Skip til hoved indholdet

Kender du en ildsjæl?

En ny pris skal hylde ildsjælene i de kommunale kultur- idræts- og fritidsforeninger, og allerede nu kan I indstille jeres ildsjæl.

Kender du typen, der altid går forrest ind til træningen – og får alle med i fællesskabet, også den ensomme 10-årige eller den 75-årige med nyopereret hofte? Ham eller hende, der altid sørger for, at der er sandwich og saftevand til alle? Eller dem, der godt gider tage den ekstra oprydningstjans, når en lang lørdag i foreningen er overstået? Så kender du de ægte ildsjæle. 
Det er den type mennesker, som gør en kæmpe forskel for foreningsliv og fællesskab, og som Køge Kommune gerne vil hylde med en ny ”Ildsjælepris”.

- Hvad enten vi er aktive i foreningens, kulturens eller idrættens verden, er der altid en frivillig træner eller foreningsperson, der gør det hele muligt. Det er de frivillige, der skaber grundlaget for vores sammenhængskraft. Det er dem, der gør, vi alle kan mødes på tværs af alder, køn, religion samt politisk overbevisning i vores aktivitet og nyde fællesskabet og skabe relationerne for fremtiden. Jeg er stolt over vi har så mange frivillige og ildsjæle. De udgør “limen” i vores samfund og det skal vi selvfølgelig hylde i en kommune som vores, siger Ken Kristensen, der er formand i Kultur- og Idrætsudvalget i Køge Kommune og forenings- og idrætsaktiv gennem 40 år.

Hold dig opdateret om Køge Kommune

Køge Kommune
Torvet 1
DK-4600 Køge
CVR-nr. 29189374
Akut hjælp

Telefon: +45 56 67 67 67
raadhus@koege.dk

Nyttige genveje