Gør det let at være forening i Køge Kommune
Målrettede indsatser
I foråret 2023 tog Køge Kommune vigtige skridt for at gøre det lettere at være forening. Arbejdet begyndte allerede i 2022, og fortsatte gennem hele 2023 med en spørgeskemaundersøgelse blandt de folkeoplysende foreninger og et dialogmøde mellem foreningerne og Kultur- og Idrætsrådet. Resultatet er en række målrettede indsatsområder for at gøre det lettere at være forening i Køge Kommune. Indsatserne blev besluttet på Kultur- og Idrætsudvalgets møde den 17. april 2023, der netop har gjort status på indsatserne.
"Foreningslivet i Køge Kommune er en vigtig del af vores fællesskab og
kultur. Vi arbejder målrettet på at skabe de bedste betingelser for
foreningerne, så de kan fokusere på det, de er bedst til: Nemlig at skabe
aktiviteter og fællesskab for vores borgere. Vi er taknemmelige for det
engagement og samarbejde, vi oplever fra foreningerne, og ser frem til at
realisere disse tiltag med jer. Sammen kan vi nemlig skabe et stærkt og
inkluderende foreningsliv i Køge Kommune," siger Ken Kristensen, formand
for Kultur- og Idrætsudvalget.
Status på indsatserne
Det går godt med indsatserne,
for at gøre det lettere at være forening i Køge Kommune.
I forbindelse med videreudviklingen af fritidsliv.koege.dk er det nu blevet muligt at booke de kommunale udendørsarealer.
Der er udarbejdet en online arrangørguide til brug for større arrangementer i kommunen.
Handleplan 2.0 for "Bevæg dig for livet" er godkendt og indeholder en række spændende initiativer, der kommer foreninger og borgere i Køge Kommune til gode.
Der planlagt et inspirationskursus for foreningerne i fundraising og puljeansøgninger til november.
Fra listen over indsatser udestår forslag til øget fejring af de frivillige, og forslag til udjævning af de økonomiske uligheder, der er ved forskellige sportsgrene og forskellige træningsfaciliteter. Enkelte af indsatserne er medtaget i Handleplan 2025 - 2027 for fremtidens idrætsfaciliteter, og vil således blive implementeret i sammenhæng med denne.
"Jeg glæder mig over de initiativer, der allerede er implementeret til glæde for foreningerne i Køge Kommune, og ser frem til det videre samarbejde med forvaltningen frem mod indfrielsen af de sidste indsatser. Der er lovgivning, der skal overholdes, men det skal gøres lettest muligt, så foreningerne kan bruge deres frivillige engagement på at skabe aktivitet," siger Formand for Kultur- og Idrætsrådet, Ernst Lykke Nielsen.
Pressekontakt:
Ken Kristensen. Formand for Kultur- og Idrætsudvalget i Køge Kommune: 4264
2250
Ernst Lykke Nielsen. Formand for Kultur- og Idrætsrådet i Køge Kommune: 2030
5333