Skip til hoved indholdet

Storskraldsbiler er udfordret af glatte veje

Storskraldsafhentning er visse steder forsinket på grund af glatte veje

Sne og fygning og meget glatte veje har givet store udfordringer for storskraldsbilerne i denne uge - specielt i den sydvestlige del af Køge kommune og Borup området.

Udfordringerne gælder på hele strækningen Slimmingevej – Lundegårdsvej – Gummermarksvej - Lidemarksvej – Vollerslevvej m.fl. samt i oplandet vest for Ejby og Borup.

De glatte veje har i ugens løb gjort det stort set umuligt for storskraldsbilerne at færdes forsvarligt, så vi håber på tålmodighed fra jer, der venter på at få hentet storskrald. 

Bilerne er i gang igen flere steder, men skal indhente det forsinkede, hvilket de forsøger på i løbet af i morgen, torsdag og fredag.

Vi kan godt risikere at komme ind i begyndelsen af næste uge, før afhentningen igen er normaliseret. 

Hold dig opdateret om Køge Kommune

Køge Kommune
Torvet 1
DK-4600 Køge
CVR-nr. 29189374
Akut hjælp

Telefon: +45 56 67 67 67
raadhus@koege.dk

Nyttige genveje