Aktuelt om Køge Jernmand
Desværre er svømningen aflyst i dag! Stævnet afholdes som Duathlon
Søndag d. 16. juni 2024:
Desværre er svømningen aflyst! Af hensyn til deltagernes sundhed og sikkerhed aflyses svømning og stævnet afholdes som Duathlon.
Badning frarådes indtil videre på Søndre Strand.
Ruter og distancer bliver oplyst under briefing. Startende med løb, cykling og løb. Starterne forskydes med en halv time så 1/2 jernmand starter 11.30 og 1/4 jernmand starter klokken 12.00.
Køge Kommune har i dag fået resultatet af en ekstraordinær badevandsprøve udtaget i fredags d. 14. juni på Søndre Strand i Køge.
Tallet for E.coli-bakterier er forhøjet i forhold til det anbefalede.
Vi laver løbende vandkvalitetsprøver for at sikre vandkvaliteten op til stævnet. Det gør vi ved søndre strand, hullet i molen ved Valkyrien og ved den flydende bådebro i inderhavnen.