Invitation til borgermøde om bedre forhold for fodgængere og cyklister i Ravnsborgområdet
Køge Kommune inviterer til borgermøde om arbejdet med at forbedre vej- og stiforbindelserne for fodgængere og cyklister i Ravnsborgområdet.
Mødet afholdes:
Tirsdag den 4. februar 2025 kl. 18.30-20.30
Ravnsborghallen, Ravnsborgvej 3, Køge
Da der er et begrænset antal pladser, er tilmelding nødvendigt.
Køge Byråd vedtog i 2022 en helhedsplan for Ravnsborg Enge. Teknik- og Miljøforvaltningen har i den efterfølgende periode undersøgt, hvordan helhedsplanen vil påvirke trafikken i det eksisterende byområde, og byrådet har afsat midler til tiltag, der skal sikre en god mobilitet og trafiksikkerhed. Formålet er at skabe gode forhold både for de fodgængere og cyklister, der allerede færdes i området og for dem, der kommer til at bruge området i fremtiden.
Ved borgermødet den 4. februar vil Teknik- og Miljøforvaltningen fortælle om undersøgelsen og de projekter, der er afsat midler til. Herefter vil der være mulighed for dialog med trafikplanlæggerne. Alle input noteres i en opsamling fra mødet, der indgår i det samlede grundlag for den videre planlægning i området.
Praktiske oplysninger
Sted: Ravnsborghallen, Ravnsborgvej 3, 4600 Køge.
Tilmeldingsfrist: Tirsdag den 28. januar 2025 kl. 12.00.
Program:
18.30-18.40 Velkomst
18.40-19.10 Intro til trafikundersøgelsen
19.10-19.40 Dialog med forvaltningen
19.40-20.20 Spørgsmål fra salen
20.20-20:30 Næste skridt - og tak for i aften
På kortet ovenfor kan du se, hvilke strækninger, kommunen har undersøgt.