode rammer for familieliv.
•    Udstykning af store byggegrunde, hvor dette er hensigtsmæssigt. 

3.3. By og landskab 

Køges landdistrikter er karakteriseret af ådalen, åsene, de store skov- områder, herregårdslandskaberne og 33 unikke landsbyer. Derudover har Køge en lang kystlinje og byder på en flot pallette af smukke landskaber.  

Herregårdslandskaberne, skovene og ådalen er attraktive udflugts- mål for borgere og turister. Potentialet for at skabe gunstige rammer for udvikling af herregårdsturisme og let adgang til naturen er vigtige trækplastre. Derfor ønsker Byrådet at understøtte formidling og let adgang til naturen i tæt dialog med lodsejere og borgere.  

Udviklingen skal ske i dialog med landsbyborgerne og med respekt for landsbystrukturen og de landskabelige, historiske og kulturelle værdier, så landsbyen fortsat bevarer sit særkende og ikke vokser sammen med omkringliggende byer og erhvervsområder. Dette afgøres efter dialog med landsbyerne.

Byrådet ønsker at tomme eller overflødiggjorte bygninger i tilknytning til landbruget, kan få mulighed for at indtage en ny rolle og give plads til flere boliger, nye boformer eller erhverv. Byrådet vil arbejde for:
•    Beskytte de værdifulde landskaber og naturområder.
•    Styrke oplevelser og let adgang til naturen i landdistrikterne.
•    Understøtte forskellige naturoplevelser, f. eks. løbestier, gamle kirkestier, kunst i landskabet, shelters, naturlegepladser, cykling, orienteringsløb.
•    Udvikling i landsbyerne sker med udgangspunkt i landsbystrukturen, landsbyarkitekturen, de landskabelige forhold samt hensynet til landbrugserhvervet. 

3.4. Erhverv og turisme 

Erhvervsstrukturen på landet og i landsbyerne har ændret sig markant de seneste årtier. Her er i dag langt færre arbejdspladser, og de arbejdspladser som er her, er helt anderledes end tidligere. Men her er også potentiale for udvikling af erhverv og turisme.  

Byrådet vil således arbejde for at styrke erhverv og turisme i landdistrikterne, til gavn for både de enkelte borgere, lokalområdet og samfundet generelt.  

Eksisterende bygninger, som står tomme kan benyttes til nye formål som eksempelvis boformer eller mindre erhverv.

Mulighederne for nye erhverv i landdistrikterne er mange, fx. it-virksomhed, arkitekt/design-virksomhed, rådgivning, handel og håndværk. Transportskabende erhverv skal så vidt muligt placeres i erhvervs- og transportcentre (se i øvrigt afsnit 4.6).

Landdistrikternes identitet og synlighed i forhold til turisme kan styrkes på flere måder. Det kan være i forhold til oplevelser og fritid, f.eks. jagt, fiskeri, vandring, cykling, gårdbutikker, herregårdsbesøg og Bed and Breakfast. Det kan også være i forhold til markedsføring og formidling. 

Derudover bør man se på mulighederne for innovative løsninger i forhold til merværdi og udvikling af tomme landbrugsbygninger.  

Byrådet vil arbejde for: 
•    Styrke netværk og rådgivning omkring fastholdelse og udvikling af de erhverv, som er i overensstemmelse med landdistriktspolitikkens målsætning, herunder også iværksætteri.
•    Understøtte mulighederne for lokale arbejdspladser som f.eks. landbrug, liberale erhverv, service, hjemmearbejde/distancearbejde etc.
•    Nyanvendelse af tomme erhvervsbygninger i forhold til erhverv og turisme – dog ikke transportskabende erhverv.
•    Udvikle øget turisme i forbindelse med f.eks. herregårde og besøgsgårde, muligheder for naturoplevelser og muligheder for aktiviteter i naturen.
•    Understøtte muligheden for nicheproduktion, afsætning samt branding af lokale produkter (f.eks. råvarer og specialiteter, koholderlaug, ”Københavns spisekammer”…).
•    Understøtte bevarings-, forskønnelses- og kunstprojekter i landsbyerne. 

3.5 Infrastruktur og service 

Byrådet vil arbejde for at styrke infrastruktur og service i hele kommunen. 

Køge Kommune er – eller er på vej til at blive – ganske veludbygget med hensyn til overordnede vejforbindelser. Lokalt i landdistrikterne kan der dog fortsat være behov for forbedringer af vejnettet, større trafiksikkerhed samt flere stiforbindelser. Med hensyn til kollektiv trafik er kommunen dækket godt ind med jernbaner/S-tog, suppleret af busbetjening. Den gode tilgængelighed betyder både at mange Køgeborgere nemt kan pendle til arbejde, men også at folk, som bor uden for kommunen, kan arbejde i kommunen.  

Med hensyn til mobiltelefondækning og internetforbindelser er landdistrikterne noget uensartet dækket. For at understøtte bosætning i kommunes landdistrikter, fremme og fastholde erhverv samt udbrede borgernes brug af den offentlige digitale service, vil Byrådet arbejde aktivt for at alle kommunens borgere, virksomheder og offentlige institutioner får adgang til en forbedret digital infrastruktur.

Med hensyn til butiksbetjening, skoler, børneinstitutioner og anden offentlig service er denne kun i beskeden grad lokaliseret i landsbyerne. – Nye indkøbsmønstre, nye boformer, nye arbejdsmønstre, nye fællesskaber, den digitale verden, fleksible bus-/taxaløsninger er under udvikling. Mange af disse forandringer har betydning for vores behov og muligheder i landdistrikterne. Her er det vigtigt at være åbne over for de nye muligheder frem for at holde fast i de traditionelle løsninger.  

Med hensyn til tung trafik, ønsker byrådet – i takt med infrastrukturen i Køge kommune forbedres – at begrænse tung trafik i landsbyerne. (Se i øvrigt pkt. 4.6).

Byrådet vil arbejde for: 

•    Åbenhed over for nye muligheder og løsninger vedr. infrastruktur og service i landdistrikterne.
•    Bedst mulig busbetjening eller anden kollektiv transport i landdistrikterne.
•    Forbedring af vejforhold, trafiksikkerhed og stiforbindelser.
•    Fremme god mobiltelefondækning i hele kommunen.
•    Fremme god fiberbredbånd-dækning i hele kommunen.

4. Nogle vigtige forudsætninger

Køge Kommunes beliggenhed indebærer nogle overordnede forhold, som har stor betydning for landdistrikterne og udviklingsmulighederne:  

Fingerplanen, Transportkorridoren, den grønne hovedstruktur, den gældende planlægning for de 33 landsbyer samt forskellige beskyttelsesinteresser. - Her gives en kort oversigt over disse vigtige forudsætninger. 

4.1 Fingerplanen

Den statslige Fingerplan 2013 udstikker rammerne for fingerbystrukturen, der er grundlaget for kommunens hovedstruktur. Den bymæssige udvikling skal primært ske ved at omdanne byområder, der har udtjent deres hidtidige funktion, fx gamle erhvervsområder og ved at bygge tættere inden for de eksisterende byområder. Endelig kan man forlænge og ”fortykke” byfingrene, hvor der er mulighed for god kollektiv trafikbetjening.  

Dette betyder med andre ord meget begrænsede muligheder for udvikling af landsbyerne ”mellem fingrene”. 

4.2 Transportkorridoren

De store transportårer løber for de flestes vedkommende i det, der kaldes Transportkorridoren, som er et statsligt udpeget areal reserveret til overordnet infrastruktur som f.eks. motorveje, jernbaner, naturgastransmissionsledninger og højspændingsledninger. Transportkorridoren har været udpeget siden 1972, hvor regionplanen fastlagde den overordnede hovedstruktur for hele hovedstadsområdet.  

Som det fremgår af kortet omfatter Transportkorridoren ganske store dele af Køge Kommune. Inden for denne korridors landzonearealer må ikke etableres yderligere permanent bebyggelse og anlæg, bort- set fra bebyggelse og anlæg, som er nødvendig for driften af land- ejendomme.  

Transportkorridoren henhører under Erhvervsstyrelsen. Se nærmere på www.erhvervsstyrelsen.dk og i Kommuneplan 2013, afsnit 2.2.  

4.3 Den grønne hovedstruktur

Der arbejdes for at skabe større sammenhæng mellem naturområder og byområder til gavn for både natur og mennesker.  

De grønne korridorer skal friholdes for byggeri og anlæg og skal løbende søges forbedret med henblik på at øge mulighederne for spredning af vilde dyr og planter samt tilgængeligheden for offentligheden gennem et sammenhængende rekreativt stinet og forbedrede faciliteter som p-pladser, opholdspladser og skiltning. I forbindelse med by- og landdistriktsudvikling skal der indarbejdes grønne og landskabelige kvaliteter og variation i grønne områder med forbindelse til de grønne korridorer.  

Se nærmere i Køge Kommuneplan 2013. 

4.4 Beskyttelsesinteresser

Store dele af landdistrikterne og landsbyerne er omfattet af beskyttelsesinteresser. Her er både tale om landskabsinteresser, kulturhistoriske interesser, biologiske interesser, geologiske interesser, råstofinteresser, grundvandsinteresser, lavbundsarealer, skovrejsning, landbrug og store husdyrbrug. 

Alle disse interesser giver forskellige former for begrænsninger og muligheder, som skal iagttages ved udvikling i Køge Kommunens landdistrikter. Se nærmere i Køge Kommuneplan 2013, afsnit 3.

4.5. Gældende planlægning for de 33 landsbyer

Fordelt jævnt ud over hele kommunen ligger der i dag 33 landsbyer, som alle har deres helt specielle karakter fra Sonnerup i den sydlige del til Ølsemagle og Svansbjerg, som ligger helt op ad fingerbyens udvikling. 23 af landsbyerne er mere eller mindre omfattede af lokalplaner.  

Byrådet har udarbejdet en analyse for de lokalplanlagte landsbyer, hvoraf det fremgår, at der i den vestlige del af kommunen er en restrummelighed i forhold til udvikling af boliger.  

Da byrådet har valgt at fokusere udviklingen på de større sammenhængende byområder, vil det kun i mindre grad være muligt at udvikle til boligformål i det åbne land eller i landsbyerne.  Her kan private dog byde ind med ønsker om eventuelle mindre udstykninger i landsbyer. 

Se nærmere i Køge Kommuneplan 2013, afsnit 1.10 og 2.9, samt rammerne for område 13. 

Byrådet vil i denne periode udarbejde et kommuneplanstillæg, som giver bedre rammer for udvikling i landsbyerne. 

4.6 Erhvervstrafik

Trafik på kommunens vejnet reguleres først og fremmest af Færdselsloven. Det betyder, at vejnettet dagligt benyttes af lastbiler til fragt, renovation eller gennemkørende erhvervstrafik. 
Kommunen kan på særlige strækninger begrænse kørsel med tunge lastbiler, typisk af hensyn til akseltryk på broer eller af hensyn til boligområder. 

De fleste virksomheder – og dermed også hovedparten af den tunge erhvervstrafik – ligger i planlagte erhvervsområder med en god tilgængelighed i forhold til det overordnede vejnet. Normalt gives der ikke landzonetilladelse til nye virksomheder med et stort transportbehov. Sådanne virksomheder søges henvist til planlagte erhvervsområder. Det ligger i planloven og i klagepraksis, at der meddeles afslag til etablering af nye virksomheder. 

Mindre virksomheder kan tillades i eksisterende bygninger. I ansøgningen oplyses om omfanget af transport. I sagsbehandlingen ses på, om det lokale vejnet har en tilstrækkelig kapacitet og om der evt. kan meddeles ny eller ændret tilladelse i forhold til overkørslen. Der foretages en skønsmæssig vurdering ud fra typen af virksomhed og vejenes beskaffenhed. 

En særlig udfordring er de mange typer af virksomheder, der kan etableres i overflødiggjorte landbrugsbygninger uden landzonetilladelse. Det gælder både produktion, håndværk, lager mv., som kan medføre meget og tung transport, uden at kommunen kan begrænse det med planloven. Det samme gælder transport til og fra landbrug, hvor foder, gødning, husdyr mv. transporteres uden at det skal godkendes.