Skip til hoved indholdet

Københavnerbænke bliver stjålet fra Køge Kommune

Det er ikke første gang, at en af de smukke Københavnerbænke, som pryder forskellige offentlige steder i kommunen, bliver stjålet. Udvalgsformand opfordrer til, at man som borger melder ind til Vej Park og Byrum, hvis man ser manglende bænke eller anden mistænkelig adfærd, som kan spare kommunen for de unødige udgifter.

De er både gode at sidde på og smukke i deres udformning, de klassiske københavnerbænke. Med deres karakteristiske støbejern og grønmalede træplanker pryder de på mange stier og andre steder – også her i Køge Kommune. Men desværre er det sket flere gange, at bænkene, der ellers er boltet fast, bliver stjålet og efterfølgende set til salg på digitale platforme.

-    Det er dyre bænke, og selvfølgelig er tyveri noget, kommunen melder til politiet. Men bænkene skal jo erstattes, og det er rigtig ærgerlige udgifter. Det er jo kommunens og dermed vores allesammens ejendom, og derfor vil vi gerne opfordre til, at man som borger melder ind, hvis man ser noget mistænkeligt, eller hvis man opdager en tom plads, hvor der plejer at stå en bænk, siger formand for Teknik- og Ejendomsudvalget, Lene Møller Nielsen.

De klassiske københavnerbænk koster omkring 14.000 kr., og der er forsvundet to i løbet af dette forår - tyveriet af den seneste bænk er sket på Ølbyvej.

Hvis man som borger ser noget mistænkeligt eller opdager en tom plads, hvor der plejer at stå en bænk, kan man melde det ind med en mail til vejparkogbyrum@koege.dk

Københavnerbænkene, der er forsvundet, er mangen til dem på på billedet - de står dog heldigvis på deres rette plads ved Køge Å.

Hold dig opdateret om Køge Kommune

Køge Kommune
Torvet 1
DK-4600 Køge
CVR-nr. 29189374
Akut hjælp

Telefon: +45 56 67 67 67
raadhus@koege.dk

Nyttige genveje