Invitation til borgermøde om lokalplan for Den Maritime Halvø
Køge Kommune har sendt forslag til lokalplan 1103 – Den Maritime Halvø – et vandrelateret aktivitetsområde i offentlig høring. Høringen forløber i perioden 7. februar 2022 - 4. april 2022.
Invitation til borgermøde.
Lokalplan 1103 - ”Den Maritime Halvø” er udarbejdet med det formål, at tilføre Søndre Havn rekreative områder til gavn for bydelen og hele Køge Kommune. I området udlægges der rammer for maritime funktioner af høj kvalitet, herunder byggeri af klubfaciliteter til nuværende og fremtidige brugere.
På borgermødet præsenteres lokalplanforslaget, og der bliver mulighed for at stille spørgsmål og komme med bemærkninger.
Borgermødet afholdes den 15. marts 2022 kl. 19-20.30 i Rådhusets kantine.
(OBS: Datoen er blevet ændret i forhold til første annoncering).
Læs lokalplanforslag "1103 - Den Maritime Halvø"
Alle interesserede er velkomne!
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Helle Frederiksen, helle.frederiksen@koege.dk, eller tmf@koege.dk